Kendelse af 31-03-2017 - indlagt i TaxCons database den 28-04-2017

Faktiske oplysninger

Klageren drev i indkomstårene 2008-2012 indkomståret/indkomstårene xxx virksomheden [virksomhed1], cvr-nr. [...1]. Fra 1. oktober 2008 og frem til 3. september 2009 med branchekode 532000 ”Andre post- og kurertjenester” og herefter med branchekode 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger”.

Under virksomhedens cvr-nr. forpagtede klageren i indkomstårene 2008-2012 en cykelforretning med både reparationer og salg af nye cykler og dele hertil.

Under virksomhedens cvr-nr. drev klageren i indkomstårene 2008-2012 desuden virksomhed som vognmand og udførte alene arbejde for virksomheden [virksomhed2]. Virksomheden har været på kontrakt med [virksomhed2] siden indkomståret 2008.

Klageren er alene registreret med en momsforpligtelse siden 2008.

Det fremgår af virksomhedens regnskab, at virksomheden i indkomstårene 2009-2011 havde en samlet omsætning på henholdsvis 633.444 kr., 569.781 kr. og 1.906.971 kr. (indsæt oplysning om omsætning) og et samlet resultat før renter på henholdsvis 222.001 kr., 7.550 kr. og -42.480 kr.

Cykelforretningen generede kun et lille overskud, mens vognmandsforretningen stod for omkring ¾ af virksomhedens omsætning.

Klageren ophørte med sin cykelforretning omkring sommeren 2012, hvorefter klageren har drevet sin virksomhed videre i et anpartsselskab, og han har derfor ingen personligt drevet virksomhed længere.

Klageren ejede to kassevogne, der begge blev anvendt erhvervsmæssigt og er fratrukket regnskaberne for de pågældende indkomstår.

SKAT har i forbindelse med en gennemgang af klagerens indkomster, betalte skatter, køb af biler og lån for indkomstårene 2008-2012 beregnet, at klageren har haft et negativt privatforbrug i indkomståret 2008 på 29.191 kr. før faste udgifter til bl.a. husleje, varme og el, forsikringer og mere, og et svingende privatforbrug herefter.

Klageren har ikke rettidigt indleveret selvangivelse for indkomståret 2011.

Som følge af det negative og svingende privatforbrug for de pågældende indkomstår har SKAT indkaldt klagerens regnskabsmateriale, dokumentation for betaling af fremmed arbejde, købs- og salgsdokumenter på diverse biler samt samtlige kontoudskrifter fra banken frem til 31. december 2011.

Vedrørende det negative privatforbrug for indkomståret 2008 har klageren overfor SKAT forklaret, at han har modtaget lån fra sine søskende, og at der skulle være dokumentation for lånene. Lånene var i april 2012 endnu ikke betalt tilbage.

Klageren har samtidig forklaret, at han har boet hos sine forældre og søskende på skift, og at hans Folkeregisteradresse kun var en virksomhedsadresse, tilhørende en gammel skolekammerat, som havde virksomhed på adressen.

Klageren har desuden oplyst til SKAT, at han har forpagtet sin cykelforretning af en ven, og at der er en kontrakt, hvoraf det fremgår, at klageren skulle betale den tilbage inden for 5 år, med et beløb på ca. 80.000 kr., til trods for at klageren næsten ikke kunne få cykelforretningen til at løbe rundt. Klagerens ven, hvis navn også fremgår af kreditnotaerne fra [virksomhed2], er i SKATs systemer forsvundet fra Danmark.

SKAT udsendte forslag til afgørelse den 17. juli 2012, hvorefter klagerens revisor fremkom med indsigelser til forslaget henholdsvis den 27. juli 2012 og den 3. september 2012. Som følge heraf blev der afholdt møde den 7. september 2012 mellem klageren, hans repræsentant og SKAT.

Arbejdsgiver- kontra underleverandørforhold

Klageren har overfor SKAT oplyst, at han selv passede cykelforretningen og havde indgået aftale med andre vognmænd til opfyldelse af kørselsaftalen med [virksomhed2].

