Kendelse af 19-11-2014 - indlagt i TaxCons database den 06-02-2015

Indkomstårene 2005-2008

Skatteankenævnet har afslået at pålægge SKAT at genoptage indkomstansættelsen for indkomstårene 2005-2008.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse, for så vidt angår indkomstårene 2005-2007, men pålægger SKAT at genoptage indkomståret 2008.

Faktiske oplysninger

Klageren har i henhold til salgs- og vurderingsoplysningerne siden 1991 ejet ejendommen [adresse1], [by1]. Ejendommen har et areal på 796 m², og på ejendommen er der beliggende et enfamilieshus samt en garage. I henhold til Bygnings- og Boligregisteret (BBR) er enfamilieshuset opført i 1912 og har et bebygget areal på 117 m², et kælderareal på 101 m², en udnyttet tagetage på 98 m² samt et beboet areal på 199 m².

Ejendomsværdien var pr. 1. januar 2005 4.350.000 kr., pr. 1. januar 2006 4.750.000 kr., og pr. 1. januar 2007 og 2008 6.750.000 kr.

Sagen er efter det oplyste opstået i forbindelse med, at SKAT havde udtaget et selskab til kontrol. Selskabet lejede lokaler i ejendommen [adresse1], [by1], som også er klagerens bopæl.

Klageren har således i henhold til folkeregisteret været tilmeldt på adressen siden 1. oktober 1991. Klageren har oplyst, at hun har boet på ejendommen siden 1984.

Selskabet blev i henhold til udskrift fra Erhvervsstyrelsen stiftet den 28. februar 2006 og har hjemstedsadresse på [adresse1], [by1]. [person1] er stifter af selskabet og direktør. Han har ikke været tilmeldt folkeregisteret på adressen [adresse1].

Der er fremlagt en lejekontrakt indgået mellem selskabet og klageren. Lejekontrakten er underskrevet, men ikke dateret.

Det fremgår af lejekontrakten, at selskabet lejer kontor og lager samt garage på [adresse1]. Kontoret er ca. 25 m², lageret er ca. 30 m², og garagen er ca. 15 m². Desuden lejer selskabet i henhold til lejekontrakten et værelse på ca. 20 m² til overnatning. Derudover har selskabet også mulighed for efter nærmere aftale at opholde sig i andre værelser i huset.

Lejen var i henhold til lejekontrakten fra den 15. august 2005 4.800 kr. pr. måned. Fra den 1. marts 2007 er lejen 5.800 kr. pr. måned. Lejemålet kan opsiges af begge parter med 3 måneders opsigelse.

Der fremgår ikke noget af lejekontrakten omkring betaling for forbrug af el, vand og varme.

SKAT sendte på baggrund af lejekontrakten den 16. september 2011 forslag til afgørelse af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2005-2010, idet klageren ikke havde selvangivet lejeindtægter fra selskabet. I forslaget til afgørelse forhøjede SKAT klageren med henholdsvis 21.600 kr. i indkomståret 2005, 57.600 kr. i indkomståret 2006, 67.600 kr. i indkomståret 2007, 69.600 kr. i indkomståret 2008, 69.600 kr. i indkomståret 2009 og 69.600 kr. i indkomståret 2010.

SKAT modtog herefter en indsigelse fra klageren.

SKAT har oplyst, at de tillige bad klageren om de andre lejekontrakter vedrørende den udlejning, klageren formodede at have haft sideløbende med den erhvervsmæssige udlejning til selskabet, idet SKAT konstaterede, at der har været en del ind- og udflytninger på adressen. Klageren har således også udlejet til beboelse, men disse indtægter var ikke omfattet af SKATs forslag til afgørelse.

Det fremgår således af folkeregisteret, at der har været en række personer tilmeldt folkeregisteret på adressen i kortere perioder.

