Kendelse af 31-08-2015 - indlagt i TaxCons database den 02-10-2015

Indkomståret 2007

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af yderligere løn på 1.875.422 kr. samt udlodning på 85.324 kr.

Landsskatteretten har anset SKATs ansættelsesændring for så vidt angår indkomståret 2007 for ugyldig foretaget, idet ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, ikke er opfyldt.

Indkomståret 2008

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligt af udlodning på 529.265 kr.

Landsskatteretten har anset beløbet for yderligere løn, der beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3.

Faktiske oplysninger

Det fremgår af sagen, at klagerens svigermor var hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS, der ifølge selskabets årsrapport ejede 100 % af anparterne i [virksomhed2] ApS.

[virksomhed2] ApS blev stiftet af klageren den 7. december 1999, der ligeledes indgik i selskabets direktion. Selskabet var tegnet af en direktør alene. Selskabet blev opløst som følge af konkurs pr. 24. februar 2011. Konkursdekret blev afsagt den 15. marts 2010.

Ifølge [virksomhed2] ApS’ årsrapport for 2007 havde selskabet pr. 31. december 2007 ”tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse” på 1.876.411 kr., heraf er 1.875.411 kr. opstået i 2007.

Det fremgår bl.a. af årsrapportens revisionspåtegning, at:

”Uden at det har påvirket vores konklusion, skal vi oplyse, at selskabet i strid med anpartsselskabsloven har ydet lån til ledelsen, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar.”

Der er fremlagt brev af 13. januar 2011 fra bobehandler til [politiet], hvoraf følgende bl.a. fremgår.:

”Under behandling af konkursboet har jeg via selskabets seneste regnskab pr. 31. december 2007 (bilag 2) konstateret en mellemregningskonto med selskabets tidligere direktør [person1] på 1.876.411 kr. Jeg har anmodet [person1] om at dokumentere, at mellemregningskontoen er indfriet, hvilken dokumentation ikke er modtaget.

Det er boets opfattelse, at der er tale om et ulovligt selskabslån, jf. selskabslovens § 210, stk. 1 og boet har på den baggrund anmodet [person1] om en indbetaling af et beløb svarende til den gæld, der er anmeldt i boet, 314.573,39 kr., jf. vedlagte kopi af udskrift af gældsbogen, der vedlægges som bilag 3.

[person1] har imidlertid ikke efterkommet boets anmodning.

Da boet er uden midler, er det ikke muligt for boet at iværksætte tvangsinddrivelse af beløbet. Boet har drøftet forholdet med boets største kreditor, som ikke er indstillet på at stille sikkerhed for boets omkostninger ved iværksættelse af egentlig tvangsinddrivelse.

Da konkursboet således forventes afsluttet uden udlodning til kreditorerne, vil de anmeldte krav på i alt 314.573,39 kr. med tillæg af omkostninger ved boets behandling være udtryk for det tab, som er lidt i forbindelse med [person1]s dispositioner.

På baggrund af ovennævnte gives politiet meddelelse i henhold til konkurslovens § 110, stk. 4.”

Der er endvidere fremlagt brev af 29. juli 2010 fra bobehandler til SKAT, hvoraf følgende bl.a. fremgår:

”I henhold til selskabets seneste regnskab pr. 31. december 2007 har boet et tilgodehavende mod selskabets ledelse på kr. 1.876.411. Beløbet er bestridt af selskabets tidligere direktør [person1], som af boet er anmodet om at fremkomme med behørig dokumentation for, at mellemregningsbeløbet er indfriet. Trods adskillige henvendeler til [person1] herom er ingen form for dokumentation dog pt. modtaget.”

[virksomhed1] ApS blev stiftet den 8. marts 2002 af klagerens svigermor. Den 3. oktober 2005 indtrådte klageren i selskabets direktion. Selskabet var tegnet af en direktør alene.Selskabet blev opløst som følge af konkurs pr. 13. august 2013. Konkursdekret blev afsagt den 2. februar 2010.

Ifølge [virksomhed1] ApS’ årsrapport 2007/2008 havde selskabet pr. 30. juni 2008 ”tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse” på 1.245.324 kr. Lånets saldo har udviklet sig således:

Af revisors påtegning i årsrapporten fremgår bl.a.:

”Uden at tage forbehold skal vi oplyse, at der i strid med anpartsselskabslovens § 49 er etableret et ulovligt anpartshaverlån, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar.”

Der er endvidere taget forbehold for værdiansættelse af aktiver og passiver, da selskabets ledelse ikke har været i stand til at levere passende dokumentation for måling af aktiver og passiver.

Der er fremlagt mail af 10. maj 2011 fra bobehandler til SKAT, hvoraf følgende bl.a. fremgår:

”Beløbet 1.245.324 kr. er stadig aktuelt, og vedrører i det hele et tilgodehavende hos [person1].

I perioden 1. juli 2008 til dekretdagen er beløbet reduceret med 26.059,53 således at mellemregningen i dag udgør ca. 1.220.000 kr.”

