Kendelse af 31-05-2016 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2016

Klagen vedrører indkomstårene 2007 og 2008.

Sagen drejer sig om, at klageren er anset for skattepligtig som maskeret udlodning af diverse private udgifter, som selskabet har afholdt for klageren og dennes ægtefælle. Endvidere har skatteankenævnet anset klageren for skattepligtig af værdi af fri bil.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2007

Aktieindkomst

Skatteankenævnet har anset klageren for at være:

Skattepligtig af udgifter til mindre anskaffelser som maskeret udlodning med 5.594 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Skattepligtig af kursusudgifter som maskeret udlodning med 3.395 kr.

Landsskatteretten nedsætter ansættelsen med 395 kr.

Skattepligtig af personaleomkostninger som maskeret udlodning med 15.935 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Skattepligtig af udgifter til personale, kantineordning som maskeret udlodning med 32.607 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Skattepligtig af rejseudgifter som maskeret udlodning med 5.766 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Skattepligtig af udgifter til brændstof som maskeret udlodning med 22.370 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Skattepligtig af udgifter til vedligeholdelse I som maskeret udlodning med 12.455 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Skattepligtig af udgifter til vedligeholdelse II som maskeret udlodning med 1.324 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Skattepligtig af udgifter til varme som maskeret udlodning med 7.949 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Skattepligtig af udgifter til el og vand som maskeret udlodning med 21.440 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Skattepligtig af udgifter til faglitteratur som maskeret udlodning med 9.506 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Skattepligtig af udgifter til indretning af lejede lokaler som maskeret udlodning med 60.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af værdi af fri bil med 80.672 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Indkomståret 2008

Aktieindkomst

Skatteankenævnet har anset klageren for at være:

Skattepligtig af udgifter til mindre anskaffelser som maskeret udlodning med 18.533 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Skattepligtig af udgifter til kørekort som maskeret udlodning med 21.800 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Skattepligtig af personalekantineordning som maskeret udlodning med 80.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Skattepligtig af udgifter til brændstof som maskeret udlodning med 27.330 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Skattepligtig af udgifter til varme som maskeret udlodning med 4.635 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Skattepligtig af eludgifter som maskeret udlodning med 18.070 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Skattepligtig af EDB-omkostninger som maskeret udlodning med 2.636 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Skattepligtig af udgifter til informationssøgning som maskeret udlodning med 10.239 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Skattepligtig af udgifter til advokathonorar som maskeret udlodning med 5.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Skattepligtig af udgifter til faglitteratur/tidsskrifter som maskeret udlodning med 3.696 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Skattepligtig af udgifter til indretning af lejede lokaler som maskeret udlodning med 56.692 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Skattepligtig af tilgang af driftsmidler som maskeret udlodning med 10.195 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Skattepligtig af befordringsgodtgørelse som maskeret udlodning med 46.717 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Skattepligtig af personaleudgifter som maskeret udlodning med 34.362 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Skattepligtig af udgifter til personalegaver som maskeret udlodning med 3.759 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Skattepligtig af rejseudgifter som maskeret udlodning med 1.560 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Skattepligtig af udgifter til retsafgifter som maskeret udlodning med 5.545 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af værdi af fri bil med 61.567 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren er registreret revisor og har fra 2004 været hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS. Selskabet driver revisionsvirksomhed fra lejede lokaler i ejendommen [adresse1], [by1], hvor klageren tillige har bopæl. Klageren og dennes hustru [person1] er ansat i selskabet. [person1] er ansat i fleksjob to timer om dagen. Ejendommen [adresse1] ejes af [person1]. Parret har to sønner [person2] og [person3], begge født den 22. juni 1990 og en søn [person4], født den 21. august 1995.

Indkomståret 2007

Mindre anskaffelser

Sagens oplysninger

Der er på kontoen for mindre anskaffelser fratrukket i alt 25.331 kr. Der er blandt andet bogført indkøb af CD-er og DVD-er for i alt 1.439,75 kr. inkl. moms, køkkeninventar m.v. for 2.679,80 kr. inkl. moms og værktøj for 1.473,60 kr. inkl. moms. Det er oplyst, at værktøjet er anvendt i forbindelse med arbejde udført for [virksomhed2] ApS.

Kursusudgifter

Sagens oplysninger

Selskabet har på kontoen for kursusudgifter fratrukket kursusudgifter med 3.395 kr. Der er fratrukket 3.000 kr. af en indbetaling for [person5] og [person1] på i alt 6.000 kr. vedrørende et internatkursus i Ægypten udbudt af [...] i perioden 25. oktober til 1. november 2007. Der er tale om et depositum for [person5], idet [person5] meldte afbud meget sent og derfor ikke fik dette tilbage. Kursusplan er ikke fremlagt for Landsskatteretten.

Selskabet har videre fratrukket udgifter til ophold på [Hotel] i [by2] fra den 25. til 27. september 2007. [person5] har fået udbetalt honorar og skattefri kørselsgodtgørelse fra [Forening1].

Personaleomkostninger

Sagens oplysninger

Selskabet har foretaget fradrag for udgifter angivet som personaleomkostninger for i alt 15.935 kr. Der er tale om indkøb af slik vand, vin m.v. hos [virksomhed3] for 5.083,39 kr. Videre er der indkøbt tøj for 2.155,95 kr., 2 koncertbilletter til [koncert] i [by3] den 5. juli 2007 for 1.340 kr., bøger og blade for 524,95 kr., bolsjer, kaffe og te hos [...] for 2.345 kr., indkøb hos [...], [by4] for 2.630 kr., 5 gange juleanretning for 633,75 kr. og diverse køb af slik, vand m.v. for 1.221,45 kr., i alt 15.934,49 kr.

SKAT har oplyst, at selskabet gennem årene har foretaget fradrag for udgifter til koncerter for tidligere indkomstår.

Personale, kantineordning

Sagens oplysninger

Der er foretaget fradrag for udgifter til selskabets kantineordning med 48.489 kr., og indgående afgift har udgjort 11.117,70 kr. Der er skattemæssigt medregnet 21.600 kr. som indtægt fra personalemad (eget forbrug). Efter indtægtsførsel er der fratrukket 26.889 kr.

Der er foretaget stikprøvekontrol af bilagene. Disse er kasseboner fra diverse supermarkeder som [virksomhed4], [...], [virksomhed5], [...] samt bilag fra [...]. Der er overvejende foretaget indkøb af diverse mad- og drikkevarer samt i mindre omfang andre varer; eksempelvis grillbriketter, køkkenvogn og DVD med [...]. Indkøb er foretaget alle ugens dage inkl. søn- og helligdage.

Nogle indkøb er foretaget i [by5], hvor [person1] ejer et sommerhus.

I diverse supermarkeder og vinhandlere er der afholdt udgifter til vin og spiritus med 4.074,78 kr. ekskl. moms. Der er her tale om køb af minimum 70 flasker vin.

I grænsebutikker er indkøbt for 4.018 kr. vin, slik, spiritus og vand.

Endelig har der været udgifter vedrørende [...] og [...] for 3.635 kr. Der foreligger ikke bilag.

Rejseudgifter

Sagens oplysninger

Der er på kontoen for rejseudgifter fratrukket i alt 8.521 kr. Der er afholdt udgifter til færgebilletter til [virksomhed6] og A/S [virksomhed7] for 2.755 kr. Dette fradrag er godkendt. De resterende udgifter på 5.266 kr. er kontrolleret ved stikprøver. Heraf fremgår blandt andet udgift til [...] på 500 kr. samt diverse udgifter til menuer på [...], [...] m.v.

Brændstof

Sagens oplysninger

Der er på kontoen for brændstof bogført udgifter med 44.740 kr. Selskabet har siden den 1. september 2005 leaset en Ssang Young Rexton 2,7 Xdi Spirit Aut. Van 15. Bilen er indregistreret 1. gang den 25. august 2005 og har reg.nr. [reg.nr.1]. [person5] har privat en Renault Espace 2,2.

Ved kontrollen er det konstateret, at der er bogført køb af diesel to gange samme dag. Der er tale om 17. februar 2007, hvor der kl. 10.24 er købt 78,37 liter brændstof i [by6], og samme dag kl. 12.23 købt 62 liter brændstof i [by1]. Den 19. marts 2007 er der købt 50.89 liter brændstof kl. 14.44 i [by1] og samme dag kl. 16.59 købt 76 liter brændstof, også i [by1]. I flere tilfælde er der to på hinanden følgende dage købt diesel, idet der eksempelvis den 22. april 2007 er købt 71,94 liter brændstof i [by7] kl. 17.19 og dagen efter købt 79 liter brændstof kl. 8.23 i [by1]. Den 8. august 2007 er der købt 73,54 liter brændstof kl. 10.02 i [by1], og dagen efter kl. 14.54 er der købt 66,94 liter brændstof i [by6]. Den 21. august 2007 kl. 20.50 er der købt 73,59 liter brændstof i [by1], den 22. august 2007 købt 78,13 liter benzin i [by1], og den 23. august kl. 18.50 er der købt 78,95 liter brændstof i [by8].

På bilag fra 27. marts 2007 er der på kvitteringen anført ”Renault” vedrørende køb af 42,55 liter diesel fra [...] i [by1].

Videre er der tanket på dage, hvor [person5] har fået udbetalt befordringsgodtgørelse fra [Forening1].

Der er bogført køb af diesel på dage, hvor der har været kørsel til dels koncert med [...], dels koncert med [...] i [by9].

Videre har [person5] på flere dage købt brændstof mellem sin bopæl i [by10] og [by11], hvor han ifølge bilag har fået udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse.

Endelig er der overført 782,64 liter til mellemregning vedrørende [person5]s Renault.

Vedligeholdelse I

Sagens oplysninger

Der er på konto [...] for vedligeholdelse bogført udgifter vedrørende bil m.v. Der er blandt andet bogført et bilag på 12.883,25 kr. inkl. moms bestående af diverse fakturaer fra [virksomhed8] i [by9]. En af fakturaerne herfra lyder på 8.357 kr. ekskl. moms og er udstedt til [person5] personligt. På fakturaen er anført Renault som type. Dette er overstreget, og der er manuelt skrevet Rexton og navigation. En anden faktura på 1.607 kr. ekskl. moms er udstedt til [person5] personligt og vedrører variatorrem på motorcykel og arbejdsløn i forbindelse hermed.

Vedligeholdelse II

Sagens oplysninger

Der er på kontoen for vedligeholdelse bogført udgifter med i alt 2.672,16 kr. Der er blandt andet bogført udgifter til [virksomhed9] med 632,45 ekskl. moms for udsugning og spuling af brønd. Derudover er der bogført udgifter til [...] med 426,40 kr. ekskl. moms vedrørende køb af lysnet, juletræsfod og ”istap led”.

Varme

Sagens oplysninger

Der er afholdt udgifter til varme med i alt 7.921,94 kr. ekskl. Heraf er 1.127,70 kr. ekskl. moms udgift til køb af brænde og udgift på 6.794,74 kr. ekskl. moms vedrørende udskrift fra [virksomhed10], der henviser til en faktura fra november 2006. Denne faktura mangler. Selskabet har ikke ansat nogen privat andel af varme.

El og vand

Sagens oplysninger

Der er foretaget fradrag for udgifter til el og vand med 19.895,63 kr. ekskl. moms efter fradrag af privat andel på 5.632 kr. ekskl. moms. I de afholdte udgifter til el og vand er indeholdt et gebyr på 375 kr.

Faglitteratur

Sagens oplysninger

Selskabet har foretaget fradrag for udgifter til faglitteratur med 12.616 kr. ekskl. moms. Der er blandt andet tale om udgifter til abonnement på [avis] med 4.674 kr. ekskl. moms. Videre er der afholdt udgifter til køb af diverse bøger for 2.930 kr. ekskl. moms. Der er blandt andet tale om en bog om fodboldspilleren [...] samt flere bøger om musik.

Indretning af lejede lokaler

Sagens oplysninger

Af selskabets interne årsrapport side 13 fremgår, at der har været 48.000 kr. i tilgang. Afskrivningsgrundlag har primo været 9.149 kr., der er en brændeovn anskaffet i 2006, med tillæg af tilgang på 48.000 kr., i alt 57.149 kr., hvoraf der er afskrevet 20 % eller 11.430 kr. Den skattemæssige afskrivningssaldo pr. 31. december 2007 har udgjort 45.719 kr. efter afskrivning. Af kontokort fremgår, at tilgangen består af bilag 367, der er en faktura af 1. maj 2007 fra [virksomhed11] ApS, [by12] på 60.000 kr. inkl. Moms. Under specifikation er anført ”pris ifølge aftale”. Bilaget er bogført 24. maj 2007.