SKAT traf den 19. oktober 2011 afgørelse for indkomstårene 2005-2010 vedrørende beskatning af lejeindtægter fra selskabet i overensstemmelse med forslaget til afgørelse. Klagerens personlige indkomst blev således forhøjet med 21.600 kr. for indkomståret 2005, med 57.600 kr. for indkomståret 2006, med 67.600 kr. for indkomståret 2007, med 69.600 kr. for indkomståret 2008, med 69.600 kr. for indkomståret 2009, og med 69.600 kr. for indkomståret 2010. SKAT har henvist til statsskattelovens § 4, stk. 1, personskattelovens § 3, stk. 1 samt til ligningslovens § 15 P.

Skatteansættelsen blev behandlet som en ekstraordinær skatteansættelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. SKAT har endvidere henvist til reglerne i skattekontrollovens § 1, § 3, § 13 og § 16. Der var i afgørelsen givet klagevejledning til skatteankenævnet og Landsskatteretten.

Klageren anmodede herefter den 6. november 2011 ved mail om genoptagelse af skattegrundlaget for indkomstårene 2005-2010. Følgende fremgår af brev af 6. november 2011:

”Jeg beklager det sene tidspunkt for svar på breve fra SKAT, men jeg har ikke kunnet svare før da jeg har været bortrejst.

Jeg har nu mulighed for at gennemgå brevene fra SKAT og vil uddybe nogle ting i den forbindelse:

Ved værelsesudlejning har jeg ret til at leje ud uden beskatning, hvis lejen ikke overstiger 1 1/3 af lejeværdi af egen bolig, hvilket det ikke gør.

Det er det jeg har henvist til i min opstilling af de forskellige indkomstår. Samtidig vil jeg gerne understrege, at jeg ikke var klar over, at man skelner mellem privat- og erhvervsmæssig udlejning.

[person1] har lejet et værelse privat fra 15.08.05 – 01.01.06: brutto husleje 21.600 kr, deraf el, vand og varme 6.750 kr.

[person1] har lejet et værelse privat fra 1.01.06-01.04.06: brutto husleje 17.000 kr, deraf el, vand og varme 4.500 kr

Ifølge [person1] blev [virksomhed1] etableret 28.02.06, så kontrakten er misvisende.

Perioden for [virksomhed1] med leje af lokaler er 01.04.2006-30.10.09. brutto husleje 245.000 kr, deraf el, vand og varme: 64.100 kr

Jeg ved ikke om der er mulighed for at trække beløb fra til el, vand og varme, eller jeg også skal beskattes af det.

-Hvor mange år går man tilbage med skatteopkrævning?

Efter 01.10.09 har [virksomhed1] ikke lejet noget lokale, men kun postadresse her.

-Den kontrakt, der er vedhæftet, er blevet opsagt af parterne, så erhvervslejemålet er ophævet 31.10.09, og er derfor ikke mere gældende.

SKAT har ændret min årsopgørelse 2010. Det beløb, SKAT kræver skat af er 69.600 kr. Jeg har ikke fået det beløb fra [virksomhed1], og skal dermed ikke beskattes af det. Der må forelægge et bilag i Firmaregnskabet fra [virksomhed1], der dokumenterer, at der ikke har fundet betaling sted siden 05.10.09.

Vedhæftede Erhvervskontrakt der henvises til, var først gældende, da firmaet startede pr. 28.02.06. Kontrakten er ikke gældende før første indbetaling 07.04.06.

Kontrakten udløb 31.10.09.

-Jeg har forsøgt at finde yderligere forklaring på Ligningslovens § 15 P, (en særregel, der kan give lempelse ved udlejning til beboelse) som der henvises til, dog uden resultat.

-Jeg ønsker en forklaring på, hvad der står i den lov, og hvad det betyder, at Skat kan gå ud over ligningsfristen. Og hvad er den normale ligningsfrist?

-Hvis det kræves fra Ligningslovens § 15 P og Personskattelovens § 3 stk. 1, vil jeg med glæde betale skat af det, jeg er forpligtet til.

Skulle der være behov for yderligere forklaring, er jeg parat til dette. Desuden må [virksomhed1]s regnskaber kunne dokumentere, hvordan og hvornår betaling har fundet sted.”

