Kendelse af 18-12-2015 - indlagt i TaxCons database den 12-02-2016

Formalitet

Faktiske oplysninger

Klageren har tidligere været registreret med personlig virksomhed [virksomhed1] v/ [person1]. Virksomheden er oplyst ophørt pr. 31. december 2006.

Klageren har ikke været registreret med lønindkomst eller anden indkomst i indkomstårene 2007-2009.

I henhold til klagerens årsopgørelser er den skattepligtige indkomst for 2008 selvangivet til -36.924 kr. og for 2009 selvangivet til -24.972 kr. Dette skyldes renteudgifter og betalt underholdsbidrag.

Klageren er registeret som ejer af en Audi A4 og en Harley Davidson.

Den 11. november 2010 anmodede SKAT klageren om bemærkninger til det beregnede privatforbrug for 2009. Samtidig blev klageren anmodet om oplysninger om faktiske udgifter til husleje, drift af bil og motorcykel, eventuelle ferierejser m.v. Derudover blev der anmodet om kontoudtog for klagerens bankkonti.

Den 13. december 2010 modtog SKAT klagerens bankkontoudtog.

Den 3. januar 2011 anmodede SKAT om dokumentation for salg af bil. Derudover blev der anmodet om bankkontoudskrifter for 2008.

Den 14. januar 2011 modtog SKAT specifikation over private udgifter og oplysninger om salget af bilen. SKAT blev samtidig anmodet om selv at rekvirere de ønskede bankkontoudskrifter for 2008.

Den 21. januar 2011 modtog SKAT bankkontoudskrifterne. for 2008, og den 22. februar 2011 anmodede SKAT klageren om en redegørelse for følgende indbetalinger:

19.02.2008[adresse1] 14.400 kr.

27.03.2008Kundekort 80.000 kr.

03.04.2008Valutahandel 19.131 kr.

26.05.2008Fra Fabriksområdet200.000 kr.

28.05.2008Kundekort 30.000 kr.

28.10.2008Indbetalt ved check 12.786 kr.

14.11.2008Indbetalt ved check 40.000 kr.

14.08.2009Valutahandel 17.625 kr.

Den 13. april 2011 oplyste klagerens repræsentant, at klageren havde vanskeligt ved at erindre indbetalingerne. Vedrørende indbetalingen på 200.000 kr. blev det oplyst, at der var tale om tilbagebetaling af en købesum, som klageren havde erlagt sammen med 2 andre. Det blev endvidere oplyst, at handlen ikke blev ikke gennemført, samt at købesummen blev tilbagebetalt. For så vidt angik de øvrige indbetalinger, blev det oplyst, at klageren for en bygherre havde lagt penge ud til indkøb af byggematerialer og efterfølgende fået dem refunderet. Klageren havde ingen erindring om valutahandlen, hvorfor klageren anmodede SKAT om selv at rekvirere de underliggende bilag fra banken.

Den 6. maj 2011 udsendte SKAT et forslag om ændring af skatteansættelsen for 2008 og 2009.

Den 12. maj 2011 gjorde klagerens repræsentant indsigelse mod forslaget, og den 23. juni 2011 fremkom klagerens repræsentant med yderligere oplysninger om indbetalingerne.

Den 1. juli 2011 blev SKATs afgørelse udsendt.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 kan SKAT sende varsel om ændring af en skatteansættelse senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

For så vidt angår personer med enkle økonomiske forhold, i henhold til bekendtgørelse 1095 af 15. november 2005 § 1, skal SKAT sende varsel om ændring af en skatteansættelse inden 1. juli i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Imidlertid fremgår det af § 3, i samme bekendtgørelse, at fristerne i § 1, ikke gælder, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, er opfyldt.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår det, at uanset fristerne i § 26 kan SKAT foretage eller ændre en ansættelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Klagerens repræsentant gør gældende, at der ikke er tale om ekstraordinær genoptagelse, idet alle indbetalinger i 2008 har været SKAT bekendt, da de er i bankudskrifter, som SKAT har fri adgang til.

Hertil skal skatteankenævnet oplyse, at bankudskrifter ikke er frit tilgængelig for SKAT, hvilket klageren må være vidende om, idet SKAT i flere omgange har anmodet klageren om netop kontoudskrifter på diverse bankkonti, først for indkomståret 2009 og siden for 2008.

Kontoudskifterne for 2009 har klageren selv fremsendt, medens klageren anmodede SKAT om selv at rekvirere kontoudtogene for 2008 i [finans1].

