Kendelse af 23-03-2015 - indlagt i TaxCons database den 15-05-2015

Sagen er indbragt for domstolene. Der er afsagt dom i sagen af Retten i Holbæk den 7. marts 2016. Domme i skattesager offentliggøres løbende på SKATs hjemmeside. Bemærk, at der kan gå op til nogle måneder, før en dom offentliggøres.

Faktiske oplysninger

Klageren er direktør i selskaberne [virksomhed1] ApS, [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS.

[virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS blev stiftet og er ejet af [virksomhed4] Limited, [adresse1], Storbritannien. [virksomhed4] Limited har skiftet navn til [virksomhed5] Ltd, [adresse2], Storbritannien.

[virksomhed1] ApS

[virksomhed1] ApS blev stiftet den 19. januar 2006 med en kapital på 125.000 kr. Selskabet tegnes af en direktør. Fra stiftelsen og indtil 17. oktober 2007 var [person1] direktør i selskabet. [person1] er gift med klagerens søn, [person2]. Klageren har været direktør i selskabet siden 17. oktober 2007.

Selskabets aktivitet er ifølge regnskabet for 2008 investering i ejendomme og udlejning af ejendomme samt dermed beslægtet virksomhed.

Af regnskabet for 2009 fremgår, at nærtstående parter omfatter direktionen. Det er ligeledes oplyst, at hele anpartskapitalen anses for tabt.

Selskabet ejer alene to sommerhusejendomme beliggende henholdsvis [adresse3], [by1], og [by2], [by1]. Sommerhusene er opført i regnskabet under ”materielle anlægsaktiver”. [virksomhed1] ApS’ adresse har siden stiftelsen været [adresse3], [by1].

Sommerhusejendommen på [adresse3] består af en grund på 1.247 m². På grunden er der et hus på 78 m², som blev opført i 1970, en garage på 53 m², som blev ombygget i 2002, og tre udhuse på henholdsvis 6 m², 8 m² og 14 m², som alle blev opført i 1985.

Ejendommen blev købt af selskabet den 1. november 2006 for 800.000 kr. af klagerens søn og svigerdatter. De havde købt ejendommen af en tredjemand den 11. februar 2005 for 625.000 kr.

Ejendommens ejendomsvurdering var pr. 1. oktober 2007 på 630.000 kr. og pr. 1. oktober 2008 på 630.000 kr.

Der er fremlagt endeligt skøde. Skødet er underskrevet den 15. oktober 2006 af [person2], klagerens søn, som sælger og [person1], klagerens svigerdatter, som køber for [virksomhed1] ApS. Skødet er desuden underskrevet af to vitterlighedsvidner. Ved tinglysningen af skødet blev det afvist fra dagbogen den 6. november 2006 på grund af manglende underskrift fra [person1] (som sælger) og som følge af ufuldstændig adresse vedrørende det ene vitterlighedsvidne. En ny side med underskrifter blev fremsendt til tinglysning den 7. november 2006. Både [person2] og [person1] har underskrevet som sælgere. [person1] har også underskrevet som køber for [virksomhed1] ApS. Derudover er der indsat en ny § 8, hvoraf følgende fremgår:

“Køber erklærer på tro og love, at ejendommen erhverves med henblik på renovering, udlejning og salg.”

Ejendommen på [by2] har en grund på 950 m². På grunden er der et hus på 67 m², som blev opført i 1976. Derudover er der en carport på 44 m², som blev opført i 2002, og et udhus på 12 m², som blev ombygget i 1979. Ejendommen blev købt den 18. marts 2006 for 625.000 kr.

Ejendomsvurderingen var pr. 1. oktober 2007 på 640.000 kr. og pr. 1. oktober 2008 på 640.000 kr.

Begge sommerhuse har været udlejet til [virksomhed2] ApS for henholdsvis 133.000 kr. i 2008 og 139.193 kr. i 2009. Der er fremlagt billeder med henblik på dokumentation af en erhvervsmæssig anvendelse af sommerhusene.

