Kendelse af 16-12-2016 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2017

Faktiske oplysninger

Klageren drev i indkomstårene 2007-2010 serverings- og restaurationsvirksomhed indenfor event og catering. Klageren tiltrådte stillingen som kogekone i [virksomhed1] pr. 1. januar 2004 og der blev i den forbindelse afholdt møde med et bestyrelsesmedlem fra [virksomhed1], hvor aflønning, beskatning heraf samt momsforhold blev drøftet. Klagerens virksomhed blev i forbindelse med tiltrædelsen ikke momsregistreret.

Klageren har selvangivet følgende overskud i af virksomheden:

I forlængelse af en udbetalingskontrol i [virksomhed1] blev SKAT i indkomståret 2010 opmærksomme på en regning udskrevet af klageren, hvor der ikke var angivet moms. SKAT afholdt efterfølgende møde med klageren, hvor det blev konstateret, at klageren ikke havde udarbejdet løbende regnskab, da hun ikke troede, hun skulle momsregistreres.

Klageren havde hertil oplyst overfor SKAT, at hun tidligere, i indkomstårene 2004 og 2006, havde haft kontaktet SKAT og fået bekræftet, at hendes virksomhed ikke skulle momsregistreres.

Klageren forklarede endvidere, at hun havde lavet sit regnskab således, at når hun fik en henvendelse angående en fest, satte hun sig sammen med festholder, og aftalte hvad menuen skulle være og fik at vide, hvor mange gæster, der ville komme. Så regnede klageren indkøbsprisen ud på, hvad det ville koste for madvarer, lys, servietter, blomster, servering m.v. og lagde det antal timer x en timepris, som i 2008 var 140 kr., i 2009 150 kr. og i 2010 155 kr., som hun selv skulle bruge til at lave maden oveni. Klageren gav derefter festholderen en kuvertpris.

Der blev fremlagt dokumentation for forklaringen i form af:

Leverandørfakturaer fra [virksomhed2] for 2007-2008.

2 stk. faktura fra [virksomhed3].

1 stk. faktura fra [virksomhed4].

Klagerens revisors resultatopgørelser for 2007-2011 ud fra SKATs regneark.

Indkomst- og formueopgørelse for 2007-2011 ud fra SKATs regneark.

Udgiftsoversiger fra klageren for 2007-2011.

På baggrund af klagerens forklaring samt det fremlagte materiale udsendte SKAT et forslag til afgørelse den 23. maj 2012. I den efterfølgende periode blev der afholdt et møde mellem klageren og SKAT den 4. juli 2012.

Ifølge et sagsnotat fra SKAT kontaktede klagerens revisor herefter SKAT pr. e-mail og anmodede om udsættelse til den 15. september 2012 på grund af travlhed.

Den 19. september 2012 modtog SKAT materialet og den 25. oktober 2012 fremsendte SKAT afgørelsen.

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren fremlagt følgende materiale:

Udkast til regnskab for året 2012 for [virksomhed1]’ kogekone v/[person1]

Kopi af anmodning om bindende svar adresseret til [Skattecentret] af 14. april 2015 vedrørende en anden borger, der påtænkte at etablere et forsamlingshus til gavn for lokalområdet.

SKATs afgørelse

SKAT har ved afgørelse af 25. oktober 2012 forhøjet klagerens indkomst med 573.900 kr. i indkomståret 2007, 565.788 kr. i indkomståret 2008, 677.890 kr. i indkomståret 2009 og med 351.374 kr. i indkomståret 2010.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”Da indehaver ikke har gemt nogen form for regnskabsmateriale, er opgørelse af afgiftstilsvaret og skatten sket på baggrund af indsætninger og hævninger på virksomhedens bankkonto.

Der er udarbejdet regneark til opgørelse af virksomhedens indtægter og udgifter. Regneark er vedlagt. Alle indsætninger på kontoen er anset for at være omsætning. Da der ikke er gemt nogen former for regnskabsmateriale, har Skat efter indehavers oplysning om leverandører, indhentet dokumentation for varekøb m.v. fra de oplyste leverandører.

