Kendelse af 24-04-2014 - indlagt i TaxCons database den 17-05-2014

Faktiske oplysninger

Selskabet [virksomhed1] ApS ejes af [person1] via selskabet [virksomhed2] ApS.

Du har i perioden 2002 — 2006 arbejdet hos en rengøringsvirksomhed i [by1], hvor du var ansvarlig for 15 medarbejdere. I den pågældende virksomhed var der ingen personalegoder, og der var en stor udskiftning af medarbejdere, således som det er sædvanligt i rengøringsbranchen, der er præget af lav løn og hårde arbejdsbetingelser.

Den 1. november 2006 valgte du at starte sin egen rengøringsvirksomhed ved navn [virksomhed1] ApS. Du har siden da arbejdet med at opbygge den pågældende rengøringsvirksomhed, der ligeledes håndterer personlig pleje i ældreforsorgen. Din omsætning stammer i det væsentligste fra [virksomhed3], og du har nu opnået en omsætning på kr. 15 millioner og har 50 ansatte. Arbejdet med rengøring og hjemmeservice er ofte ganske hårdt og ikke voldsomt attraktivt. Arbejdet varetages ofte af lavt uddannede medarbejdere, og som følge af disse omstændigheder er der traditionelt i rengøringsbranchen en stor udskiftning blandt medarbejderstaben.

Med henblik på at undgå en sådan fordyrende udskiftning af medarbejderstaben har du siden stiftelsen af selskabet forsøgt at indføre en række personalegoder, der skulle knytte medarbejderne tættere på firmaet. Således har du både haft en massageordning, en bredbåndsordning og har inviteret medarbejderne på 2 årlige kulturelle arrangementer, herunder senest rundvisning på [...]. Yderligere er det traditionen hos dig at give sine ansatte julegaver og tilsende dem fødselsdagskort — begge dele er ganske usædvanligt i rengøringsbranchen.

Du har bedt medarbejderne om at fremkomme med ønsker til, hvilke personalegoder de ønskede at modtage. Det er naturligvis ikke alle personalegoder, som du har fundet lige fornuftige, men massageordningen blev f.eks. indført som følge af medarbejdernes ønske. Flere af medarbejderne har ligeledes tidligere gjort opmærksom på et ønske om personalesommerhus, hvilket dog indledningsvist var ment som en spøg.

Imidlertid havde Du selv arbejdet hos [virksomhed4], hvor han gentagne gange gjorde brug af [virksomhed4]s personalesommerhuse. Du begyndte derfor at undersøge muligheden for faktisk at erhverve et personalesommerhus med henblik på at stille dette til rådighed for virksomhedens medarbejdere. Som bekendt endte det med, at du gennem sit selskab erhvervede et sommerhus beliggende [adresse1], [by2].

Ejendomsværdien i 2009 er 1.550.000 kr.

1/2 % heraf er 7.750 kr.

¼ % heraf er 3.875 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har anset du for skattepligtig af rådighed over sommerhuset, jf. ligningslovens § 16, stk. 5.

Som begrundelse herfor har SKAT anført, at det fremgår af Ligningslovens § 16, stk. 5, at en direktør skal anses for at rade over et sommerhus hele året, såfremt sommerhuset ikke er udlejet 13 uger om året heraf 8 uger i højsæsonen.

Ligningslovens § 16, stk. 5:

“Stk. 5. Den skattepligtige værdi af en sommerbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 1/2 pct. pr. uge af dansk ejendomsværdi eller hermed sammenlignelig udenlandsk ejendomsværdi pr. 1. oktober året før rådighedsåret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien reguleret som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2, pr. 1. oktober året før rådighedsåret for hver af ugerne 22-34 og 1/4 pct. for hver af årets øvrige uger Såfremt en sommerbolig som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have sommerboligen til rådighed hele året. Hvis sommerboligen er stillet til rådighed for flere direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, fordeles den skattepligtige værdi ligeligt Den skattepligtige værdi nedsættes i forhold til antallet af dage, sommerboligen stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, som ikke er omfattet af 3. pkt., eller som ikke er nærtstående. 2. -4. pkt., finder dog ikke anvendelse, såfremt sommerboligen som led i et ansættelsesforhold stilles til rådighed for andre ansatte, som er uden væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, eller som ikke er nærtstående, i 13 uger eller mere pr. år, heraf mindst 8 uger i perioden uge 22-34. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Den skattepligtige værdi efter 1. og 2. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.”

