Kendelse af 23-04-2015 - indlagt i TaxCons database den 29-05-2015

Sagen er indbragt for domstolene. Der er afsagt dom i sagen af Retten i Hillerød den 15. december 2016. Domme i skattesager offentliggøres løbende på SKATs hjemmeside. Bemærk, at der kan gå op til nogle måneder, før en dom offentliggøres.

SKAT har anset klageren for at være begrænset skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, af overskud af virksomhed i Danmark fra den 1. januar 2009.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Virksomheden [virksomhed1] v/ [person1] er en personligt ejet virksomhed. Det fremgår af virksomhedens hjemmeside, [virksomhed1].com, at [virksomhed1] er en polsk entreprenørforretning med speciale indenfor alle typer af ombygninger, tilbygninger og renoveringer af lejligheder, huse og erhvervs-lejligheder.

Det fremgår ligeledes af hjemmesiden, at virksomheden har adresse på [adresse1], [by1], og at det har været på det danske marked siden 2005.

Klagerens virksomhed har været registreret med dansk moms siden 7. august 2007.

Klageren ejer ligeledes en virksomhed i Polen, der er indregistreret den 4. december 2006. Virksomhedens momsnummer i Polen er [...1].

Klageren har til SKAT fremvist en lejekontrakt, hvor det fremgår, at lejer er ”[person1] [virksomhed1]”. Lejekontrakten er indgået mellem udlejer, [person2], [adresse2], [by2] og [virksomhed2] den 11. juli 2007.

Repræsentanten har forklaret, at lejekontrakten er indgået af [virksomhed2], fordi virksomheden allerede var i Danmark på dette tidspunkt.

Det lejede areal udgør 85 m² fordelt på 3 værelser. Klageren har til SKAT oplyst, at en del af haven anvendes til opbevaringsplads af virksomhedens stilladser m.m.

I 2009 har virksomheden her i Danmark aflønnet [person3], der var bosiddende i Danmark og fungerede som sekretær og tolk. Lønnen er indberettet til de polske skattemyndigheder.

Virksomhedens bankforbindelse er [finans1]. Det fremgår af bankkontoudskrift fra den [finans1] for 2009, at virksomhedens navn og adresse er:

[virksomhed1]

[person1]

c/o [person3]

[adresse3]

[by3]

Fra 2010 fremgår det af bankkontoudskrifterne, at virksomhedens navn og adresse er:

[virksomhed1]

v/ [person1]

[adresse1]

[by1]

Klageren er ikke tilmeldt en adresse i Danmark, og SKAT har ikke kendskab til, om de øvrige ansatte har haft bopæl i Danmark.

Efterfølgende har virksomheden haft udgift til konsulenthonorar til [virksomhed3] v/ [person4], [adresse4], [by4].

Kopi af virksomhedens polske selvangivelser er indsendt til SKAT.

Tab på 70.859 polske zloty svarer til ca. 127.600 kr. Indberetning af lønudgifter til det polske skattevæsen udgør i alt 198.750 zloty, der svarer til ca. 358.000 kr.

Overskud på 29.562 zloty svarer til ca. 53.200 kr. Indberetning af lønudgifter til det polske skattevæsen udgør i alt 64.241 zloty, der svarer til ca. 115.700 kr.

Tab på 69.714 zloty svarer til ca. 125.500 kr. Indberetning af lønudgifter til det polske skattevæsen udgør i alt 171.236 zloty, der svarer til ca. 308.500 kr.

Virksomhedens regnskabsmateriale

Momsregnskaberne består af håndskrevne opgørelser af købs- og salgsmoms. Det øvrige regnskabsmateriale består af:

1. fakturaer

2. udgiftsbilag

3. bankkonto nr. [...71]

4. privat bankkonto - mastercardkonto nr. [...95]

5. kontoudtog fra [virksomhed4]

6. polske selvangivelser

7. polske lønindberetninger

8. yderligere varekøbsbilag opgjort i regneark

Klageren har til SKAT oplyst, at han selv har udarbejdet momsregnskaberne.

Revisor har opgjort yderligere varekøb. Der er ikke foretaget afstemning til kasse eller bankkonti af de yderligere udgifter. Bilagene består hovedsageligt af kontantkøbsfakturaer, hvor betaling for en stor dels vedkommende er betalt med mastercard.

Ved gennemgang af regnskabsmaterialet har SKAT konstateret, at der ikke er foretaget bogføring og afstemning til bankkonti.

Bankkonto [...71].

Det er oplyst, at det er den danske virksomheds konto.

Der fremgår følgende bevægelser på kontoen:

- lønudgift til [person3]

- private kontante hævninger

- indbetaling af fakturaer

- betaling af udgifter, benzin, husleje, el m.m.

- betaling af varekøb

- overførsler til og fra mastercardkonto

- overførsel til og fra polsk konto

Bankkonto [...95]

Det er oplyst, at mastercardkontoen er den private konto.

Der har været følgende bevægelser på kontoen:

- lønudgift til [person3]

- private kontante hævninger

- indbetaling af fakturaer

- betaling af udgifter, benzin, husleje, el m.m.

- betaling af varekøb

- overførsler til og fra virksomhedens konto

- overførsel til og fra polsk konto

Indbetaling på mastercardkontoen fra kunder kan ikke afstemmes til momsregnskab og fakturaer. SKAT har derfor antaget, at indtægterne fra disse indbetalinger ikke er medtaget i omsætningen.

SKATs afgørelse

Klageren anses for at være begrænset skattepligtig, jf. kildeskattelovens § 2 stk. 1, nr. 4, af overskud af virksomhed i Danmark fra den 1. januar 2009.

