Kendelse af 14-12-2015 - indlagt i TaxCons database den 12-02-2016

Sagens emne

Faktiske oplysninger

Klageren blev den 15. november 2007 ansat som landbrugspraktikant hos [person1], [by1]. Hun var ansat til 30. november 2008. Under ansættelsen hos [person1] boede klageren på adressen [adresse1], [by2].

Klageren fik opholdstilladelse i Danmark indtil den 30. november 2008. Opholdstilladelsen blev forlænget til den 19. maj 2009, hvorefter klageren fik afslag på yderligere forlængelse.

Fra den 3. december 2009 var klageren ansat ved [virksomhed1] I/S, [adresse2], [by3]. Det fremgår af ansættelseskontrakten, at ansættelsen løb fra den 8. august 2009, eller fra hun opnåede arbejdstilladelse, til den 31. juli 2010. Ifølge fremlagt opsigelse fortsatte ansættelsen til den 31. januar 2011. Der er ikke fremlagt dokumentation for forlængelse af ansættelsen.

På grundlag af sin ansættelse hos [virksomhed1], fik klageren den 3. december 2009 opholdstilladelse i perioden 3. december 2009 til 3. december 2010.

Klageren flyttede den 3. december 2009 til adressen [adresse3], [by3].

Pr. 1. februar 2011 blev klageren ansat hos gårdejer [person2], [adresse4], [by4], hvor hun på tidspunktet for SKATs afgørelse stadig var ansat.

Klageren blev gift den 14. januar 2011, og den 2. februar 2011 flyttede klageren og ægtefællen til adressen [adresse5], [by4].

Det fremgår af stempler i klagerens pas, at hun har været i Ukraine den 21. oktober 2010 og den 30. oktober 2010 på vej henholdsvis til og fra Rusland. Der er ikke andre stempler i passet fra 2010.

Klageren har siden 21. december 2007 været tilmeldt folkeregisteret i Danmark.

Det er oplyst, at klageren i det pågældende indkomstår havde en lejlighed i Rusland på ca. 32 kvadratmeter, bestående af et værelse, køkken og bad. Der er endvidere fremlagt Certificate on Registration, hvoraf fremgår, at klageren var registreret med bopæl på adressen [adresse6], Apt. 220 fra den 16. marts 1994 til den 24. januar 2012.

I erklæring af november 2012 fra [virksomhed1] er det oplyst, har klageren i forbindelse med sin ansættelse har lejet to værelser på i alt 20 kvadratmeter med fælles køkken og bad.

Ved en anmodning dateret den 8. maj 2012 bad klageren om genoptagelse af sin skatteansættelse for 2010 og 2011. Af anmodningen fremgår, at klageren ønsker genoptagelse vedrørende rejseudgifter for 2010 og 2011 med 50.000 kr. pr. år. Det fremgår ikke af anmodningen til SKAT, at klageren ønsker befordringsfradrag.

Repræsentanten har endvidere fremlagt følgende bilag:

SKATs afgørelse

SKAT har givet afslag på at ændre klagerens skat for 2010 og 2011, da klageren ikke opfylder betingelserne for at få fradrag for rejseudgifter, jf. ligningslovens § 9 A.

Spørgsmålet om fradrag for befordringsudgifter er ikke tidligere forelagt SKAT, hvorfor der ikke er taget stilling til det i afgørelsen.

Klageren har under sine ansættelser haft mulighed for at overnatte på sin faste bopæl i Danmark.

Betingelsen om sædvanlig bopæl er beskrevet i den juridiske vejledning, afsnit C.A.7.1.3.

Den sædvanlige bopæl er det sted, som lønmodtageren har den største tilknytning til, og derfor normalt bebor. Hvor dette er, beror på en konkret, individuel vurdering.

I vurderingen indgår en række kriterier, f.eks. personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregistret m.v.

I praksis lægges der stor vægt på den familiemæssige tilknytning. Det sted, hvor lønmodtagerens eventuelle samlever/ægtefælle og/eller børn bor, er normalt lønmodtagerens sædvanlige bopæl. Forældres og søskendes bopæl indgår også i vurderingen, og får mere vægt, hvis lønmodtageren ikke har en samlever/ægtefælle og/eller børn.