SKAT afslog i brev af 9. november 2011 denne anmodning om genoptagelse, idet der ikke var fremkommet oplysninger, der kunne ændre på SKATs afgørelse af 19. oktober 2011.

I mails af 18. november 2011 og på møde hos SKAT den 21. november 2011 anmodede klageren igen SKAT om at genoptage skatteansættelsen for indkomstårene 2005-2010.

Til støtte for anmodningen om genoptagelse anførte klageren blandt andet, at hun har indhentet information fra [person1], således at det kan afklares, hvorledes de sidste 6-7 år er forløbet. Følgende fremgår videre af mailen af 18. november 2011:

”Jeg har indscannet dokumenter, så du kan se, hvordan mit lejeforhold har været. Jeg må pointere at jeg var uvidende om, at det gjorde en forskel overfor SKAT, da lejemålet overgik fra privat til erhverv. Jeg mente at holde mig indenfor bundfradraget i hele perioden, fra august 2005 til dd, og har derfor ikke skrevet det ind i min selvangivelse. Ifølge kolleger fra SKAT skal man ikke selvangive privat udlejning, så længe der ikke er tale om erhverv.

2005 15.08.05 [person1] lejer sig ind som privat person indtil slut feb. 2006, hvor han etablerer virksomhed [virksomhed1] se bilag

Lejemålet [virksomhed1]/[person1] foregår 28.02.06-31.10.09. Se bilag

Lejemålet er ophørt 31.10.09, siden har firmaet haft postadresse uden omkostninger Se bilag

I perioden 28.02.06-31-10.09 hvor der har været erhverv i min bolig, forstår jeg på skattekolleger, at jeg har mulighed for at fratrække udgifter fra istandsættelse, opvarmning malerarbejde etc. Jeg vil vende tilbage til dette, efter vor tlf. samtale.

Jeg må pointere at jeg i perioder lejer værelser ud til private, og altid holder mig indenfor bundfradraget, og har derfor ikke oplyst det på min skatteopgørelse.

Jeg står til at skulle betale pr. 1.12.11 for erhvervslejemål i 2005 og 2006 indtil 28.02.06 og da der ikke var noget erhverv på daværende tidspunkt, forventer jeg at opkrævningen bremses, så jeg ikke skal betale for den periode.

Perioden efter 31.10.09, da [virksomhed1] stopper lejemålet og betalingen, har jeg kun haft privat udlejning i perioder, hvor lejen ikke skal beskattes, da den ikke overstiger bundfradraget. Jeg vedhæfter bilag i næste mail.”

Klageren fremsendte i forbindelse med anmodningen om genoptagelse i mail af 18. november 2011 to håndskrevne erklæringer fra [person1], som er stifteren af selskabet. Følgende fremgår af den ene erklæring:

”Efter lejemålets ophør den 31/10 – 2009 har firmaet [virksomhed1] ApS fortsat beholdt postadresse på

[adresse1]

[by1]

Uten vederlag”

Følgende fremgår af den anden erklæring:

”Jeg [person1], har lejet værelser fra den 15/8-2005 til den 28/2-2006 privat.

Lejemålet er på:

[adresse1]

[by1]

Husleje per måned i perioden 15/9- 2005 til 31/12-2005 er kr. 5.000,00 inklusive varme, el og vann.

Husleje fra 1/1-2006 – 31/1- 2006 er kr. 5.000.-

Husleje fra 1/2- 2006 – 28/2-2006 er kr. 6.000-”

SKAT traf herefter afgørelse den 21. november 2011 om nægtelse af genoptagelse af skatteansættelserne, idet der efter SKATs opfattelse ikke var fremkommet oplysninger, som kan ændre SKATs opfattelse af de faktiske forhold, som allerede er behandlet i SKATs afgørelse af 19. oktober 2011.

Klageren påklagede herefter ved klage modtaget af skatteankenævnet den 21. februar 2012 SKATs afgørelse af 21. november 2011 om nægtelse af genoptagelse til skatteankenævnet.