Klageren har oplyst, at de erhvervsmæssige lokaler er identiske med lokaler ifølge lejeaftale af 1. oktober 1999 mellem [person1] og [virksomhed12] ApS, som overdrog revisionsvirksomheden til selskabet [virksomhed1] ApS. Der er modtaget kopi af en lejeaftale mellem [person1] og [virksomhed12] ApS i forbindelse med [by4] Skatteforvaltnings behandling af selvangivelsen for indkomståret 2000 for [virksomhed13] ApS (tidligere [virksomhed12] ApS).

Af lejeaftalen fremgår blandt andet:

”[person1] udlejer herved til [virksomhed12] ApS:

Garage/arkivrum ca. 20 m2.

1 stk. kontor lige inden for hoveddøren 12 m2

1 stk. kontor ved siden af spiseafd. Ca. 16 m2

Andel i spiseafd. Til mødebrug m.m. ca. 8 m2.

Arkiv m.m. ved trappeopgang anslået ca. 4 m2.

Lejer har adgang til badeværelse og køkken med husets øvrige beboere.

Lejen udgør 7.500 kr. ekskl. Varme og el, som betales særskilt.

Lejer har ret til at inddrage garagen m.m. til kontor, for så vidt lejer kan opnå myndighedernes tilladelse hertil, mod selv at bekoste udgifterne hertil. Lejeren har endvidere ret til at foretage tilbygning til ejendommen på samme vilkår, som ved inddragelse af garagen til kontor, dog skal udlejeren godkende et tilbygningsprojekt for de igangsættes. Depositummet kan kræves forhøjet ved om- og tilbygning.”

SKAT har af [virksomhed11] fået oplyst, at der ikke foreligger en skriftlig aftale. Der er i september 2006 blevet leveret skibsplanker i ask hvidolie med fuge, terrassebrædder, hvidlakeret fyr og eternitplader. Der er lavet gulv, gavl, beklædning af gavl på [adresse1] og beklædning, eternit og terrasse i [by4].

SKAT har beskrevet lokalerne på [adresse1] for at vurdere den erhvervsmæssigt anvendte del. Der er et kontor inden for hoveddøren på 12 m2. Det indeholdt et skrivebord med PC-er, Denver TV og reoler. Videre var der et kontor ved siden af spiseafdelingen, der blev anvendt af [person1]. Kontoret havde skrivebord, stationær PC-er, 2 printere. Endelig var der 2 lave skabe med glaslåger med ringbind.

I garagen på 20 m2 stod der reoler med ringbind langs den ene side af garagen. Ringbindene tilhørte selskabets klienter. Resten af garagen var fyldt med blandt andet cykler, tasker, bilsæder og ”ting og sager af tilsyneladende privat karakter.

Andel af spiseafdeling til mødebrug på ca. 8 m2 eller halvdelen af lokalet indeholdt et spisebord med 8 stole, Ifølge klageren var der tale om bord og stole fra [virksomhed14]. Ved væggen var der lukkede lave skabe. Endvidere var der overskabe med glas, tallerkner m.v. Der var en skydedør mellem dette lokale og køkkenet.

Andel af stue til mødebrug på første sal (8 m2 ud af 16m2) indeholdt brændeovn, hjørnesofa, sofabord, 2 lænestole, spisebord med 6 stole. De fleste møbler var fra [...] og en lænestol fra [...]. Endelig var der en bærbar pc med printer og et fladskærms-TV.

Fri bil

Sagens oplysninger

SKAT har anset klageren for at have haft rådighed over Ssang Yong Rexton, som har været leaset af selskabet og har ansat værdi heraf til 80.672 kr.

SKAT har anført i sin afgørelse:

”Du har modtaget skattefri kørselsgodtgørelse fra [Forening1], [by11] på i alt 8.884 kr. for kørsel mellem din bopæl og [by11] (i alt 7 dage) og [by2] (1 dag den 25. september 2007). Ifølge bilag modtaget fra [Forening1] fremgår det ikke, hvilken bil der er anvendt. Ved gennemgang af regnskabsmaterialet for 2007 for [virksomhed1] ApS har vi konstateret, at selskabet den 7.03.07 har købt brændstof i [by2], og hvor du den samme dag også har modtaget skattefri kørselsgodtgørelse.

Vi har på baggrund heraf og under hensyn til at [virksomhed1] ApS har afholdt flere af dine private udgifter anset, at du har anvendt selskabets varebil til kørsel mellem bopæl og [...]/[by2]. Ifølge ligningsvejledningen 2010-I afsnit A.B.1.7.2.2. fremgår det, at befordringsgodtgørelse ikke kan udbetales som skattefri, hvis der er anvendt fri bil. Derfor er den udbetalte befordringsgodtgørelse skattepligtig for dig og som personlig indkomst.”

Indkomståret 2008

Mindre anskaffelser

Sagens oplysninger

Der er på kontoen for mindre anskaffelser fratrukket i alt 28.123 kr. ekskl. moms. Der er blandt andet bogført indkøb af køkkeninventar m.v. for 3.680,36 kr. ekskl. moms, værktøj m.v. for 999,20 kr. ekskl. moms og videokamera for 3.164,80 kr. ekskl. moms. Øvrige køb, der omfatter blandt andet pejsetønder, 8 spisestuestole hos [...], TV, topmadras, tøj og 3 rejseadaptere, udgør 6.013,40 kr. ekskl. moms. På fakturaen fra [...] er anført [person1], men ”[person1]” er streget ud, og der er med håndskrift tilføjet Revision og Rådgivning.

Udgifter til kørekort

Sagens oplysninger

Selskabet har fratrukket 50 % af de samlede udgifter til almindeligt kørekort for [person5]s 2 sønner, [person2] og [person3], med 17.440 kr. ekskl. moms. Sønnerne har selv betalt den resterende del af udgifterne hertil.

[person5] havde haft en uoverensstemmelse med køreskolen ”[virksomhed15]”, fordi fakturaerne først havde været udstedt til sønnerne [person2] og [person3], dernæst til ham personligt på trods af, at det var selskabet, der havde afholdt udgifterne. Alle udgifter er ikke betalt i det påklagede indkomstår, fordi der har verseret en retssag herom.

Personale, kantineordning

Sagens oplysninger

Der er foretaget fradrag for udgifter til selskabets kantineordning med 85.607 kr., og indgående afgift har udgjort 21.402 kr. Der er skattemæssigt medregnet 21.600 kr. som indtægt, personalemad (eget forbrug). Efter indtægtsførelse er der fratrukket 64.007 kr.

Der er foretaget stikprøvekontrol af 126 bilag. Disse er kasseboner fra diverse supermarkeder som [virksomhed4], [...], [virksomhed5], [...], [...] samt bilag fra f.eks. [...]. Kassebonerne vedrører i det væsentligste indkøb af diverse mad- og drikkevarer, blandt andet sodavand. Indkøb er foretaget alle ugens dage inkl. søn- og helligdage. Kontrollen har vist, at der ud over mad og drikkevarer er indkøbt køkkenting, dvd-er, ugeblade, tegneserier, tøj m.v.

Nogle indkøb er foretaget i [by5], hvor [person1] ejer et sommerhus.

Brændstof

Sagens oplysninger

Der er på kontoen for brændstof bogført udgifter med 54.660 kr. Selskabet har siden den 1. september 2005 leaset en Ssang Young Rexton 2,7 Xdi Spirit Aut. Van 15. Bilen er indregistreret 1. gang den 25. august 2005 og har reg.nr. [reg.nr.1]. [person5] har privat en Renault Espace 2,2.

Der er bogført flere bilag på køb af brændstof som købt privat på konto [...], mellemregning anpartshaver. På alle kvitteringer er anført ”Renault” med håndskrift. Ifølge bilagene er der købt i alt 1.717,74 liter diesel, heraf 331,90 liter i Tyskland, Østrig og Italien i perioden fra den 18. til 29. juli 2008.

Ved kontrollen er det konstateret, at der er bogført køb af diesel to gange samme dag. Der er tale om køb den 7. juli 2008 kl. 15.12, hvor der er indkøbt 75,31 liter diesel i [by1]. Samme dag kl. 16.52 er der indkøbt 81,94 liter diesel i [by8].

Videre er der købt brændstof i to på hinanden følgende dage. Der er tale om den 28. februar 2008, hvor der er købt 80,93 liter brændstof kl. 20.27 i [by1] og dagen efter kl. 8.30 er købt 37,16 liter brændstof samme sted. Den 27. maj 2008 er der kl. 8.48 købt 76,83 liter diesel i [by1] og dagen efter er købt 70,50 liter i [by7] kl. 14.04. Den 7. juni 2008 er der købt 79,94 liter diesel i [by1] kl. 16.36, og dagen efter er der samme sted købt 78,89 liter diesel kl. 10.37. Endelig er der den 11. juli 2008 købt 81,74 liter diesel kl. 17.29 i [by1] og dagen efter kl. 10.53 er der ligeledes i [by1] købt 65,27 liter diesel.

Videre har [person5] på flere dage købt brændstof mellem sin bopæl og [by11], hvor han ifølge bilag har fået udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse fra [Forening1]. Der er tale om køb den 26. februar 2008, 6. marts 2008, 20. maj 2008 og 19. august 2008.

Endelig er der bogført køb af brændstof på dage, hvor [person5] har fået udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse fra selskabet.

Varme

Sagens oplysninger

Der er på kontoen for varme bogført udgift til 10 kg briketter købt for 240 kr. ekskl. moms hos [virksomhed16]. Videre er bogført 3.468 kr. vedrørende køb hos [virksomhed17]. Beløbet fremgår af en rykkermeddelelse fra [virksomhed17] og refererer til faktura af 15. november 2007. Denne faktura er ikke vedlagt. Selskabet har fratrukket de samlede udgifter med 3.708 kr. ekskl. moms.

El

Sagens oplysninger

Der er bogført udgifter til el med 4.418,60 kr., for hvilket beløb der ikke er noget bilag. Dernæst er der bogført 5.604,17 kr. vedrørende faktura fra [virksomhed18] A/S vedrørende a´conto perioden 1. juli til 31. oktober 2008 og faktura af 1. august 2008 fra [virksomhed18] A/S vedrørende a´conto perioden 1. november 2007 til 29. februar 2008 med 6.039,22 kr., i alt 16.061,99 kr. ekskl. moms. Fradrag er foretaget for hele beløbet. Der er ikke anført nogen privat andel af el.

EDB omkostninger

Sagens oplysninger

På kontoen for edb omkostninger er bogført 6.600 kr. Der er blandt andet bogført 2.109 kr. ekskl. moms. Dette vedrører køb af en Philips juice extractor til 999 kr., 1,5 meter kabel for 69 kr. og en Apple iPod 8GB Black med tilbehør for 1.568 kr., i alt 2.636 kr. inkl. moms. En Apple iPod 8GB er en MP3-afspiller.

Informationssøgning

Sagens oplysninger

Der er på konto for informationssøgning bogført 15.361 kr. ekskl. moms.

På kontoen er blandt andet bogført følgende:

Bilag 214 er oprindeligt bogført den 27. februar 2008 som bilag 161 på konto for internet. Ved bilag 214 omposteres bilaget til kontoen for informationssøgning. Bilaget består af flere bilag fra [...], idet der både er sendt fakturaer og rykkerbreve. Bruttobeløbene fremkommer som følger:

Den bogførte moms 2.562,28 kr. svarer til 20 % af bruttobeløbet 12.811,45 kr.

Advokathonorar

Sagens oplysninger

Selskabet har foretaget fradrag for udgift til advokathonorar med 4.000 kr. ekskl. moms. Beløbet er honorar for oprettelse af testamente for [person1]. På bilaget er med håndskrift anført: ”Oprettet testamente ved [person1]s operation for sikring af firmaets lejemål”.