Længden af den periode, lønmodtageren skal arbejde på det midlertidige arbejdssted, indgår også i vurderingen. Hvis der eksempelvis er tale om en kort periode, taler det for, at den sædvanlige bopæl er opretholdt. Hvis der er tale om en række kortere perioder hos samme eller forskellige arbejdsgivere i samme område, indgår det også i vurderingen.

Det har også betydning, hvor lønmodtageren opholder sig, når lønmodtageren ikke arbejder på det midlertidige arbejdssted, f.eks. i forbindelse med ferie og fridage og eventuelle arbejdsløshedsperioder. I vurderingen indgår også en sammenligning af boligforholdene, herunder størrelsen og indretningen af boligerne.

Det kan f.eks. være, om den ene bopæl er en ejerbolig, mens den anden er lejet, om et lejemål er tidsbegrænset eksempelvis i form af en fremlejekontrakt, eller om den ene bopæl er et værelse hos en familie eller på et vandrehjem, mens den anden bopæl er en lejlighed eller et hus.

Det er også væsentligt, hvor lønmodtagerens indbo er, f.eks. om det er opmagasineret eller fortsat er i den ”oprindelige” bolig, eller det er flyttet med, ligesom det har betydning, om et eventuelt lejemål er lejet møbleret.

Det har også betydning, hvor lønmodtageren er tilmeldt folkeregistret.

Opregningen af kriterier er ikke udtømmende. Det er nødvendigt at vurdere alle relevante forhold konkret og individuelt i hvert enkelt tilfælde.

I SKM 2012.129 LSR fandt Landsskatteretten, at klageren, der ejede en ejendom i Ukraine og havde boet i Danmark siden 2005, skulle anses for at have sædvanlig bopæl i Danmark.

Klageren i denne sag havde i 2008 en tidsbegrænset kontrakt. I 2009 havde klageren en ny tidsbegrænset kontrakt. Ophør af ansættelsen, når visa udløber, anses ikke i sig selv som nogen reel tidsbegrænsning, da der opnås ny opholds- og arbejdstilladelse.

Under hensyn til, at klageren havde boet i Danmark siden 2005, at han havde boet med sin ægtefælle i Danmark siden 2007, og at klageren havde været i Ukraine 1 gang årligt, blev klageren ud fra en helhedsvurdering anset for ikke at have bevaret centrum for sine livsinteresser i Ukraine.

I nærværende sag finder SKAT, at klagerens sædvanlige bopæl i 2010 og 2011 må anses for at være hendes folkeregisteradresse i Danmark, idet hun kun har været på kortvarige ferieophold hos sin familie i Rusland. Det kan ikke tillægges betydning, at ansættelsen tidsmæssigt har været begrænset af klagerens opholds- og arbejdstilladelse, da der efter ansøgning kan opnås ny opholds- og arbejdstilladelse.

Da klageren har været ansat som landbrugsmedhjælper i nærheden af sin bopælsadresse, er hun ikke berettiget til fradrag for rejseudgifter.

SKATs udtalelse af 8. februar 2013

Klageren har ikke tidligere anmodet om befordringsfradrag mellem Danmark og Rusland, hvorfor SKAT ikke har taget stilling til dette fradrag. Det oplyses, at klageren ved tilbagerejsen har benyttet fly fra [by5] (Ukraine) til [by7] (Tyskland). Fradraget er beregnet efter km-satsen for transportvejen med bil.

I henhold til § 2 i bekendtgørelse nr. 578 af 23. juni 2009 om visse ligningslovsregler m.v. fremgår, at hvis den skattepligtige på grund af de givne geografiske forhold, tidsforbrug og økonomisk rimelighed må benytte færgetransport, ruteflytransport eller lignende på en del af eller hele strækningen mellem hjem og arbejdsplads, beregnes fradraget for denne strækning, i medfør af § 3 som den faktisk dokumenterede udgift til færgetransport, ruteflytransport eller lignende. I så fald kan der ikke vælges normalfradrag for bilkørsel med kilometersatsen, uanset en del af strækningen eventuelt kunne have været tilbagelagt over land. Befordring til eller fra færgehavnen eller til eller fra lufthavnen fradrages som normalfradrag med kilometersatsen, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 1-3 og bekendtgørelsen § 1.

Det er oplyst, at klageren ejer en lejlighed bestående af et værelse, køkken og bad + gang. I alt er der tale om ca. 32 kvadratmeter. Det findes ikke dokumenteret, at hun har været ejer af en lejlighed, som hævdet af repræsentanten.