I forbindelse med sagens behandling har klageren for Skatteankestyrelsen fremlagt kopi af nogle af selskabets kontospecifikationer og kontokort for perioden fra 1. januar 2006 til 5. oktober 2009. Det fremgår heraf, at selskabet for det meste har betalt et beløb for el, vand og varme på 1.500 kr. og i nogle tilfælde 1.200 kr. samt i et enkelt tilfælde 2.000 kr., i et enkelt tilfælde 3.000 kr. og i tre tilfælde i 2009 1.000 kr.

Klageren har endvidere i den forbindelse fremlagt en mail af 20. februar 2012 fra [person1] til en advokat, hvori [person1] stiller spørgsmål til sin advokat vedrørende klagerens udlejning af lokaler til ham og selskabet. Følgende fremgår blandt andet af mailen fra [person1]:

“1 I have attached a copy of the Rental Agreement. This agreement was signed many months before the company [virksomhed2] ApS was formed. During the initial period, the rented space was used by me privately. But SKAT claims they want tax payments also for the period during 2005 and January and February 2006 when I was using the rented space as a private person The initial rental period for [virksomhed2] ApS therefore started first on February 28 2006

2 During the tax years 2006/2007 and 2007/2008 and 2008/2009 and part of 2009/2010 [virksomhed2] ApS was making payments for renting the room and a separate payment for heat water and electricity? SKAT wants my landlord to pay taxes on both payments. Can SKAT request that my landlord pays taxes also for my payments for heat, water and electricity? These expenses are direct expenses and NO income to my landlord.

3 Since the company was making losses, the landlord allowed me to stop making payments from the date 05 October 2009 The Rental Agreement was not terminated. but NO payments were made after this date SKAT claims that my landlord should pay taxes on money that she has not received. This cannot be correct.

4 Since a company has to have a mailing address in Denmark, the company is still using the landlords mailing address even if NO payments are made for rent. SKAT still claims that my landlord needs to pay taxes on payments she has never received and even if ONLY the mailing address is used for the company.

5. As you can see from the attached letters from SKAT dated September 16 and November 21, SKAT has just taken numbers from the Rental Agreement and multiplied by the number of months. These numbers are NOT the actual payments which were made. SKAT also claims that they want tax payments even after payments had been stopped.

6. The person from SKAT who handles this case is also the same person who is handling the case with claims against my company [virksomhed2] ApS as well as against me personally. SKAT first of all claims that my company cannot take deduction for the rent which was paid (Dkr. 48.000 for tax year 2007). Then SKAT claims that I have personally “UDLODDED” this amount and SKAT wants me to pay personal taxes for this amount. Then SKAT wants my landlord to pay income tax for this same amount This cannot be correct.”

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har afslået at pålægge SKAT at genoptage indkomstansættelsen for indkomstårene 2005-2008.

SKAT har udsendt et forslag den 16. september 2011 og en afgørelse den 19. oktober 2011. Skatteankenævnet finder, at årene 2005-2007 inklusive ikke er omfattet af reglerne om ordinær genoptagelse, idet SKAT senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal varsle en foretagelse eller en ændring af en ansættelse af indkomstskat. Der henvises til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt.

Skatteankenævnet har vurderet, om klageren er omfattet af reglerne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, herunder om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt hos klageren eller af nogen på klagerens vegne.

Det bemærkes, at klageren ikke har haft bemærkninger til SKATs talmæssige opgørelser for 2005-2007, dog mener klageren, at den erhvervsmæssige udlejning først er påbegyndt pr. 10. april 2006.

Skatteankenævnet har videre bemærket, at klageren også i perioden har haft udlejning til private personer til beboelse, og at disse indtægter ikke er medtaget i SKATs forslag, men at de heller ikke er medtaget i klagerens beregninger af, om lejeindtægterne inkl. forbrug i givet fald sammenlagt ville overstige bundfradraget.

Det burde have stået klart for klageren, at der var tale om erhvervsmæssig udlejning og ikke udlejning til beboelse. Der henvises til lejekontrakten med selskabet om, at værelserne anvendes til kontorformål, lager, garage m.v.