Naturstyrelsen har den 19. september 2011 sendt et brev til selskabet, hvor det er anført, at SKAT har indberettet, at selskabet ejer to sommerhuse/ferieboliger. Der fremgår herefter:

”SKAT er efter sommerhuslovens § 11 forpligtet til at foretage indberetning til Naturstyrelsen, da selskabets udlejning og anvendelse af hus eller husrum til ferie-formål kræver en tilladelse efter sommerhusloven. Naturstyrelsen vil derfor undersøge forholdene nærmere for at vurdere, om anvendelsen af selskabets sommerhuse er i overensstemmelse med sommerhusloven.

...

Baggrunden for dette brev

...

Vi gør opmærksom på, at selskaber, foreninger, sammenslutninger, private institutioner, stiftelser og legater skal have tilladelse til at købe fast ejendom, medmindre ejendommen skal anvendes til helårsbeboelse eller i erhvervsøjemed, jf. sommerhuslovens § 8.

Selskaber m.v. skal altid have tilladelse til at udleje eller udlåne fast ejendom til ferieformål. De skal have tilladelse, uanset om der udlejes erhvervsmæssigt eller ikke-erhvervsmæssigt, og uanset om der udlejes i kortere eller længere tid. Der skal også indhentes tilladelse, selv om ejendommen helt eller delvis stilles til rådighed uden vederlag.

De kan læse nærmere om reglerne og Naturstyrelsens praksis på området i det vedlagte notat...”

[virksomhed1] ApS ændrede navn til [virksomhed6] ApS pr. 20. oktober 2012.

[virksomhed2] ApS

Selskabet blev stiftet den 16. november 2005 med en kapital på 125.000 kr. Selskabet tegnes af en direktør. Fra stiftelsen og indtil 17. oktober 2007 var direktøren i selskabet klagerens svigerdatter, [person1]. Klageren har været direktør i selskabet siden 17. oktober 2007. Selskabets adresse var [adresse3], [by1], indtil 26. juni 2008. Herefter flyttede selskabet sin adresse til [by2], [by1]^.

Ifølge regnskabet for 2008 er [virksomhed2] ApS’ aktivitet at drive virksomhed indenfor rengøringsbranchen og dermed beslægtet virksomhed. Selskabet havde i 2008 en omsætning på 1.745.948 kr. Der blev afholdt udgifter til lokale med 133.000 kr.

I 2008 blev der indberettet A-indkomst med 709.344 kr. på 10 personnumre, heraf 300.544 kr. vedrørende [person1] og 34.439 kr. vedrørende hendes datter [person3].

I 2009 udgjorde lokaleomkostningerne 139.200 kr., og selskabet havde en omsætning på 1.336.014 kr. Der blev indberettet A-indkomst med 512.735 kr. på 5 personnumre, heraf 273.930 kr. vedrørende [person1], 149.623 kr. vedrørende [person2], samt vedrørende deres to døtre [person3] og [person4] med henholdsvis 71.165 kr. og 15.720 kr.

Det fremgår desuden af regnskabet for 2009, at nærtstående parter omfatter direktionen.

Selskabet udloddede henholdsvis 800.000 kr. i 2007 og 500.000 kr. i 2008 i udbytte. I 2009 blev der ikke udloddet udbytte.

[virksomhed3] ApS

Selskabet blev stiftet den 8. august 2001 med en kapital på 372.000 kr. af [virksomhed7] Limited, [adresse4], [by3] (klagerens bopælsadresse). [virksomhed7] Limiteds ejerforhold er ikke oplyst.

[virksomhed3] ApS’ binavn er [virksomhed8] ApS. Selskabets branche er tømrer- og bygningssnedkervirksomhed. Selskabet tegnes af en direktør. Fra stiftelsen og indtil 30. maj 2007 var [person5], klagerens ægtefælle, direktør i selskabet. Klageren har været direktør siden 30. maj 2007.

Ifølge regnskabet for 2008 er selskabets hovedaktivitet fremstilling og salg af skodder og jalousilåger samt underentrepriser med rengøring.