Der er i et bilag til klagen fremsendt CERTIFICATE ON REGISTRATION med bopælsoplysninger, hvoraf det fremgår, at klageren i perioden 16. marts 1994 – 24. januar 2012 boede sammen med sin mor på adressen [adresse6], Apt. 220, hvorefter hun flyttede til [adresse7], Apt. 53, [Rusland]. Efterfølgende flyttede hendes mor til denne adresse den 20. marts 2012.

Ifølge folkeregistret er klageren den 2. februar 2011 flyttet sammen med sin ægtefælle på adressen [adresse5], [...], [by4].

De russiske skattemyndigheder har attesteret, at klageren anses for skattepligtig som bosiddende den 26. december 2003. Der foreligger ingen dokumentation for, at hun er fuldt skattepligtig i Rusland i 2010.

Klageren har opholdt sig i Danmark siden 21. december 2007, og har været tilmeldt folkeregistret. Hun er derfor fuldt skattepligtig, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Selv om hun er registreret med bopæl i Rusland, og derfor måske fortsat er fuldt skattepligtig i Rusland, er det SKATs opfattelse, at hun efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4 skal anses for hjemmehørende i Danmark, da hun kun har været på enkelte kortvarige ophold i Rusland siden indrejsen i 2007. Hun har siden indrejsen haft tidsbegrænsede opholds- og arbejdstilladelser. Hun beholdt i øvrigt sin danske bopæl efter at have fået afslag på yderligere opholdstilladelse i 2009.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for selvangivne rejseudgifter på 50.000 kr. for indkomståret 2010, jf. ligningslovens § 9 A.

Repræsentanten anmoder endvidere om, at klageren får fradrag for befordring mellem hendes sædvanlige bopæl i Rusland og hendes midlertidige arbejdssted i Danmark i indkomståret 2010, jf. ligningslovens § 9 C. Fradraget er af repræsentanten opgjort til 17.006 kr.

Repræsentanten har i klagen anført følgende:

”Begrundelse for klagen

Efter vores vurdering er [person3] berettiget til fradrag for de selvangivne rejseudgifter på 50.000 kr., jf. ligningslovens § 9A. Der anmodes derfor om, at SKAT’s afgørelse heraf omgøres.

Der anmodes endvidere om, at [person3] får fradrag for befordring mellem hendes sædvanlige bopæl i Rusland og hendes midlertidige arbejdssted i Danmark, jf. ligningslovens § 9 C. Fradraget kan opgøres til 17.006 kr., jf. nedenfor.

Fradrag for rejseudgifter

Det fremgår af ligningslovens § 9 A, stk. 1 og stk. 7, at en lønmodtager der på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted, ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, har mulighed for at fradrage sine rejseudgifter. Rejsen skal være på minimum 24 timer.

Efter vores vurdering har [person3] været på rejse og haft et midlertidigt opholds- og arbejdssted i Danmark.

[person3] arbejdede ifølge SKAT’s lønoplysninger fra 3. december 2009 og til udgangen af juli måned 2010. Der er således tale om et midlertidigt arbejde på 8 måneder.

[person3] opfylder endvidere kravet om at have rådighed over en sædvanlig bopæl, jf. SKM2004.362.TSS, da hun har en lejlighed i Rusland.

Afstandsbetingelsen opfylder [person3] også, da hun har ca. 4.000 km til hendes hjemby, [by8] i Rusland. Afstanden og rejsetiden kan være kortere hvis man flyver fra f.eks. [by7]. Under alle omstændigheder tager det forholdsvis lang tid at rejse til [Rusland] og det er forholdsvis kostbart at rejse dertil. [person3]’s økonomi som studerende og med et midlertidigt arbejde har ikke tilladt hende at rejse hjem særligt ofte.

Fradrag for rejseudgifter kan opgøres til 650 kr. pr. døgn – svarende til 136.500 kr. for de første 7 måneder i 2010, dog maksimeret til 50.000 kr.

Fradrag for udgifter til befordring

[person3] har oplyst, at hun kørte med bil- Fra [by9]- [by10] (Tyskland) - [by11](Polen)- [by5](Ukraine) og fløj fra [by5](Ukraine) til [by7]([by6]), og hun blev hentet med bil fra [by7] til [by9]. Turen ud og tilbage til Danmark kan ifølge maps.google opgøres til 8.145 km.