Klageren har derved pligt til at påse, at modtagne beløb fra overskuddet ved udlejningen til selskabet bliver selvangivet ud fra bestemmelserne i lejekontrakten med selskabet.

Det bemærkes i øvrigt, at SKAT for hvert af årene 2005-2007 har udsendt en print-selv selvangivelse til klageren. Heraf fremgår de indberettede oplysninger, men at det også er skatteyderens ansvar, at selvangivelsen er fyldestgørende og korrekt, og at hvis man har haft yderligere indtægter, at man selv skal rette i selvangivelsen enten ved tast selv service eller ved indsendelse af selvangivelsen til SKAT.

Der henvises til skattekontrollovens § 1 om pligten til at selvangive samt til, at indtægter ved udleje af fast ejendom er skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4 b.

Der henvises også til skattekontrollovens § 16 om skattepligtige, der uden at have selvangivet modtager meddelelse om ansættelse af indkomst eller ejendomsværdiskat, skal, hvis ansættelsen er for lav, underrette told- og skatteforvaltningen herom inden 4 uger efter meddelelsens modtagelse.

Det anses for at være med rette, at SKAT har anset klagerens eller nogen på klagerens vegne for at have handlet groft uagtsomt eller forsætligt ved ikke at have medregnet overskuddet ved udlejningen til selskabet.

SKAT har været berettiget til at ændre skatteansættelsen for årene 2005-2007 inklusive ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

SKATs ansættelse for årene 2005-2007 er derved ikke ugyldig.

Skatteankenævnet har vurderet, om klagen og/eller det supplerende modtagne materiale indeholder faktiske oplysninger, der kan begrunde en ændring af SKATs afgørelse.

Det bemærkes, at SKATs ansættelse er foretaget ud fra, at udlejningen er anset for erhvervsmæssig, idet der er sket udlejning til selskabet. Klageren har ikke selvangivet lejeindtægterne fra selskabet.

Skatteankenævnet har vurderet den lejekontrakt, der er gældende fra 15. august 2005. Heraf fremgår, at klageren er udlejer, og at selskabet er lejer. Kontoret er ca. 25 m², lageret er på ca. 30 m², og garagen er på ca. 15 m². Desuden lejer selskabet et værelse til overnatning på 20 m². Selskabet har også mulighed for ved nærmere aftale at opholde sig i andre værelser i huset.

SKAT har beskattet klageren af udlejningsindtægterne fra selskabet jævnfør lejekontraktens bestemmelser om lejens størrelse og lejeperioden. SKAT har ikke beskattet klagerens af hendes indtægter ved udleje til private personer.

Det bemærkes, at ligningslovens § 15 P indeholder reglerne for den skattemæssige behandling af en ejers ikke-erhvervsmæssige udlejning af værelser til beboelse og udlejning af en helårsbolig en del af året. Det afgøres ved en konkret vurdering, om udlejningen må anses for erhvervsmæssig, hvorved reglerne i statsskatteloven finder anvendelse på udlejningen i stedet for reglerne i ligningslovens § 15 P, jf. således SKM2008.526BR.

Det bemærkes videre, at klageren ud fra lejekontraktens bestemmelser har udlejet værelser til et selskab, der anvender værelserne til kontorformål, lager og garage. Der er derved ikke tale om, at klageren udlejer værelset til selskabet til beboelse.

Det forhold, at der måtte ske overnatninger i værelset på 20 m², medfører ikke, at der herved er tale om udlejning til beboelse.

Skatteankenævnet finder på den baggrund, at der er tale om erhvervsmæssig udlejning fra den 15. august 2005.

Skatteankenævnet har lagt vægt på, at lejekontrakten er underskrevet af klageren som udlejer og selskabet som lejer fra dette tidspunkt. Skatteankenævnet finder ikke, at det kan tillægges betydning, at selskabet først er registreret i Erhvervsstyrelsen den 28. februar 2006.

Der henvises til reglerne i statsskattelovens § 4 og personskattelovens § 3 samt til SKM2008.526BR.