Da der stadig efter indhentelse af disse oplysninger henstod et større beløb på udskrevne checks, som ikke kunne identificeres, og indehaver ikke har ønsket at bidrage med yderligere oplysninger, har Skat af 2 omgange rekvireret checkkopier fra virksomhedens bankforbindelse. Der er i alt indhentet ca. 250 checkkopier. Disse checks viste sig at være dels private hævninger, og dels checks udstedt til mulige leverandører. Skat har på trods af manglende dokumentation for disse eventuelle varekøb valgt at anerkende fradragsret for købene.

Da lønningerne til serveringspersonalet m.v., efter dine oplysninger er udbetalt kontant inden restindsætning af betaling for festerne i banken, anses disse beløb for også at være omsætning. For at beregne en skønsmæssig lønudbetaling, har Skat taget udgangspunkt i følgende:

Hver servitrice/tjener skønnes at kunne betjene 20 gæster

Hver servitrice/tjener skønnes i gennemsnit at arbejde 6 timer pr. fest.

Timelønnen har if. indehaver udgjort 110 kr.

Antal kuverter er opgjort if. oplysninger om antal afregnede kuverter til [...] forsamlingshus

Lønninger 2007:

2731 kuverter: 20 gæster x 6 timer x 110 kr. = kr. 90.123

Lønninger 2008:

9259 kuverter: 20 gæster x 6 timer x 110 kr. = kr. 305.547

I antallet af kuverter er medtaget 15 fester afholdt i andre forsamlingshuse. Skat har skønnet et gennemsnitligt antal gæster til 50 gæster pr. fest.

Lønninger 2009:

15323 kuverter: 20 gæster x 6 timer x 110 kr. = kr. 505.659

Lønninger 2010:

11030 kuverter: 20 gæster x 6 timer x 110 kr. = kr. 363.990

I alt yderligere omsætningkr. 1.265.319

der indgår i beregning af virksomhedens overskud

I Skats opgørelse er der set bort fra, at der er afholdt følgende kaffearrangementer m.v., hvor der er afregnet kr. 4 pr. kuvert til forsamlingshuset:

2007: 92 kuverter

2008: 497 kuverter

2009: 863 kuverter

2010: 551 kuverter

I alt 2003 kuverter

Skat har set bort fra både omsætning og lønninger.

Skat har set bort fra den omsætning, som de 15 fester afholdt i andre forsamlingshuse i 2008, har kastet af sig.

Der foretages en del leveringer af mad ud af huset, I 2007 er der registreret 18 leveringer ud af huset, og i første halvår 2008 er der registreret 13 leveringer ud af huset. I 2007 og 1. halvår 2008 er der afregnet kr. 250 til [...] forsamlingshus for leje af køkken for hver levering af mad ud af huset. Herefter er man gået over til at betale et fast månedligt beløb for leje af køkken til levering af mad ud af huset.

SKAT har ved opgørelsen af omsætning og lønninger set helt bort fra disse leveringer af mad ud af huset.

På baggrund af ovennævnte forhold anses du for tilgodeset i væsentligt omfang.

SKAT kan foretage ekstraordinær ansættelse for indkomståret 2007. Der kan ske ekstraordinær ansættelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og § 3 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, fordi vi finder, at du kan have udvist mindst grov uagtsomhed. ”

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT kommet med følgende bemærkninger:

”De år, som forhøjelserne vedrører, har [person1] kørt [...] forsamlingshus som en restaurant, idet hun har haft en kuvertpris inkl. servering.

Fra 1. januar 2011, hvor hun på SKATs foranledning bliver momsregistreret, har hun ændret sit koncept, idet hun ikke ønsker at være registreret som arbejdsgiver og

tilbageholde A-skat fra de ansatte. Hun har derfor, fra denne dato, bedt festholderne selv afregne med serveringspersonalet. Det indebærer et stort fald i hendes omsætning, og derfor

vil 2011 og 2012 alene af den grund ikke være et sammenligningsgrundlag over til lejeindtægten for [...] forsamlingshus.