[person3] har et stempel i sit pas fra [by11](Polen), og et stempel fra [by12](Ukraine), da hun kørte til Rusland. Hun har også et stempel fra [lufthavn] (Ukraine), da hun kørte tilbage til Danmark.

Fradrag for befordring efter ligningslovens § 9 C forudsætter blot, at man faktisk har befordret sig mellem et indtægtsgivende arbejdssted og ens faste bopæl. [person3] var kun hjemme på sin faste bopæl i Rusland en enkelt gang i det pågældende indkomstår.

[person3] har sin største personlige, familiemæssige tilknytning til [Rusland]. [person3] har som nævnt sin mor i [Rusland], hun har lejlighed her og er tilknyttet universitetet som studerende. [Rusland] er derfor centrum for hendes livsinteresser. Efter vores opfattelse er [person3] berettiget til befordringsfradrag mellem sin sædvanlige bopæl i [Rusland] og hendes midlertidige, indtægtsgivende arbejdsplads i Danmark, jf. ligningslovens § 9 C.

Ifølge ligningslovens § C, stk. 1, beregnes befordringsfradraget med udgangspunkt i transportvejen med bil.

Baggrundsoplysninger

[person3] ejer en lejlighed i Rusland bestående af et værelse, køkken og bad+ gang. I alt er der tale om ca. 32 kvadratmeter.

[person3] havde et midlertidigt ansættelsesforhold på 12 måneder fra den 1.8.2009 – 31.7.2010, jf. den vedhæftede ansættelseskontrakt ved [virksomhed1] I/S.

Der henvises til SKM2008.853.SKAT s. 2 om hvornår SKAT finder, at der er tale om et midlertidigt arbejdssted.

Den 25. juli 2009 indgik [person3] en ansættelsesaftale med [virksomhed1] I/S, [adresse2], [by3]. Ansættelsesaftalen udløb den 31. juli 2010. Som led i ansættelsesaftalen lejede hun et værelse på 20 m2 med fælles køkken og bad. [person3] boede på værelset indtil den 30.12.2010, jf. vedhæftede erklæring fra [virksomhed1] I/S.

De russiske skattemyndigheder har erklæret, at [person3] er skattepligtig til Rusland. Erklæringen er udsted den 26. december 2003. Det fremgår af denne, at [person3] er født i [Rusland]. Erklæringen er dokumentation for bopæl i Rusland.

De russiske myndigheder i [person3]s hjemby [Rusland] har erklæret, at [person3] har haft bopæl i [Rusland] på adressen [adresse6], apt. 220 indtil 24. januar 2012.

[person3] har den største tilknytning til Rusland, da hendes mor er bosiddende i Rusland og hendes sædvanlige bolig er der. Moderen er [person3]s eneste familie. Hendes midlertidige bolig i Danmark under ansættelsesforholdet i 2010 var et værelse med fælles køkken og bad på den landbrugsejendom, hvor hun var ansat, jf. vedlagte erklæring fra hendes daværende arbejdsgiver, [virksomhed1] I/S.

Under sit midlertidige ophold i Danmark har [person3] været tilknyttet et russisk universitet. Hun har opholdt sig i Danmark som led i hendes landbrugsmæssige uddannelse og været i praktik i Danmark. Der henvises til vedlagt kopi af [person3]’s diplom fra [...] som livestock engineer. Dertil kommer, at der i Danmark var tale om en praktikansættelse som led i [person3]’s landbrugsmæssige studier.

[person3] var derfor kun hjemme i Rusland i 10 dage i 2010 i perioden fra den 20.10.2010 – 30.10.2010. Der vedlægges kopi af [person3]s pas, som dokumentation for rejseperioden.

Efter vores vurdering er [person3]’s faste bopæl i Rusland, hvor hun ejer en bolig, har sin eneste familie og dermed største personlige tilknytning. Hun er også indskrevet som studerende ved universitetet i hendes hjemby [by8] i Rusland. Hendes job i Danmark er blot en midlertidig praktikansættelse som led i hendes studier og hun har blot en midlertidig bolig i Danmark. Hvis [person3] havde ønsket at blive varigt i Danmark, ville hun have solgt lejligheden i 2010 og ikke i 2012.”