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skal SKAT varsle en ændring af ansættelsen senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Oplysningerne vedrørende indkomståret 2008 har først været SKAT bekendt i forbindelse med, at SKAT modtog kopi af kontoudtogene fra banken den 21. januar 2011.

SKATs forslag af 6. maj 2011 vedrørende indkomståret 2008 ligger derfor inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

SKATs forslag af 6. maj 2011 vedrørende indkomståret 2009 ligger ligeledes indenfor fristen i henhold til bekendtgørelse 1095 af 15. november 2005 § 1. Heraf fremgår det, at SKAT skal sende varsel om ændring af en skatteansættelse inden 1. juli i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Fristerne for ændring af skatteansættelserne for indkomstårene 2008 og 2009 er således opfyldt.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at afgørelsen er ugyldig.

Alle indbetalinger er indgået på klagerens konto, hvorfor SKAT de facto er orienteret. SKAT har fri adgang til klagerens bankkonto, hvilket fremgår af sagen. Klageren har hverken haft vilje eller mulighed for at unddrage indbetalingerne for SKATs kundskab.

Der er hverken handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Der har ikke været grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen.

I forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen har klagerens repræsentant fremført, at:

”Idet jeg henholder mig til mit klagebrev til Landsskatteretten af 1. februar 2013 samt alle i denne og 2010sagen fremlagte bilag og alle øvrige oplysninger giver Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 17. august 2015 mig anledning til følgende:

Ad formaliteten: Det fastholdes, at klagers økonomiske forhold var enkle. Alle klagers økonomiske oplysninger har været Skat bekendt. Skat skaffede udenom klager alle dennes bankudskrifter. Til yderligere belysning af sagsforløbet fremlægges i denne sag følgende bilag:

Bilag 1 Min mail til Skat af 13. april 2011

Bilag 2 Mit brev til Skat af 10. maj 2011

Bilag 3 Mit brev til [finans1], [...] afdeling af 11. maj 2011

Bilag 4 Min mail til Skatteankenævnet af 22. oktober 2012.

Disse bilag fremsendes pr. brev.”

Landsskatterettens afgørelse

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, fremgår, at SKAT ikke kan afsende varsel om ændring af en skatteyders skatteansættelse senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb.

I skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, sidste punktum, er der tillagt skatteministeren en bemyndigelse til for grupper af skattepligtige at fastsætte en kortere frist for ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, end de frister, der gælder efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1.- 4. punktum. Denne bemyndigelse er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 (ændret ved bek. nr. 1243 af 23. oktober 2007), der fastsætter en kortere ligningsfrist for fysiske personer med enkle økonomiske forhold.

Af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, fremgår, at varsel om ændring af en ansættelse af indkomst- og ejendomsværdiskat vedrørende en fysisk person med enkle økonomiske forhold skal være afsendt den 1. juli i det andet kalenderår efter udløbet af det pågældende indkomstår. Gennemførelse af ansættelsesændringen skal ske senest den 1. oktober i det andet kalenderår efter udløbet af indkomståret, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2.

Den korte ligningsfrist finder dog ikke anvendelse, når den skattepligtige ikke anses for at have enkle økonomiske forhold, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 2. I sådanne tilfælde vil alle forhold i den pågældende skatteansættelse kunne ændres inden for de almindelige frister i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27.

En skattepligtig kan bl.a. ikke anses for at have enkle økonomiske forhold, hvis den pågældende har indkomst eller fradrag af en sådan art, at den/det ikke er dækket af tallene på årsopgørelsen eller rubrikkerne på oplysningskortet for det pågældende indkomstår, jf. bekendtgørelsens § 2, stk.1, nr. 1.

Det forhold, at klageren har haft indtægter fra en eller flere ukendte kilder medfører, at han ikke kan anses for at have haft enkle økonomiske forhold. Den almindelige ligningsfrist anses derfor at være gældende.

Ligningsfristen for indkomståret 2008 udløb derfor den 1. maj 2012, mens ligningsfristen for indkomståret 2009 udløb den 1. maj 2013.

Ændringerne for begge indkomstår er derfor foretaget indenfor den ordinære ligningsfrist og er derfor ikke ugyldige.

Realitet

Faktiske oplysninger

SKAT har opgjort klagerens privatforbrug for 2008 og 2009 til henholdsvis 527.931 kr. og -59.179 kr.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren på grund af en badeudspringsulykke i 2005 ikke været i stand til at udføre fysisk arbejde. Klageren fik tilkendt førtidspension i 2011.