Det fremgår af sagen, at klageren har modtaget løn fra [virksomhed2] ApS, men ikke fra [virksomhed1] ApS. Klageren er ved en tidligere sag i Landsskatteretten anset for skattepligtig af fri bolig, jf. ligningslovens § 16, stk. 9, vedrørende en bolig som var ejet af selskabet og udlejet til klageren og dennes ægtefælle. Klageren har i den forbindelse oplyst, at den manglende indbetaling af husleje var aftalt med selskabet som kompensation for løn.

Følgende er oplyst om klagerens private indkomst- og formueforhold:

*) lønindkomst

**) fri bolig og fri bil værdiansat af SKAT

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har fundet, at hævningerne på selskabernes mellemregningskonti kan anses for henholdsvis yderligere løn og udlodning til klageren, jf. ligningslovens § 16 A samt statsskattelovens § 4a.

Klageren er således forhøjet med 1.875.422 kr. for indkomståret 2007, der er anset for yderligere løn fra [virksomhed2] ApS. Klageren er endvidere forhøjet med 85.324 kr. ligeledes for indkomståret 2007 samt med 529.265 kr. for indkomståret 2008. Begge beløb er anset for udlodning fra [virksomhed1] ApS.

Det fremgår af de seneste regnskaber for henholdsvis [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] ApS, at der er et samlet tilgodehavende hos virksomhedsdeltagere og ledelse på i alt 3.121.735 kr. Endvidere fremgår af revisorpåtegningen at der er tale om ulovlige anpartshaverlån, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar.

Klageren har været direktør og daglig leder i de to selskaber.

Klageren har overfor skatteankenævnet nedlagt påstand om, at der dels er tale om et tilgodehavende for byggeprojekter, samt at SKAT ikke har dokumenteret, at der har været mellemregningskonti med ham.

Hertil har skatteankenævnet bemærket, at der ikke trods opfordring hertil dels fra kurator og dels fra SKAT er fremlagt udskrift af mellemregningskonti med selskaberne, der kan dokumentere den nedlagte påstand.

Ankenævnet har endvidere bemærket, at klageren, på tidspunktet hvor de omhandlede beløb er hævet, må anses for insolvent og dermed ikke i stand til at indfri gælden til selskaberne.

Endelig har ankenævnet bemærket, at klageren, som tidligere direktør for selskaberne, skal drage omsorg for opbevaring af selskabernes bogførings- og regnskabsmateriale. Det er derfor op til klageren via adgang til dette regnskabsmateriale, at bevise/sandsynliggøre at det i selskabernes regnskaber anførte tilgodehavende hos virksomhedsdeltagere og ledelse ikke er ydet til ham.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at ansættelserne for indkomstårene 2007 og 2008 vedrørende yderligere løn og udlodning skal nedsættes til 0 kr.

For så vidt angår den påståede yderligere løn fra [virksomhed2] ApS på 1.875.422 kr. for indkomståret 2007 har klageren anført, at beløbet rettelig udgør 1.875.411 kr. (1.876.422-1.000). Han har gjort gældende, at beløbet ikke er udbetalt til ham, men at beløbet er et tilgodehavende, som selskabet havde i nogle byggeprojekter, hvorfor selskabets revisor også i sin påtegning har taget forbehold for værdiansættelsen af disse tilgodehavender.

Der er tale om et beløb, som af revisoren er efterpostereret i forbindelse med udarbejdelsen af regnskabet.

Selskabet har haft en indtægt på 453.891 kr. i regnskabsåret 2007 og 449.000 kr. Selskabet har for begge regnskabsår haft et underskud, hvilket i sig selv sandsynliggør, at selskabet på ingen måde i 2007 skulle have haft midler til at udbetale et beløb på 1.875.422 kr.

Såfremt Landsskatteretten fastholder SKAT og skatteankenævnets afgørelser, har klageren nedlagt påstand om, at det anførte beløb aldrig har kunnet være udbetalt i det anførte indkomstår og må stamme fra tidligere indkomstår og er deraf forældet.

[politiet] har i øvrigt frafaldet bobehandlerens anmeldelse om ulovligt selskabslån.

For så vidt angår beløbene på henholdsvis 85.324 kr. og 529.265 kr. har klageren anført, at der ikke er tale om udlodning fra selskabet [virksomhed1] ApS, og at der intet sted i regnskaberne fremgår, at der skulle være en mellemregningskonto mellem selskabet og klageren. Det er således alene en formodning fra SKATs side på baggrund af en mail fra kurator – og denne påstand foreligger der på ingen måde nogen form for retlig afgørelse af.

Klageren har anført, at det følger af Årsrapport for 2007 – [virksomhed2] ApS, at selskabets gæld til tilknyttede virksomheder kun er steget med 1.800.817 kr. i regnskabsåret 2007, idet gælden i 2006 androg 480.000 kr. og gælden i 2007 var steget til 2.280.817 kr. Ifølge Årsrapport pr. 30. juni 2008 – [virksomhed1] ApS androg selskabets tilgodehavende ved tilknyttede virksomheder 1.113.082 kr. Gælden i [virksomhed2] ApS til [virksomhed1] ApS og tilgodehavendet i [virksomhed1] ved [virksomhed2] burde have været sammenlignelige, idet perioden mellem årsrapporterne er kort, og det er samme revisor, der har udarbejdet begge årsrapporter.