Klageren har for indkomstårene 2009-2012 fratrukket fremmed arbejde, derved at klageren har trukket en avance ud på kontrakten med [virksomhed2], hvorefter klageren har betalt en underleverandør for at bringe ydelserne fra [virksomhed2] ud.

Af Erhvervsstyrelsens oplysninger fremgår det ikke, at klageren har haft ansatte i virksomheden i indkomstårene 2008-2012. Dog figurerer der på afregninger modtaget fra [virksomhed2] flere navne, herunder klagerens eget, ligesom SKAT ved opkald til cykelforretningen har talt med andre end klageren selv.

Klageren har til SKAT indsendt kørselsaftalen mellem klagerens virksomhed og [virksomhed2], som blev indgået den 29. september 2010 og er underskrevet af henholdsvis klageren og [virksomhed2].

Af kørselsaftalens §§ 3 og 4 fremgår følgende:

” §3

Distribution:

[person1] har det fulde ansvar for at distributionen for de ruter, som [person1] får tildelt, bliver gennemført. Og [person1] har det fulde ansvar som transportør af godset, der befinder sig i hans varetægt, indtil det er afleveret til modtageren. Desuden er [person1] forpligtet til at have de til en hver tid nødvendige forsikringer, sikkerhedsgodkendelser og lign.

(...)

§4

Transportaftalens omfang:

(...)

[person1] må ikke lade andre (chauffører eller selvstændige vognmænd) køre hele eller dele af ruten, uden at disse personer er skriftligt godkendt af [virksomhed2].

Turen kan ikke overdrages helt eller delvist til andet firma. Hvis [person1] skrifter CVR nr. betragtes det som et nyt firma og der skal eventuelt laves en ny kørselsaftale.

[person1], samt de personer, som klageren ønsker at opnå skriftlig godkendelse for, skal aflevere straffeattest til [virksomhed2].

(...)

[person1] opretholder fortsat hele ansvaret i henhold til denne kontrakt, selv om [person1] lader hele eller dele af sine ruter betjene af andre. [person1] har dermed ansvaret for, at disse personer overholder de forpligtelser, der påhviler [person1] i denne aftale samt andre aftaler skriftligt som mundtligt mellem [person1] og [virksomhed2].

Såfremt [person1] benytter sig af chauffører eller underleverandører, er det [person1]’s ansvar at sørge for at disse betales og til tiden.

(...)”

SKAT har ved direkte kontakt til [virksomhed2] fået bekræftet, at klageren ikke måtte lade andre chauffører eller selvstændige vognmænd køre hele eller dele af turen, uden at disse var skriftligt godkendt af [virksomhed2].

Under samtalen mellem SKAT og [virksomhed2] har [virksomhed2] samtidig fortalt, at ingen dele af klagerens rute var overgivet til andre end klageren selv, og at alle de personer, der optræder på de afregninger, der har været, må have været ansat hos klageren.

Klagerens revisor har oplyst til SKAT, at det er klagerens opfattelse, at han i hele perioden fra starten af 2009 har anvendt fremmede vognmænd, og at klageren har overholdt kontrakten med [virksomhed2], idet [virksomhed2] stiltiende har accepteret dette.

Klagerens revisor har desuden forklaret, at klageren alene har anvendt underleverandører, der var registreret i Erhvervsstyrelsen.

På mødet den 7. september 2012 mellem klageren, klagerens revisor og SKAT fortalte klagerens revisor, at klageren var en anerkendt medarbejder hos [virksomhed2].

Herudover forklarede klagerens revisor, at både revisoren og klageren anså, at kontraktens indhold primært gik på, at [virksomhed2] kunne rette krav mod klageren, såfremt leverancerne ikke skete som foreskrevet i kontrakten, og at det således var sekundært med at videregive opgaverne eller ansætte medarbejdere uden [virksomhed2]’ viden.