Ifølge selskabets hjemmeside, www.[virksomhed3].dk, blev virksomheden grundlagt af klageren i 1977 med fremstilling af døre, vinduer, skodder samt opførelse af egne typehuse. Fra 1989 udgjorde skoddeproduktionen i højere grad virksomhedens aktivitet, og efter yderligere et par år bestod produktionen hovedsageligt af skodder og jalousilåger. Herefter blev virksomhedens navn ændret til [virksomhed3] ApS.

Klageren, hans ægtefælle, [person5], samt klagerens søn, [person2], er ansat i virksomheden. Klageren og hans søn forestår hovedsagelig produktionen selv.

Selskabets adresse er [adresse5], [by3]. Før 28. oktober 2002 var selskabets adresse [adresse4], [by3], hvilket også er klagerens bopælsadresse.

[virksomhed4] Limited/[virksomhed5] Ltd.

Selskabet stiftede som ovenfor anført selskaberne [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS. Derudover har selskabet stiftet [virksomhed9] ApS, jf. nedenfor.

Selskabet blev stiftet den 7. april 2004 af [person6], der er bosiddende i [England] med en kapital på 100 £. Selskabskapitalen er fordelt på 100 anparter. Det er oplyst, at klagerens søn, [person2], ejede 90 anparter, og 10 anparter var ejet af klageren i de påklagede indkomstår. [person6] varetager ifølge det oplyste selskabets daglige ledelse.

Klagerens søn har i forbindelse med en sag ved retten i [by4] oplyst, at han har fuldmagt til at disponere over alt på vegne af det engelske selskab, men at det er [person6], der ejer aktierne i selskabet.

I brev af 10. august 2011 fra [virksomhed2] ApS er det oplyst til SKAT, at der ikke var nogen hovedaktionærer i [virksomhed5] Ltd[virksomhed5] Ltd har ifølge det oplyste 8 aktionærer med lige store ejerandele i selskabet.

Klageren har desuden oplyst den 9. oktober 2012, at hans ejerandel i det engelske selskab tidligere var 10 %, men blev udvidet til 12,5 % i 2011, samt at der ikke var andre i hans hustand, som havde ejerandele.

Klageren har efterfølgende oplyst til skatteankenævnet, at han ikke er i besiddelse af oplysninger om hvem, der ejer de øvrige anparter, og at han heller ikke har forsøgt at indhente sådanne oplysninger. Der foreligger således ikke yderligere oplysninger om ejerforholdet i selskabet.

Af hjemmesiden www.[...].com fremgår det, at [person6] er direktør for 78 selskaber. Størstedelen af selskaberne har adresse på [adresse2], [...], Storbritannien.

Ved søgning på adressen i [England] fremkommer bl.a. hjemmesiden www.[...].biz/, der omhandler selskabet [virksomhed10] Ltd. Ifølge hjemmesiden er der tale om et selskab, som har erfaring med stiftelse af selskaber og business management. Virksomheden tilbyder en service med levering af bl.a. hjemsted, indkvartering, adresse og telefonsvarerservice samt skattemæssig rådgivning.

[virksomhed9] ApS

Selskabet blev stiftet den 4. maj 2004. Den 21. september 2006 kom selskabet under opløsning, den 16. oktober 2006 under likvidation og den 20. december 2006 under konkurs. Der er alene aflagt et regnskab for selskabet. Selskabets direktør var [person1], klagerens svigerdatter.

Selskabet havde adresse på [...], [by3], hvilket er klagerens søn og svigerdatters bopælsadresse.

Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse af 30. november 2009 vedrørende klagerens søn, [person2], at klagerens søn siden 1992 drev rengøringsvirksomhed i personligt regi. I 2004 stiftede det engelske selskab [virksomhed4] Limited, hvor klagerens søn ejede 90 % af ejerandelene, [virksomhed9] ApS. Den personligt drevne virksomhed og selskabet havde samme adresse og var samarbejdspartnere. Det var enkeltmandsvirksomheden, der indgik aftaler vedrørende rengørings- og hjemmeserviceopgaver. Virksomheden havde ingen ansatte og udførte ikke selv driftsopgaverne, men benyttede sig udelukkende af underentreprenører, bl.a. [virksomhed9] ApS, der leverede leje af maskiner, rengøringsmidler m.v. samt personale. En anden samarbejdspartner var en virksomhed, som er ejet af klageren.