Faglitteratur/tidsskrifter

Sagens oplysninger

Der er på kontoen for faglitteratur bogført 3.512 kr. ekskl. moms. Der er blandt andet bogført som følger:

Indretning lejede lokaler – tilgang driftsmidler

Sagens oplysninger

Ifølge intern årsrapport er det under ”skattemæssige værdier” angivet, at tilgangen har udgjort 45.692 kr. Dette beløb svarer til tilgang til lejede lokaler. Ifølge kontospecifikation udgør specifikation af anlægsaktiver 29.035 kr. Dette beløb udgør ifølge faktura af 29. januar 2008 fra [virksomhed20], [by9], køb af 2 stk. Intel P4computere og 3 skærme for 20.878,40 kr. ekskl. moms. Afskrivning vedrørende dette køb er godkendt med 5.220 kr.

Videre er der indkøbt 1 HP Pavillion Bærbar computer for 8.156 kr. ekskl. moms, jf. faktura af 29. januar 2008 fra [virksomhed20], [by9]. Denne er efterfølgende kasseret, fordi den er ødelagt af kropsvarme, fordi der er siddet med dem. To computere købt i 2006 er kasseret af samme grund. Selskabet har endvidere indkøbt 1 bærbar computer og printer i 2007. Fradrag for udgift hertil er godkendt.

Der er skattemæssigt afskrevet 20.147 kr. Imidlertid fremgår det af det interne regnskab, at afskrivning udgør 25 % af 62.017 kr., svarende til 15.504 kr. Den foretagne afskrivning på 20.147 kr. svarer til et afskrivningsgrundlag på 80.588 kr. med en saldo på 34.895 kr. og tilgang på 45.697 kr., som fremgår af det interne årsregnskab. SKAT har ændret den afskrivningsberettigede saldo på driftsmidler til 0 for indkomståret 2006, og der har ikke været tilgang af driftsmidler i 2007. Der er herefter alene godkendt afskrivning på grundlag af tilgang i 2008.

Befordringsgodtgørelse

Sagens oplysninger

På konto [...] er bogført 46.717 kr. i befordringsgodtgørelse. Beløbet er udbetalt til [person5] ifølge lønsedler. I nogle tilfælde er der vedhæftet en udskrift af dagskalender sammen med de bogførte bilag. Det fremgår ikke af bilagene, hvilken bil der har været anvendt, ligesom der ikke er anført kilometertæller på dagskalenderudskrifterne.

Ifølge bilag 169 har der den 31. januar 2008 været kørsel på 336,80 km til [by14] for [virksomhed2]. Samme dag har Renaulten været på værksted i [Tyskland] hos [virksomhed21] KG, [Tyskland], jf. bilag 115.

Ifølge bilag 1014 og den vedhæftede dagskalender er der den 12. november 2008 anført en samlet kørsel på 2.881,6 km vedrørende Frankrig og en samlet kørsel på i alt 3.890,4 km den 27. oktober, 29. oktober og 8. november 2008 ifølge dagskalender.

Ved bilag 1109 er der den 29. december 2008 bogført en befordringsgodtgørelse på 13.501,77 kr., jf. løn for december 2008 svarende til 3.891 km.

Personaleudgifter

Sagens oplysninger

Der er på kontoen for personaleudgifter fratrukket 34.362 kr. Der er tale om følgende udgifter:

Diverse udgifter til sodavand, slik, øl, vin, spiritus m.v. hos [virksomhed3], [Tyskland], [virksomhed22] og [virksomhed23]. Indkøb er foretaget på 10 forskellige dage	15.585 kr.
[...], køb af tøj	1.147 kr.
Udgifter til billetter til 2 personer til koncerter med [...] den 26. april 2008, [...] den 12. maj 2008 og [...] den 16. maj 2008. Deltagere har været [person1] og [person5]	2.625 kr.
[virksomhed24], [by5] den 17. april 2008. Nær [person1]s sommerhus	727 kr.
[...] [by4] den 21. august 2008 ([person4]s fødselsdag)	1.793 kr.
[...] [by4] den 8. september 2008 (anledning og deltagere fremgår ikke af bilaget)	1.145 kr.
[...], [by4] og [virksomhed25], [...]	3.797 kr.
[...], [by1] (på bon skrevet julefrokost)	2.410 kr.
Køb af vin i Frankrig	2.324 kr.
Øvrige bilag, blandt andet slik, sodavand, pizza og bespisning på [...], [...]	2.809 kr.
I alt	34.362 kr.

Personalegaver

Sagens oplysninger

Der er på kontoen for personalegaver fratrukket 3.759 kr. Der er den 17. juni 2008 købt 2 barbermaskiner til i alt 998 kr., den 19. juni 2008 er købt for samlet 861 kr. i [...]. På en kassebon af 10. september 2008 er der købt 4 polo t-shirts for 400 kr. På bilaget er anført ”[person5] fødselsdagsgave”. Endelig er der bogført 1.500 kr. den 23. december 2008, hvor bilag mangler.

Rejseudgifter

Sagens oplysninger

Der er på kontoen for rejseudgifter fradraget 6.921 kr. Der er blandt andet bogført et bilag af 15. august 2008 på 1.560 kr. Bilaget er en bekræftelse/faktura vedrørende leje af en 2-værelses lejlighed i [...], Frankrig i perioden 12.-16. november 2008.

[person5] har i oktober 2008 været i e-mail kontakt med ejendomschef [person6], [virksomhed26] A/S, om oplysninger vedrørende en ejerlejlighed i [Frankrig] sat til salg af [virksomhed26] for 120.000 euro. [person5] har ved mail af 31. oktober 2008 anmodet om mulighed for at se lejligheden i [Frankrig]. Det fremgår ikke af mailvekslingen, om denne besigtigelse fandt sted.

Retsafgifter

Sagens oplysninger

Der er fratrukket 8.435 kr. på kontoen for retsafgifter. Der er tale om et beløb på 1.810 kr. og 2.110 kr., der fremgår af udskrifter af overførsel fra [finans1] med advokatfirmaet [virksomhed27] som modtager, ligesom der er henvist til to journalnumre. Videre er der en overførsel på 1.625 kr. med advokatfirmaet [virksomhed28] som modtager. SKAT har ikke modtaget underliggende bilag fra selskabet vedrørende disse overførsler.

Endelig er der et beløb på 2.470 kr. bestående af inkassosalær, fogedgebyr og mødesalær til advokat [person7].

Fri bil

Sagens oplysninger

Ssang Yong Rexton har været leaset af selskabet [virksomhed1], og SKAT har antaget, at klageren har anvendt bilen privat og har som følge heraf beskattes ham af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Nyprisen for den leasede Ssang Yong Rexton var ifølge faktura fra [virksomhed29] I/S, [adresse2], [by10] 328.359 kr.

SKAT har ved deres afgørelse henset til:

”[virksomhed1] ApS har afholdt udgifter til brændstof ifølge bilag nr. 292 køb dd. 26.03.08 kl. 15.18 og d. 06.03.08 kl. 18.06 hos [...], [adresse3], [...] ([by2]), nr. 484 køb d. 20.05.08 kl. 9.05 hos [virksomhed30], [by15], ([by2]) og nr. 846 d. 19.08.08 kl. 8.51 hos [virksomhed31] ([by9] og samme datoer har [person5] modtaget honorar og skattefri kørselsgodtgørelse fra [Forening1] for kørsel mellem han bopæl og [by11].

[virksomhed1] ApS har afholdt udgifter til brændstof ifølge

Bilag 191 den 19.01.08 kl. 9.23 hos [...] A/S, Motorvejs Resteplads, [adresse4]. Købt 53,46 liter

Bilag 366 den 22.03.08 kl. 14.54 hos [...], [adresse5], [by16]. Købt 70,30 liter.

Bilag 575 den 03.06.08 kl. 15.17 hos [...], [adresse6], [by17]. Købt 69,04 liter og på samme datoer, som hvor der er indkøbt slik, vand, vin m.v. i grænsekiosker (bilag 55,249, 474 og 475), jf. konto 2241personaleomkostninger. Som det fremgår af disse beskrivelser under personaleomkostninger anser SKAT, at disse indkøb er familien [person1]s private udgifter, og at de skulle have været omposteret til mellemregning med indehaver tilsvarende som nogle af de bogførte udgifter til indkøb af slik m.v. i indkomståret 2006.”

Skatteankenævnets afgørelse

Formalia vedrørende indkomstårene 2007 og 2008

Efter forvaltningslovens § 22 skal en afgørelse, der ikke giver en part fuldt medhold, være ledsaget af en skriftlig begrundelse. Der er ikke krav om, at der i sager, der kan påklages til skatteankenævnet, skal udarbejdes en egentlig sagsfremstilling.

Formålet med begrundelsespligten er, at klageren får en forklaring på afgørelsens indhold, at klageren forstår afgørelsen og er i stand til at vurdere, om vedkommende skal påklage afgørelsen.

Forvaltningslovens § 24 indeholder de nærmere regler om indholdet af begrundelsen. Efter § 24 skal det oplyses, hvilket retsregler afgørelsen er truffet efter, og henvisningerne hertil skal være præcise. Beror afgørelsen på en fortolkning af en bestemmelse, bør der redegøres for den anlagte fortolkning. Begrundelseskravet er en garantiforskrift, hvis tilsidesættelse normalt vil medføre, at afgørelsen bliver ugyldig.

Klageren er hovedaktionær og direktør i selskabet [virksomhed1] ApS, hvor det klart fremgår, hvilke udgifter, der ikke kan anses for erhvervsmæssige for selskabet og dermed skattepligtige som maskeret udbytte for klageren.

Skatteankenævnet er enig i, at det som udgangspunkt må kræves, at der i sager, der involverer både et selskab og en hovedaktionær skal udarbejdes en sagsfremstilling eller en begrundet afgørelse for alle ansættelsesændringer for begge skattesubjekter, og at manglende udarbejdelse kan medføre afgørelsens ugyldighed.

Nævnet har dog konkluderet, at selv om der ikke for klagerens vedkommende er udarbejdet en egentlig sagsfremstilling eller begrundelse vedrørende de enkelte punkter, er der efter en konkret væsentlighedsbetragtning ikke tale om ugyldighed, idet klageren fuldt ud er bekendt med afgørelsens indhold og begrundelse for denne. Nævnet har derfor anset ansættelsen for gyldigt foretaget.

Materielt

Skatteankenævnet har henvist til Landsskatterettens kendelser af 22. december 2011 vedrørende indkomståret 2007 og vedrørende indkomståret 2008 for [virksomhed1]. I disse afgørelser har retten for en række punkter ikke godkendt fradrag for udgifter i henhold til statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a.

Indkomståret 2007

Mindre anskaffelser

Landsskatteretten har i afgørelse stadfæstet SKATs afgørelse om, at udgiften ikke er fradragsberettiget for selskabet.

I konsekvens heraf er klageren skattepligtig af udgifterne som maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ansættelsen stadfæstes herefter på dette punkt.

Kursusudgifter

Landsskatteretten har i afgørelse stadfæstet SKATs afgørelse om, at udgiften ikke er fradragsberettiget for selskabet.

Ankenævnet er enig med SKAT i, at udgiften herefter må anses for afholdt i klagerens interesse og dermed er skattepligtig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ankenævnet har stadfæstet SKATs ansættelse på dette punkt.

Personaleomkostninger

Landsskatteretten har i afgørelse stadfæstet SKATs afgørelse om, at udgiften ikke er fradragsberettiget for selskabet.

Ankenævnet er enig med SKAT i, at udgiften herefter må anses for afholdt i klagerens interesse og dermed er skattepligtig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ankenævnet har stadfæstet SKATs ansættelse på dette punkt.

Personale, kantineordning

Landsskatteretten har i afgørelse stadfæstet SKATs afgørelse om, at udgiften ikke er fradragsberettiget for selskabet.

Ankenævnet er enig med SKAT i, at udgiften herefter må anses for afholdt i klagerens interesse og dermed er skattepligtig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ankenævnet har stadfæstet SKATs ansættelse på dette punkt.

Rejseudgifter

Landsskatteretten har i afgørelse stadfæstet SKATs afgørelse om, at udgiften ikke er fradragsberettiget for selskabet.

Ankenævnet er enig med SKAT i, at udgiften herefter må anses for afholdt i klagerens interesse og dermed er skattepligtig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ankenævnet har stadfæstet SKATs ansættelse på dette punkt.

Brændstof

Landsskatteretten har i afgørelse stadfæstet SKATs afgørelse om, at udgiften ikke er fradragsberettiget for selskabet.

Ankenævnet er enig med SKAT i, at udgiften herefter må anses for afholdt i klagerens interesse og dermed er skattepligtig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ankenævnet har stadfæstet SKATs ansættelse på dette punkt.

