Kendelse af 27-05-2016 - indlagt i TaxCons database den 25-06-2016

Faktiske oplysninger

Klageren drev virksomheden [virksomhed1] CVR.nr. [...1] fra sin bopæl. Der var tale om en enkeltmandsvirksomhed, som ikke havde nogen ansatte udover klagerens ægtefælle. Overskud blev overført efter reglerne om medarbejdende ægtefælle. Virksomheden blev drevet fra klagerens kælder og beskæftigede sig med computerbaseret grafisk arbejde. I indkomståret 2010 lavede virksomheden etiketter til kemisk virksomhed.

Ejendommen beliggende [adresse1], [by1] har ifølge BBR et beboelsesareal på 110 m² plus et kælderareal på 70 m², dvs. et samlet areal på 180 m². Kælderarealet udgør således 70 m²/180 m² = 38 % af ejendommens samlede areal.

El-udgifter

Ifølge resultatopgørelsen for indkomståret 2010 har klageren haft udgifter til el på 13.103 kr.

Som dokumentation for udgifterne har klageren fremlagt opgørelser fra [virksomhed2].

Klageren har oplyst, at alle udgifterne til el er fratrukket i virksomheden, da hun tidligere har lavet en aftale med SKAT om, at alle udgifter til varme afholdes privat og alle udgifter til el afholdes af virksomheden.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for en sådan aftale.

Vand-udgifter

Som dokumentation for udgifter til vand har klageren fremlagt opgørelse fra [by2] Energi, hvoraf det fremgår, at der i perioden 2. december 2008 til 25. maj 2010 har været et forbrug på 4.925 kr. ekskl. moms samt vand- og spildevandsafgifter. Dette svarer til en gennemsnitlig månedlig udgift på 273 kr. eller 3.283 kr. pr. år.

Forsikringer

Ifølge resultatopgørelsen for indkomståret 2010 har klageren haft udgifter til forsikring på i alt 17.366 kr.

Ifølge kontospecifikationerne fordeler udgifterne sig som følgende:

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifterne på bilag 69, 92 og 100 til [virksomhed3], dvs. i alt 16.578 kr. SKAT har i sin afgørelse opgjort beløbet til 11.759 kr. og forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med beløbet.

Som dokumentation for udgifterne til [virksomhed3] har klageren fremlagt police vedrørende [virksomhed4] for [virksomhed1] v/[person1], police-nr. [...]. Det fremgår af policen, at forsikringsperioden var på fem år fra ikrafttrædelsesdatoen 22. oktober 2009. Den årlige præmie udgjorde 7.812 kr. og forfaldt 1. september.

Klageren har også fremlagt kontoudskrifter, hvor af det fremgår, at der 1. juli 2010 og 1. september 2010 er betalt henholdsvis 3.318,75 kr. og 7.801,00 kr. til [virksomhed3]. Desuden er der fremlagt faktura på 4.820 kr. fra [virksomhed5] med teksten ”Plus”. Fakturaen er udstedt til [virksomhed1].

Derudover har klageren fremlagt Forsikringsoversigt pr. 26. februar 2012 for [virksomhed1]:

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 20.456 kr.

Som begrundelse for afgørelsen har SKAT anført følgende:

”(…)

Konto [...26] El og elafgift

Kontoen indeholder udgifter til el vand og gas.

Ved gennemgang af konto [...26] El. er det konstateret at grundbilag ikke foreligger i alle tilfælde.

Årsopgørelsen ses kun at indeholde 1 målernummer, hvorfor dette formodes at vedrøre den samlede ejendom (erhverv og privat). Der ses således ikke umiddelbart at være taget højde for privat forbrug af el, vand og gas.

Erhvervsmæssig andel anses skønsmæssigt at udgøre 50 %.

Der er ved skønnet henset til et normalt gennemsnitligt elforbrug i et hus med 2-3 personer.

Skats bemærkninger til din indsigelse.

Du anfører i din indsigelse at du tidligere har aftalt med Skat, at al el- herunder el-afgifter går på firmaet, og al varme betales privat.

Det har ikke umiddelbart været muligt at finde en sådan aftale, og der kan derfor ikke lægges vægt på dine oplysninger herom.

Forhøjelsen fastholdes derfor med henvisning til tidligere og ovenstående begrundelser.