I øvrigt er SKATs opgørelser baseret på de konkrete omsætningstal og det eneste skøn, der ligger i vores opgørelser er udregningen af lønningerne, som er udregnet meget forsigtigt fra

oplysninger indhentet hos [...].

SKAT mener derfor ikke, at der er grund til at vente på 2012 regnskabet. ”

SKAT er herudover kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”(...)

I klagesagen vedrørende ovennævnte har Skatteankestyrelsen i brev af 14. april 2016 bedt om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

SKAT kan kun delvist tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling. Vi har følgende bemærkninger:

Selvstændigt erhvervsdrivende

Selvstændig erhvervsvirksomhed er karakteriseret ved, at der for egen regning og risiko udøves virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et økonomisk overskud.

Virksomheden skal udøves nogenlunde regelmæssigt og gennem en ikke helt kort periode, og virksomheden må ikke være af helt underordnet omfang.

Klager forhandler med festholder, lejer forsamlingshus og indgår aftaler med leverandører. Det er også klager, der indgår aftaler med serveringspersonale og afregner kontant med disse. Det er endvidere klager, der betaler leverandørerne fra egen bankkonto.

Efter en samlet vurdering anser SKAT derfor klager for at være selvstændig erhvervsdrivende. Indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed er skattepligtig efter reglen i statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Regnskabsgrundlag

Selvstændige erhvervsdrivende skal føre et regnskab, der opfylder betingelserne i bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), jf. skattekontrollovens § 3, stk. 1.

Klager har ikke udarbejdet et regnskab, men har i stedet selvangivet en beregnet løn ud fra sine egne arbejdstimer.

Skønsmæssig ansættelse

Såfremt der ikke foreligger et regnskab, der kan lægges til grund for skatteansættelsen, er SKAT berettiget til at fastsætte indkomsten efter et skøn, jf. bestemmelserne i skattekontrollovens § 3, stk. 4 og § 5, stk. 3.

Klager har ikke udarbejdet et regnskab og der foreligger ikke regnskabsmateriale i øvrigt. SKAT har derfor opgjort et skøn over klagers indkomst, der er baseret på indsætninger og hævninger på virksomhedens bankkonto, samt klagers oplysninger om kontante betalinger. Vi henviser til opgørelserne i SKATs afgørelse den 25. oktober 2012 og de tilhørende regneark.

Det bemærkes særligt, at SKAT har skønnet en omsætning udover indsættelserne på bankkontoen, fordi klager har oplyst, at hun betaler serveringspersonale inden hun sætter omsætningen i banken. Omsætningen i klagers virksomhed er således større end de indsætninger, der fremgår af bankkontoen. Se tillige vores udtalelse til sagsnr. [...] (klagers momstilsvar).

Klagers repræsentant mener ikke, at der er forholdt sig til den særlige situation, at forsamlingshuset brændte i 2007 og efter det oplyste først stod klar til fornyet benyttelse i juni 2008, jf. repræsentantens brev af 10. marts 2016 til Skatteankestyrelsen. Allerede fordi SKATs skøn baserer sig på konkrete indsættelser på klagers bankkonto, er der netop taget højde for den påvirkning en brand kunne have haft på indkomsten. En eventuel mindre omsætning som følge af branden ville jo betyde færre indsættelser i banken. Den opgjorte omsætning i 2007 er da også mindre end i de efterfølgende år.

Fradrag for sorte lønninger

Indledningsvist bemærkes det, at SKAT ikke har statueret indeholdelsespligt efter kildeskattelovens bestemmelser af lønninger, som klager måtte have udbetalt, jf. repræsentantens brev til Landsskatteretten den 12. februar 2013.

