Kendelse af 15-04-2014 - indlagt i TaxCons database den 17-05-2014

Sagen er indbragt for domstolene. Der er afsagt dom i sagen af Retten i Randers den 9. juni 2015. Domme i skattesager offentliggøres løbende på SKATs hjemmeside. Bemærk, at der kan gå op til nogle måneder, før en dom offentliggøres.

Personlig indkomst

Indkomståret 2009

SKAT har forhøjet indkomsten skønsmæssigt med 35.261 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Indkomståret 2010

SKAT har forhøjet indkomsten skønsmæssigt med 191.309 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Indkomståret 2011

SKAT har forhøjet indkomsten skønsmæssigt med 199.863 kr.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med 51.400 kr. til 148.463 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren og hendes repræsentant har haft møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler.

SKAT modtog den 11. april 2012 en henvendelse fra [politiet], som havde modtaget oplysninger om eventuel hvidvaskning af penge fra [finans1], hvor klageren angiveligt skulle være medvirkende til denne hvidvaskning.

Klageren har en samlever og to børn, og herudover er hendes far tilmeldt adressen. Klageren er ansat ved [by1] Kommune, og der indgår en del penge på hendes konto. Hendes samlever har ingen indtægter eller bankkonti.

Ved en ransagning på klagerens bopæl deltog SKAT for at finde eventuelle bilag vedrørende uregistreret virksomhed eller til dokumentation af et negativt privatforbrug.

Klageren solgte den 1. november 2005 ejendommen [adresse1] for 1.349.000 kr. Ejendommen var købt for 826.029 kr. I forbindelse med salget indgik der 129.150 kr., og samme dag blev der købt en VW Passat for 129.133 kr.

Der er indsat følgende beløb på klagerens konti:

Konto[...69]

Konto[...80]

Konto[...57]

SKAT har opgjort klagerens privatforbrug på baggrund af formue- og indkomstoplysninger samt klagerens udgifter således:

SKATs afgørelse

SKAT har på baggrund af negative beregnede privatforbrug forhøjet indkomsten skønsmæssig for indkomstårene 2009, 2010 og 2011 med henholdsvis 35.261 kr., 191.309 kr. og 199.863 kr.

Ved en ransagning på klagerens adresse blev der fundet kvitteringer, kontoudtog og udskrifter fra betalingsservice m.v., som er anvendt til beregning af husstandens privatforbrug. Beregningerne levner ikke plads til selv et sparsomt privatforbrug.

Da husstandens selvangivne indkomster ikke levner plads til at dække husstandens privatforbrug, har SKAT anset, at klageren ikke har selvangivet den fulde indkomst. I mangel af dokumentation for yderligere indkomst, har SKAT skønnet over indkomstens størrelse.

Klagerens repræsentant har anført, at klageren har solgt et hus i indkomståret 2005/2006 med en skattefri fortjeneste. Der er ved beregning af privatforbrugene taget udgangspunkt i formue og beholdninger primo og ultimo årene, hvorfor der er taget højde for indtægter og formuebeholdninger for tidligere år. Der er indsat store kontante beløb og checks på klagerens bankkonto.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at forhøjelserne skal bortfalde. SKAT har ikke hjemmel og/eller grundlag for at ændre indkomsten skønsmæssigt for klageren.

SKAT har overfor klageren anvendt en skønsmæssig opgørelsesmetode, som primært ses anvendt i rocker-sager samt andre sager med alvorlig kriminalitet.

Klageren har i 2003/2004 afhændet en ejendom på [adresse3], hvor hun fik et skattefrit salgsprovenu på ca. 500.000 kr. Der har således været belæg for, at klageren har haft en formue, som hun har kunnet anvende til supplerende underhold m.v. også i årene 2009 til 2011.

SKAT har ikke taget hensyn til dette i sin afgørelse om indkomstforhøjelse for årene 2009 til 2011.

Klageren har endvidere afhændet en række smykker, som hun har erhvervet gennem arv.

Klagerens repræsentant har til Skatteankestyrelsen indsendt kopi af checkbilag, hvoraf det fremgår, at klagerens samlever, [person1], har modtaget checks fra [virksomhed4] med henholdsvis 51.400 kr. den 27. maj 2011 og 17.522,50 kr. den 7. marts 2012.

Repræsentanten har desuden henvendt sig til [virksomhed5] i [by2], hvor klageren har solgt smykker, med henblik på en gennemgang af blandt andet fortrolig indsigt i ”guldbog”.