Klageren har forklaret over for SKAT,, at han har haft kontrakt med bl.a. [virksomhed3] v/[person2] om at udbringe opgaverne fra [virksomhed2] og oplyste samtidig, at [virksomhed3] v/[person2] i forbindelse med opfyldelse af underleverandørkontrakten anvendte klagerens biler ved kørsel med ydelser.

Klageren har overfor SKAT fremlagt en underleverandørkontrakt mellem klageren og [person3], som er underskrevet af begge parter den 2. april 2011 og en underleverandørkontrakt mellem klageren og [virksomhed3] v/[person2], som er underskrevet af begge parter den 4. juli 2011.

De to kontrakter er identiske, og det fremgår af disse, at klageren har overdraget sine kørselsopgaver i virksomheden til de to virksomheder.

Til disse har klageren ligeledes indsendt registreringsbeviser fra SKAT omhandlende de to underleverandører, hvoraf det fremgår, at [person3] havde startdato den 1. januar 2011, mens [virksomhed3] v/[person2] havde startdato den 1. juli 2011.

Klageren har endvidere til SKAT indsendt fakturaer fra [person3] og [virksomhed3] v/[person2].

Der er fremlagt to fakturaer fra [person3], som har samme fakturanr. 112, og med enslydende beløb på 124.992 kr., ekskl. moms, men fra henholdsvis ultimo maj og juni 2011.

Vedrørende [virksomhed3] v/[person2] har klageren fremlagt seks fakturaer for perioden juli-december 2011 og med forskellige beløb.

Herudover har klageren til SKAT indsendt kreditnotaer fra [virksomhed2] til klagerens virksomhed for perioden januar-juli 2011. Med undtagelse af april 2011 har klagerens virksomhed kørt for [virksomhed2] i hele den omhandlede periode med forskellige beløb krediteret.

Af kreditnotaerne fremgår det, at både klageren og også andre navngivne personer har kørt ydelser ud for [virksomhed2]. Klageren har hertil forklaret over for SKAT, at årsagen til, at hans navn fremgår af kreditnotaerne er, at de andre personer har anvendt hans navn, men klageren har ikke forklaret hvorfor.

Klageren har samtidig indsendt en specifikation over sine indtægter og udgifter for indkomstårene 2008-2012 til SKAT i forbindelse med klagerens aftale med andre vognmænd til opfyldelse af kørselsaftalen med [virksomhed2]. Det fremgår af specifikationen, at klagerens virksomhed i perioden 2009-2012 anvendte fire forskellige underleverandører, herunder [person3] og [virksomhed3] v/[person2].

I de afregninger, SKAT har modtaget fra [virksomhed2] i forbindelse med kontrol af klagerens virksomhed den 26. april 2012, har SKAT ikke kunnet konstatere [person2]s navn, men både klagerens og andres ukendte navne figurerer fortsat på afregningerne. Klageren har ikke over for SKAT kunnet forklare noget om [virksomhed3] v/[person2] eller om indehaveren i øvrigt.

Klageren har endvidere forklaret SKAT, at han ikke har brugt sin Honda selv, men at den blev brugt af hans ven, som i øvrigt har købt eller leaset den af klageren. Ifølge klagerens udvidede skatteoplysninger var bilen indregistreret i klagerens navn. SKAT har hertil konstateret, at vennen ikke optræder på nogen af afregningerne.

Herudover har SKAT konstateret, at vennen i øvrigt var den person, der svarede klagerens cykelvirksomheds telefon, når SKAT ringede til virksomheden, senest den 21. juni 2012, hvor vennen fortalte, at klageren var ude og først ville komme retur dagen efter.

Klageren har endvidere forklaret SKAT, at hans Audi blev anskaffet af hans familie via leasing, og det er dem, der har brugt den. Den 26. april 2012, hvor der blev afholdt møde mellem SKAT og klageren i klagerens virksomhed, var det dog klageren, der brugte den.

Under SKATs andet besøg i klagerens virksomhed den 2. maj 2012, forklarede klageren, at det var to nye og andre underleverandører end bl.a. [virksomhed3] v/[person2], som kørte for klageren og benyttede bilerne.