Vedligeholdelse I

Landsskatteretten har i afgørelse stadfæstet SKATs afgørelse om, at udgiften ikke er fradragsberettiget for selskabet.

Ankenævnet er enig med SKAT i, at udgiften herefter må anses for afholdt i klagerens interesse og dermed er skattepligtig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ankenævnet har stadfæstet SKATs ansættelse på dette punkt.

Vedligeholdelse II

Landsskatteretten har i afgørelse stadfæstet SKATs afgørelse om, at udgiften ikke er fradragsberettiget for selskabet.

Ankenævnet er enig med SKAT i, at udgiften herefter må anses for afholdt i klagerens interesse og dermed er skattepligtig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ankenævnet har stadfæstet SKATs ansættelse på dette punkt.

Varme

Landsskatteretten har i afgørelse stadfæstet SKATs afgørelse om, at udgiften ikke er fradragsberettiget for selskabet.

Ankenævnet er enig med SKAT i, at udgiften herefter må anses for afholdt i klagerens interesse og dermed er skattepligtig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ankenævnet har stadfæstet SKATs ansættelse på dette punkt.

El og vand

Landsskatteretten har i afgørelse stadfæstet SKATs afgørelse om, at udgiften ikke er fradragsberettiget for selskabet.

Ankenævnet er enig med SKAT i, at udgiften herefter må anses for afholdt i klagerens interesse og dermed er skattepligtig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ankenævnet har stadfæstet SKATs ansættelse på dette punkt.

Faglitteratur

Landsskatteretten har i afgørelse stadfæstet SKATs afgørelse om, at udgiften ikke er fradragsberettiget for selskabet.

Ankenævnet er enig med SKAT i, at udgiften herefter må anses for afholdt i klagerens interesse og dermed er skattepligtig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ankenævnet har stadfæstet SKATs ansættelse på dette punkt.

Indretning af lejede lokaler

På baggrund af dokumentation og oplysninger fra [virksomhed32] ApS anses faktura nr. 1483 af a. maj 2007 at vedrøre blandt andet gulv i stuen på 1. sal, terrasse og gavl.

Ankenævnet er enig med SKAT i, at der som følge af interessefællesskabet ikke består en risiko for ophør af lejemålet, hvorfor der ikke kan afskrives efter reglerne om lejede lokaler.

Ankenævnet er enig med SKAT i, at udgiften herefter må anses for afholdt i klagerens interesse og dermed er skattepligtig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Fri bil

Ankenævnet har ud fra det oplyste om tidspunktet og sted for brændstofindkøb m.v. antaget, at SKAT har løftet bevisbyrden for, at den leasede varebil reg.nr. [reg.nr.1] har været anvendt privat.

Ankenævnet har herefter stadfæstet SKATs ansættelse, hvorefter der sker beskatning af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4 med i alt 80.672 kr.

Indkomståret 2008

Mindre anskaffelser

Landsskatteretten har i afgørelse stadfæstet SKATs afgørelse om, at udgiften ikke er fradragsberettiget for selskabet.

Ankenævnet er enig med SKAT i, at udgiften herefter må anses for afholdt i klagerens interesse og dermed er skattepligtig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ankenævnet har stadfæstet SKATs ansættelse på dette punkt.

Udgifter til kørekort

Landsskatteretten har i afgørelse stadfæstet SKATs afgørelse om, at udgiften ikke er fradragsberettiget for selskabet.

Ankenævnet er enig med SKAT i, at udgiften herefter må anses for afholdt i klagerens interesse og dermed er skattepligtig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ankenævnet har stadfæstet SKATs ansættelse på dette punkt.

Personale, kantineordning

Landsskatteretten har i afgørelse stadfæstet SKATs afgørelse om, at udgiften ikke er fradragsberettiget for selskabet.

Ankenævnet er enig med SKAT i, at udgiften herefter må anses for afholdt i klagerens interesse og dermed er skattepligtig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ankenævnet har stadfæstet SKATs ansættelse på dette punkt.

Brændstof

Landsskatteretten har i afgørelse stadfæstet SKATs afgørelse om, at udgiften ikke er fradragsberettiget for selskabet.

Ankenævnet er enig med SKAT i, at udgiften herefter må anses for afholdt i klagerens interesse og dermed er skattepligtig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ankenævnet har stadfæstet SKATs ansættelse på dette punkt.

Varme

Landsskatteretten har i afgørelse stadfæstet SKATs afgørelse om, at udgiften ikke er fradragsberettiget for selskabet.

Ankenævnet er enig med SKAT i, at udgiften herefter må anses for afholdt i klagerens interesse og dermed er skattepligtig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ankenævnet har stadfæstet SKATs ansættelse på dette punkt.

El-udgifter

Landsskatteretten har i afgørelse stadfæstet SKATs afgørelse om, at udgiften ikke er fradragsberettiget for selskabet.

Ankenævnet er enig med SKAT i, at udgiften herefter må anses for afholdt i klagerens interesse og dermed er skattepligtig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ankenævnet har stadfæstet SKATs ansættelse på dette punkt.

EDB omkostninger

Landsskatteretten har i afgørelse stadfæstet SKATs afgørelse om, at udgiften ikke er fradragsberettiget for selskabet.

Ankenævnet er enig med SKAT i, at udgiften herefter må anses for afholdt i klagerens interesse og dermed er skattepligtig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ankenævnet har stadfæstet SKATs ansættelse på dette punkt.

Informationssøgning

Landsskatteretten har i afgørelse stadfæstet SKATs afgørelse om, at udgiften ikke er fradragsberettiget for selskabet.

Ankenævnet er enig med SKAT i, at udgiften herefter må anses for afholdt i klagerens interesse og dermed er skattepligtig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ankenævnet har stadfæstet SKATs ansættelse på dette punkt.

Advokathonorar

Landsskatteretten har i afgørelse stadfæstet SKATs afgørelse om, at udgiften ikke er fradragsberettiget for selskabet.

Ankenævnet er enig med SKAT i, at udgiften herefter må anses for afholdt i klagerens interesse og dermed er skattepligtig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ankenævnet har stadfæstet SKATs ansættelse på dette punkt.

Faglitteratur/tidsskrifter

Landsskatteretten har i afgørelse stadfæstet SKATs afgørelse om, at udgiften ikke er fradragsberettiget for selskabet.

Ankenævnet er enig med SKAT i, at udgiften herefter må anses for afholdt i klagerens interesse og dermed er skattepligtig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ankenævnet har stadfæstet SKATs ansættelse på dette punkt.

Indretning lejede lokaler

Skatteankenævnet har på baggrund af dokumentation og oplysninger fra [virksomhed11] ApS anset faktura nr. 1484 af 1. maj 2007 for at vedrøre blandt andet gulv i stuen på 1. sal, terrasse og gavl. Ankenævnet finder, at der som følge af interessefællesskabet ikke består en risiko for ophør af lejemålet, hvorfor der ikke kan afskrives efter reglerne om lejede lokaler.

Udgiften er afholdt i klagerens interesse og dermed skattepligtig i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1, da der er tale om private udgifter for familien [person1].

Ankenævnet har stadfæstet SKATs ansættelse på dette punkt.

Driftsmidler

Landsskatteretten har i afgørelse stadfæstet SKATs afgørelse om, at udgiften ikke er fradragsberettiget for selskabet.

Ankenævnet er enig med SKAT i, at udgiften herefter må anses for afholdt i klagerens interesse og dermed er skattepligtig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ankenævnet har stadfæstet SKATs ansættelse på dette punkt.

Befordringsgodtgørelse

Landsskatteretten har i afgørelse stadfæstet SKATs afgørelse om, at udgiften ikke er fradragsberettiget for selskabet.

Ankenævnet er enig med SKAT i, at udgiften herefter må anses for afholdt i klagerens interesse og dermed er skattepligtig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ankenævnet har stadfæstet SKATs ansættelse på dette punkt.

Personaleudgifter

Landsskatteretten har i afgørelse stadfæstet SKATs afgørelse om, at udgiften ikke er fradragsberettiget for selskabet.

Ankenævnet er enig med SKAT i, at udgiften herefter må anses for afholdt i klagerens interesse og dermed er skattepligtig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ankenævnet har stadfæstet SKATs ansættelse på dette punkt.

Personalegaver

Landsskatteretten har i afgørelse stadfæstet SKATs afgørelse om, at udgiften ikke er fradragsberettiget for selskabet.

Ankenævnet er enig med SKAT i, at udgiften herefter må anses for afholdt i klagerens interesse og dermed er skattepligtig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ankenævnet har stadfæstet SKATs ansættelse på dette punkt.

Rejseudgifter

Landsskatteretten har i afgørelse stadfæstet SKATs afgørelse om, at udgiften ikke er fradragsberettiget for selskabet.

Ankenævnet er enig med SKAT i, at udgiften herefter må anses for afholdt i klagerens interesse og dermed er skattepligtig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ankenævnet har stadfæstet SKATs ansættelse på dette punkt.

Retsafgifter

Landsskatteretten har i afgørelse stadfæstet SKATs afgørelse om, at udgiften ikke er fradragsberettiget for selskabet.

Ankenævnet er enig med SKAT i, at udgiften herefter må anses for afholdt i klagerens interesse og dermed er skattepligtig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ankenævnet har stadfæstet SKATs ansættelse på dette punkt.

Fri bil

Skatteankenævnet har ud fra det oplyste om tidspunktet og sted for brændstofindkøb m.v. anset, at SKAT har løftet bevisbyrden for, at den leasede varebil reg.nr. [reg.nr.1] har været anvendt privat. Nævnet har herefter stadfæstet SKATs ansættelse, hvorefter der sker beskatning af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4 med i alt 61.567 kr.

Klagerens opfattelse

Principal påstand for indkomstårene 2007 og 2008

Kendelsens ugyldighed

Klageren har principalt fremsat påstand om, at afgørelserne for indkomstårene 2007 og 2008 er ugyldige. Det er anført, at der for nogle punkter henvises til efterfølgende indkomstår, som ikke er aktuelle for nærværende skattesag. Dette er i strid med forvaltningsloven § 24 stk. 1 og 2, hvoraf følger at disse punkter i SKATs kendelse er ugyldige, ligesom der henvises til afgørelser i tidligere skattesager for årene 2003 (en tredje for sagen uvedkommende juridisk klageren), 2004 og 2005 hvor realiteterne har ændret sig i de efterfølgende år og således ikke kan bruges i indeværende indkomstår.

Der er tillige ikke nogen sagsfremstilling med begrundelser vedlagt SKATs kendelse, men der henvises kun til en anden juridisk klagerens skattesag om samme forhold, hvilket er i strid med forvaltningslovens § 24 stk. 1 og 2, hvoraf følger at SKATs kendelse for indkomståret 2007 er ugyldig.

Forvaltningsloven åbner ikke op for at der er et A hold og et B hold af klagerene som skal behandles forskelligt alt efter hvor meget indsigt klageren har i skatteret. SKATs kendelse for klagerens arbejdsgiver og for klageren for 2007 er således ikke fuldstændig dokumenteret i dens punkter og er fejlbehæftet, hvorved den vedhæftede sagsfremstilling for arbejdsgiveren og som efter SKATs opfattelse også gælder for klageren, er ugyldig.

Klageren har ikke haft adgang til samtlige bilag i sagen, da SKAT ikke har efterkommet anmodningen om at udlevere samtlige de bilag sagen bygger på. Klageren har ikke modtaget nogen form for begrundelser til sagen til trods for at klageren har opfordret hertil.

Subsidiær påstand for indkomståret 2007

Påstanden er, at indkomsten ansættes til det selvangivne, subsidiært et ved forhandling med Landsskatteretten ansat beløb.

I 2007 ændres aktieindkomsten fra 0 til 198.341 kr., ligesom der foretages en beskatning af fri bil med 80.672 kr. I klagen påklages følgende:

1) Aktieindkomst 198.341 kr.

2) Beskatning af fri bil 80.672 kr.

Begrundelser til den subsidiære påstand

Mindre anskaffelser

Klageren har fremsat påstand om, at der ikke skal ske beskatning vedrørende de indkøbte CD-er, køkkeninventar, værktøj m.v. CD’er er købt til arbejdsgiverens kontor og til brug for personalet, når dette kører for arbejdsgiveren. Disse kan medtages og skal afleveres igen, når køreturen er overstået. CD’er er en normal personalegode i mange virksomheder.