Man kan heraf uddrage, at afdøde [person2] fra [by1], som kendte klageren og [person1], har fået udbetalt et beløb på 44.551 kr. den 9. december 2010. Det fremgår samtidig af garantplus-opsparingen, at klageren har indsat 39.000 kr. den 21. december 2010.

Det er oplyst fra indehaveren af [virksomhed5], [person3], at han huskede den pågældende – nu afdøde – [person2], som indleverede guld- og sølvsmykker.

Dette passer overens med klagerens forklaring.

Det er i øvrigt oplyst til repræsentanten fortroligt, at [person1] endvidere har fået udbetalt et kontant beløb ved indlevering af effekter.

Det må derfor samlet konkluderes, at der ikke er hold i SKATs skønsmæssige forhøjelse af klagerens indkomst for indkomstårene 2009, 2010 og 2011.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1, § 6 og § 6 B. Klageren har ikke pligt til at føre regnskab.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i domme af 21. juni 1967 (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635) og 5. februar 2002 (SKM2002.70.HR). Skattemyndighederne kan efter et skøn fastsætte indkomsten, så den giver mulighed for et rimeligt forbrug. Indkomsten kan også forhøjes, hvis der påvises en yderligere indtægtskilde eller der er påvist bankindsættelser, som ikke er dokumenteret som stammende fra beskattede midler eller værende skattefri, jf. Højesterets dom af 10. oktober 2008 (SKM2008.905.HR).

Efter det oplyste er det næsten udelukkende klageren, som har bidraget til husstandens privatforbrug, idet samleveren ikke har bidraget væsentligt eller slet ikke har bidraget til privatforbruget.

Det er ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at klageren har haft indtægt ved salg af private ejendele, der kunne dække privatforbruget. På forespørgsel fra Skatteankestyrelsens sagsbehandler til klageren under mødet den 7. oktober 2013 oplyste klageren, at provenuet for salg af ejendommen i indkomståret 2005 var indsat i banken. Det har dermed ikke været muligt for klageren at forbedre privatforbruget med dette provenu, idet bankindestående primo og ultimo er indregnet i privatforbrugsopgørelsen.

Det er desuden ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren har rådet over en formue, der kunne dække privatforbruget.

For indkomståret 2011 er det dokumenteret, at klagerens samlever ved check fra [virksomhed4] dateret den 27. maj 2011 har indsat 51.400 kr. i banken. Dette beløb indgår umiddelbart i SKATs forhøjelse af indkomsten, idet beløbet er indsat på bankkontoen den 6. juni 2011, og derved forringer klagerens beregnede privatforbrug.

På baggrund af de ved check dokumenterede salg via [virksomhed4] den 27. maj 2011 nedsætter Landsskatteretten forhøjelsen med salg af indbo for 51.400 kr. for indkomståret 2011, idet der henvises til Østre Landsrets domme af 15. september 2000 (TfS2000,762) og 6. februar 2001 (TfS2001,294).

Der er endvidere indsendt dokumentation for, at samleveren har modtaget en check på 17.522,50 kr. fra [virksomhed4] dateret den 7. marts 2012. Indkomståret 2012 er ikke til behandling i nærværende sag, og som følge heraf er beløbet ikke en del af de ændringer, som SKAT har foretaget.

Da bankindsætningerne er foretaget på klagerens bankkonti, anses beløbene for at være tilgået klageren som rette indkomstmodtager, og på den baggrund henføres forhøjelsen af indkomsten til klageren.

Der er ikke grundlag for at ændre skattemyndighedernes opgørelse af klagerens privatforbrug yderligere.

Privatforbrugsopgørelserne viser et negativt privatforbrug for indkomstårene 2009, 2010 og 2011 med henholdsvis 35.261 kr., 191.309 kr. og 199.863 kr. Klageren må derfor have haft indtægter, der ikke er oplyst i selvangivelsen, og indtægterne må ansættes skønsmæssigt. Skattemyndighedernes skøn over klagerens indtægter bringer hendes privatforbrug op på et acceptabelt niveau. Der er ikke grundlag for at ændre skattemyndighedernes skøn over klagerens indkomst for indkomstårene 2009 og 2010.

Landsskatteretten stadfæster derfor ansættelserne for disse indkomstår, mens forhøjelsen for indkomståret 2011 nedsættes med 51.400 kr.