Skatteankenævnet finder imidlertid ud fra det foreliggende materiale fra klageren, at lejemålet med selskabet er ophørt pr. 31. oktober 2009, og at klageren derfor ikke er skattepligtig af lejeindtægter fra selskabet efter denne dato.

Det er i øvrigt bemærket, at ud fra lejekontraktens bestemmelser og de af SKAT opgjorte beløb er lejen 4.800 kr./5.800 kr. pr. måned, mens lejen ifølge klagen har udgjort 5.000 kr./6.000 kr. pr. måned. Klageren anses på den baggrund for at have modtaget særskilt betaling for forbrug af el, varme m.v.

Skatteankenævnet har herefter godkendt genoptagelse af skatteansættelsen for 2009 og 2010. For begge år omfatter godkendelsen alene lejeindtægter fra selskabet. Skatteankenævnet har ikke godkendt genoptagelse af skatteansættelsen for 2005-2008.

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at skatteansættelserne for indkomstårene 2005-2009 skal genoptages.

Til støtte herfor har klageren blandt andet anført, at hun fortsat bliver opkrævet skat af husleje fra 2005-2009 inkl. forbrug af varme, el, vand og trådløst internet fra det påståede erhvervslejemål. Klageren handlede i god tro, da hun lejede ud til en privat lejer. Han flyttede ind som privat lejer 15. august 2005 og etablerede firma på matriklen den 28. februar 2006 uden klagerens vidende. Klageren vidste ikke, hvilke konsekvenser det fik for hendes indkomst af udlejning, at han havde lager i kælderlokalerne. Han havde et værelse, som han overnattede i som privat person, og det fortsatte indtil oktober 2009.

Klageren mener ikke, at hun skal beskattes af el, vand, varme og trådløst netværk, som i hans firmaregnskab er adskilt fra huslejen i regnskabet. Klageren bliver reelt dobbeltbeskattet.

Lejeren har betalt 1.500 kr. pr. måned for el, vand og varme pr. måned de omtalte år og udspecificeret det i sit regnskab. Det ses af de årsregnskaber, der ligger fra virksomheden, at det drejer sig om mange penge, der er trukket fra over årene. I alt ca. 65.000 kr.

Desuden er klageren blevet opkrævet skat fra 15. august 2005 til 1. marts 2006 af den husleje, der blev betalt af klagerens lejer, som boede der som privat mand. Der er tale om husleje samt 1.500 kr. om måneden for el, vand, varme og trådløst internet. Pengene er brugt til at betale forbruget af el, vand, varme, trådløst internet og bredbånd. Så klageren forstår ikke, hvis hun skal betale skat af de penge, som er omkostninger direkte forbundet med udlejningen.

I indkomståret 2005 har klageren lejet ud til en privatperson. I perioden fra 15. august 2005 til 31. december 2005 udgjorde huslejen 3.500 kr. pr. måned, eller i alt 15.750 kr. Betalingen for forbrug af el, vand, varme, telefon, internet, bredbånd, renovation, diverse udgjorde 1.500 kr. pr. måned, eller 6.750 kr. i perioden.

For så vidt angår indkomståret 2006, var huslejen i perioden fra 1. januar 2006 til 1. februar 2006 3.500 kr. pr. måned og i perioden fra 1. februar 2006 til 31. december 2006 på 4.500 kr. pr. måned, hvilket giver en total husleje i 2006 på 52.500 kr. Betalingen for forbrugsudgifter var 1.500 kr. pr. måned, eller i alt 18.000 kr. for 12 måneder.

Klageren lejede ud til en privatperson, som uden klagerens viden stiftede firma på adressen i april 2006. Hvis det kræves, at klageren skal betale arbejdsmarkedsbidrag, da SKAT påstår, at hun driver udlejningsvirksomhed, skal hun også kunne fratrække sine faste omkostninger til forbrug. Altså 1.500 kr. pr. måned fra 1. april til 31. december 2006. Totalt forbrug, som ikke skal beskattes er på 12.000 kr.