Køkkeninventar udgør småanskaffelser til selskabets kantinedrift m.m. og bruges af personalet i kantinen (der er krav om, at ansatte har adgang til kantine/frokoststue til indtagelse af mad i frokostpauser m.m.) når der er frokostpauser m.m. Værktøjer bruges af arbejdsgiveren ved udførelse af arbejder for [virksomhed2] ApS bl.a. ved vedligeholdelse af dette selskabs ejendomme. Arbejdsgiveren har faktureret ”søsterselskabet” for det udførte arbejde.

Kursusudgifter

Klageren har fremsat påstand om, at han ikke skal beskattes af kursusudgifter. Der er tale om kursusudgifter afholdt af arbejdsgiveren og vedrører kursus afholdt i Ægypten, som klageren og hans ægtefælle alligevel ikke deltog i pga. deres søns alvorlige sygdom.Arbejdsgiveren forsøgte at få pengene retur, hvilket på ingen måde kunne lade sig gøre, og der kunne ikke deltage en anden person. Der blev ellers anvist en anden revisor [person8], [by9], men dette kunne heller ikke lade sig gøre. Udgiften på [Hotel] er også en arbejdsgiverudgift, idet klageren var til [Forening1]s generalforsamling den 26. september 2007, hvor udgiften på 395 kr. blev afholdt om aftenen, idet klageren næste dag skulle deltage på kursus samme sted i foreningens regi, hvilken udgift tidligere er godkendt ved dom fra Retten i [by4] vedrørende indkomståret 2003.Denne post er derfor klageren uvedkommende, og han skal ikke beskattes heraf. Den af Landsskatteretten omtalte kursusplan blev på grund af afbud ikke fremsendt til klagerens arbejdsgiver.

Personaleudgifter

Klageren har fremsat påstand om, at han ikke skal beskattes af personaleudgifter. Der er her tale om normale personaleudgifter afholdt af en arbejdsgiver. Arbejdsgiveren har ikke bilagene, da disse ligger hos SKAT, og klageren har således svært ved at kommentere dette punkt, udover at der er tale om personalegaver i form af julegaver og fødselsdagsgaver m.m. Såfremt Landsskatteretten måtte nå frem til, at der skal ske beskatning skal dette ske hos den enkelte lønmodtager.

Personale kantineordning

Klageren har fremsat påstand om, at der er tale om en kantineordning, som SKAT mener, at [person5] skal beskattes af hele denne kantineordning. Der er fire ansatte, som tilsammen deler en nettoudgift på 32.607 kr. for året 2007. Dette giver en månedlig nettoudgift på 2.717 kr. eller en månedlig nettoudgift pr. medarbejder på 679 kr. eller en daglig nettoudgift pr. medarbejder på 32 kr., såfremt der ikke er overarbejde, hvilket der er masser af i revisionsbranchen, også hos arbejdsgiveren i 2007. Beløbene holder sig derfor indenfor styresignal SKM2010.162, hvorved klageren ikke skal beskattes heraf. Der henvises her endvidere til SKATs praksis om kantineordninger. Klageren har ikke fået forelagt bilagene og har derfor svært ved at kommentere forholdet. Ifølge Arbejdstilsynet skal der på en arbejdsplads være velfærdsfaciliteter her i form af en kantine. Kantinens indretning er oplyst i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 775 af 17. september 1992 om indretning af skurvogne og lignende, som også gælder for virksomhederne på deres adresser, om velfærdsfaciliteter. I denne bekendtgørelse fremgår det, at ”Spisefaciliteter” skal være særskilt og indrettet efter bekendtgørelsens forskrifter og mad og drikke skal kunne opbevares sundhedsmæssigt forsvarligt, om muligt i køleskab, og der skal være mulighed for at varme mad, vand til kaffe og lignende. Det er derfor ikke et spørgsmål om, at SKAT kan bestride, at der skal være, og at der er en kantine, når der er lovkrav fra Arbejdstilsynet herom. Udlejeren har indrettet en kantine i de lejede lokaler, og arbejdsgiveren betaler lejen herfor. Der er under denne post tillige udgiftsført udgifter til mad ved overarbejde. Indkøb hertil foretages alle ugens dag, også i [by5], når klageren er der. Når klageren er der, arbejdes der med bærbar computer med internet adgang til arbejdsgivers computer på kontoret. Udgifter til vin er repræsentationsudgifter.

Rejseudgifter

Klageren har fremsat påstand om, at han ikke skal beskattes af rejseudgifter. Der er tale om rejseudgifter, som arbejdsgiveren ikke har bilagene til, idet de ligger hos SKAT. Udgifterne er afholdt af arbejdsgiveren ved de ansattes rejser m.m. for arbejdsgiveren. Der er således tale om udgifter som klageren ikke skal beskattes af. Klageren har endnu ikke modtaget bilagene til dette punkt til trods for, at SKAT er blevet opfordret hertil.

Brændstof

Klageren har fremsat påstand om, at der ikke skal ske beskatning af udgifter til brændstof. Der er tale om brændstofudgifter, som SKAT mener, er brugt i [person5]s Renault Espace. Klageren er ikke fuldt ud enig i SKATs opgørelse af, hvilke bilag der er omfattet, men erkender at der ved fejl har været påfyldt brændstof på klagerens egen bil. Klageren er dog ikke i besiddelse af arbejdsgiverens bilag, således at han kan gennemgå disse for afklaring af de faktiske forhold, men forbeholder sig dette. Klageren har endnu ikke modtaget bilagene til dette punkt til trods for, at SKAT er blevet opfordret hertil.

Vedligeholdelse

Klageren har fremsat påstand om, at han ikke skal beskattes af vedligeholdelse. Der er tale om vedligeholdelse af arbejdsgivers bil m.m. og er således klageren uvedkommende, idet der ikke er foretaget reparationer på hans bil. Klageren har endnu ikke modtaget bilagene til dette punkt til trods for, at SKAT er blevet opfordret hertil.

Vedligeholdelse

Klageren har fremsat påstand om, at der ikke skal ske beskatning vedrørende vedligeholdelse. Der er tale om, at arbejdsgiveren har afholdt vedligeholdelsesudgifter i de af denne lejede lokaler, som en normal foranstaltning i form af afløbsudsugning ved toilettet i kontordelen (arbejdsgiveren har vedligeholdelsespligten hertil)samt juleudsmykning udenfor ved indgangen til kontoret (det kan her oplyses, at klageren aldrig har haft julebelysning udendørs, dette er først sket ved etablering af kontorer i boligen). Der er således tale om udgifter, som klageren ikke skal beskattes af.

Varme

Klageren har fremsat påstand om, at han ikke skal beskattes af udgifter til varme. Der er tale om varme samt varmt vand, hvor SKAT er af den opfattelse, at et revisionskontor i et lejemål med to kontorer, kantinelokale, mødelokaler, mellemgang, arkiv og toilet m.m. skal kunne klare sig med en varmeudgift på 1.563 ekskl. moms for 2007. Klageren finder ikke SKATs udregning/opgørelse for rigtig og vil vende tilbage med yderligere dokumentation, men mangler bilagene hertil, som fortsat ikke er tilsendt klageren, trods at SKAT er opfordret hertil. Klageren henviser her til SKATs vejledende mindstesatser for værdiansættelse af privat forbrug af virksomhedens forskellige varegrupper m.m., som foreskriver, at såfremt der ikke er målere på varmeforbruget i virksomheden, så skal den private andel sættes til 2.500 liter olie. Det skal oplyses, at SKAT for tidligere år har ansat arbejdsgiverens varmeforbrug til 23 %.

El og vand

Klageren har fremsat påstand om, at han ikke skal beskattes af udgifter til el og vand. Der er tale om el og vand, hvor SKAT er af den opfattelse, at et revisionskontor skal kunne klare sig med en eludgift på 2.743 kr. ekskl. moms for 2007. Deres begrundelse herfor strider i øvrigt mod forvaltningsloven § 24 stk. 1 og 2 og må derfor anses som ugyldig på dette punkt, idet der ikke er givet nogen begrundelse for en ansættelse på 10 %, ligesom elforbrugsbehovet i 2007 ikke er identisk med forbrugsbehovet i tidligere år.Klageren har til dette punkt medtaget 5.632 kr. som privat andel, hvilket anses som værende den private andel, som cirkulære foreskriver, hvilket også anses at være det, klageren skal beskattes af. Klageren henviser her til SKATs vejledende mindstesatser for værdiansættelse af privat forbrug af virksomhedens forskellige varegrupper m.m., som foreskriver, at såfremt der kun er en elmåler ved en virksomhed og den private bolig, skal den private udgift til el sættes til 4.000 kwh. pr. år. Der er ikke givet nogen begrundelse for en ansættelse på 10 %, og hvordan den er beregnet.

Faglitteratur

Klageren har fremsat påstand om, at han ikke skal beskattes af udgifter til faglitteratur. Der er tale om udgifter til abonnement til faglige blade og faglitteratur, som er klageren uvedkommende. Arbejdsgiveren er ikke i besiddelse af bilagene, idet disse ligger hos SKAT, men den nødvendige dokumentation vil blive rekvireret. Trods anmodning herom har SKAT endnu ikke fremsendt bilagene til dette punkt, hvorfor klageren har svært ved at kommentere punktet.

Indretning af lejede lokaler

Klageren har fremsat påstand om, at han ikke skal beskattes af udgifter til indretning af lejede lokaler. Der er tale om en ombygning/reparation af terrasse samt gavl udendørs og gulv i stue på 1. sal, som tillige er et af virksomhedens mødelokaler. Arbejdsgiveren har lejet lokalerne med vedligeholdelsespligt, og der er derved tale om opsat vedligeholdelse jf. lejekontrakten. Ifølge lejekontrakten har arbejdsgiveren ret til at ombygge på ejendommen både ude og inde med accept fra udlejer, ligesom arbejdsgiveren har en opsat vedligeholdelsespligt. Såfremt Landsskatteretten måtte nå frem til, at der skal ske beskatning, skal denne ske hos klagerens ægtefælle [person1], som er den godet rettelig tilgår som ejer af ejendommen.

Beskatning af fri bil

Klageren har fremsat påstand om, at han ikke skal beskattes af værdi af fri bil. Det er gjort gældende, at klageren ikke har gjort brug af arbejdsgivers bil, hvilket skal ses i sammenhæng med, at klageren selv har en Renault Espace, som han i 2007 har kørt ca. 40.000 km privat i. Der er kun tale om, at klageren ved en fejl har påfyldt brændstof på denne bil med arbejdsgiverens dieselkort. Der er for et endnu ikke opgjort beløb taget bekræftende til genmæle overfor den for meget udgiftsførte brændstof, hvorved SKAT ikke har løftet bevisbyrden omkring klagerens påståede brug af arbejdsgivers varebil til private formål. At SKAT skulle have løftet bevisbyrden begrunder de bl.a. i indkomståret 2007, hvor SKAT er af den opfattelse, at klageren skulle have brugt varebilen til en [...] koncert (klageren har aldrig været til en [...] koncert) i [by9] den 6. marts 2007. Den 6. marts 2007 var klageren på arbejde i [by9] hele dagen på adressen [adresse7], [by9] for at hjælpe en sygemeldt kollega. Da klageren skulle hjem, kørte han omkring [virksomhed33] for at aflevere et brev hertil angående en medarbejders uddannelse og parkerede derved varebilen på [adresse8] ved [virksomhed33] på det tidspunkt, hvor varebilen er blevet observeret der. At SKAT først over tre år senere fremkommer med den påstand om klagerens påståede brug af varebilen til en koncert, må dette siges at være uheldigt, også når SKAT trods opfordring hertil ikke præcist kan oplyse, hvor bilen var parkeret, udover at den stod på [adresse8], samt at SKAT kun har fremsendt et utroligt utydeligt foto af bilen, som reelt kun viser nummerpladen og uden mulighed for at se, hvor på [adresse8] bilen er fotograferet). Klagerens arbejdsdag sluttede ca. kl. 19.50 – 20.00, hvorefter klageren kørte op til [adresse8] for at aflevere brevet til [virksomhed33] ca. kl. 20.10 – 20.20, hvilket passer med SKATs observation. SKAT har ikke ”taget klageren på hjulene” og har ikke løftet bevisbyrden for, at klageren skulle havde kørt privat i arbejdsgivers bil. Endvidere har SKAT ikke frembragt nogen beviser for, at klageren skulle havde været til [...] koncerten i form af billeder af klageren ved koncertarealerne eller dokumentation for indkøbt billet til koncerten.