Skatteankestyrelsen har indstillet til Landsskatteretten, at SKATs afgørelse ændres med et korresponderende fradrag for lønninger.

Det er SKAT ikke enig i.

Der foreligger ikke identifikation af eventuelle modtagere af betaling og det er derfor berettiget, at der ikke godkendes fradrag for udgifter til sort løn, se Højesterets afgørelse den 23. februar 2011 (SKM. 2011.209. HR), hvor retten netop fandt det berettiget, at skattemyndighederne alene har anerkendt udgifter til sort løn, i det omfang den pågældende medarbejder har kunnet identificeres. Se tilsvarende i afgørelse fra Vestre Landsret den 18. december 2014 (SKM 2015.32. VLR) men modsat i afgørelse fra Østre Landsret den 14. november 2014 (SKM 2014.823. ØLR).

Konklusion

På baggrund af ovenstående er det vores opfattelse, at Landsskatteretten bør stadfæste SKATs afgørelse.

(...)”

I forbindelse med at sagen har været behandlet på retsmøde har SKAT fremsat en subsidiær påstand og i den forbindelse fremlagt en opdateret opgørelse over klagerens skattemæssige og momsmæssige forhøjelse i perioden 2007-2010.

SKAT bemærkede i forbindelse med retsmødet, at såfremt Landsskatteretten fandt, at klageren skulle indrømmes fradrag for lønudgifter så skulle hun indrømmes fradrag for alle lønudgifter inklusiv moms. Dette ville give klageren en skønsmæssig forhøjelse af klagerens overskud af virksomhed på 482.877,50 k. i 2007, 260.240,50 kr. i 2008, 172.231,25 kr. i 2009 og 0 kr. i 2010.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at klagerens kogekonevirksomhed ikke har fungeret som restaurant og på den baggrund ønsker klageren den skønsmæssige forhøjelse for alle indkomstårene nedsat til det selvangivne.

Klagerens repræsentant har anført følgende:

”(...)

I håbet om, at Grundloven overholdes, jf. Grundlovens §43 og herunder sædvanlige skatteansættelsesprincipper, skal jeg supplerende redegøre for sagen.

Der vedlægges kopi af årsregnskab for [virksomhed1] med sammenligningstal for 2007-2010 samt årsregnskab for kogekone [person1] for 2011 med udkast for 2012, hvor der ikke forventes ændringer i opgørelsen.

Hele SKAT's opfattelse hviler på et grundigt arbejde, men et fuldstændigt utilstrækkeligt arbejde. Indledningsvis kan det konstateres, at det allerede tidligere har været prøvet, og hvor SKAT frafaldt sagen mod et andet forsamlingshus om, hvorvidt man var indeholdelsespligtig arbejdsgiver overfor serveringspersonel. Ikke desto mindre bygger [person2] en del af sin sag herpå, jf. for eksempel i skrivelse af 23. januar d.å. til Landsskatteretten. Det bestrides endvidere, at [virksomhed1] har fungeret som restaurant.

Jeg kan konstatere, at der er løbende korrespondance mellem SKAT og Landsskatteretten og herunder aftaleindgåelse, uden at klager er involveret. Dette forekommer retsplejemæssigt overraskende.

Alene en antagelse om, at der foreligger dokumentfalsk i relation til anførelse af datoer, hvor man tilfældigvis laver sine arbejdssedler, giver SKAT's sag en dubiøs karakter.

Sagen er i det hele af SKAT bygget på antagelser, hvorfor det vil være nødvendigt, at klager kommer i Landsskatteretten og afgiver forklaring, således faktum er forelagt inden afgørelse.

De eksorbitante tal opgjort af SKAT har ganske enkelt ikke hold i virkeligheden.

Når der i eksempelvis i 2011 og 2012 er stigning i resultatet, skyldes dette prisstigninger samt deraf følgende øget dækningsbidrag.