På grund af en række uhensigtsmæssige faglige og erhvervsmæssige kontrakter, der havde store konsekvenser for selskabets indtjeningsmuligheder, blev det besluttet at lade driften ligge stille og opmagasinere driftsmidlerne, mens der blev oprettet et nyt tilsvarende driftsselskab, [virksomhed2] ApS.

Klagerens søn anførte over for Landsskatteretten, at han var ”hovedaktionær i holdingselskabet”. Landsskatteretten lagde herefter til grund, at klagerens søn var den ultimative ejer af [virksomhed9] ApS.

Ansættelseskontrakter

Der er fremlagt to ansættelseskontrakter. De er ens, bortset fra at den ene er indgået mellem klageren og [virksomhed1] ApS, og den anden er indgået mellem klageren og [virksomhed2] ApS.

Begge kontrakter er dateret den 10. oktober 2007 og er underskrevet af [person6] på vegne af [virksomhed4] Limited. Ansættelsesforholdene blev påbegyndt den 17. oktober 2007.

Det fremgår, at der er tale om en ansættelseskontrakt for funktionærer. Ansættelsen er som arbejdsfri direktør. Arbejde og beføjelser omfatter alene gennemgang og underskrift af årsregnskab og andre dokumenter, som kræver direktørens underskrift. Arbejdet udføres på virksomhedens adresse.

Lønnen er aftalt til 0 kr. Der er ikke aftalt en arbejdstid, da ansættelsesforholdet ikke medfører nogen form for deltagelse i drift eller andre forhold. Derudover fremgår det, at:

“Ansættelsesforholdet medfører ingen pligter eller beføjelser der ikke er anført i denne kontrakt. Moderselskabets direktør har ansvar for driften. I den form det er uddelegateret til enkelte medarbejdere.”

SKAT har anset klageren for skattepligtig af værdi af fri sommerbolig med 211.250 kr. i indkomståret 2008 og med 206.375 kr. i indkomståret 2009. SKAT har i den forbindelse henset til, at selskabet ikke anses at handle med ejendomme, at begge sommerhuse har været ejet i en længere periode, at sommerhusene i [virksomhed1] ApS’ årsregnskab anses som anlægsaktiver, hvoraf det ene fortsat

er domicil for selskabet, samt at [virksomhed2] ApS driver virksomhed i rengøringsbranchen og ikke lovligt kan anvende sommerhusene i sin virksomhed.

SKAT har opgjort værdien af rådigheden til 16,25 % af den forud for året senest offentliggjorte vurdering:

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af værdi af fri sommerbolig med 180.375 kr. i henholdsvis indkomstårene 2008 og 2009.

Ifølge ligningslovens § 16 A, stk. 6, er fri sommerbolig, som stilles til rådighed for en hovedaktionær, ansat direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, skattepligtig. Beskatningen er udskilt fra den almindelige udbyttebeskatning i ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Værdiansættelsen af udbyttet af sommerboligen skal ske i overensstemmelse med værdiansættelsesprincipperne for personalegoder i ligningslovens § 16, stk. 5. Beskatningen foretages af samme værdi, uanset om der er tale om en ansat eller ikke ansat hovedaktionær, ansat direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.

Beløbet beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1, og § 4a, stk. 2, 2. pkt.

[virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS er stiftet og er ejet af [virksomhed4] Limited. I 2008 skiftede [virksomhed4] Limited navn og adresse til [virksomhed5] Ltd, [adresse2], [...], Storbritannien.

Ifølge de foreliggende oplysninger ejer klageren 10 % og hans søn ejer 90 % af [virksomhed4] Limited, og klagerens søn har haft fuldmagt til at disponere alene på vegne af [virksomhed4] Limited. Dog foreligger der også oplysninger om, at det er [person6], som er ejeren af anparterne i [virksomhed4] Limited.