Indkomståret 2008

Subsidiær påstand

Klageren har fremsat påstand om, at indkomsten ansættes til det selvangivne, subsidiært et ved forhandling med Landsskatteretten ansat beløb.

I 2008 ændres aktieindkomsten fra 0 til 350.838 kr., ligesom at der foretages en beskatning af fri bil med 70.069 kr.

I klagen påklages følgende:

1) Aktieindkomst 350.838 kr.

2) Beskatning af fri bil 70.069 kr.

Begrundelser til den subsidiære påstand

SKAT oplyser i deres sagsfremstilling for den anden juridiske skatteyder, at Landsskatteretten tidligere har stadfæstet SKATs afgørelse for indkomstårene 2004 og 2005.

Disse kendelser fra LSR er ikke anket videre i systemet, da selskabets direktør (klageren) på tidspunktet for sidste frist for anke af kendelserne for disse indkomstår blev sygemeldt med en virus på balancenerven. Det kan derfor oplyses, at klageren ikke er enig i kendelserne for 2004 og 2005 og disse således ikke kan tages som udtryk for, at klageren er enig i de enkelte punkter i disse kendelser.

Klageren er ikke i besiddelse af bilagene, idet SKAT ikke har ønsket at udlevere disse til selskabet eller klageren. Heraf følger, at klageren må tage forbehold for yderligere dokumentationer og materialer, som kan fremkomme senere i sagen.

Mindre anskaffelser

Klageren har fremsat påstand om, at han ikke skal beskattes af udgifter til mindre anskaffelser. Der er indkøbt driftsmidler til klagerens selskabs kantine og frokoststue og køkken. Klagerens selskab har gjort brug af hovedanpartshaverens ægtefælles køkkeninventar, som så løbende er blevet udskiftet siden 2004. Der er tale om en pligt til at udskifte det, man slider ved brug heraf, og udgifter hertil er således fradragsberettiget iht. Statsskattelovens § 6A. SKAT henviser i deres begrundelse til indkomstårene 2004 og 2005. Da forholdene i kendelserne for 2004 og 2005 ikke er identiske med forholdene i 2008, er kendelsen på dette punkt ugyldig iht. forvaltningslovens § 24 stk. 1 og 2. Udgifterne er derfor fradragsberettiget iht. Statsskattelovens § 6A for selskabet, og klageren skal ikke beskattes heraf.

Ifølge Arbejdstilsynet skal der på en arbejdsplads være velfærdsfaciliteter her i form af en kantine. Kantinens indretning er oplyst i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 775 af 17. september 1992 om indretning af skurvogne og lignende, som også gælder for virksomhederne på deres adresser, om velfærdsfaciliteter. I denne bekendtgørelse fremgår det, at ”Spisefaciliteter” skal være særskilt og indrettet efter bekendtgørelsens forskrifter, og mad og drikke skal kunne opbevares sundhedsmæssigt forsvarligt, om muligt i køleskab, og der skal være mulighed for at varme mad, vand til kaffe og lignende. Det er derfor ikke et spørgsmål om, at SKAT kan bestride, at der skal være, og at der er en kantine, når der er lovkrav fra Arbejdstilsynet herom. Udlejeren har indrettet en kantine i de lejede lokaler, og arbejdsgiveren betaler lejen herfor.

Der er endvidere indkøbt værktøj, der bruges ved klagerens selskabs arbejder for [virksomhed2] ApS, som er et ejendomsselskab, samt ved vedligeholdelse af udenoms arealerne ved klagerens selskabs kontorer. Arbejderne, der er udført, er udfaktureret til [virksomhed2] ApS, hvilket SKAT også anerkender og har set dokumentation på.

Udgifterne er derfor fradragsberettiget iht. Statsskattelovens § 6A for selskabet, og klageren skal derfor ikke beskattes heraf.

Klagerens selskab har den 25. august 2008 anskaffet et videokamera til brug ved selskabets foretagne lagerkontroller blandt andet i plantager med juletræer som foretages i Østjylland, Nordjylland og på Mols, ligesom det også bruges til dokumentation ved besigtigelse af investeringsselskaber og andres ejendomme for værdiansættelse. Ved begge disse nævnte kategorier er de filmede aktiver en meget stor del af aktivmassen, og det er derfor uhyre vigtigt, at revisor har sin dokumentation i orden både skattemæssigt og kvalitetskontrolmæssigt. Udgiften er derfor fradragsberettiget iht. Statsskattelovens § 6A for selskabet, og klageren skal derfor ikke beskattes heraf.

Klagerens selskab har indkøbt 8 stole til kantinen til afløsning af de nedslidte, som udlejeren tidligere har stillet til rådighed for lejer. Der er derfor tale om opsat vedligeholdelse. Endvidere er der købt et Denver TV som bruges i klagerens selskabs kontor til informationer m.m. Der henvises ved dette punkt et ”TV indkøbt i 2004/2005 jf. således Landsskatteretten”, og dette punkt er derfor ugyldigt iht. forvaltningslovens § 24 stk. 1 og 2, idet forholdene i kendelserne for 2004 og 2005 ikke er identisk med forholdene i 2008 på dette punkt. Arbejdsgiveren har lejet kontorlokalerne umøbleret og skal derfor selv anskaffe møbler m.m. til de lejede lokaler.

Fleecejakke og regntøj er indkøbt til brug ved de i punktet omkring videokamera omtalte lagerkontroller m.m. Klageren er nødt til at se bilag vedrørende topmadrassen for yderligere kommentarer. Rejseadaptere bruges ved løsning af opgaver i udlandet, som bliver faktureret til klagerens selskabs kunder blandt andet ved ejendomsbesigtigelse i Frankrig. Udgifterne er derfor fradragsberettigede iht. Statsskattelovens § 6A for selskabet, og klageren skal derfor ikke beskattes heraf. Klagerens anmodning om at få bilagene udleveret er ikke blevet efterkommet.

Kørekort ansatte

Klageren har fremsat påstand om, at han ikke skal beskattes vedrørende udgifter til kørekort til to ansatte i klagerens selskab. Udgifter hertil er afholdt med baggrund i, at de ansatte skal kunne bringe post ud til klienter samt køre for klageren ved sygdom. Der blev først modtaget nogle girokort i de ansattes navne, hvilket selskabet ikke kunne acceptere, hvorefter køreskole udstedte egentlige fakturaer til [person5]. Dette kunne heller ikke accepteres, og der blev således efterfølgende udstedt fakturaer til klagerens selskab. Til trods for at klageren bad om at få udstedt kreditnotaer, blev disse aldrig udstedt.

Det er aftalt med de ansatte, at de får 50 % af udgifterne til deres kørekort, medens de selv må betale resten. Når det fulde beløb ikke er betalt i 2008, skyldes det, at klagerens selskab har ligget i en retssag om den krævede pris for kørekortene.

Udgifterne er derfor fradragsberettiget iht. Statsskattelovens § 6a for selskabet, og klageren skal ikke beskattes heraf. Såfremt klageren skulle blive underkendt i dette punkt, så vedrører punktet ikke klageren, men udelukkende de to ansatte [person3] og [person2].

Personalekantineordning

Klageren har fremsat påstand om, at han ikke skal beskattes af udgifter til personalekantineordning. Klageren er ikke i besiddelse af bilagene, da de befinder sig hos SKAT, og har derved svært ved at kommentere punktet fuldt ud, også her med hensyn til hvilke dage, hvilke forretninger og hvilken slags indkøb, der er foretaget. Der er dog enkelte punkter, der vil blive taget bekræftende til genmæle på. Hvilke punkter vil fremgå, når han har fået en kopi af bilagene.

SKAT anfører, at der skulle være fratrukket samtlige familien [person1]s indkøb af mad og drikkevarer til alle måltider og på alle dage, uanset om det har været hverdage eller helligdage, hvilket beløb brutto i 2008 if. SKAT har udgjort 80.009 inkl. moms. Dette beløb giver et beløb på 63,49 pr. dag pr. medarbejder.Familien består af fem personer, og det må således antages at være et større beløb end nævnte, der skal til for at brødføde en familie på fem personer. SKAT hentyder til, at der ikke er en ”personalekantine” hos klagerens selskab, hvilket ikke er korrekt. SKAT har selv besigtiget denne ved besøg i virksomheden. De ansatte betaler for personalemaden i henhold til gældende takster herfor.

SKAT anfægter, at der er flere fuldtidsansatte. Ifølge klagerens selskabs lønbogholderi er der to fuldtidsansatte, nemlig [person1] og [person5]. [person1] er ansat i fleksjob med en minimums arbejdstid på 2,5 timer pr. dag, men med ret til at arbejde mere, hvis hun føler, at hun er i stand til det. Alle selskabets medarbejdere har valgt at tilslutte sig kantineordningen og betale fuld pris til denne. At en medarbejder skulle udelukkes fra at deltage i en kantineordning med den begrundelse, at vedkommende er i fleksjob, vil være stærkt diskriminerende, da det må være op til den enkelte som er ansat i fleksjob, om vedkommende vil deltage i og betale til en kantineordning. Det gør sig endvidere også gældende for medarbejdere, der ikke er på fuldtid, at disse også frit kan vælge, om de vil tilslutte sig kantineordningen og betale prisen herfor.

Der henvises bl.a. til styresignal SKM2010.162.

Under denne post er der tillige udgifter til mad ved overarbejde, som skal omposteres, idet de ikke vedrører kantineordningen. Ifølge Arbejdstilsynet skal der på en arbejdsplads være velfærdsfaciliteter her i form af en kantine. Kantinens indretning er oplyst i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 775 af 17. september 1992 om indretning af skurvogne og lignende, som også gælder for virksomheder på en fast adresse, om velfærdsfaciliteter. I denne bekendtgørelse fremgår det, at ”Spisefaciliteter” skal være adskilt og indrettet efter bekendtgørelsens forskrifter, og mad og drikke skal kunne opbevares sundhedsmæssigt forsvarligt, om muligt i køleskab, og der skal være mulighed for at varme mad, vand til kaffe og lignende. Det er derfor ikke et spørgsmål om, at SKAT kan bestride, at der skal være, og at der er en kantine, når der er lovkrav fra Arbejdstilsynet herom. Udlejeren har indrettet en kantine i de lejede lokaler, og arbejdsgiveren betaler lejen herfor til udlejer.

Der er således fradrag herfor iht. Statsskattelovens § 6A for selskabet, og klageren skal derfor ikke beskattes heraf.

Brændstof

Klageren har fremsat påstand om, at han bortset fra enkelte fejlposterede private brændstofudgifter ikke skal beskattes af brændstofudgifter. Der er uenighed om, hvor meget brændstof, der fejlagtigt er blevet bogført på kontoen. Denne opgørelse vil blive udfærdiget, når han har fået en kopi af samtlige bilag, der vedrører brændstof. Klageren har ikke modtaget bilag trods anmodning herom.

Det bestrides, at klagerens selskabs varebil skulle havde været brugt privat af selskabets hovedanpartshaver. De øvrige punkter hvor SKAT er af den opfattelse, at det er selskabets varebil, der er brugt til privat kørsel af klageren, er der tale om, at klageren fejlagtigt har brugt selskabets brændstofkort til optankning af sin Renault Espace ved de beskrevne kørsler.

Med korrektion for ovennævnte, hvor der tages bekræftende til genmæle, er der tale om fradragsberettigede udgifter iht. Statsskattelovens § 6A for selskabet, hvorfor klageren ikke skal beskattes af det resterende beløb.

SKATs begrundelser for fri bil bygger udelukkende på nogle få fejloptankninger.

Såfremt Landsskatteretten skulle komme frem til, at der skal ske beskatning af fri bil, kan det ifølge gældende domme kun ske ved, at klageren er ” taget på hjulene” og da med beskatning af en dag eller maks. den pågældende måned. SKAT har ikke løftet denne bevisbyrde.

Leje af bil

Punktet knytter sig til ovennævnte punkt, hvortil henvises.

Varme

Klageren har fremsat påstand om, at der er tale om en fradragsberettiget udgift i henhold til statsskattelovens § 6, litra a for selskabet, og at klageren ikke skal beskattes heraf.