Selskabet har indsendt oversigt over udlejning af sommerhuset for indkomstårene 2010, 2011 og

2012. For indkomståret 2010 udgør ugerne 22-34 perioden, 31. maj -29. august, og for indkomståret 2011 perioden 30. maj — 28. august. Af oversigten fremgår for

Sommerhuset ses således ikke udlejet i et omfang der bevirker, at sommerhuset ikke skal anses for at være til rådighed for selskabets anpartshaver, jf. bestemmelserne i ligningslovens § 16, stk. 5.

Selskabets revisor har i brev af 19. oktober 2012 argumenteret for, at sommerhuset er et personale- sommerhus og derfor ikke står til rådighed for [person1].

Det kan oplyses, at betingelserne i ligningslovens § 16, stk. 5 er objektive kriterier, som ikke kan fraviges. Der er således tale om, at udlejningen skal opfylde omfanget af kriterierne, og i modsat fald vil sommerhuset anses for at være til rådighed for selskabets anpartshaver.

På denne baggrund har SKAT foretaget beskatning af [person1] for hans rådighed over sommerhuset efter bestemmelserne i Ligningslovens § 16, stk. 5. Beskatningen udgør for indkomstårene 2010 og 2011 beregnet ud fra sommerhusets vurdering pr. 1. oktober 2009, kr. 1.550.000.

2010

2011:

Det bemærkes, at sommerhuset pr. 1. oktober 2011 er vurderet til kr. 1.700.000.”

Din opfattelse

Din repræsentant har påstået dus personlige indkomst for indkomståret 2010 nedsat med kr. 198.179, og dus personlige indkomst for indkomstret 2011 nedsat med kr. 191.537.

Til støtte for sin påstand har repræsentanten anført, at du ikke er omfattet af formodningsreglen i Ligningslovens § 16 stk. 5, 2. pkt., da du ikke har haft rådighed over det pågældende sommerhus, idet du de facto har fraskrevet sig råderetten over dette. Du skal derfor alene skal beskattes af den faktiske benyttelse af sommerhuset.

Såfremt du ikke kan anses for at have fraskrevet sig råderetten over sommerhuset har repræsentanten endvidere gjort gældende, at der er tale om et personalesommerhus, idet sommerboligen er stillet til rådighed for andre ansatte i mindst 13 uger eller mere pr. år, heraf mindst 8 uger i perioden uge 22 - 34. Du skal derfor alene beskattes af den faktiske brug, jf. LL § 16 stk. 5 5. pkt., jf. 2. pkt.

Repræsentanten har til støtte for sin påstand endvidere anført, at det følger af ligningslovens § 16, stk. 5, 2. punktum at: “Såfremt en sommerbolig som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende for at have sommerboligen til rådighed hele året.”

Endvidere følger af ligningslovens § 16, stk. 5, 5. punktum at: “2. -4. pkt. finder dog ikke anvendelse, såfremt sommerboligen som led i et ansættelsesforhold stilles til rådighed for andre ansatte, som er uden væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, eller som ikke er nærtstående, i 13 uger eller mere pr. år, heraf mindst 8 uger i perioden uge 22-34.”

For så vidt angår bestemmelsen i ligningsloven § 16 stk. 5, 2. punktum, fremgår det af praksis, at den teoretiske mulighed for at anvende en sommerbolig ikke alene er afgørende for, hvorvidt der statueres rådighed for en ansat hovedaktionær, men at afgørelsen af, om en sommerbolig skal anses for at være stillet til hovedaktionærens rådighed til privat brug, beror på en konkret skønsmæssig vurdering. Selskabets ejerskab i sig selv, kan således ikke anses for at være tilstrækkeligt. Dette kan illustreres af tidligere offentliggjorte afgørelser, hvor der er lagt vægt på, at en ansat hovedaktionær ikke konkret kan anses for at have rådighed over en sommerbolig, såfremt denne konkret fraskriver sig retten til at anvende den pågældende sommerbolig, jf. præmisserne i SKM2011.262VLR og SKM2009.558HR.