I indkomståret 2007 har klageren lejet ud til en privat person i god tro. Huslejen var 4.500 kr. i 12 måneder, eller 54.000 kr. Betalingen for forbrugsudgifter var 1.500 kr. i 12 måneder, eller 18.000 kr.

For så vidt angår indkomståret 2008, har klageren lejet ud til en privatperson i god tro. Huslejen var 4.500 kr. i 12 måneder, eller 54.000 kr. Betalingen for forbrugsudgifter var 1.500 kr. i 12 måneder, eller 18.000 kr.

I indkomståret 2009 har klageren lejet ud til en privatperson i god tro. Huslejen var i perioden fra 1. april 2009 til 30. marts 2009 4.500 kr. om måneden, eller i alt 13.500 kr. Betalingen for forbrugsudgifter var 1.500 kr. i 3 måneder, eller 4.500 kr. I perioden fra 1. april 2009 til 30. juli 2009 var huslejen 3.500 kr. om måneden, eller i alt 14.000 kr. Betalingen for forbrugsudgifter var 1.500 kr. i 2 måneder og 1.200 kr. i 5 måneder, eller 8.000 kr. Huslejen var i perioden fra 1. august 2009 til 30. oktober 2009 4.000 kr. om måneden, eller 12.000 kr. Betalingen for forbrugsudgifter var 1.000 kr. i 3 måneder, eller 3.000 kr.

Der henvises til regnskabsmaterialet fra lejer. Siden 30. september 2009 har der ikke været nogen bevægelser.

Klageren var ikke klar over, at det var et problem, at hun udlejede til et selskab. Lejekontrakten er i øvrigt udarbejdet længe efter lejeforholdets påbegyndelse.

For så vidt angår de personer, der har været tilmeldt folkeregisteret på adressen, så er en af dem klagerens søn. En anden er en ven fra USA, der var klagerens gæst i en periode, og en tredje person er et kinesisk klingende navn, og vedkommende har aldrig boet på ejendommen. Der var på et tidspunkt en kinesisk pige og kigge på et værelse, men hun lejede aldrig noget. Klageren har alene udlejet 1-2 værelser.

Klageren var bortrejst, da SKAT i sin tid ændrede skatteansættelserne. Hun synes ikke, at det er rimeligt, at SKAT så mange år senere kan genoptage skatteansættelserne, når de så ikke på hendes anmodning vil genoptage skatteansættelserne ekstraordinært. Klageren mener, at dette udgør en særlig omstændighed.

Landsskatterettens afgørelse

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomståret udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, lovbekendtgørelse nr. 175 af 23. februar 2011.

Anmodningen om genoptagelse blev fremsat den 18. november 2011.

Det bemærkes, for så vidt angår indkomståret 2009, at skatteankenævnet i sin afgørelse pålagde SKAT at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2009 og 2010, hvorfor Landsskatteretten ikke har taget stilling til, om betingelserne for genoptagelse for indkomståret 2009 er opfyldt i overensstemmelse med klagerens påstand.

For så vidt angår indkomståret 2008, blev anmodningen om genoptagelse fremsat inden for fristen for ordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Det er rettens opfattelse, at oplysningerne om, at der i huslejen indgik et beløb til betaling af vand, el og varme m.v., som er understøttet af den fremlagte mail fra lejer og i et vist omfang af de fremlagte kontospecifikationer m.v., sandsynliggør, at der blev betalt en fast afgift for forbruget af vand, el og varme m.v. Såfremt der betales en fast afgift for vand, el, og varme m.v., og såfremt det anses for godtgjort, at udlejer har påtaget sig at levere vand, el og varme m.v. til lejemålet, er der fradrag for en forholdsmæssig andel af dokumenterede faktiske udgifter til vand, el og varme m.v. Disse oplysninger har SKAT ikke nærmere behandlet i sin afgørelse af 19. oktober 2011.

Retten har således vurderet, at de nye oplysninger er egnede til at kunne medføre en ændret skatteansættelse.