Når indtægterne varierer, skyldes det endvidere, at der tidligere har været brand, og at der har været meget betydelige problemer med at gennemføre arrangementer i 2008, hvorefter [virksomhed1] efter renovering har kunnet generere yderligere indtægter i 2009 og 2010. Disse indtægter er dog ikke som af SKAT antaget, men de faktiske forhold fremgår af de opgjorte regnskaber.

Hvorledes man skal kunne drive forsamlingshus i et nedbrændt forsamlingshus må være en gåde. Allerede af den grund synes antagelsen at være taget ud af en sammenhæng. Situationen er den, at man ved hjælp af andre forsamlingshuse hjalp folk til, at de kunne gennemføre deres arrangementer. Dette har ikke været stærkt indtægtsgivende for [person1] - tværtimod.

I relation til moms er der en helt særlig forklaring, idet [person1] netop har rettet henvendelse til SKAT for at få oplyst, hvorledes hun skal forholde sig med moms og derfra har fået en helt anden forklaring end den, SKAT nu anfægter. Det er derfor ikke rimeligt, når sagsfremstillingen punkt 1.1. anfører noget andet. Der synes i øvrigt heller ikke at være praksis for området på dette tidspunkt.

I relation til lønninger er det opfundne tal. Man er ikke indeholdelsespligtig, hvilket SKAT tidligere i forbindelse med en gældssaneringssag for [person3] har forsøgt at gennemføre, og hvor SKAT frafaldt kravet. Dette skyldes, at sagen ifølge undskyldninger fra SKAT var blevet forældet! En sådan lapidarisk sagsføring for SKAT tjener ikke Grundlovens ord, og spørgsmålet om lønninger bedes derfor nybehandlet med den tidligere sags præjudikat.

For at Landsskatteretten kan få et reelt billede af situationen, skal jeg anmode Landsskatteretten om at indkalde til møde, hvor der afgives forklaring om de faktiske forhold, og således den pågældende skattemedarbejder, som - i parentes bemærket -er lokalt bosat og forventelig har fået sine opfattelser qua familiemedlems arrangement i [virksomhed1], ligeledes indkaldes, således denne kan afhøres af undertegnede under vidneansvar, og således der bliver kastet et reelt billede af situationen frem for den selvopfundne opfattelse fra SKAT's side.

(...)”

”(...)

Jeg skal med baggrund i Deres skrivelse af 27. oktober 2015 vende tilbage.

Indledningsvis skal jeg oplyse om, at den dom/kendelse De i punkt 1 og 4 spørger om, er den samme.

Der er ikke tale om en dom eller en kendelse. Som det fremgår af afsnit 12 forhindrede Skat en gældssaneringssag fra [person3] i flere år, fordi man forsøgte at gøre denne indeholdelsespligtig for serveringspersonale af A-skat, uagtet dette er B-skat. Skat lod herefter dette krav forælde, hvorefter gældssanering fra [person3] kunne gennemføres. Hvis man ønsker gældssaneringskendelsen, skal jeg muligt undersøge om denne kan fremskaffes fra Skifteretten i [by1].

I relation til henvendelser fra SKAT i 2004 kan jeg oplyse Dem om, at dette skete primo januar 2004 første gang, hvor [person1] efter forespørgsel ved møde hos Skat har fået sine spørgsmål besvaret af medarbejder hos Skat, og hvor [person1] har rettet sig efter disse svar.

I 2006 blev hun på ny spurgt, om hun behandlede forholdene korrekt, hvorefter hun på ny rettede henvendelse til Skat, hvor [person1], efter man havde fundet frem til den tredje medarbejder, fik oplyst, at hun gjorde det korrekt, og at hun skulle behandles og beskattes ligesom dagplejere.

I den anledning vedlægges kopi af skrivelse til [person1] fra bestyrelsen [virksomhed1]et, hvoraf oplyses, hvorledes man indtil [person1]s ansættelse som kogekone i forsamlingshuset havde ageret.