I dette konkrete tilfælde, har du som hovedaktionær indirekte fraskrevet sig retten til at anvende sommerhuset privat, idet sommerhuset er anskaffet med det formål alene at skulle anvendes som personale sommerhus. Du har således som direktør udelukkende haft mulighed for at leje huset på tilsvarende vilkår som de øvrige ansatte i selskabet. Det er således dus opfattelse, at sommerboligen efter en konkret skønsmæssig vurdering — ikke kan anses for at være stillet til hans rådighed til privat brug.

Endvidere har repræsentanten anført, at det fremgår af afgørelsen fra SKAT af 23. november 2012, at SKAT fortolker bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 5, 5. punktum således, at: “en direktør skal anses for at råde over et sommerhus hele året, såfremt sommerhuset ikke er udlejet 13 uger om året, heraf 8 uger i højsæsonen”. Det bemærkes, at ordet “udlejes” ikke er nævnt i bestemmelsens 5. punktum, der alene henviser til ordet “rådighed.”

Som nævnt ovenfor, opstiller ligningslovens § 16, stk. 5, 2. punktum i udgangspunktet den formodningsregel, at en ansat hovedaktionær antages at have rådigheden over en sommerbolig hele året, med mindre sommerboligen stilles til rådighed for andre ansatte uden bestemmende indflydelse, jf. bestemmelsens 5. punktum.

At SKAT finder, at formodningsreglen kun brydes, såfremt sommerboligen udlejes i de pågældende uger, er således i direkte i modstrid med bestemmelsens ordlyd, der tilsiger, at formodningsreglen ikke finder anvendelse, såfremt sommerboligen som led i et ansættelsesforhold stilles til rådighed for andre ansatte, som er uden indflydelse på egen aflønningsform, eller som ikke er nærtstående, i 13 uger eller mere pr. år, heraf mindst 8 uger i perioden 22-34.

Det fremgår således klart af ordlyden i § 16, stk. 5, 5. punktum, at formodningsreglen i 2. punktum slet ikke finder anvendelse, såfremt der er tale om et personalesommerhus, der stilles til rådighed for de øvrige ansatte i minimum 13 uger årligt, herunder mindst 8 uger i højsæsonen.

Som det fremgår af vedlagte bilag er sommerhuset stillet til rådighed for de ansatte i selskabet i mere end 13 uger pr. år og i hele højsæsonen, idet sommerhuset kan anvendes af personalet hele året rundt.

I tilknytning hertil, er det repræsentantens opfattelse, at fortolkningen af ordet “rådighed” skal ske ud fra en ren ordlydsfortolkning, idet den faktiske anvendelse ikke kan være afgørende for, hvorvidt en sommerbolig er stillet til rådighed, ganske som det også følger af begrebet “rådighed” i forhold til den ansatte hovedaktionær. Såfremt de ansattes faktiske anvendelse af sommerboligen havde været afgørende for fortolkningen af § 16, stk. 5, 5. punktum, kunne lovgiver således have anvendt ord som “benyttet”, “faktisk anvendelse,” el.lign.

Din repræsentant har således gjort gældende, at bestemmelsens ordlyd forudsætter, at sommerhuset stilles til rådighed, og forudsætter således ikke, at der er sket en de facto udlejning. Det bestrides således ikke, at sommerhuset ikke har været udlejet i 13 uger eller mere, heraf mindst 8 uger i perioden uge 22 — 34. Dette er efter dus opfattelse imidlertid ikke afgørende for bestemmelsens anvendelse. Det er repræsentantens opfattelse, at bestemmelsen må forstås således, at såfremt sommerboligen blot stilles til rådighed i det krævede omfang, vil hovedanpartshaveren ikke være omfattet af ligningslovens § 16, stk. 5, 2. punktum, og der vil i så fald ikke gælde en formodningsregel for, at hovedanpartshaveren har haft sommerhuset til rådighed hele året. Som følge heraf skal du i nærværende sag alene beskattes af den faktiske rådighed af sommerhuset. Det fremgår således klart af lovteksten, at formodningsreglen helt brydes, hvis der er tale om et personalesommerhus, der stilles til rådighed for de øvrige ansatte i selskabet.

