Kendelse af 06-10-2014 - indlagt i TaxCons database den 28-11-2014

Indkomståret 2007

Skatteankenævnet har opgjort klagerens overskud af virksomhed

til 280.566 kr., svarende til det selvangivne. Klageren gør gældende,

at overskuddet skal nedsættes til 80.575 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2008

Skatteankenævnet har opgjort klagerens overskud af virksomhed

til 366.521 kr., svarende til det selvangivne. Klageren gør gældende,

at overskuddet skal nedsættes 214.564 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren og hans tidligere kæreste, [person1], ejer i lige sameje 7 udlejningsejendomme.

Klageren har selvangivet overskud ved udlejningsvirksomhed med 280.566 kr. i 2007 og med 366.521 kr. i 2008. [person1] har selvangivet overskud ved udlejningsvirksomhed med 326.561 kr. i 2007 og med 473.964 kr. i 2008.

Resultat af udlejningsvirksomheden er opgjort således:

I forbindelse med byfornyelse er der bl.a. ydet rentetilskud på lån i ejendommene. Af ejendomsregnskab for 2008 fremgår følgende:

Årets resultat er i ejendomsregnskabet opgjort til 947.928 kr.

Ifølge klagerens R75 udgjorde klagerens renteudgifter følgende:

Ifølge klagerens årsopgørelser udgjorde renteudgifterne følgende:

Den 7. januar 2011 anmodede klagerens revisor om genoptagelse af skatteansættelserne for 2007 og 2008 hos SKAT, idet virksomhedsregnskabet ikke var korrekt. SKAT nægtede at genoptage skatteansættelserne med henvisning til, at der ikke var indsendt dokumentation og redegørelse for de reguleringer, der var foretaget i de indsendte regnskaber for 2007 og 2008. SKATs afgørelse blev påklaget til skatteankenævnet.

Skatteankenævnet anmodede i forbindelse med sagen om dokumentation for de nedlagte påstande. Klagerens revisor oplyste først til skatteankenævnet den 23. marts 2012, at det var svært at fremskaffe dokumentation, og den 12. juni 2012 meddelte revisoren til skatteankenævnet, at det ikke var muligt at fremskaffe den ønskede dokumentation.

Der er vedrørende de ydede tilskud indsendt følgende til Landsskatteretten:

Årsopgørelse 2007 for [adresse1]/[adresse2], [by1]

Specifikation realkreditlån

Årsopgørelse 2008 for [adresse1]/[adresse2], [by1]

Specifikation realkreditlån

Derudover fremgår der følgende af brev af september 2006 fra Økonomistyrelsen til klageren:

”

Tilskud efter lov om byfornyelse

Ejendommens adresse: [adresse4]/[adresse5]

Vi har nu beregnet Deres forbedringstilskud for 2007.

Dette sker efter reglerne i byfornyelsesloven og bekendtgørelserne nr. 88 af 7. februar 2001 og 260 af 7. april 2003 om grundlaget for beregning af støtte til værdiforøgende forbedringsudgifter. Aftrapning af forbedringstilskuddet skal ske hvert år den 1. januar, første gang den 1. januar, der følger mindst 6 måneder efter støttedagen. Aftrapningsfaktoren for 2007 er 1,7.

Deres kvartalsvise forbedringstilskud for året 2007 bliver 12.645,00 kr...”

Af brev af september 2007 fra Økonomistyrelsen til klageren fremgår det, at aftrapningsfaktoren for 2008 er 1,2, samt at det kvartalsvise forbedringstilskud for 2008 bliver 12.147 kr.

Statens Administration har ved brev af 25. januar 2013 til klagerens repræsentant vedrørende tilskud efter lov om privat byfornyelse/aftalt boligforbedring til ejendommene [adresse6], [by2], [adresse3], [by2], [adresse4]/[adresse5], [by2], henvist til, at lov om byfornyelse, jf. LBK 897 af 19. september 2000, om aftalt boligforbedring indeholder oplysning om udbetaling af tilskud i § 106.

I et andet brev til klagerens repræsentant, ligeledes af 25. januar 2013, vedrørende forbedringstilskud til ejendommen [adresse4]/[adresse5], har Statens Administration henvist til, at lov om byfornyelse, jf. LBK 897 af 19. september 2000, om støtte til offentlig byfornyelse indeholder oplysning om udbetaling af tilskud i § 64.

Brevene er fremsendt efter, at klagerens repræsentant har anmodet om at få oplyst, efter hvilke bestemmelser der er ydet tilskud.

Klageren har den 14. januar 2013 indsendt en anmodning til skatteankenævnet om genoptagelse af skatteankenævnets afgørelse af 12. oktober 2012. Skatteankenævnet afviste ved afgørelse af 5. juli 2013 at genoptage nævnets afgørelse for 2007 og 2008. Skatteankenævnet anså ikke de modtagne tilskud for omfattet af ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 2.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har opgjort klagerens andel af overskud af virksomhed til 280.566 kr. i 2007 og 366.521 kr. i 2008, svarende til de selvangivne overskud.