Da SKAT bad om at komme til at tale med de to personer, oplyste klageren, at de ikke var selvstændige vognmænd alligevel, men at de var ansat hos klageren. Da SKAT ønskede at se ansættelseskontrakterne, oplyste klageren, at disse ikke var gjort færdige endnu, da personerne først lige var begyndt at arbejde for klageren, og at klagerens revisor kendte til ansættelsesforholdene.

SKAT har adskillige gange forsøgt at få oplyst, hvem klagerens revisor var, uden held.

Udgift til fremmed arbejde/fradrag for lønudgifter

Af virksomhedens årsrapporter for indkomstårene 2009-2011 fremgår det, at omkostninger til fremmed arbejde har været på henholdsvis 167.301 kr., 351.684 kr. og 1.427.874 kr. ekskl. moms.

SKAT har med baggrund i materiale indhentet fra klageren for årene 2009-2011 opgjort, at omkostninger til fremmed arbejde har været på henholdsvis 209.126,62 kr., 439.605,25 kr. og 1.797.464,00 kr. inkl. moms, og at klageren har angivet og fratrukket moms på fremmed arbejde med følgende beløb:

SKATs afgørelse

SKAT har ændret klagerens indkomst for indkomstårene 2009-2011 ud fra følgende:

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”Arbejdsgiver kontra underleverandørforhold

(...)

Når der handles modstridende indholdet i en overordnet kontrakt, er det afledt SKATs opgave at kontrollere denne skatteudnyttelse der er gjort, sætte den skattemæssige del op mod den civilretlige, og er der ikke sammenhæng mellem disse, så tilsidesætte skatteunddragelsen og den skattefordel der uretmæssigt er kommet, for at ansætte handlingerne så selvangivelsen bliver korrekt, og skatter og afgifter bliver behandlet herefter.

Skatteudnyttelse er et udtryk for et forsøg på ad omveje(kontrakten med underleverandørerne), gennem kunstfærdige transaktioner(betalingen via nettet), misvisende betegnelser af foretagne økonomiske dispositioner(faktura snarere end lønseddel), at undgå den skattemæssige følge som et tilstræbt økonomisk resultat(kontrakten og arbejdet med og for [virksomhed2], som selvstændig arbejdsgiver) i øvrigt medfører.

Synspunktet i statsskattelovens § 4, om rette indkomstmodtager, kan ikke afviges i dette tilfælde. Der ligger en klar og entydig kontrakt med [virksomhed2], hvor du optræder som den rette indkomstmodtager, såvel som den også har angivet at du ikke kan afgive dele af eller hele din rute videre til andre.

Du har den retlige adkomst til omsætningen fra [virksomhed2], hvorfor SKAT også anser at du må være den rette indkomstmodtager heraf. SKAT anser der kun kan være tale om at du formelt står som arbejdsgiver for de chauffører du har anvendt dig af. Dette blandt andet også set i lyset af at du ejer bilerne og blot låner dem ud, således at udbringningen står for din regning.

Det at du har haft lavet en kontrakt med dine chauffører, anser SKAT for at være proforma disposition, således at der har været tænkt skatteunddragelse ind. Det faktum at der i den overordnede kontrakt med [virksomhed2] er uoverensstemmelser med den underordnede kontrakt til dine chauffører, gør at SKAT anser det er proforma dispositioner, der i stedet erstattes af at SKAT anser dig som arbejdsgiver, snarere end mellemleverandør.

Uagtet du og din revisors indsigelser, fastholder SKAT stadig at der er tale om proforma kontrakter, og fastholder i sit fulde det ovenfor anførte.

Hvorvidt [virksomhed2] stiltiende eller ej, har accepteret at du bruger andre chauffører end dem [virksomhed2] har anerkendt, skal vi ikke kommentere, blot anser vi fortsat at der er tale om proforma kontrakter fra dig til dine ansatte, således at der er sket skatteunddragelse. Præmisserne i vores afgørelse er fortsat de samme som ovenfor anført.

