Kendelse af 24-11-2014 - indlagt i TaxCons database den 10-01-2015

Klagen vedrører, hvorvidt klageren har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have reageret på uberettiget fradrag for indbetalinger på en privat pensionsordning, indberettet af klagerens bank.

Faktiske oplysninger

Den 11. marts 2004 oprettede klageren en ratepension i [finans1] som en privat ordning med en årlig indbetaling på 150.000 kr.

Første månedlige indbetaling på 12.500 kr. foretog klageren selv ved oprettelsen i 2004. Herefter blev det aftalt, at indbetalingerne skulle videreføres efterfølgende via arbejdsgiveren.

Arbejdsgiveren overtog herefter betalingerne med 12.500 kr. pr. måned. Første gang den 31. marts 2004.

Ændringen fra privatordning til arbejdsgiverordning er ved en fejl ikke registreret i bankens systemer, hvorfor ordningen fejlagtigt er indberettet som en privatordning i hele perioden fra 2004 – 2010, således at der årligt er indberettet et fradrag på 150.000 kr.

For indkomståret 2004 er præmien ikke automatisk påført printselvangivelsen. På printselvangivelsen var angivet følgende tekst:

”Når De gennemgår selvangivelsen, skal De blandt andet være opmærksom på, at vores oplysninger om bidrag til pensionsordning ikke kan bruges, da vi ikke kender det fradragsberettigede beløb. De skal derfor oplyse beløbet i rubrik 21.”

Klageren har via sin arbejdsgiver fået fradrag over lønnen for de samme indbetalinger.

[finans1] har den 15. december 2011 tilskrevet SKAT for at høre, hvordan de tilretter indskudsoplysningerne og afregner AM-bidrag for de pågældende indkomstår.

SKAT har udsendt forslag til ændring i ansættelsen af den skattepligtige indkomst for 2004 – 2010 den 14. marts 2013 og har truffet afgørelse i overensstemmelse med forslaget den 17. april 2012.

Der er henvist til, at årene 2004 – 2007 er genoptaget ekstraordinært.

Skatteankenævnets afgørelse

SKATs afgørelse for 2004 – 2010 stadfæstes.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 kan SKAT sende varsel om ændring af en skatteansættelse senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

For så vidt angår personer med enkle økonomiske forhold, i henhold til bekendtgørelse 1095 af 15. november 2005 § 1, skal SKAT sende varsel om ændring af en skatteansættelse inden 1. juli i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Imidlertid fremgår det af § 3 i samme bekendtgørelse, at fristerne i § 1 ikke gælder, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår det, at uanset fristerne i § 26 kan SKAT foretage eller ændre en ansættelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Der er således ikke nogen forældelsesfrist i § 27, stk. 1, nr. 5.

[finans1] har fejlagtigt indberettet ordningen som en privatordning for årene 2004 – 2010 og indbetalingerne har derfor været fortrykt på klagerens printselvangivelse for årene 2005 – 2010.

For året 2004 er der på printselvangivelsen angivet følgende tekst:

”Når De gennemgår selvangivelsen, skal De blandt andet være opmærksom på, at vores oplysninger om bidrag til pensionsordning ikke kan bruges, da vi ikke kender det fradragsberettigede beløb. De skal derfor oplyse beløbet i rubrik 21.”

Hertil kommer, at SKAT for hvert af årene 2005 – 2010 har udsendt printselvangivelse til klageren. Heraf fremgår de indberettede oplysninger, men også at skatteyderen har pligt til at rette selvangivelsen, hvis oplysningerne på selvangivelsen ikke er korrekte eller fyldestgørende.

Der henvises til Byretsdom af 14. december 2007, SKM2008.56, hvoraf det fremgår, at selv om fradraget har været påtrykt selvangivelserne, påhviler der den skattepligtige en selvstændig pligt til at kontrollere, at selvangivelserne var korrekt udfyldt. Der er ingen oplysninger, der peger på, at SKAT burde have været opmærksom på fejlen.

Skatteankenævnet finder, at klageren har handlet groft uagtsomt ved ikke at sikre sig, at betalingerne til pensionsordningen skete på en sådan måde, at der var fradragsret på selvangivelsen, idet det påhviler klageren at sikre, at selvangivelsen indeholder korrekte oplysninger. Nævnet finder, at da der er tale om væsentlige årlige indbetalinger (150.000 kr.), burde klageren have været opmærksom på, at der ikke kunne gives fradrag på selvangivelsen samtidig med, at klagerens arbejdsgiver har givet fradraget inden beregning af skat på lønsedlen. Ligeledes er klageren allerede for året 2004 blevet gjort opmærksom på, at han skulle kontrollere selvangivelsen vedrørende pensionsordningen.

Skatteankenævnet finder derfor, at det er korrekt, at SKAT har genoptaget skatteansættelserne for indkomstårene 2004 – 2010.

