Kendelse af 04-09-2014 - indlagt i TaxCons database den 27-09-2014

2010

Skatteankenævnet har nægtet klageren lempelse i vederlag for arbejde udført for [virksomhed1].

Landsskatteretten fastslår, at klageren er berettiget til lempelse, jf. art. 23, stk. 1, litra c, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Portugal.

Faktiske oplysninger

Klageren, der er brasiliansk statsborger, blev den 22. september 2001 gift med en dansk statsborger. Ifølge CPR-registret han har haft bopæl i Danmark fra den 20. december 2001.

Fra den 1. juni 2010 til den 31. december 2010 har klageren modtaget lønindkomst for arbejde udført for [virksomhed1] i Danmark, i alt 189.587 kr.

Klageren har tidligere arbejdet for Ugandas Ambassade i Danmark.

Klageren er ikke konsulær repræsentant.

SKAT har anset lønnen for skattepligtig personlig indkomst, hvorfor der er opkrævet skat og arbejdsmarkedsbidrag af beløbet.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har anset klagerens vederlag for arbejde udført for [virksomhed1] i Danmark for skattepligtigt og nægtet ham lempelse ved skatteberegningen.

Klageren blev registreret i CPR-registret den 20. december 2001, og den 22. september 2001 blev han blevet gift med en dansk statsborger.

Klageren har fra den 20. december 2001 haft bopæl i henholdsvis [by1], [by2], [by3] og fra den 13. oktober 2008 i [by4]. Klageren er derfor fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskatteloven § 1.

Klageren har bl.a. arbejdet for [virksomhed1] i Danmark.

Ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Portugal har Danmark beskatningsretten til løn, vederlag og pension m.v., idet beskatningsretten er tillagt Danmark som kildeland, når skatteyderen – som i klagerens tilfælde – ikke er blevet hjemmehørende i Danmark alene med det formål at udføre hverv på ambassaden. Klageren er derfor ikke omfattet af kildeskattelovens § 3, stk. 3, og Danmark kan beskatte klagerens lønudbetalinger fra [virksomhed1]. Endvidere henvises til overenskomstens art. 19 om offentligt hverv.

Det udbetalte beløb kan på den baggrund beskattes i Danmark som personlig indkomst med pligt til at betale arbejdsmarkedsbidrag. Der henvises til statsskatteloven § 4 c og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, stk. 1.

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at han er berettiget til lempelse efter art. 23, stk. 1, litra c, i indkomst optjent for arbejde på [virksomhed1] i perioden fra den 1. juni til den 31. december 2010.

Efter artikel 19 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Portugal har kildelandet (Portugal) beskatningsretten til gage, løn og andre lignende vederlag, der udbetales af en kontraherende stat til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat.

Modsat OECD’s Modeloverenskomst indeholder den dansk-portugisiske overenskomst ikke en beskatningsret for bopælsstaten, såfremt den fysiske person enten er a) statsborger i bopælsstaten, eller b) ikke blev hjemmehørende i bopælsstaten alene med det formål at udføre hvervet. Skatteankenævnet har derfor i afgørelsen fejlagtigt lagt vægt på, at klageren ikke blev hjemmehørende i Danmark med det formål at udføre hvervet på den portugisiske ambassade.

Skatteankenævnet henviser i afgørelsen til noter af december 2009 vedrørende artikel 19. Disse noter angiver fejlagtigt, at løn ”kun beskattes i udbetalerstaten, medmindre modtageren både er hjemmehørende og statsborger i bopælsstaten eller ikke er blevet hjemmehørende dér alene med det formål at udføre hvervet”. Fejlen består formentlig i, at det første ”standardafsnit” vedrørende modeloverenskomstens bestemmelse om offentligt hverv ikke er blevet redigeret ud i gennemgangen af den dansk-portugisiske overenskomst.

Konklusionen er herefter, at artikel 19 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Portugal ikke indeholder hjemmel til beskatning i bopælslandet (Danmark). Lønnen udbetalt af den portugisiske stat kan derfor kun beskattes i Portugal.

Når indkomsten kun kan beskattes i Portugal skal Danmark efter overenskomstens artikel 23, stk. 1, litra c, herefter medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal i indkomsten tillade fradraget den del af indkomstskatten, som kan henføres til den portugisiske indkomst.

Landsskatterettens afgørelse

Klageren er skattepligtig til Danmark i medfør af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, da han har bopæl her i landet. Klageren omfattes ikke af kildeskattelovens § 3, stk. 3, om konsulære repræsentanter.

Skattepligten medfører, at klagerens lønindkomst fra [virksomhed1] skal selvangives i Danmark, jf. statsskattelovens § 4.

Danmarks ret til at beskatte efter national ret skal dog vige, for så vidt dette følger af internationale aftaler, f.eks. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Portugal.

Da klageren efter det oplyste alene har bopæl i Danmark, er han hjemmehørende her, jf. art. 4, stk. 1, i overenskomsten.

Klagerens vederlag for arbejde udført for [virksomhed1] i Danmark omfattes af art. 19, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Portugal, hvoraf fremgår:

”Løn, gage og andre lignende vederlag, der udbetales af en kontraherende stat, eller en dertil hørende politisk eller administrativ underafdeling eller lokal myndighed til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat, eller underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i denne stat.”

Portugal har således beskatningsret til klagerens vederlag for arbejdet på ambassaden.

Danmark skal give lempelse ved skatteberegningen efter art. 23, stk. 1, litra c, i overenskomsten. Af denne bestemmelse fremgår:

”I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i Portugal, kan Danmark medregne denne indkomst i beskatningsgrundlaget, men skal i indkomstskatten tillade fradraget den del af indkomstskatten, som kan henføres til den indkomst, der hidrører fra Portugal.”

Landsskatteretten giver herefter medhold i, at klageren er berettiget til lempelse i den løn, han har modtaget for sit arbejde for [virksomhed1] i Danmark.