Repræsentanten har fremført følgende bemærkninger til SKATs udtalelse:

”Dokumentation for lejlighed

Der er fremsendt dokumentation for, at [person3] ejer en lejlighed i Rusland. Erklæringen er fra [...] of the city of [Rusland]. Der er tale om et certificate on registration.

Erklæringen er udarbejdet af Directorate of the Federal Registration Service for Bashkortostan Republic og underskrevet af Notar [virksomhed3], the Republic of Bashkortostan.

Det fremgår af erklæringen s. 2, at:

Owner: [person3].

Efter vores vurdering dokumenterer erklæringen, at [person3] ejede en lejlighed i [Rusland]. Erklæringen vedlægges med gul + rød markering af det relevante.

Ad befordring

[person3] er ikke længere i besiddelse af flybilletterne for 2010, da lønmodtagere på grund af den afkortede ligningsfrist normalt ikke skal gemme bilag der dokumenterer deres udgifter til bl.a. befordring.

Hun har dog udskrevet et kontoudtog, der viser, at hun købte flybilletten ved [virksomhed2]. [person3] fløj fra [by5] til [by6] ([by7]). Der vedlægges kopi af det udskrevne kontoudtog. På baggrund af dette skal [person3] ikke have befordringsfradrag for de ca. 1.612 km fra [by5] til [by7], men fradrag for prisen på flybilletten på 973 kr. Resten af transporten blev foretaget i bil, da det var det billigste.

Der er stempler i hendes pas, der kan godtgøre, at hun var hjemme i Rusland fra den 24. oktober 2010 – 21. november 2010. [person3] var ikke opmærksom på muligheden for befordringsfradrag og har formentlig også opgivet at få dette, da SKAT nægtede at give hende fradrag for rejseudgifter. Det giver ikke mening at anmode om fradrag for befordring, når man nægtes fradrag for rejseudgifter. Dertil kommer de sproglige udfordringer for en russisk pige at skulle forstå det danske skattesystem. SKAT kunne have vejledt [person3] om muligheden, hvis man menter det var relevant, jf. forvaltningslovens § 7.

Ad skattepligt

Efter vores vurdering har [person3] den største tilknytning til Rusland, da hun har bolig til rådighed her, er tilknyttet universitetet der som studerende og hendes eneste familie, moderen, bor her. Vi anser derfor Rusland som centrum for hendes livsinteresser.

Dertil kommer, at [person3] kun har haft tidsbegrænsede ansættelsesforhold i Danmark samt tidsbegrænsede opholdstilladelser. [person3] er statsborger i Rusland, du hun har et russisk pas.

Det er tilsyneladende et krav for at få opholds- og arbejdstilladelse i Danmark for en periode på mindst 6 måneder, at man tilmelder sig Folkeregistret, da man ellers ikke kan få en adresse i Danmark. Vi mener derfor ikke, at dette kan tages til indtægt for en skattemæssig tilknytning til Danmark, som fuldt skattepligtig. Alle der opholder sig midlertidigt i Danmark i et år som f.eks. [person3], skal derfor tilmelde sig Folkeregistret. Der vedlægges kopi af udskrift fra Borger.dk, hvoraf dette fremgår.

Efter vores vurdering fører ovennævnte argumentation til, at [person3] har den største tilknytning til Rusland efter artikel 4 i overenskomsten mellem Danmark og Rusland.”

Repræsentanten er endvidere kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”

Vi fastholder, at [person3] opholdte sig midlertidigt i Danmark i 2010 og er berettiget til fradrag for rejseudgifter. Som minimum de første 7 måneder af 2010, hvis Landsskatteretten mener, at hun er overgået til en fast ansættelse fra 1. august 2010.”

Landsskatterettens afgørelse

Fradrag for rejseudgifter

Godtgørelse for rejseudgifter, der påføres en lønmodtager som følge af, at vedkommende ikke kan overnatte på sin sædvanlige bopæl på grund af afstanden mellem bopælen og et midlertidigt arbejdssted, kan modtages skattefrit, forudsat godtgørelsen holder sig inden for visse satser. Det fremgår af ligningslovens § 9 A, stk. 1.

Det skattemæssige rejsebegreb forudsætter således for det første, at den pågældende lønmodtager, der er fuldt eller begrænset skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens bestemmelser, har en sædvanlig bopæl i hjemlandet, og er så langt hjemmefra, at det er nødvendigt at sove i nærheden af arbejdsstedet i stedet for i eget hjem.