Hvorledes du har afregnet dine ansattes tilgodehavende løn, er egentligt ikke SKAT vedkommende, blot skal det sikres at der indeholdes A-skatter og bidrag som loven den foreskriver det. Dette er dog ikke sket, hvorfor vi ændrer dine skyldige skatter og moms som beskrevet her nedenfor.

(...)

Fradrag for lønudgifter

(...)

Jævnfør statsskattelovens § 6, litra a, er der fradrag for udgifter anvendt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. De momsudgifter der er nægtet fradrag for, 2. kvartal 2009 til og med 4. kvartal 2011, anser vi der i stedet skal indrømmes fradrag for, da vi har kvalificeret disse som lønudgifter. Vi har derfor skønsmæssigt ansat beløbet til det samme, eftersom beløbene er overført og må anses være betaling for arbejde udført.

Du har allerede fratrukket de skattemæssige udgifter i regnskabet, under kontoen fremmed arbejde, hvilket vi fortsat indrømmer fradrag for, blot i stedet som lønudgifter.

(...)

Taksation for selvangivelsen for 2011

(...)

Du har ikke afleveret selvangivelsen rettidigt, jævnfør reglerne i statsskattelovens § 4, stk. 1, hvorfor vi jævnfør samme lovs § 5, stk. 3, skønsmæssigt har udfærdiget en sådanne.

Vi har tidligere indhentet din saldo balance for indkomståret 2011, hvorfor vi har anvendt denne ved den skønsmæssige opgørelse, der ser ud således.

Som for indkomståret 2009 og 2010, har vi også for 2011 anset dine udgifter til fremmed arbejde værende lønomkostninger, hvorfor der indrømmes fradrag i den skattepligtige indkomst med den moms vi påtænker at nægte dig fradrag for. Hermed udgør dit underskud af virksomhed de 53.185 kr. der er opgjort ovenfor her samt de 359.493 kr. i moms vi har konverteret til lønudgifter, i alt 412.677 kr.

Vi har udelukkende anvendt hovedtallene fra din saldo balance, hvorfor vi ikke har taget ligningsmæssig stilling til andet end spørgsmålet om fremmedarbejde kontra lønudgifter. Vi har heller ikke kigget på dit privatforbrug, herunder inde- og udestående, driftsmidler eller egenkapitalen, og tager i det hele forbehold for alle de underliggende regnskabstal.

De øvrige punkter i din selvangivelse svarer til de indberetninger der har været hertil. Renteudgifter bank 16.278 kr. og renteudgifter virksomhed 148 kr.

Vi skal endeligt gøre dig opmærksom på, at du forsat skal indberette din selvangivelse og de underliggende regnskabstal hertil, inden.18 dage fra brevdato. Endvidere skal vi gøre dig opmærksom på skattekontrollovens § 16.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT kommet med følgende bemærkninger:

”Nye forhold:

Klager gør anbringende om at [virksomhed2] stiltiende har anerkendt, at klager har afveget fra den retslige kontrakt der er indgået mellem parterne.

Det er ikke vores oplevelse, at [virksomhed2] har været vidende om at klager har brudt sig mod kontrakten, hvorfor vi ikke kan udtale os om herom. Blot kan vi konstatere at kontrakten ikke er overholdt.

Uagtet at klager har haft sin cykelforretning, så har han stadig været ejer og drevet sin vognmandsforretning samtidigt fra cykelforretningen.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens fradrag for lønudgifter for indkomstårene 2009 og 2010 nedsættes med henholdsvis 41.825 kr. og 87.921 kr.

Klagerens repræsentant har desuden nedlagt påstand om, at SKATs skønsmæssige forhøjelse af underskud af virksomhed for indkomståret 2011 nedsættes med 395.493 kr.

Klagerens repræsentant har til støtte for påstandene anført følgende:

” [person4]’s opfattelse:

[person4] Konklusion

(...)