Der fremgår af speciallægeerklæring af 21. juni 2010, at klageren lider af smerter i begge knæ på grund af en motorcykelulykke. Tidligere har han haft lårbensbrud i venstre side i forbindelse med en skiulykke i 1996, fraktur i nakken i forbindelse med badeudspringsulykke i 2005, ledbåndsulykke i højre håndled i 2006 samt i 2008 lårbensbrud og åbent underbensbrud i venstre side.

SKAT har anset følgende indsætninger for skattepligtig indkomst:

Vedr. indbetalt 200.000 kr.

Klagerens repræsentant har oplyst, at indsætningen på 200.000 kr. vedrører tilbagebetaling af anpartskapitalen på 200.000 kr., som klageren og 2 andre havde indskudt i et ApS, der var købt hos [virksomhed3].

Repræsentanten har tidligere oplyst til SKAT, at klageren og 2 andre investorer, hvoraf den ene er et anpartsselskab ved navn ”[virksomhed4] ApS”, i fællesskab udbetalte 200.000 kr. med henblik på etablering af en restaurant på [adresse2]. Beløbet blev tilbagebetalt til klageren og krediteret hans konto, da handlen ikke blev til noget. 2/3 af beløbet, svarende til 132.000 kr., blev udbetalt til de 2 andre den 29. maj 2008.

Det fremgår af det fremlagte bankkontoudtog, at der den 29. maj 2008 er hævet 132.000 kr. kontant.

Vedrørende øvrige indsætninger

Det er endvidere oplyst, at klageren har haft udestående fordringer, som er tilbagebetalt, salg af ure og, i et vist omfang salg af værktøj, der ikke kunne bruges efter virksomhedens ophør. Endelig har der været indtægt ved salg af motorcykelfælge.

Vedrørende valutahandel

Repræsentanten har oplyst, at klageren ingen erindring har om, hvad salg af fremmed valuta skulle vedrøre.

Vedrørende privatforbrug

SKAT har beregnet klagerens privatforbrug for 2008 og 2009 til henholdsvis 527.921 kr. og -59.179 kr. For indkomståret 2007 udgjorde privatforbruget 312.682 kr.

Klageren hævede den 3. marts 2008 300.000 kr. kontant. Den 10. september 2008 hævede klageren 330.000 kr. kontant. Klagerens repræsentant har oplyst, at de hævede beløb er anvendt til forbrug i efterfølgende år.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren solgte sin Audi 4 i 2008. Der er ikke udfærdiget salgsdokumenter, men det blev aftalt indbyrdes, at køberen overtog restgælden på 362.000 kr. Det er endvidere oplyst, at [finans5] ikke kunne godkende køberen, hvorfor der ikke skete debitorskifte og heller ikke ejerskifte i motorregistret. Køberen overtog betalingen af afdrag og øvrige driftsomkostninger på bilen. Der er fremlagt en posteringsoversigt fra [finans6] vedrørende køberen, hvoraf det fremgår, at han har betalt 8.369,03 kr. henholdsvis den 16. september 2010, den 4. november 2010 og den 3. marts 2011. Det fremgår ikke af posteringsoversigten, hvem der er modtager af beløbene. Det er oplyst, at disse beløb er afbetaling på bilgælden.

Klagerens repræsentant har den 3. oktober 2014 fremlagt en kuvert med diverse papirer. Der er tale om:

”beløbene vedrørte billånet og jeg overtog Maj måned 2010”

Det fremgår af R75, at klageren den 27. april 2006 købte en Harley Davidson FXD motorcykel (1. gang indregistreret den 7. juli 2000). Den 11. september 2006 købte klageren en Mercedes Benz 123 T (1. gang indregistreret den 18. marts 1982). Bilen blev afregistreret den 20. november 2008 og indregistreret igen den 28. maj 2010.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse.

SKAT har igennem sagsbehandlingsforløbet bedt klageren om at indsende diverse materialer, der kunne dokumentere, hvem der har indsat beløbene på bankkontoen og i hvilken anledning.

Klagerens repræsentant har i mail af 23. juni 2011 forklaret om indbetalingerne, samt fremlagt brev af 17. maj 2011 fra [finans1], der i et vist mindre omfang belyser posterne.

Der er ikke fremsendt nogen form for dokumentation – f.eks. i form af diverse dokumenter/aftaler i forbindelse med evt. etablering af restaurant på [adresse2] samt dokumentation for oprindelig betaling af købesummen samt ophævelse af handlen. Kopi af diverse lånedokumenter i forbindelse med tilbagebetaling af udestående fordringer, kopi af diverse købs- og salgsbilag ved køb og salg af ure, motorcykelfælge, værktøj m.v. er heller ikke fremlagt.

Vedrørende valutahandlerne er det oplyst, at klageren ikke ved, hvor de hidrører fra.