Klageren har ved brev af 9. oktober 2012 bekræftet, at han før 2011 ejede 10 % af [virksomhed5] Ltd, herefter 12,5 %, samt at han er den eneste i hustanden, som ejer andele i selskabet. Der er ikke fremlagt aktionærfortegnelser, som dokumenterer ejerforholdene.

De fremlagte ansættelseskontrakter er en kopi af en traditionel funktionærkontrakt, der er tilrettet på enkelte punkter. Ifølge kontrakten er klageren en arbejdsfri direktør uden løn og kun med beføjelse til gennemgang og underskrift af regnskaber samt andre dokumenter, der kræver en direktørs underskrift. Klageren er omfattet af almindelige opsigelsesvarsler, ferieloven og har forpligtelser som er sædvanlige for funktionærer.

Det er skatteankenævnets opfattelse, at de fremlagte ansættelseskontrakter ikke indeholder elementer, der typisk vil være at finde i en normal direktørkontrakt, og som ikke er omfattet af de almindelige love, som sikrer funktionærer. At klageren har beføjelse til at underskrive andre dokumenter, som kræver en direktørs underskrift, medfører, at klageren kan tegne selskabet udadtil, købe og sælge ejendomme på selskabets vegne og indgå aftaler, som kan forpligte selskabet. Ifølge regnskaberne betragtes klageren som nærtstående, og ifølge Erhvervs & Selskabsstyrelsens oplysninger tegner klageren som direktør selskaberne.

Klageren får således rådighed over selskabet og dermed råderet over selskabets midler og ejendomme.

Ansættelseskontrakterne er underskrevet af [person6]. [person6] fremtræder som direktør for mindst 78 selskaber. Næsten alle disse selskaber har samme adresse som [virksomhed5] Ltd, der er [virksomhed1] ApS’ og [virksomhed2] ApS’ moderselskab i [England]. På samme adresse i [England] forefindes ligeledes en virksomhed, som tilbyder hjælp med opretning af proforma-selskaber i England. Henset til dette, til hvorledes [virksomhed3] ApS også er stiftet af et engelsk selskab med uoplyste ejerforhold samt oplysninger fra [virksomhed3] ApS’ hjemmeside, hvor klageren fremstår som virksomhedens ejer, er det nævnets opfattelse, at der er en konkret formodning for, at alle de omfattede selskaber ejes af klageren eller i det mindste af klagerens familie.

Aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, fastslår, at man er hovedaktionær, når man indenfor de seneste 5 år har ejet 25 % eller mere af aktiekapitalen. Ved afgørelsen af om den skattepligtige ejer eller har ejet mindst 25 % af aktiekapitalen i et selskab medregnes aktier, der samtidig har tilhørt ægtefælle, forældre og bedsteforældre, børn og børnebørn og disses ægtefæller, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2. Ud fra aktieavancebeskatningslovens § 4 anses klageren således at være hovedaktionær, da klageren i fællesskab med sin søn ejer selskabet i hvert fald indtil 2011.

Klagerens søn har oplyst til skifteretten i [by4], at [person6] er ejer af anparterne. Det er nævnets opfattelse, at det er sandsynligt, at dette er af rent formel karakter og proforma og derfor ikke kan tillægges reel betydning.

Da klageren er den eneste siden 2007, som overfor de danske myndigheder har tegnet selskaberne og har haft mandat til at underskrive dokumenter i selskaberne og ligeledes er hovedaktionær, er det nævnets opfattelse, at klageren har den dominerende indflydelse i selskaberne. Klageren anses derfor for at have råderet over selskabernes ejendomme, jf. Ligningsrådets bindende forhåndsbesked af 19. marts 2002 om at have væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.

Ud fra de faktiske forhold har [virksomhed1] ApS’ formål alene været at eje de to sommerhuse, der er i selskabet. Der har siden stiftelsen ikke været handel med andre ejendomme i selskabet. Sommerhusene har fra anskaffelsen været opført under materielle anlægsaktiver i regnskabet som aktiver, der anvendes i selskabets drift, og ikke under omsætningsaktiver, som det selskabet handler med. Selskabets formål har også været investering og udlejning af ejendomme.