2.1 [virksomhed2] stiltiende har anerkendt ordningen.

2.2 Og at der efter vor opfattelse ikke foreligger eventuelle skriftlige godkendelser fra [virksomhed2] af enkeltpersoner.

2.3 Og at [person4] ikke har haft mulighed for på grund af sin nødvendige tilstedeværelse i cykelforretningen - i væsentligt omfang - at kunne lede og fordele udbringningsopgaverne.

2.4 Rette indkomstmodtager er i relation til [virksomhed2] - [person4] og i relation til [person4] de enkelte vognmænd.

(...)”

Klagerens repræsentant har i forbindelse med klagesagens behandling oplyst, at [virksomhed2] var vidende om, at klageren anvendte underleverandører. Det har således været åbenbart, og klageren har ikke spekuleret i anvendelsen af underleverandører.

Landsskatterettens afgørelse

Arbejdsgiver- eller underleverandørforhold

Ved afgrænsningen mellem et arbejdsgiver- eller underleverandørforhold tages der udgangspunkt i afgrænsningen mellem lønmodtagerforhold eller selvstændig erhvervsvirksomhed.

Afgrænsningen mellem selvstændig erhvervsdrivende m.v. og lønmodtagere skal i skattemæssig henseende foretages på baggrund af de kriterier, der er angivet i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 (til personskatteloven) punkt 3.1.1 samt retspraksis.

Som udgangspunkt anses en person som lønmodtager, hvis vedkommende modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold efter hvervgiverens anvisninger og for dennes regning og risiko.

Ved vurdering af om der er tale om et tjenesteforhold, kan der lægges vægt på, om indkomstmodtageren udelukkende eller i overvejende grad har samme hvervgiver, og om hvervgiveren har en almindelig adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse samt tilsyn og kontrol.

Selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet derved, at der for egen regning og risiko udøves virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå overskud.

Ved vurdering af, om der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, kan der blandt andet lægges vægt på, hvorvidt hvervgiverens forpligtelse overfor indkomstmodtageren er begrænset til det enkelte ordreforhold, samt om indkomstmodtageren er begrænset i sin adgang til at udføre arbejde for andre. Der kan desuden lægges vægt på, hvorvidt indkomstmodtageren ejer de anvendte redskaber, maskiner og lignende, som anvendes ved arbejdets udførelse. Yderligere kan det indgå i vurderingen, om indkomstmodtageren påtager sig en selvstændig økonomisk risiko, og om indkomsten oppebæres fra en ubestemt kreds af hvervgivere.

Herudover kan der forekomme tilfælde, hvor der hverken er tale om lønmodtagerforhold eller selvstændig erhvervsvirksomhed. I dette tilfælde er der tale om honorarindtægter, som omfatter vederlag for personligt arbejde, der udføres uden for tjenesteforhold, og som ikke stammer fra selvstændig erhvervsvirksomhed.

I tvivlstilfælde må afgrænsningen mellem lønmodtagerforhold, selvstændig erhvervsvirksomhed og honorarindtægter ske på baggrund af en samlet bedømmelse af forholdet mellem hvervgiver og hvervtager.

Det fremgår af klagerens forklaringer til SKAT, at klageren har stillet sine biler til rådighed for de personer, der har kørt for virksomheden til opfyldelse af virksomhedens kontrakt med [virksomhed2].

Af kontrakterne mellem klageren og [person3] og [virksomhed3] v/[person2] fremgår det, at det er klageren, der har instruktionsbeføjelsen. [person3] og [virksomhed3] v/[person2] har ligeledes ikke kontakten til [virksomhed2] og derved heller ikke noget direkte ansvar over for [virksomhed2] og dermed til opfyldelse af kontrakten med [virksomhed2] om levering af ydelser. De personer, der har kørt for virksomheden, har således ikke nogen selvstændig risiko ved kørsel med ydelserne.

Klageren har oplyst over for SKAT ved deres besøg, at der er tale om et ansættelsesforhold, og at han var i gang med at udfærdige ansættelseskontrakter, men at dette ikke endnu var sket på tidspunktet for SKATs besøg.