En skønsmæssig udgift til opvarmning af erhvervslokaler i kælder er ikke behandlet, idet du ikke med indsigelsen har indsendt dokumentation for varmeudgifterne.

(…)

Konto [...19] Forsikring. (ingen moms)

Skattemæssigt fradrag kan ikke på det foreliggende grundlaf anerkender, da der ikke foreligger eksterne bilag til dokumentation af fradragsretten, men kun interne håndskrevne bilag. En bankoverførsel kan ikke alene tjene som dokumentation.

Din indkomst forhøjes med 11.758 kr.

Jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1 a. og Bogføringslovens § 9

(Ved en evt. indsigelse, må dokumentation for hvad forsikringen vedrører (police) samt hvilken periode denne dækker indsendes.)

Skats bemærkninger til din indsigelse.

Du anfører i din indsigelse, at der udelukkende er tale om firmaforsikringer. Du anfører endvidere, at du har rekvireret poliver hos [virksomhed3] Du har efterfølgende indsendt en forsikringsoversigt pr. 26-6-2012.

Den indsendte policeoversigt pr. 26-6-2012 kan efter skats opfattelse ikke tjene som fyldestgørende dokumentation for de fratrukne udgifter i 2010 i henhold til bilag 69, 92, 100.

Forhøjelsen fastholdes derfor på det foreliggende grundlag med henvisning til tidligere og ovenstående begrundelse.

(…)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til forsikringer på 11.759 kr. og udgifter til el på 13.103 kr.

Klageren har anført følgende i sin klage af 4. december 2012:

”(…)

Jeg vedlægger dokumentation for betalte forsikringer, herunder 1 police. Den, og beløbene, kan sammenholdes med de seneste policer, som tidligere er fremsendt til [person2] hos Skat i forsommeren.

Mht. fuld betaling af el afholdt af firmaet, er det en afgørelse, som blev truffet af en vicekontorchef i Selskabsbeskatningen for – måske – 15 år siden. Jeg husker ikke præcis hvornår, og heller ikke hans navn.

Da blev det besluttet, at el-udgifterne afholdes af firmaet, og at varmen afholdes privat.

Langt størstedelen af det el, der bliver brugt her på ejendommen, bliver brugt på de mange computere og andre kontormaskiner, som er her i firmaet.”

SKATs udtalelse

SKAT kom 18. december 2012 med følgene udtalelse til klagen:

”(…)

Fradrag for If forsikring

Fradrag er i bogføringen fratrukket med i alt 11.758 kr. Fradraget er nægtet med henvisning til at der ikke foreligger behørig dokumentation i form af eksterne bilag, men kun foreligger bankoverførsler samt internt håndskrevet bilag. Klager har tidligere indsendt en forsikringsoversigt pr. 26-06-2012. Denne oversigt er ikke i sig selv anset at dokumentere klagers forsikringsforhold i 2010.

Klager har sammen med klagen indsendt en forsikringspolice nr. [...] ([virksomhed4]).

Forsikringstager er klagers virksomhed [virksomhed1].

Forsikringen er trådt i kraft oktober 2009

Forsikringen dækker Løsøre og driftstab.

Præmien betales ifølge policen den 1.september og præmien udgør 7.812 kr.

Ifølge virksomhedens bankkontoudskrift er der den 1.9.2010 indbetalt 7.801 kr. til [virksomhed3]

Herudover har klager ifølge vedlagt bankkontoudskrift betalt 3.318,75 kr. til [virksomhed3] den 1.7.2010.

Det fremgår ikke tydeligt hvad betalingen vedrører, men kan muligvis vedrøre ansvars- og arbejdsskadeforsikring jf. tidligere indsendt forsikringsoversigt pr. 26-6-2012. Policer vedr. disse forsikringer er ikke indsendt med klagen.

Selvom den indkomne dokumentation ikke anses for at være fyldestgørende, idet betalinger ikke fuldstændig kan afstemmes med tilhørende forsikringspolicer med oplysninger om beløb og forfaldstidspunkt, indstilles det, at klager efter omstændighederne får fradrag for indbetalinger på 7.801 kr. og 3.318 kr. idet klager anses for at have sandsynliggjort, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift. Jf. Statsskattelovens § 6 stk. 1a..

Det bemærkes, at der ikke er afløftet indgående moms af betalingerne.