Rejsebegrebet forudsætter for det andet, at der arbejdes på et midlertidigt arbejdssted.

Ud over at der skal være tale om et midlertidigt arbejdssted, er det en betingelse, at rejsen varer mindst 24 timer. I forhold til kost og småfornødenheder kan et arbejdssted som udgangspunkt højst anses for midlertidigt i de første 12 måneder. Det fremgår af ligningslovens § 9 A, stk. 1. Dog påbegyndes en ny 12-måneders periode ved arbejdsstedsskifte.

Et arbejdsstedsskifte forudsætter ifølge bestemmelsen, at der skiftes til en ny arbejdsplads mindst 8 km ad normal transportvej fra den tidligere arbejdsplads, at der skiftes til et andet arbejdsprojekt, eller at der skiftes arbejdsgiver.

Er der ikke udbetalt godtgørelse for rejseudgifter, har lønmodtageren mulighed for at foretage fradrag for rejseudgifter efter standardsatserne i ligningslovens § 9 A, stk. 2, eller med de faktiske udgifter. Det følger af ligningslovens § 9 A, stk. 7.

Spørgsmålet er således, om der er tale om et midlertidigt arbejdssted, samt om klageren har bevaret sin sædvanlige bopæl i Rusland.

Hvis arbejdsstedet ikke i sig selv er af midlertidig karakter, som f.eks. bygge- og anlægsarbejder, der flytter sig efter arbejdets fremskridt, kan det udledes af forarbejder til ligningslovens § 9 A og praksis, at et ”midlertidigt arbejdssted” her forudsætter en tidsbegrænsning. Tidsbegrænsning er ikke objektivt defineret i loven eller forarbejderne, hvorfor dette må afgøres ud fra en konkret, individuel vurdering af den enkelte lønmodtagers ansættelses- og arbejdsforhold.

Klagerens ansættelse hos [virksomhed1] var begrænset til perioden fra 8. august 2009 eller fra hun opnåede arbejdstilladelse og til den 31. juli 2010. Da klageren først opnåede arbejdstilladelse den 3. december 2009, var ansættelsen reelt begrænset til perioden 3. december 2009 til 31. juli 2010. Det fremgår ikke af klagerens ansættelseskontrakt, at den kunne forlænges.

Det lægges herefter til grund, at der i perioden 3. december 2009 til 31. juli 2010 var tale om et midlertidigt arbejdssted i henhold til ligningslovens § 9 A.

Da klageren ifølge fremlagt opsigelse først blev opsagt pr. 31. januar 2011, lægges det til grund, at ansættelsen er blevet forlænget ud over den oprindelige kontrakt.

Når et arbejde ikke i sig selv er af midlertidig karakter, er det en forudsætning for fortsat at anse arbejdsstedet som midlertidigt ved en forlængelse af arbejdsforholdet, at det dokumenteres, at der er en arbejdsmæssig begrundelse for forlængelsen. Dette gælder også, hvor den oprindelige midlertidige ansættelse er kortere end 12 måneder.

Da der ikke er fremlagt dokumentation for forlængelsen af klagerens ansættelse eller begrundelsen for denne, anses det ikke dokumenteret, at der var en arbejdsmæssig begrundelse for forlængelsen.

I perioden 1. august 2010 til 31. januar 2011 anses arbejdsstedet herefter ikke for midlertidigt.

Det skal herefter vurderes, om klageren har bevaret sin sædvanlige bopæl i Rusland.

En skatteyder anses at have sædvanlig bopæl på det sted, der er centrum for vedkommendes livsinteresser. Hvor dette er, beror på en konkret, individuel vurdering.

Klageren har boet i Danmark og været tilmeldt folkeregistret her siden 2007. Hun har endvidere haft flere ansættelser i Danmark. Henset hertil samt til, at klageren i 2010 kun var i Rusland én gang, anses klageren ikke at have bevaret sin sædvanlige bopæl i Rusland.

SKATs afgørelse stadfæstes.

Befordringsfradrag

Da SKAT ikke har truffet afgørelse vedrørende spørgsmålet om befordringsfradrag, har Landsskatteretten ikke kompetence til at behandle dette punkt, jf. skatteforvaltningslovens § 11.