Der forbeholdes for frembringelse af den samlede varmeregning for hele ejendommen, hvor klagerens selskab har kontor i, idet det ikke kan lade sig gøre, at et revisionskontor med to kontorer, kantinelokale, mødelokale, gang og mellemgang, arkiv og toilet m.m. skal kunne klare sig med en varmeudgift samt varmt vand ved toiletbesøg og varmt vand til kantinebrug og frokoststue på 0 ekskl. moms. Klageren henviser til SKATs vejledende mindstesatser for værdiansættelse af privat forbrug af virksomhedens forskellige varegrupper m.m., som foreskriver, at såfremt at der ikke er målere på varmeforbruget i virksomheden, så skal den private andel af varme sættes til 2.500 liter olie. I øvrigt har SKAT i 2004 og 2005 godkendt 23 % af varmeudgiften som fradragsberettiget for klagerens arbejdsgiver.

El, vand og gas

Klageren har fremsat påstand om, der er tale om fradragsberettigede udgifter i henhold til statsskattelovens § 6, litra a for selskabet, og at klageren skal derfor ikke beskattes heraf. Det samme er gældende for udgiften for vand.

Der er under dette punkt godkendt en udgift til el og vand med 1.606 kr., som skal dække et revisionskontors elforbrug til to kontorer, kantinelokale, mødelokale, gang og mellemgang, arkiv og toilet samt kontormaskiner og kantinemaskiner. Den samlede udgift til el og vand er udgiftsført med 16.062 ekskl. moms og inkl. elafgift. I SKATs kendelse henviser man til afgørelserne i indkomstårene 2004 og 2005, hvor der blev godkendt fradrag for en procent på 10 % for el. Da forholdene i 2008 ikke er identiske med forholdene i kendelserne for 2004 og 2005, er kendelsen på dette punkt ugyldig i henhold til forvaltningslovens § 24 stk. 1 og 2.

Klageren henviser til SKATs vejledende mindstesatser for værdiansættelse af privat forbrug af virksomhedens forskellige varegrupper m.m., som foreskriver, at såfremt der kun er en elmåler ved en virksomhed og den private bolig, skal den private udgift til el sættes til 4.000 kwh pr. år. Der er ikke givet nogen begrundelse for en skønsmæssig ansættelse på 10 %, eller hvordan den er beregnet.

EDB omkostninger

Klageren har fremsat påstand om, at selskabet har fradrag i henhold til statsskattelovens § 6, litra a, og at klageren ikke skal beskattes heraf.

Der er indkøbt en Philips Juice Extractor kr. 999 til klagerens selskabs kantinens drift, som dog rettelig skulle havde været posteret på småanskaffelser, hvilken anskaffelse henhører til inventar i kantineordningen, hvorfor punktet henvises til punkterne herom. Herudover er der købt en ledning og en Apple iPod 8GB Black med tilbehør, som begge bruges i virksomheden, hvilket er normale driftsmidler i arbejdsgiverens virksomhed. SKAT har ikke løftet bevisbyrden på, at nævnte driftsmidler ikke normalt indgår i en revisionsvirksomheds drift.

Informationssøgning

Klageren har fremsat påstand om, at selskabet har fradrag i henhold til statsskattelovens § 6, litra a, og at klageren ikke skal beskattes heraf.

Klagerens selskab har afholdt udgifter til informationsøgning betalt til [...]. Morarenter og rykkergebyrer samt genåbnings- og faktureringsgebyrer er afholdt af selskabet og faktureret selskabet. Der er endvidere afholdt udgift til PC-installation til trådløs brug af selskabets bærbare PC’er rundt i kontorlokalerne og mødelokaler. Der er TV på det ene kontor for at følge med i erhvervsnyheder m.m. Abonnement på bredbånd knytter sig til de bærbare PC’er.

Advokathonorar

Klageren har fremsat påstand om, at der er tale om en fradragsberettiget udgift i henhold til statsskattelovens § 6, litra a for selskabet, og at klageren ikke skal beskattes heraf.

Klagerens selskab har afholdt en udgift til testamente mellem [person1] og [person5] forud for [person1] alvorlige operation i 2007 efter et trafikuheld i 2002. Da [person5] ikke er biologisk far til [person3] og [person2], som er arvinger efter [person1] sammen med [person4], ville selskabets lejemål blive bragt i fare, såfremt [person1] afgik ved døden ved den alvorlige operation, hvorfor selskabet har afholdt en udgift for at sikre lejemålet fremover. Udgiften hertil er alene afholdt op til operationen, hvilket indikerer formålet hermed.

Faglitteratur

Klageren har fremsat påstand om, at der er tale om en fradragsberettiget udgift i henhold til statsskattelovens § 6, litra a for selskabet, og at klageren ikke skal beskattes heraf.

Udgiften dækker et abonnement til erhvervsblade [virksomhed19], som er et erhvervsmagasin,på 1.995 ekskl. moms samt andet relevant for branchen købt faglitteratur.

Indretning af lejede lokaler

Klageren har fremsat påstand om, at der er tale om en udgift for selskabet, som dette kan afholde uden dog at afskrive herpå, og som momsmæssigt er fradragsberettiget. Derfor skal klageren ikke beskattes heraf. Såfremt Landsskatteretten skulle komme frem til, at der skal ske beskatning, er det [person1], der skal beskattes som ejer af ejendommen og som modtager af godet, og ikke klageren. At det er [person1], der så skal beskattes, relaterer sig også til, at det er hende, der vil få værdien af ombygningen ved en evt. skilsmisse.

Der er tale om, at klagerens selskab har afholdt udgifter til ombygning af lejede lokaler. Udgiften omfatter ombygning/tilbygning garage og arkiv for selskabet. Klagerens selskab havde i hele 2008 en leaset varebil, som blev parkeret i garagen.

Når der etableres to yderligere parkeringspladser i form af en garage med arkivplads og en carport skyldes det, at vejen, hvor arbejdsgivers kontor ligger, er meget smal, og der er ikke til at parkere på vejen. Derfor skal man etablere parkeringspladser på egen grund, som opfylder ens behov herfor inkl. ens besøgende (klienter). Da klageren før garagens blev bygget rådede over to parkeringspladser i det fri, blev der bygget garage og carporten, som så benyttes af klageren og en ansat som et personalegode, hvor der vil blive opkrævet et beløb for pr. md., når byggeriet er færdiggjort. Kravet om parkeringspladser på egen grund skyldes både den smalle vej samt krav fra grundejerforeningen, og der er ved mødet med Landsskatteretten fremlagt kopi af grundejerforeningens generalforsamling som pointerer dette.

Tilgang driftsmidler

Klageren har fremsat påstand om, at udgiften er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, litra a for selskabet, og at klageren ikke skal beskattes heraf.

Der er tale om køb af 1 stk. HP Pavillion bærbar computer, der bruges af [person1] erhvervsmæssigt i klagerens selskab. Bærbare PC’er er et nødvendig driftsmiddel for en revisionsvirksomhed. SKAT har ikke løftet bevisbyrden for, at driftsmidlet ikke naturligt indgår i en revisionsvirksomhed.

Befordringsgodtgørelse

Klageren har fremsat påstand om, at han ikke skal beskattes af befordringsgodtgørelse, og at klagerens selskab har fradrag for udgifterne i henhold til statsskattelovens § 6, litra a. Klageren afventer at få en kopi af bilagene for 2008.

Personaleudgifter

Klagerens selskab anser at der er tale om fradragsberettigede udgifter iht. Statsskattelovens § 6A hvorfor klageren ikke skal beskattes heraf. Der er ikke modtaget nogen opgørelse over beløbet, ligesom der heller ikke er modtaget nogen form for bilag hertil.

Personalegaver

Klageren har fremsat påstand om, at han ikke skal beskattes af udgifter til personalegaver, og at selskabet har fradrag i henhold til statsskattelovens § 6, litra a. Der er tale om personalegaver vedr. bilag 526 til [person3] og [person2]som fødselsdagsgave og som led i ansættelsesforholdet. Bilag 827 er en fødselsdagsgave til klageren som led i ansættelsesforholdet. Vedr. bilag 531 og 1098 afventer klageren at få en kopi af bilagene.

Rejseudgifter

Klageren har fremsat påstand om, at han ikke skal beskattes af udgifterne, og at selskabet har fradrag herfor i henhold til statsskattelovens § 6, litra a. Klagerens selskab havde fået en opgave i at forsøge at få [virksomhed2] ApS’ ejendom på [adresse8] solgt, gerne med mageskifte med ejendomme i [by18], Frankrig. Opgaven kunne tidsmæssigt løses i perioden 12/11 – 18/11 2008. Der blev således bestilt et hotelværelse, hvorfra der kunne søges ejendomme i [by18] området. Inden man nåede så vidt, dukkede annonce op fra [virksomhed26], som herefter blev et af målene i [by18].

Retsafgifter

Klageren har fremsat påstand om, at han ikke skal beskattes af udgifter til retsafgifter, og at der er tale om fradragsberettigede udgifter for selskabet i henhold til statsskattelovens § 6, litra a. Der er tale om udgifter afholdt af klagerens selskab, som kun er identificerede med nogle j.nr.

Fri bil

Klageren har fremsat påstand om, at han ikke skal beskattes af fri bil. SKAT har ikke løftet bevisbyrden for at klageren har kørt privat i arbejdsgiverens bil. Det skal her fremføres, at SKAT ”ikke har taget klageren på hjulene”.

SKATs begrundelser for beskatning af fri bil er udelukkende nogle fejloptankninger.

Såfremt Landsskatteretten måtte nå frem til at der skal ske beskatning, skal dette kun ske for den pågældende dag eller måned.

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

Det fremgår af forvaltningslovens § 22:

”En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.”

Det fremgår af forvaltningslovens § 24:

”En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.”

Klageren er hovedaktionær og direktør i selskabet [virksomhed1] ApS. Det fremgår klart af afgørelsen for selskabet, hvilke udgifter, der ikke kan anses for erhvervsmæssige for selskabet og dermed skattepligtige som maskeret udbytte for klageren.

Landsskatteretten finder i overensstemmelse med Skatteankenævnet, at det som udgangspunkt må kræves, at der i sager, der involverer både et selskab og en hovedaktionær, skal udarbejdes en sagsfremstilling eller en begrundet afgørelse for alle ansættelsesændringer for begge skattesubjekter, og at manglende udarbejdelse kan medføre afgørelsens ugyldighed.

Retten er ligeledes enig i, at selv om der ikke for klagerens vedkommende er udarbejdet en egentlig sagsfremstilling eller begrundelse vedrørende de enkelte punkter, er der efter en konkret væsentlighedsbetragtning ikke tale om ugyldighed, idet klageren fuldt ud er bekendt med afgørelsens indhold og begrundelse for denne. Retten anser derfor ansættelsen for gyldigt foretaget.

Retten bemærker vedrørende udlevering af bilag, at klageren er blevet tilbudt at gennemse bilag hos SKAT, men at han ikke har ønsket at gøre brug af denne mulighed. Dertil kommer, at det er klagerens egne bilag, og at disse for så vidt må være ham bekendt. Afgørelserne ses derfor ikke at være ugyldige som følge heraf, og afgørelse kan tillige træffes uden, at klageren har haft yderligere bilagsmateriale til rådighed.

Materielt

Alt hvad der udloddes til en hovedanpartshaver henregnes til denne skattepligtige indkomst. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1.

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst, herunder ordinære afskrivninger fradrages i selskabet. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræves, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af selskabets virksomhed, dels af udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for at der foreligger en fradragsberettiget driftsomkostning, påhviler som udgangspunkt klageren. Bevisbyrden skærpes, hvis der er personsammenfald, eller parterne er interesseforbundne.

Det er ubestridt, at klageren - i sin egenskab af hovedanpartshaver - har bestemmende indflydelse i [virksomhed1] ApS. I det omfang selskabet har betalt for klagerens ægtefælles og sønners private udgifter, kan det kun anses for muliggjort som følge af parternes interessesammenfald. Den fordel, som klagerens ægtefælle og sønner hermed måtte have opnået, anses for at have passeret klagerens økonomi som udbytte. Beskatning af en hovedanpartshaver af udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 1 gælder således ikke kun, når den direkte begunstigede er hovedanpartshaveren selv, men også når fordelen er kommet et nærtstående familiemedlem til gode. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 9. september 2010, offentliggjort i SKM2010.623.VLR.