I henhold til pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, fremgår det, at man ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fratrække bidrag og præmier til pensionsordninger. Imidlertid fremgår det ligeledes, at man ikke kan få fradrag for bidragene, hvis ens arbejdsgiver har indbetalt bidragene.

[finans1] har fejlagtigt indberettet præmierne til SKAT for 2004 – 2010 som indbetalt på en privat ordning, da ordningen ikke er blevet registreret korrekt i banken.

Klagerens arbejdsgiver har samtidig i henhold til pensionsbeskatningslovens § 19 nedsat klagerens skattepligtige indkomst hvert år på lønsedlen med de indbetalte præmier (150.000 kr. pr. år) til ratepension, før der er beregnet skat. Klageren har derved fået fradrag for præmierne.

Klagerens arbejdsgiver har for indkomståret 2010 fejlagtigt nedsat klagerens skattepligtige løn med 150.000 kr., selv om det maksimale indskud kun kunne udgøre 100.000 kr. jævnfør pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2, og § 21, stk. 2. Klageren er derfor blevet beskattet af differencen efter arbejdsmarkedsbidrag.

Skatteankenævnet finder, at det er korrekt, at SKAT har nægtet klageren fradrag for de fortrykte oplysninger på selvangivelsen om præmier til ratepension for indkomstårene 2005 – 2010.

Klagerenens opfattelse

Forhøjelsen af den skattepligtige indkomst skal nedsættes til 0 kr.

I forbindelse med at klageren fyldte 60 år i marts 2004 var han til møde med sin bankrådgiver.

Klagerens huslån skulle omlægges og [finans1]s pensionsrådgiver anbefalede, at klageren fik oprettet en ratepension.

Pensionsrådgiveren og klagerens bankrådgiver diskuterede om den skulle være privat eller arbejdsgiveradministreret. Da klageren fyldte 60 år den 13. marts 2004 er den første måneds indbetaling fratrukket klagerens konto i [finans1]. Herefter ville banken kontakte klagerens arbejdsgiver ([virksomhed1]) med henblik på videreførelse af ordningen.

15. december 2011 meddeler klagerens bankrådgiver så [SKAT], at denne ændring, som de selv har meddelt klagerens arbejdsgiver, aldrig er blevet registreret i bankens systemer.

Klagerens har således fået fradrag to gange. Der står et fradrag på klagerens lønseddel, som genfindes på klagerens selvangivelse, så det er vel rigtig.

Klageren kan godt se nu, at han har fået udbetalt for meget. Dette fordi klagerens bank ikke har opdaget, at de ikke fik en aftale om ændring af ordningen rettet hos klagerens arbejdsgiver.

Klagerens anke går derfor først og fremmest på, at han har handlet groft uagtsomt. Hvori består denne handling?

Er det en handling, at man ikke kan gennemskue, at ens bank eller arbejdsgiver har lavet en fejl? Klageren har aldrig selv ændret noget på hans fortrykte selvangivelse.

Klageren har engang fået fradrag retur for børne- og hustrubidrag, som han troede banken automatisk indberettede til SKAT, men kun for 5 år!

Klageren kan ikke anerkende at have handlet groft uagtsomt, hvorfor hans påstand er, at skat beregnes ud fra 5-års reglen.

Pengene må tages fra den opsparede ratepension i [finans1].

[finans1] har indrømmet, at de har begået en fejl og har derfor i brev af 15. december 2011 meddelt, at de vil kompensere for eventuelle påløbne rentetillæg.

Landsskatterettens afgørelse

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, gælder den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, ikke, når den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det er ubestridt, at klageren ikke er berettiget til fradrag efter pensionsbeskatningslovens § 18 for indbetalinger til en privattegnet pensionsordning.

[finans1] har imidlertid foretaget indberetning til SKAT om indbetaling på en privattegnet pensionsordning.

Indberetningen er foretaget på vegne af klageren.

Klagerens undladelse af at reagere herpå ved modtagelsen af selvangivelsen findes at være mindst groft uagtsomt, idet der påhviler klageren en selvstændig pligt til at kontrollere, at de indberetninger, som er foretaget på vegne af ham, er korrekte.

Der er herved også lagt vægt på, at der er tale om en fejl, som klageren uden videre kunne have konstateret ved en gennemlæsning af de selvangivne beløb, samt at der er tale om betydelige beløb fratrukket over en lang årrække.

Idet klageren anses for at have handlet mindst groft uagtsomt, er klageren ikke omfattet af dagældende bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 om en kort ligningsfrist for skattepligtige med enkle økonomiske forhold, jf. bekendtgørelsens § 3.

SKAT har således været berettiget til at genoptage skatteansættelsen for 2005 – 2007 ekstraordinært og forhøje indkomsten med ikke-godkendt fradrag på 150.000 kr. for hvert af årene.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.