Det er ifølge sommerhusloven ikke tilladt til at udleje sommerhuse erhvervsmæssigt eller i en længere periode uden tilladelse, medmindre de skal anvendes til helårsbolig. På trods af dette er sommerhusene alligevel udlejet til [virksomhed2] ApS siden 2006. Klageren har nedlagt påstand om, at husene fuldt ud anvendes erhvervsmæssigt.

Såfremt en ejendom i væsentlig omfang anvendes erhvervsmæssigt, skal der efter vurderingsloven § 33, stk. 5, foretages en fordeling af ejendomsværdien mellem bolig og erhverv. Praksis viser, at 25 % og derover udgør væsentlig erhvervsmæssig anvendelse. Der foreligger ikke en sådan fordeling af ejendomsværdien på sommerhusejendommene [adresse3] og [by2].

Det er nævnets opfattelse, at der har været mulighed for at anvende husene til andre formål og til at råde over disse. At udlejning foretages mellem de to søsterselskaber ses ikke som en hindring heri.

Henset til [virksomhed2] ApS’ virke med rengøringsvirksomhed, omsætningens størrelse, den personalemæssige sammensætning m.m., anses den erhvervsmæssige anvendelse af sommerhuset og behovet herfor at være begrænset.

Med udgangspunkt i de foreliggende oplysninger om anvendelsen af husene, de fremlagte billeder og fordeling af ejendomsværdi, kan nævnet ikke afvise, at mindst et af sommerhusene anvendes erhvervsmæssigt. Det er dog opfattelsen, at det ikke er i væsentlig grad. Nævnet har skønsmæssigt anset anvendelsen af [by2], hvor [virksomhed2] ApS har hjemadresse, til 25 % erhvervsmæssig.

Da det ikke kan anses for at være et led i selskabets sædvanlige drift eller aktiviteter, at selskabet har lejet sommerhusene, og selskabet ikke fuldt ud har fraskrevet sig retten til at råde over sommerhuset ved udlejning til anden side, for eksempel ved aftale med udlejningsbureau, er rådigheden skattepligtig. At [virksomhed2] ApS selv lejer ejendommene ses ikke at være en hindring for, at klageren har mulighed for at råde over dem.

Det er nævnets opfattelse, at rådighedsbeskatningen for ejendommen [by2], hvor [virksomhed2] ApS har hjemadresse, skal nedsættes med erhvervsmæssig anvendelse på 25 %.

At ejendommen [adresse3] anvendes af [virksomhed1] ApS som hjemadresse anses ikke som en hindring i at råde over ejendommen.

Rådighedsbeskatningen udgør herefter:

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at han ikke skal beskattes af værdi af fri sommerbolig.

Klageren har anført, at sommerhusene ikke er benyttet, og at det er forbudt at bruge husene til beboelse ifølge sommerhusloven. Klageren har henvist til brev fra Naturstyrelsen af 19. september 2011, hvor det fremgår, at det er ulovligt at bruge sommerhusene til beboelse, og at det vil være strafbart ifølge sommerhusloven.

Klagerens ansættelseskontrakt og jobbeskrivelse giver ham ikke beføjelse til at råde over sommerhusene. Klageren afviser desuden, at dette hører under en direktørs normale beføjelser. Der er aftalefrihed i Danmark. Især for direktører er det normalt og vigtigt at beskrive vilkår og arbejde gennem en kontrakt.

Klageren har desuden anført, at virksomheden oprindeligt købte de 2 sommerhuse med henblik på at kunne sælge dem igen med fortjeneste. Priserne på sommerhusene faldt dog, og virksomheden ønskede ikke at sælge dem med tab. I mellemtiden er sommerhusene brugt internt, således at de ikke står tomme og forfalder.

Ifølge klageren er det dokumenteret ved billeder fra sommerhusenes interiør og ved bogførte bilag og regnskaber, at sommerhusene ikke kan bruges til beboelse, idet begge sommerhuse bruges fuldt ud til lager m.v. På trods af anmodning fra klageren har SKAT ikke besigtiget sommerhusene.