Klageren har overfor skatteankenævnet gjort gældende, at tilskud fra Økonomistyrelsen i forbindelse med byfornyelse af klagerens udlejningsejendomme er medregnet i ejendomsregnskabet og tillige modregnet i renteudgifterne. De skulle således være dobbeltbogført.

Skatteankenævnet har henvist til, at det fremgår af oplysningerne om renteudgifter fra R 75 samt klagerens årsoplysninger, at der ikke er modregnet tilskud, der er skattepligtige i medfør af statsskattelovens § 4, i klagerens renteudgifter, og at klageren i øvrigt ikke har fremsendt dokumentation i form af udskrift fra klagerens bogholderi m.v.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at ”virksomhedens overskud er korrekt opgjort, men at skatteansættelsen skal nedsættes med 199.991 kr. i 2007 og 151.957 kr. som følge af skattefri tilskud efter lov om byfornyelse.”

Det fremgår af klagerens skattemappe for 2007, at han havde renteudgifter på henholdsvis 994.037 kr. og 160.652 kr., i alt kr. 1.154.689. Ifølge klagerens årsopgørelse udgør renteudgifterne 1.019.079 kr. og kr. 135.610 kr., i alt 1.154.689 kr. Renteudgifterne i regnskabet er således opgjort korrekt i 2007. Renteudgifterne for 2008 er ligeledes opgjort korrekt i regnskabet, da det af klagerens skattemappe for 2008 fremgår, at han havde renteudgifter for 1.219.129 kr. og 196.257 kr., i alt 1.415.386 kr., og ifølge klagerens årsopgørelse udgjorde renteudgifterne henholdsvis 1.234.681 kr., 73.689 kr. og 107.030 kr., i alt 1.415.400 kr.

Klageren har i 2007 selvangivet overskud af ejendomme til 1.326.876 kr. – 45.995 kr., i alt 1.280.881 kr., men dette overskud er ikke opgjort korrekt, da dette ikke tager højde for tilskud fra Økonomistyrelsen. Overskuddet burde i stedet være ca. 1.126.885 kr.

I 2008 har klageren selvangivet overskud af ejendomme med 1.601.202 kr., men dette overskud er ikke korrekt opgjort. Overskud skal korrigeres for 303.914 kr. Klagerens andel heraf udgør 151.957 kr., som klageren har modtaget i tilskud fra Økonomistyrelsen. Klagerens overskud af ejendomme skal således ændres til 1.449.245 kr.

Klageren modtog i 2007 og 2008 i forbindelse med hans realkreditlån på [adresse1]/[adresse2], [by1], ydelsesbidrag i henhold til byfornyelsesloven. Klageren modtog tilskuddet fra Økonomistyrelsen i form af rentetilskud på 154.382 kr. i 2007 og på 147.862 kr. i 2008 Rentetilskuddene er korrekt medtaget i virksomhedens regnskab, men i henhold til ligningsloven § 7F stk. 1, nr. 2, medregnes tilskuddene ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Klageren har ligeledes modtaget forbedringstilskud fra Økonomistyrelsen i 2007 og 2008. Han har modtaget forbedringstilskuddet som kompensation for, at huslejen ikke kunne stige, således at den fuldt ud dækkede investeringen, som klageren havde foretaget. Yderligere har klageren også modtaget tilskud i forbindelse med privat byfornyelse i 2007 og 2008. Tilskuddene er indtægtsført, men i henhold til ligningsloven § 7F stk. 1, nr. 2, medregnes tilskuddene ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det er desuden gjort gældende, at tilskuddene eventuelt kunne være omfattet af ligningslovens § 7 F, stk. 3, hvorved udlejer evt. kan sidestilles med lejer, når der i bestemmelsen er henvist til lejers skattepligtige indkomst i forbindelse med, at der er givet tilskud for, at der ikke skal forekomme huslejestigning.

Repræsentanten har oplyst, at der ikke er kendskab til det præcise beløb for tilskuddene, da der afventes materiale fra Økonomistyrelsen, samt at der afventes tilsagn fra Økonomistyrelsen vedrørende klagerens sag om privat byfornyelse og ydelsesbidrag.

Landsskatterettens afgørelse

Ifølge statsskattelovens § 4 er al indtægt som udgangspunkt skattepligtigt.