Overskud af virksomhed er for indkomstårene 2009, 2010 og 2011 ansat til henholdsvis 510.480 kr., 625.829 kr. og 1.213.932 kr.

Beskatningsretten til virksomhedens indkomst er tillagt Danmark, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, artikel 5, stk. 1 og 2, idet klageren har fast forretningssted på adressen [adresse1], [by1].

Da Danmark har beskatningsretten til virksomhedens indkomst, jf. kildeskattelovens § 2 stk. 1, nr. 4,

jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, artikel 7, jf. artikel 5, stk. 1 og 2 samt stk. 6, skal virksomhedens overskud medregnes i Danmark.

Overskud af virksomhed er skattepligtigt, jf. statsskattelovens § 4. Beløbet indgår i den skattepligtige personlige indkomst, jf. kildeskattelovens § 3.

Der er lagt vægt på, at klageren har haft et areal til rådighed på adressen [adresse1], [by1]. Det er uden betydning, om der er indgået en lejeaftale eller andet på det faste forretningssted i henhold til punkt 2 og 4.1 i kommentarerne til OECD’s modeloverenskomst.

Alene rådigheden over et vist areal eller område er nok til, at virksomheden har fast forretningssted.

Herudover er det af væsentlig betydning, at virksomheden har eksisteret i Danmark siden 2007, og at virksomheden har anvendt det samme lejemål.

Desuden fremgår det helt klart af virksomhedens hjemmeside, at virksomhedens adresse er [adresse1], [by1].

SKAT har gennemgået virksomhedens bankkonti og markeret de dage på en kalender, hvor der har været hævet med dankort til kontante udgifter. Herefter kan perioderne for tilstedeværelse i Danmark opgøres til:

2009: 247 dage

2010: 213 dage

2011: 246 dage

2012: 170 dage (for perioden 1. januar 2012 – 31. juli 2012)

Repræsentantens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at skatteansættelserne for 2009, 2010 og 2011 nedsættes til 0 kr. for alle år, da virksomheden ikke har fast driftssted i Danmark.

Til støtte herfor har repræsentanten bl.a. gjort gældende, at den centrale bestemmelse findes i artikel 5, nr. 3, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, men denne bestemmelse forholder SKAT sig ikke til.

Praksis er således, at man bedømmer det enkelte byggearbejde isoleret, medmindre der kan konstateres en sammenhæng, f.eks. 6 rækkehuse for en hvervgiver vil blive bedømt som et byggeri. I nærværende tilfælde er arbejdernes omfang så begrænsede, at intet arbejde strækker sig over 12 måneder.

Det forhold, at virksomheden har lejet et hus til beboelse, når der er håndværkere på arbejde i Danmark, kan ikke statuere fast driftssted, da det er virksomheden, der skal udøves fra det pågældende faste forretningssted.

Selv om der af og til skulle befinde sig enkelte elementer til at samle stilladser med vil det højst kunne opnå status som hjælpefunktion, jf. artikel 5, nr. 3.

Det bemærkes, at der ikke er udført nogen aktivitet på adressen, da alt foregår på de respektive byggepladser.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, at personer, der ikke er omfattet af kildeskattelovens § 1, og som udøver erhverv med fast driftssted her i landet er begrænset skattepligtige til Danmark.

Ved afgrænsningen af begrebet ”fast driftssted” lægges der vægt på formuleringen af OECD Modeloverenskomstens artikel 5 og de hertil knyttede kommentarer, jf. TfS 1996.532 H.

Landsskatteretten bemærker, at virksomheden har været på det danske marked siden 2005, og at virksomheden har sin adresse og kontaktflade på adressen i Danmark, jf. oplysningerne på virksomhedens webadresse. Det fremgår ligeledes af de foreliggende oplysninger, at der har været ansat en person i Danmark til at varetage virksomhedens interesser. Endvidere er det oplyst, at der på forretningsstedet ligger stilladser m.v. til brug for virksomheden på adressen. Det er ud fra oplysninger fra klagerens konto konstateret, at han primært har opholdt sig i Danmark i perioden 2009 – 2012. Udøvelsen af virksomheden på adressen i [by1] ses således ikke at være af hjælpende og forberedende karakter.

På baggrund heraf, er det Landsskatterettens opfattelse, at klagerens virksomhed i Danmark har haft en sådan karakter og volumen, at det har skabt en formodning for, at der har været etableret fast driftssted i Danmark i de påklagede indkomstår. Klageren ses ikke at have afkræftet denne formodning.

Retten kan således tiltræde SKATs afgørelse, hvorefter der er statueret fast driftssted på adressen [adresse1], [by1].

Da der således er statueret fast driftssted på adressen på [adresse1], [by1], ses bestemmelsen i art. 5, stk. 3, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen ikke at være relevant.

Da Danmark har beskatningsretten til virksomhedens indkomst, jf. kildeskattelovens § 2 stk. 1, nr. 4, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, artikel 7, jf. artikel 5, stk. 1 og 2 samt stk. 6, skal virksomhedens overskud medregnes i Danmark.

Overskud af virksomhed er skattepligtigt, jf. statsskattelovens § 4. Beløbet indgår i den skattepligtige personlige indkomst, jf. kildeskattelovens § 3.

For så vidt angår den talmæssige opgørelse anmoder Landsskatteretten SKAT om at foretage en beregning af overskud af virksomhed for de påklagede indkomstår, jf. § 12, stk. 4, i bekendtgørelse om Landsskatterettens Forretningsorden.