Jeg er bekendt med de udtalelser, der er kommet fra skattemedarbejderen i [by1] over for [person1], og disse vil blive oplyst ved møde i Landsskatteretten, således Landsskatteretten selv har mulighed for at vurdere vedkommende medarbejders bonitet.

I relation til punkt 3 vedlægges kopi af mail fra [person2] til Landsskatteretten.

Heraf fremgår ”Ifølge aftale med [person4] fremsender jeg kun det materiale, som ligger elektronisk.” Heraf mener jeg at kunne udlede, at der foregår ensidige drøftelser mellem Landsskatteretten og vedkommende medarbejder [person2], uden at undertegnede på vegne af klager er involveret heri.

Dette har medført afsnittet med følgende ordlyd. ”Jeg kan konstatere, at der er løbende korrespondance mellem SKAT og Landsskatteretten og herunder aftaleindgåelse, uden at klager er involveret. Dette forekommer retsplejemæssigt overraskende.”

(...)”

I forbindelse med at sagen har været til udtalelse hos SKAT, er repræsentanten kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Jeg har modtaget Skats udtalelse af 28. april d.å.

Indledningsvis skal jeg på ny fremhæve,

at [person1] ikke var selvstændig,

at hun har været ansat i [virksomhed1] i den periode, hvor man skønsmæssigt fastsætter hende, og

at der ikke har været noget arbejdsgiver/arbejdstager forhold overfor de påståede medarbejdere, [person1] skulle have ansat, idet hun ikke kan udøve arbejdsgiverbeføjelser. Hun har end ikke haft et CVR-nummer.

I relation til Skats skrivelse særskilt med fremhævelse af afgørelser skal jeg tillade mig at udtrykke min skepsis for ikke at anvende hvilke ord, der virkelig tilkendegiver opfattelsen.

Af Højesteretsdom af 24. marts 2011 SKM2011.209. HR fremgår direkte, at der tales om sort løn. Dette medfører naturligvis, at der skal være et arbejdsgiverforhold. Der er tale om medarbejdere i et pizzeria. Noget sådant synes næppe at være tilfældet i et forsamlingshus, hvor [person1] har været ansat.

Tilsvarende i SKM2015.32. VLR hvor der er tale om, at man har indlejet medarbejdere, som er betalt uden skat, og hvor der har været over/underholdningsforhold i en arbejdsgiversituation. Her var der tale om håndværkere.

Endelig er der fremhævet SKM2014.823. ØLR, hvor man frifinder med en begrundelse, der er lignende den begrundelse, der burde være i nærværende i sag, idet der ikke er taget højde for, at der ikke er noget over/underholdningsforhold i nærværende sag.

Skat eller Skatteankestyrelsen bedes derfor fremkomme med hvilken hjemmel, man kan fast­ sætte skønsmæssige beløb jf. grundlovens bestemmelse. Denne hjemmel fremgår intet sted.

Dette er det væsentligste argument mod Skats misbrug af tid og myndighedsbeføjelser.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at SKAT ikke kan afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

Sagen vedrører skatteansættelsen for indkomstårene 2007-2010. I medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skal ændringer foretaget efter denne bestemmelse være varslet senest den 1. maj 2011 for indkomståret 2007, den 1. maj 2012 for indkomståret 2008, den 1. maj 2013 for indkomståret 2009 og den 1. maj 2014 for indkomståret 2010.

SKATs forslag vedrørende ændring af skatteansættelsen blev sendt den 23. maj 2012 og ligger således uden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, for så vidt angår indkomstårene 2007 og 2008.

Uanset fristerne i § 26, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter SKATs bestemmelse, blandt andet, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

En ansættelse efter ovennævnte bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 27, kan kun foretages, hvis den varsles af SKAT senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. En ansættelse, der er varslet af SKAT, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt.

Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Dette fremgår af § 27, stk. 2, 4. pkt. En henvendelse fra den skattepligtige med anmodning om møde eller fristudsættelse med indsendelse af materiale er ikke i sig selv tilstrækkelig dokumentation for, at der er tale om en fristudsættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt. Der kan herved henvises til SKM2013.281. BR.