Ud fra ovenstående anses de pågældende personer, der har kørt for klageren til opfyldelse af virksomhedens kontrakt med [virksomhed2], for at være lønmodtagere i et ansættelsesforhold, og klageren anses derved for at være i et arbejdsgiverforhold til de pågældende personer.

At det af kontrakten mellem klageren og [virksomhed2] fremgår, at klageren ikke må anvende underleverandører eller ansatte, uden at disse er blevet godkendt af [virksomhed2], kan ikke føre til et andet resultat i den foreliggende skattesag vedrørende klagerens forhold til de personer, der har kørt for klageren til opfyldelse af klagerens kontrakt med [virksomhed2].

SKATs afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

Fradrag for lønudgifter for indkomstårene 2009 og 2010

I medfør af statsskattelovens § 6, litra a, er der fradrag for udgifter, der er anvendt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

SKAT har beregnet momsen af den del, som virksomheden har angivet som fremmed arbejde i regnskaberne for perioden 2009 og 2010, til henholdsvis 41.825,32 kr. og 87.932,05 kr.

Idet klageren som ovenfor anført anses for at være i et arbejdsgiverforhold til de personer, der kører ud for klagerens virksomhed til opfyldelse af kontrakten med [virksomhed2], anses udgifterne til fremmed arbejde reelt for løn til de ansatte, hvorfor klageren ikke skal have fradrag for momsen heraf på 41.825,32 kr. og 87.932,05 kr. i indkomstårene 2009 og 2010.

Klagerens virksomhed skal i stedet have fradrag for beløbene som lønudgifter efter statsskattelovens § 6, litra a, og klageren får derved fortsat fradrag for det fulde beløb, som han har anvendt til udbetaling til de personer, der har kørt for klagerens virksomhed.

Da det anses for godtgjort, at klageren reelt har udbetalt det fulde beløb, som klageren har angivet at vedrøre fremmed arbejde, idet beløbene er overført til tredjemand, anses den samlede udgift for at være betaling for udført arbejde, og SKATs afgørelse om at godkende fradrag for beløbet som lønudgift, stadfæstes derfor.

Underskud af virksomhed for indkomståret 2011

I medfør af skattekontrollovens § 4, stk. 1, skal fysiske personer selvangive deres skattepligtige indkomst senest den 1. juli i året efter indkomstårets udløb.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Fristen for at selvangive for indkomståret 2011 udløb den 1. juli 2012, og da klageren ikke har indsendt sin selvangivelse til SKAT for indkomståret 2011 inden fristens udløb, har klageren ikke indgivet selvangivelse rettidigt. SKAT har derfor været berettiget til at fastsætte klagerens indkomst for indkomståret 2011 skønsmæssigt.

SKAT har i deres beregning af klagerens indkomst for indkomståret 2011 taget udgangspunkt i klagerens saldobalance for indkomståret 2011 og beregnet klagerens underskud af virksomhed til 53.185 kr.

Da udgifter til fremmed arbejde på 359.492 kr. for indkomståret 2011 må anses som lønudgifter, ligesom for indkomstårene 2009 og 2010, indrømmes der herefter fradrag for lønudgift i den skattepligtige indkomst for den moms, som klageren ikke får fradrag for, og SKAT har herefter beregnet et samlet underskud af virksomhed på 412.677 kr.

Idet klageren efterfølgende har indsendt virksomhedens årsregnskab for indkomståret 2011 tages der udgangspunkt i SKATs beregningsmetode, men dog med anvendelse af tallene, der fremgår af årsregnskabet, ved beregning af virksomhedens underskud for indkomståret 2011.

Virksomhedens underskud for indkomståret 2011 kan herefter opgøres til følgende:

Herefter udgør underskud af virksomhed for indkomståret 2011 i alt 401.973 kr.

SKATs afgørelse nedsættes derfor på dette punkt til i alt 401.973 kr.