Den fremsendte speciallægeerklæring af 21. juni 2010 kan ikke anses som dokumentation for, at de indsatte beløb udgør beskattede midler.

I den foreliggende situation, hvor der er indsat beløb i den omhandlede størrelsesorden på klagerens konto, sammenholdt med de foreliggende oplysninger om klagerens indtægtsforhold i de pågældende år, har det påhvilet klageren at godtgøre, at de indsatte beløb stammer fra beskattede midler. Denne bevisbyrde har klageren ikke løftet.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at SKATs forhøjelser nedsættes til 0 kr.

De hævede beløb på henholdsvis 300.000 kr. og 330.000 kr. er anvendt til at leve for i de efterfølgende år

Som det fremgår af lægeerklæringen har klageren været ude af stand til at udføre et erhvervsmæssigt arbejde. Det kan derfor lægges til grund, at ingen af indbetalingerne vedrører skattepligtig indkomst. Der er tale om formuedispositioner.

Vedrørende salg af Audi 4

Som tidligere oplyst blev bilen solgt, og køberen skulle overtage samtlige forpligtelser vedrørende bilen, herunder restgælden på 362.000 kr. til [finans5]. Det fremgår af klagerens bankudskrifter, at han ikke er debiteret noget beløb vedrørende bilen, herunder vægtafgift eller forsikringer. Dette har SKAT kunnet konstatere ved gennemgang af kontoudtogene, som SKAT har været i besiddelse af. Til gengæld fremgår det af det fremlagte posteringsbilag for køberen, at der er betalt beløb a 8.369,03 kr. vedrørende bilgælden. Yderligere dokumentation herunder vidneførelse forbeholdes.

Der henvises til efterfølgende fremlagte bilag 2, 3 og 4, der vedrører en mailkorrespondance mellem køberen og [virksomhed5] ApS vedrørende afregning af Audien samt en mailkorrespondance mellem køberen og klagerens far.

Det kan derfor konkluderes, at bildrift ikke skal belaste privatforbruget.

På grund af meget dårligt helbred har klageren haft meget begrænsede udgifter til privat forbrug. Særligt skal det bemærkes, at der den 10. september 2008 blev hævet 330.000 kr. Derudover har der været en hævning på 300.000 kr. den 3. marts 2008. Der har derfor været rigelige midler til det begrænsede privatforbrug.

I forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen har klagerens repræsentant fremført, at:

”Særligt vedrørende posten på 200.000,00 fastholdes hvad jeg tidligere har fremført. Det har på grund af sagens alder ikke været muligt at fremskaffe bilag vedrørende købet af anpartsselskabet. Posteringerne i klagers bankkontoudskrift godtgør selve pengestrømsforløbet. Den ene af de 3 anpartshavere har jeg navn og adresse på. Det var ham, der muligvis havde dokumenterne i behold. Jeg vil bede om en skriftlig bekræftelse på, dels at han var medejer af anpartsselskabet for 1/3,dels at han fra klager modtog denne del af kapitalen 200.000,00,da selskabets restaurantkøb ikke blev gennemført. Det fremgår klart af klagers bankkontoudskrift, at han af beløbet 200.000,00 videresendte 1/3 til hver af de 2 andre anpartshavere. Skat opfordres til at bekræfte, at disse 2 udbetalinger fra klagers konto er gået til de 2 andre anpartshavere.

Vedrørende klagers privatforbrug i årene 2008 og 2009 henviser jeg til mine bemærkninger i sagen om 2010 [...].”

Til brug for møde for Landsskatteretten, havde klagerens repræsentant fremlagt en erklæring fra [person2], hvor han bekræftede købet af anpartsselskabet samt hændelsesforløbet i forbindelse med købet af en restaurant på [adresse2] og tilbagebetalingen af 200.000 kr. fra ”Fabriksområdet”.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, og 6 B.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. SKAT kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i domme af 21. juni 1967 (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635) og 5. februar 2002 (SKM2002.70.HR).

Hvis der påvises en yderligere indtægtskilde for skatteyderen, kan indkomsten også forhøjes.

Henset til den manglende dokumentation for, hvad de store indsætninger og hævninger på klagerens bankkonto vedrører, anses klageren at have haft indtægter, der ikke er oplyst i selvangivelsen. Klageren har således ikke dokumenteret eller i tilstrækkeligt omfang godtgjort, at indsætningerne stammer fra midler, der allerede er beskattet eller som er undtaget beskatning.

Som følge heraf anses det for berettiget, at SKAT har forhøjet klagerens indkomst med de konstaterede indsætninger, og afgørelsen stadfæstes derfor.