SKAT sendte forslag ud til ændring af skatteansættelsen den 23. maj 2012 og efterfølgende afgørelse den 25. oktober 2012.

Ud fra de foreliggende oplysninger finder Landsskatteretten det ikke godtgjort, at det er aftalt mellem klageren/klagerens repræsentant og SKAT, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. skulle forlænges.

Landsskatteretten finder således, at SKAT allerede af den grund ikke har været berettiget til at foretage ændringer i skatteansættelsen for indkomstårene 2007 og 2008 som følge af ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen jf. skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, da SKAT ikke har overholdt 3 måneders-fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på, at der ikke i sagen er oplysninger om, at klageren har anmodet om udsættelse af ansættelsesfristen til varetagelse af den skattepligtiges interesser. Det bemærkes hertil, at SKAT ikke af egen drift kan forlænge fristen.

På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten, at den skønsmæssige forhøjelse af klagerens personlige indkomst på baggrund af overskud af virksomhed i indkomstårene 2007 og 2008 ikke er fortaget rettidig, og derfor skal ansættes til 0 kr.

Skønsmæssig forhøjelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at SKAT har været berettiget til at fastlægge klagerens virksomheds omsætning ud fra et skøn.

I afgørelsen er der lagt vægt på, at klageren ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at de konstaterede indsætninger på klagerens konto stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos klageren.

Der er desuden lagt vægt på, at det af de foretagne hævninger m.v. kan henføres til klagerens restaurationsvirksomhed, og at de afholde udgifter sammenholdt med de konstaterede indsætninger indikerer, at der har været en omsætning, der overstiger det, klageren har selvangivet for de pågældende indkomstår.

Derfor er det berettiget, at SKAT har anset de yderligere konstaterede indsætninger for at være skattepligtig indkomst for klageren.

Det må lægges til grund, at klageren har modtaget betaling fra arrangementsholderne til brug for aflønning af de personer, som har fungeret som serveringspersonale m.v. i virksomheden, og Landsskatteretten kan tiltræde den opgørelse, SKAT har udarbejdet over størrelsen på denne betaling. Det må imidlertid anses for godtgjort, at klageren har udbetalt beløbet til serveringspersonalet, hvorfor den oppebårne indtjening skal korresponderes med et fradrag for lønninger inklusiv moms.

SKAT har udarbejdet et skøn over den udgift, der kan henføres til lønudgift, som tilsvarende kan danne grundlag for fradraget.

Landsskatteretten finder ikke, at det på det foreliggende grundlag vil være muligt at foretage et mere præcist skøn over klagerens overskud af virksomhed på anden vis, end ved at tage udgangspunkt i de konkret konstaterede indsætninger på klagerens konto i de respektive indkomstår. Klagerens overskud af virksomhed ekskl. moms vil ifølge Landsskatteretten skulle ansættes til 377.381 kr. i 2009 efter fradrag for lønudgifter inkl. moms på i alt 505.659 kr. I indkomståret 2010 skal klagerens overskud af virksomhed ekskl. moms ifølge Landsskatteretten ansættes til 277.184 kr. efter fradrag for lønudgifter inkl. moms på i alt 363.990 kr.

Da klageren har selvangivet 205.150 kr. i indkomståret 2009 vil klageren skulle beskattes af yderligere 172.231 kr., mens der i indkomståret 2010 er selvangivet et højere beløb end det fastsatte overskud af virksomhed, hvorfor klageren ikke vil skulle beskattes yderligere for så vidt angår dette indkomstår.

Landsskatteretten nedsætter derfor SKATs forhøjelser for så vidt angår indkomståret 2007 til 0 kr., for indkomståret 2008 til 0 kr., for indkomståret 2009 til 172.231 kr. og i indkomståret 2010 til 0 kr.