Det bemærkes i øvrigt, at såfremt der alene lægges vægt på de facto udlejning/brug af sommerhuset af selskabets ansatte, vil dette føre til en helt urimelig og vilkårlig beskatning af du, som vil risikere at blive beskattet på helt forskellig vis fra år til år. Til illustration kan gives følgende tænkte eksempel: en ansat skulle efter aftale med selskabet benytte sommerhuset i juleferien. Kort tid forinden melder den ansatte afbud, og der er herefter ikke andre, der ønsker/kan nå at anvende huset. I den situation risikerer du således, at huset kun har været brugt af andre ansatte i 12 uger — og vil dermed blive beskattet som havende haft huset til sin rådighed hele året, med fradrag af andre ansattes faktiske forbrug.

Det er ganske enkelt ikke i overensstemmelse med almindelige retssikkerhedsmæssige principper, såfremt man som skatteyder ikke selv er i stand til at kontrollere sin skattepligtige indkomst, men at denne afhænger af, hvorvidt ansatte, der har huset til sin rådighed vælger ikke at anvende dette.

Det følger således både efter en ordlydsfortolkning af bestemmelsen, samt efter en formålsfortolkning, at du i dette konkrete tilfælde, hvor der er tale om et personale sommerhus, ikke skal anses for at have haft sommerboligen til sin rådighed i 2010 og 2011.

Landsskatterettens afgørelse

Den skattepligtige værdi af en sommerbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver sættes til 1/2 pct. pr. uge af ejendomsværdien pr. 1. oktober i året før rådighedsåret for hver af ugerne 22-34 og ¼ pct. for hver af årets øvrige uger. Såfremt en sommerbolig som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende for at have sommerboligen til rådighed hele året.

Der skal ikke ske beskatning, såfremt sommerboligen som led i et ansættelsesforhold stilles til rådighed for andre ansatte, som er uden væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, eller som ikke er nærtstående, i 13 uger eller mere pr. år, heraf mindst 8 uger i perioden uge 22-34. En ansat hovedaktionær kan på lige fod med andre ansatte anvende et personalesommerhus uden at blive omfattet af formodningsreglen. En ansat hovedaktionær, som anvender et personalesommerhus, beskattes på samme måde som enhver anden ansat. Det vil sige, at der kun skal ske beskatning i de uger, hvor personalesommerhuset stilles til rådighed for den ansatte hovedaktionær.

Landsskatteretten finder, at du ved det fremlagte materiale har dokumenteret, at omhandlede sommerhus har været erhvervet som personalesommerhus og har været benyttet i overensstemmelse hermed. Der er herved lagt vægt på de fremlagte regnskaber over udlejning, udbudsmateriale samt at sommerhuset i sit hele fremstår som et udlejningssommerhus. Det lægges til grund, at sommerhuset er til rådighed for andre ansatte hele året, og at du selv lejer huset i 1-2 uger om året. Du skal således alene beskattes af den faktiske benyttelse af sommerhuset.

Da du har benyttet sommerhuset i 2 perioder i 2010, hvoraf én var lavsæson a 3.875 kr. og én var højsæson a 7.750 kr., beskattes du af 11.625 kr. – egenbetaling 2.500 kr. = 9.125 kr. i dette indkomstår.

Da du har benyttet sommerhuset i 3 perioder i 2011, hvoraf én var lavsæson a 3.875 kr. og to var højsæson a 7.750 kr., beskattes du af 19.375 kr. – egenbetaling 3.400 kr. = 15.975 kr. i dette indkomstår.