(Det af klager indsendte bilag vedrørende [virksomhed5] ses ikke at vedrøre et forhøjet forhold, hvorfor dette ikke er relevant i forhold til klagen).

Eludgifter mv.

Der ses vedrørende dette punkt ikke at være fremkommet nye oplysninger af betydning, hvorfor der i sin helhed henvises til skats afgørelse af 10. september 2012 vedrørende skønsmæssig opgørelse af virksomhedens eludgifter mv.

Skat har ikke umiddelbart kunne bekræfte klagers oplysninger om en 15 år gammel aftale om fordeling af udgifter mellem privat og erhverv.

Klager har ikke tidligere i forløbet eller sammen med klagen indsendt bilag for varmeudgifter til evt. skønsmæssig behandling heraf.

Skat er dog i forbindelse med klagebehandlingen blevet opmærksom på en fejl i skats afgørelse vedrørende punktet.

Landsskatterettens afgørelse

El- og vandudgifter

I henhold til retspraksis kan der kun i særlige tilfælde godkendes fradrag for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet som en driftsudgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der foretages en samlet konkret vurdering, hvor der bl.a. lægges vægt på arbejdsværelsets indretning samt omfanget af den erhvervsmæssige benyttelse.

Et værelse, der gennem møblering, udstyr og adgangsforhold m.v. er indrettet til f.eks. værksted, laboratorium eller tegnestue, vil normalt blive anset for at have skiftet karakter og derfor ikke høre til boligens almindelige opholdsrum.

Et værelse har derimod ikke skiftet karakter og blevet uanvendelig som opholdsrum, alene fordi det er møbleret med kontormøbler eller udstyret med omfattende bogreoler.

Klageren har ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at kælderlokalet er så specielt indrettet, at privat benyttelse er udelukket, ligesom lokalet må anses som en del af den private bolig.

Et kontor indrettet i en privat bolig kan normalt også benyttes til private formål, og fradragsret for udgifter til et sådant kontor må derfor i almindelighed forudsætte, at kontoret i væsentligt omfang anvendes som skatteyderens hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid, jf. Højesterets dom refereret i SKM2003.488.HR.

Landsskatteretten er i den konkrete sag enig med SKAT i, at der kan godkendes fradrag for el-udgifter til arbejdsværelse. Der er lagt vægt på, at det efter det oplyste kan lægges til grund, at kontoret i klagerens private hjem anvendes som klagerens hovedarbejdssted.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2015-2 afsnit C.C.2.2.2.13 Fradrag for arbejdsværelse i selvstændig erhvervsvirksomhed mv., at fradrag for arbejdsværelse i hjemmet som udgangspunkt beregnes som en forholdsmæssig del af forbrugsudgifterne, svarende til arbejdsværelsets andel af ejendommens samlede areal. Dog beror afgørelsen på en konkret vurdering i den enkelte sag.

Kælderens forholdsmæssige andel af boligen svarer til 70 m²/180 m² = 38 % og der kan derfor godkendes fradrag for udgifter til el i forbindelse med arbejdsværelse på 38 % af 13.103 kr. svarende til 4.979 kr.

Desuden godkendes der fradrag for den forholdsmæssige udgift til vand i forbindelse med arbejdsværelse på 38 % af 3.283 kr. svarende til 1.247 kr.

Den påklagede afgørelse ændres på dette punkt.

Udgifter til forsikring

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a påhviler skatteyderen.

Klageren har tilstrækkeligt sandsynliggjort, at udgifterne til [virksomhed4] hos [virksomhed3] er fradragsberettigede. Der er her lagt vægt på, at der er tale om en virksomhedsforsikring tegnet af klagerens virksomhed [virksomhed1] og udgiften må anses anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Der godkendes fradrag for udgiften på 7.801 kr., hvilket ifølge kontoudskriften er det faktisk betalte beløb.

Der kan derimod ikke godkendes fradrag for de resterende udgifter, da det ikke fremgår af bilagne, hvad udgifterne dækker over. Det er derfor ikke er muligt at vurdere, om der er tale om en erhvervsmæssig udgift. Dertil kommer, at klageren ikke har dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at udgifterne er erhvervsmæssige.

Den påklagede afgørelse ændres på dette punkt.

Forhøjelse af skattepligtig indkomst