En undtagelse hertil fremgår af ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 2:

“Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

støtte ydet efter § 37, stk. 1,2 og 4, § 40, stk. 1 og 2, § 44, stk. 2, § 44 a, stk. 2, § 45, stk. 1, § 47, stk. 1, § 62, stk. 2 og 3, og § 74 a i lov om byfornyelse og boligforbedring og § 62, § 134, stk. 1, § 145, stk. 3, § 148-150, § 151, stk. 2 og 5, § 153, stk. i og 3, § 154, stk. 1, § 161, stk. 1, § 168, stk. 4 og 5, § 169, stk. 1, og § 174, stk. 4, i lov om byfornyelse samt § 14, § 26, stk. 1, § 53, stk. 3, § 63, stk. 3, § 67, § 68, § 69, stk. 1, § 70, § 71, stk. 1, § 72, stk. 1, § 77, stk. 5 og 7, og § 78, stk. 1, og § 98, stk. 2, i lov om byfornyelse og udvikling af byer”

Den del af udgifterne, som svarer til tilskud m.v., der er skattefri efter stk. 1, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger og medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelse af skattepligtig fortjeneste eller tab ved afståelse af fast ejendom, jf. ligningslovens § 7 F, stk. 2.

Ifølge ligningslovens § 7 F, stk. 3, skal tilskud, der er ydet til nedsættelse af lejeforhøjelse i henhold til lov om privat byfornyelse § 6 A eller i henhold til lov om byfornyelse § 106, ikke medregnes til lejerens skattepligtige indkomst.

Klageren har ud fra det oplyste modtaget forbedringstilskud samt tilskud i forbindelse med privat byfornyelse. Hjemlen hertil er af Statens Administration oplyst at være byfornyelsesloven, lovbkg. nr. 897 af 19. september 2000, § 64 og § 106.

Af byfornyelseslovens § 64 fremgår:

”Ydelsesbidrag til det lån, der finansierer de værdiforøgende forbedringsudgifter, udgør et beløb, der svarer til den del af ydelsen på det optagne lån, der overstiger en grundydelse på 5 pct. pr. år af det kontante låneprovenu.

Stk. 2. Ydelsesbidrag, jf. stk. 1, aftrappes ved, at grundydelsen med virkning fra lånets udbetaling reguleres en gang årligt med 75 pct. af stigningen i nettoprisindekset eller det summariske brancheopdelte lønindeks for den private sektor, såfremt dette er steget mindre. Reguleringen foretages første gang i den første termin i lånets andet år. Ved reguleringen med nettoprisindekset benyttes en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Ved regulering med det summariske brancheopdelte lønindeks benyttes en 12-måneders-periode sluttende i februar måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Falder lønindekset, nedsættes grundydelsen med hele det helårlige procentvise fald. Er nettoprisindekset uændret eller faldende, samtidig med at lønindekset er uændret eller stigende, reguleres grundydelsen ikke.

Stk. 3. Ydelsesbidraget, jf. stk. 1, ydes med virkning fra optagelsen af nominallånet, der skal optages snarest muligt efter ombygningsarbejdernes afslutning, og udbetales bagud i tilknytning til de fastsatte terminer. Udbetalingen sker til det långivende realkreditinstitut på grundlag af en specificeret opgørelse fra instituttet.”

Af byfornyelseslovens § 106 fremgår:

”

Kommunalbestyrelsen kan på by- og boligministerens vegne yde tilskud til nedsættelse af lejeforhøjelsen.

Stk. 2. Tilskuddet udgør i 8 år 50 pct. af den aftalte lejeforhøjelse uden tilskud for de gennemførte forbedringsarbejder. Herefter nedsættes tilskuddet i hvert af de efterfølgende 8 år med 6,25 pct. af den aftalte lejeforhøjelse uden tilskud.

Stk. 3. Tilskuddet kan højst udgøre 10.000 kr. årligt pr. bolig. Tilskud, der udgør mindre end 250 kr. pr. aftale pr. betalingstermin, udbetales ikke.”

Tilskud i henhold til byfornyelseslovens § 64 og § 106 er ikke omfattet af ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 2.

Der er heller ikke grundlag for at anse tilskuddene for skattefri i henhold til ligningslovens § 7 F, stk. 3, da bestemmelsen vedrører lejerens skattepligtige indkomst. Det er Landsskatterettens opfattelse, at udlejer ikke kan sidestilles med lejer henset til formålet med bestemmelsen.

Det bemærkes, at der ikke er indsendt tilstrækkelig dokumentation vedrørende de modtagne tilskud og vedrørende reguleringerne i klagerens regnskaber for 2007 og 2008 som følge heraf.

Klageren anses derfor at være skattepligtig af de modtagne tilskud, herunder rentetilskuddet, jf. statsskattelovens § 4.

Da genoptagelsesanmodningen indgivet til SKAT i 2011 var begrundet i, at tilskuddene korrekt var medregnet, men der tillige var sket modregning i renteudgifter, er det Landsskatterettens opfattelse, at Landsskatteretten alene skal foretage en prøvelse heraf. Landsskatteretten har derfor ikke foretaget en fuldstændig gennemgang af tilskuddene, og klageren må – hvis der ønskes genoptagelse på andet grundlag end den oprindeligt nedlagte påstand om modregning i renteudgifter – rette henvendelse til SKAT.

Landsskatteretten stadfæster hermed skatteankenævnets afgørelse.