Subsidiært har klageren anført, at såfremt det fastholdes, at beløbet vedrører udbetaling til ham, så er beløbet på 85.324 kr. forældet. Klageren har henvist til SKATs sagsfremstilling af 26. september 2011, hvorefter det fremgår, at praksis er det tidspunkt, hvor beskatning kan finde sted, er den del af lånet, der er opstået før 2008 på 690.000 kr. forældet, hvilket vil sige, at beløb stort 85.324 kr., som er forskellen mellem saldo pr. 30. juni 2007 på 690.324 kr. og saldo pr. 30. juni 2006 på 605.000 kr. allerede ved SKATs ændring af 26. september 2011 er forældet.

For så vidt angår beløbet på 1.875.422 kr. har klageren ligeledes subsidiært gjort gældende, at beløbet er forældet. Beløbet på 1.875.422 kr., som er for indkomståret 2007 og dermed før 2008 er allerede ved SKATs ændring af 26. september 2011 forældet.

SKATs supplerende udtalelse

SKAT er overfor Skatteankestyrelsen fremkommet med supplerende bemærkninger:

”Skatteyder anfører 2007 er forældet. SKAT har gennemgået forholdet og konstateret, at der for indkomståret 2007 først sker afgørelse i kendelse af 26. september 2011. Dette skulle efter reglerne have været foretaget senest den 1.8.2011. Det skal i den forbindelse dog bemærkes, at der af 2 omgange er indrømmet udsættelse af forholdet på foranledning af klager.

Den sidste udsættelse aftales til 5. september 2011. Dette materiale modtages den 31. august 2011, men kendelsen afsiges først den 26. september 2011. Fristforlængelsen er således sket på borgerens initiativ, men hvorvidt dette er nok til at forholdet ikke er forældet er uklart, når der henses til afgørelser på området SKM2007.50 ØLR mens SKM.2010.131.ØLR anses for undsættelse af anmodningsfristen.

Idet der først træffes afgørelse den 26. september 2011 på baggrund af materiale modtaget den 31. august 2011 er det SKATs opfattelse at forholdet for 2007 kan være forældet. Det indstilles til Skatteankestyrelsen at disse træffer afgørelse hvorvidt fristforlængelsen på klagers foranledning tilsidesætter fristerne, hvorefter den foretagne ansættelse stadig er gyldig.

Indkomståret 2008 indstilles fastholdt i henhold til SKATs ændringsforslag med beskatning af 529.265 kr.”

Landsskatterettens afgørelse

Det må lægges til grund, at klageren i indkomstårene 2007 og 2008 var ansat som direktør i [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] ApS, hvor han har været ansvarlig for den daglige ledelse.

Det må ligeledes lægges til grund, at tilgodehavenderne i selskabernes årsrapporter benævnt som ”tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse” vedrører selskabernes mellemregning med klageren. Der er herved henset til, at det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at tilgodehavenderne skulle vedrøre andre end klageren.

Henset til klagerens negative formue i de omhandlende indkomstår, må det antages, at klageren på tidspunktet for lånenes optagelse ikke var i stand til at tilbagebetale lånene, hvorved lånene ifølge praksis kan beskattes som løn fra selskaberne, jf. bl.a. SKM2009.523.BR og SKM2008.913.BR.

For så vidt angår indkomståret 2007 må det anses, at SKATs afgørelse af 26. september 2011 er udsendt for sent, og at ansættelsen dermed anses for ugyldig.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at en ansættelsesændring skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb, det vil sige, at en ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2007 skulle være foretaget inden den 1. august 2011. Det fremgår ikke af SKATs afgørelse, at skatteansættelsen er foretaget ekstraordinært efter bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27.

Det forhold, at der på klagerens initiativ er givet fristudsættelse flere gange med indsendelse af materiale, og at den sidste fristudsættelse var aftalt til efter ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, ændrer ikke herved, idet der i en sådan fristudsættelse ikke kan indfortolkes en accept fra klageren om forlængelse af ansættelsesfristen, jf. bl.a. SKM2013.281.BR, SKM2007.50.ØLR og SKM2002.584.LSR.

For så vidt angår indkomståret 2008 anses klageren for skattepligtig af 529.265 kr. som løn, jf. statsskattelovens § 4, jf. personskattelovens § 3, hvormed beskatningen ændres fra udbytte til løn. Det bemærkes, at SKAT ved opgørelse af beløbet har taget hensyn til, at mellemregningen i perioden 1. juli 2008 til dekretdagen er blevet reduceret til 1.220.000 kr., hvorefter mellemregningens saldo pr. 30. juni 2007 er fratrukket.

Den påklagede afgørelse ændres hermed.