Landsskatteretten har ved kendelser af 22. december 2011 med j.nr. vedrørende indkomståret 2007 og vedrørende indkomståret 2008 for [virksomhed1] taget stilling til fradrag for diverse udgifter ved drift af revisionskontor. Hovedparten er anset for private udgifter, der ikke er fradrag for i henhold til statsskattelovens § 6, litra a. De tilsvarende punkter er påklaget til Landsskatteretten vedrørende klageren personligt. Der er således taget stilling til, hvorvidt udgifterne er erhvervsmæssige eller private. I konsekvens heraf er klageren skattepligtig af udgifterne som maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Indkomståret 2007

Mindre anskaffelser

Landsskatteretten har i afgørelse stadfæstet SKATs afgørelse om, at udgiften ikke er fradragsberettiget for selskabet, idet det der er tale om private udgifter.

I konsekvens heraf er klageren skattepligtig af udgifterne som maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ansættelsen stadfæstes herefter på dette punkt.

Kursusudgifter

Landsskatteretten har i afgørelse stadfæstet SKATs afgørelse om, at udgiften ikke er fradragsberettiget for selskabet, idet det der er tale om private udgifter.

I konsekvens heraf er klageren skattepligtig af udgifterne som maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ansættelsen stadfæstes herefter på dette punkt for så vidt angår rejsen til Ægypten.

Ved dom afsagt af retten i [by4] den 19. september 2011 vedrørende indkomståret 2003 blev fradrag for udgifter til drikkevarer afholdt ved et tilsvarende kursus godkendt med 50 % af de afholdte udgifter, idet retten lagde til grund, at klagerens ægtefælle havde deltaget i arrangementet.

Landsskatteretten finder i overensstemmelse med ovennævnte dom, at udgiften på 395 kr. afholdt på [Hotel] i [by2] fra den 25. til 27. september 2007 med 395 kr. nedsættes ansættelsen kan anses for erhvervsmæssig for selskabet. Da det ikke er oplyst, at klagerens ægtefælle har deltaget, godkendes fradrag for det fulde beløb.

Udgiften anses derfor ikke for afholdt i klagerens interesse og dermed skattepligtig efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ansættelsen nedsættes herefter med 395 kr. på dette punkt.

Personaleomkostninger

Landsskatteretten har i afgørelse stadfæstet SKATs afgørelse om, at udgiften ikke er fradragsberettiget for selskabet, idet det der er tale om private udgifter.

I konsekvens heraf er klageren skattepligtig af udgifterne som maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ansættelsen stadfæstes herefter på dette punkt.

Personale, kantineordning

Landsskatteretten har i afgørelse stadfæstet SKATs afgørelse om, at udgiften ikke er fradragsberettiget for selskabet, idet det der er tale om private udgifter.

I konsekvens heraf er klageren skattepligtig af udgifterne som maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ansættelsen stadfæstes herefter på dette punkt.

Rejseudgifter

Landsskatteretten har i afgørelse stadfæstet SKATs afgørelse om, at udgiften ikke er fradragsberettiget for selskabet, idet det der er tale om private udgifter.

I konsekvens heraf er klageren skattepligtig af udgifterne som maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ansættelsen stadfæstes herefter på dette punkt.

Brændstof

Landsskatteretten har i afgørelse stadfæstet SKATs afgørelse om, at udgiften ikke er fradragsberettiget for selskabet, idet det der er tale om private udgifter.

I konsekvens heraf er klageren skattepligtig af udgifterne som maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ansættelsen stadfæstes herefter på dette punkt.

Vedligeholdelse I

Landsskatteretten har i afgørelse stadfæstet SKATs afgørelse om, at udgiften ikke er fradragsberettiget for selskabet, idet det der er tale om private udgifter.

I konsekvens heraf er klageren skattepligtig af udgifterne som maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ansættelsen stadfæstes herefter på dette punkt.

Vedligeholdelse II

Landsskatteretten har i afgørelse stadfæstet SKATs afgørelse om, at udgiften ikke er fradragsberettiget for selskabet, idet det der er tale om private udgifter.

I konsekvens heraf er klageren skattepligtig af udgifterne som maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ansættelsen stadfæstes herefter på dette punkt.

Varme

Landsskatteretten har i afgørelse stadfæstet SKATs afgørelse om, at udgiften ikke er fradragsberettiget for selskabet, idet det der er tale om private udgifter.

I konsekvens heraf er klageren skattepligtig af udgifterne som maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ansættelsen stadfæstes herefter på dette punkt.

El og vand

Landsskatteretten har i afgørelse stadfæstet SKATs afgørelse om, at udgiften ikke er fradragsberettiget for selskabet, idet det der er tale om private udgifter.

I konsekvens heraf er klageren skattepligtig af udgifterne som maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ansættelsen stadfæstes herefter på dette punkt.

Faglitteratur

Landsskatteretten har i afgørelse stadfæstet SKATs afgørelse om, at udgiften ikke er fradragsberettiget for selskabet, idet det der er tale om private udgifter.

I konsekvens heraf er klageren skattepligtig af udgifterne som maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ansættelsen stadfæstes herefter på dette punkt.

Indretning af lejede lokaler

Landsskatteretten har i afgørelse stadfæstet SKATs afgørelse om, at udgiften ikke er fradragsberettiget for selskabet, idet det der er tale om private udgifter.

I konsekvens heraf er klageren skattepligtig af udgifterne som maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ansættelsen stadfæstes herefter på dette punkt.

Værdi af fri bil

I henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 ansættes værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver, sættes til 25 % af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr. og 20 % af resten. Værdien udgør dog mindst 160.000 kr.

Hvis en hovedaktionær har råderet over en firmabil, er der en formodning for, at bilen ikke kun er til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, men også for privat kørsel. Klageren er hovedaktionær og direktør i selskabet, og den omhandlede leasede bil Ssang Yong Rexton har stået parkeret ved selskabets adresse, der er sammenfaldende med klagerens bopæl. Klageren må derfor sandsynliggøre, at bilen ikke har været til hans rådighed.

Det er efter rettens opfattelse ikke godtgjort, at bilen ikke er anvendt til privat kørsel. Der skal derfor ske beskatning af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4. Retten finder ikke grundlag for at ændre skattemyndighedens opgørelse af værdi af fri bil.

Afgørelsen stadfæstes herefter på dette punkt.

Indkomståret 2008

Mindre anskaffelser

Landsskatteretten har i afgørelse stadfæstet SKATs afgørelse om, at udgiften ikke er fradragsberettiget for selskabet, idet det der er tale om private udgifter.

I konsekvens heraf er klageren skattepligtig af udgifterne som maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ansættelsen stadfæstes herefter på dette punkt.

Udgifter til kørekort

Landsskatteretten har i afgørelse stadfæstet SKATs afgørelse om, at udgiften ikke er fradragsberettiget for selskabet, idet det der er tale om private udgifter.

I konsekvens heraf er klageren skattepligtig af udgifterne som maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ansættelsen stadfæstes herefter på dette punkt.

Personale, kantineordning

Landsskatteretten har i afgørelse stadfæstet SKATs afgørelse om, at udgiften ikke er fradragsberettiget for selskabet, idet det der er tale om private udgifter.

I konsekvens heraf er klageren skattepligtig af udgifterne som maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ansættelsen stadfæstes herefter på dette punkt.

Brændstof

Landsskatteretten har i afgørelse stadfæstet SKATs afgørelse om, at udgiften ikke er fradragsberettiget for selskabet, idet det der er tale om private udgifter.

I konsekvens heraf er klageren skattepligtig af udgifterne som maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ansættelsen stadfæstes herefter på dette punkt.

Varme

Landsskatteretten har i afgørelse stadfæstet SKATs afgørelse om, at udgiften ikke er fradragsberettiget for selskabet, idet det der er tale om private udgifter.

I konsekvens heraf er klageren skattepligtig af udgifterne som maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ansættelsen stadfæstes herefter på dette punkt.

El-udgifter

Landsskatteretten har i afgørelse stadfæstet SKATs afgørelse om, at udgiften ikke er fradragsberettiget for selskabet, idet det der er tale om private udgifter.

I konsekvens heraf er klageren skattepligtig af udgifterne som maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ansættelsen stadfæstes herefter på dette punkt.

EDB omkostninger

Landsskatteretten har i afgørelse stadfæstet SKATs afgørelse om, at udgiften ikke er fradragsberettiget for selskabet, idet det der er tale om private udgifter.

I konsekvens heraf er klageren skattepligtig af udgifterne som maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ansættelsen stadfæstes herefter på dette punkt.

Informationssøgning

Landsskatteretten har i afgørelse stadfæstet SKATs afgørelse om, at udgiften ikke er fradragsberettiget for selskabet, idet det der er tale om private udgifter.

I konsekvens heraf er klageren skattepligtig af udgifterne som maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ansættelsen stadfæstes herefter på dette punkt.

Advokathonorar

Landsskatteretten har i afgørelse stadfæstet SKATs afgørelse om, at udgiften ikke er fradragsberettiget for selskabet, idet det der er tale om private udgifter.

I konsekvens heraf er klageren skattepligtig af udgifterne som maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ansættelsen stadfæstes herefter på dette punkt.

Faglitteratur/tidsskrifter

Landsskatteretten har i afgørelse stadfæstet SKATs afgørelse om, at udgiften ikke er fradragsberettiget for selskabet, idet det der er tale om private udgifter.

I konsekvens heraf er klageren skattepligtig af udgifterne som maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ansættelsen stadfæstes herefter på dette punkt.

Indretning lejede lokaler

Landsskatteretten har i afgørelse stadfæstet SKATs afgørelse om, at udgiften ikke er fradragsberettiget for selskabet, idet det der er tale om private udgifter.

I konsekvens heraf er klageren skattepligtig af udgifterne som maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ansættelsen stadfæstes herefter på dette punkt.

Driftsmidler

Landsskatteretten har i afgørelse stadfæstet SKATs afgørelse om, at udgiften ikke er fradragsberettiget for selskabet, idet det der er tale om private udgifter.

I konsekvens heraf er klageren skattepligtig af udgifterne som maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ansættelsen stadfæstes herefter på dette punkt.

Befordringsgodtgørelse

Landsskatteretten har i afgørelse stadfæstet SKATs afgørelse om, at udgiften ikke er fradragsberettiget for selskabet, idet det der er tale om private udgifter.

I konsekvens heraf er klageren skattepligtig af udgifterne som maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ansættelsen stadfæstes herefter på dette punkt.

Personaleudgifter

Landsskatteretten har i afgørelse stadfæstet SKATs afgørelse om, at udgiften ikke er fradragsberettiget for selskabet, idet det der er tale om private udgifter.

I konsekvens heraf er klageren skattepligtig af udgifterne som maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ansættelsen stadfæstes herefter på dette punkt.

Personalegaver

Landsskatteretten har i afgørelse stadfæstet SKATs afgørelse om, at udgiften ikke er fradragsberettiget for selskabet, idet det der er tale om private udgifter.

I konsekvens heraf er klageren skattepligtig af udgifterne som maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ansættelsen stadfæstes herefter på dette punkt.

Rejseudgifter

Landsskatteretten har i afgørelse stadfæstet SKATs afgørelse om, at udgiften ikke er fradragsberettiget for selskabet, idet det der er tale om private udgifter.

I konsekvens heraf er klageren skattepligtig af udgifterne som maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ansættelsen stadfæstes herefter på dette punkt.

Retsafgifter

Landsskatteretten har i afgørelse stadfæstet SKATs afgørelse om, at udgiften ikke er fradragsberettiget for selskabet, idet det der er tale om private udgifter.

I konsekvens heraf er klageren skattepligtig af udgifterne som maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ansættelsen stadfæstes herefter på dette punkt.

Fri bil

I henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 ansættes værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver, sættes til 25 % af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr. og 20 % af resten. Værdien udgør dog mindst 160.000 kr.

Hvis en hovedaktionær har råderet over en firmabil, er der en formodning for, at bilen ikke kun er til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, men også for privat kørsel. Klageren er hovedaktionær og direktør i selskabet, og den omhandlede leasede bil Ssang Yong Rexton har stået parkeret ved selskabets adresse, der er sammenfaldende med klagerens bopæl. Klageren må derfor sandsynliggøre, at bilen ikke har været til hans rådighed.

Det er efter rettens opfattelse ikke godtgjort, at bilen ikke er anvendt til privat kørsel. Der skal derfor ske beskatning af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4. Retten finder ikke grundlag for at ændre skattemyndighedens opgørelse af værdi af fri bil.

Afgørelsen stadfæstes herefter på dette punkt.