En eventuel beskatning af klageren for brug af sommerhusene ville rettelig være for benyttelse som personalesommerhus, da det er den eneste lovlige brug, som en virksomhed som ejer har. Sommerhusene kan ikke anvendes til beboelse, idet de anvendes dels til kontor og til lager.

Landsskatterettens afgørelse

Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter, der ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år har ejet 25 % eller mere af aktiekapitalen, eller som råder eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 % af stemmeværdien, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1.

Ved afgørelsen af, om den skattepligtige eller dødsboet efter den skattepligtige ejer eller har ejet mindst 25 % af aktiekapitalen i et selskab eller råder eller har rådet over mere end 50 % af den samlede stemmeværdi, medregnes aktier, der samtidig tilhører eller har tilhørt den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2.

Ifølge den dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 9, (nugældende ligningslovs § 16 A, stk. 5) skal en hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en sommerbolig til rådighed, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af rådigheden over sommerboligen. Værdien ansættes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 5.

Den skattepligtige værdi af en sommerbolig sættes til 0,50 % pr. uge af ejendomsværdien pr. 1. oktober året før rådighedsåret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. oktober året før rådighedsåret, for hver af ugerne 22-34 og 0,25 % for hver af årets øvrige uger, svarende til i alt 16,25 % for et år, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, 1. pkt.

I henhold til ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt., er der en formodningsregel, hvorefter en ansat direktør eller anden medarbejder, med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, der som led i et ansættelsesforhold får stillet en sommerbolig til rådighed, anses for at have sommerboligen til rådighed hele året.

Ifølge ligningslovens § 16, stk. 5, 4. pkt., nedsættes den skattepligtige værdi i forhold til antallet af dage, sommerboligen stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, som ikke er omfattet af 3. pkt., eller som ikke er nærtstående.

Det lægges til grund ud fra det oplyste, at klageren ejede 10 % af selskabet [virksomhed4] Limited, og at klagerens søn ejede 90 % af [virksomhed4] Limited i de påklagede indkomstår. Klageren og hans søn er dermed ultimative ejere og hovedaktionærer i selskaberne, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4. Derudover anses klageren for at være direktør med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, henset til at han var hovedanpartshaver i selskaberne, uanset at lønnen i henhold til de fremlagte ansættelseskontrakter udgør 0 kr. Klageren er således både omfattet af ligningslovens § 16, stk. 5, samt af ligningslovens § 16 A, stk. 9, (nugældende stk. 5).

Afgørelsen af, om klageren har rådighed over sommerhusene beror på en samlet konkret vurdering. Det er rådigheden, der beskattes, og ikke kun den private faktiske anvendelse af sommerboligen. Det afgørende er således, hvorvidt klageren har haft mulighed for at råde over sommerhusene, jf. SKM2009.558.HR.

[virksomhed1] ApS’ aktivitet er ifølge selskabets regnskab investering i ejendomme og udlejning af ejendomme samt dermed beslægtet virksomhed. Selskabet har dog kun ejet de to sommerhuse, som alene har været udlejet til søsterselskabet, der ifølge det oplyste har anvendt sommerhusene som lager m.v. Sommerhusene har således ikke været udlejet til ferieformål, hvilket selskabet i øvrigt heller ikke har haft tilladelse til. Det bemærkes, at selskabet har haft adresse på sommerhusejendommen [adresse3] siden stiftelsen den 19. januar 2006, som dog først blev købt af selskabet fra klagerens søn og svigerdatter den 1. november 2006. Det bemærkes, at klagerens svigerdatter var direktør i selskabet på købstidspunktet.

Uanset om sommerhusene har været anvendt som lager m.v., anses det ikke for dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at klageren ikke kunne råde over sommerhusene. Klageren anses desuden ikke at have fraskrevet sig retten til at benytte sommerhusene ved indgåelse af ansættelseskontrakten. Klageren skal således beskattes af værdi af rådighed over sommerhusene, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, og ligningslovens § 16 A.

Efter omstændighederne er der ikke grundlag for at tilsidesætte det skøn over den skattepligtige værdi, som skatteankenævnet har fastsat.

Den påklagede afgørelse stadfæstes således.