Retten pålægger herved SKAT at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2008, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

For så vidt angår indkomstårene 2005-2007, blev anmodningen om genoptagelse fremsat efter den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, som er fristen for ordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

En anmodning om genoptagelse, der er indgivet efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse, kan imødekommes i tilfælde, der opfylder en af de i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, udtømmende opregnede 8 betingelser.

Klageren opfylder ikke nogen af de i § 27, stk. 1-7, nævnte betingelser for genoptagelse. Retten bemærker herved, at bestemmelsen i 27, stk. 1, nr. 5, alene finder anvendelse i forbindelse med ansættelser, der foretages på SKATs initiativ i retning af forhøjelse, jf. også Landsskatterettens kendelse af 3. maj 2002, offentliggjort som SKM2002.371LSR.Nærværende sag drejer sig om en anmodning om nedsættelse af skatteansættelsen på den skattepligtiges initiativ, hvorfor bestemmelsen i 27, stk. 1, nr. 5, ikke kan finde anvendelse på klagerens anmodning om genoptagelse.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan der gives ekstraordinær genoptagelse efter anmodning fra den skattepligtige, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Bestemmelsen er en opsamlingsbestemmelse i forhold til lovens § 27, stk. 1, nr. 1-7. Den anvendes i situationer, hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Skatteforvaltningslovens § 27 er en videreførelse af § 35 i den tidligere skattestyrelseslov.

Følgende fremgår blandt andet af forarbejderne til bestemmelsen i den dagældende § 35, stk. 1, nr. 8, i skattestyrelsesloven:

“Forslaget indebærer, at ændring af ansættelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 1-7, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.(..) Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden at fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Bestemmelsen vil eksempelvis finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. (...) Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag, eller hvor myndighederne har fortolket lovgivningen forkert, med mindre myndighederne i den forbindelse har handlet ansvarspådragende. (...) Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan give anledning til en ekstraordinær skatteansættelse, kan det tillægges vægt, om skatteansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige. Er der således tale om en indkomstændring på mere end 5.000 kr., vil dette tale for genoptagelse af ansættelsen (...) Den skattepligtige skal endvidere dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne for genoptagelse er opfyldt. (...).“

Bestemmelsens anvendelsesområde er således meget snævert.

Det er efter en konkret vurdering rettens opfattelse, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. SKAT var således berettiget til ekstraordinært at genoptage klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2005-2007 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, hvorefter der kan ske ekstraordinær genoptagelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Klageren kan således ikke anses for at have været i god tro i forhold til at udleje til en privatperson. Lejekontrakten er indgået med selskabet i 2005, selvom selskabet først blev stiftet den 28. februar 2006, og selskabets navn nævnes adskillige gange i lejekontrakten. Det fremgår af lejekontrakten, at selskabet lejede kontor, lager, garage samt et værelse til overnatning. På baggrund heraf er det rettens opfattelse, at der ikke var tale om udlejning til beboelse. Det ændrer ikke herpå, at der eventuelt er sket overnatning i værelset på 20 m². Dermed kan reglerne i ligningslovens § 15 P ikke finde anvendelse for nogen af indkomstårene. Det bemærkes i øvrigt, at klageren lejede værelser ud til andre personer og sammenholdt med lejens størrelse i henhold til lejekontrakten samt ejendomsværdien de pågældende år anses det ikke for sandsynligt, at den samlede bruttoleje ikke skulle overstige bundfradraget i ligningslovens § 15 P.

Der er endvidere ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, henset til, at klageren havde mulighed for at påklage SKATs afgørelse af 19. oktober 2011 til skatteankenævnet, hvilken klagemulighed hun ikke udnyttede. Det bemærkes, at der var givet korrekt klagevejledning i afgørelsen. Klageren klagede den 21. februar 2012 over SKATs afgørelse af 21. november 2012 om nægtelse af genoptagelse, hvilket var efter udløbet af klagefristen for SKATs afgørelse af 19. oktober 2011.

Det er på den baggrund rettens opfattelse, at det er med rette, at SKAT har nægtet ekstraordinært at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2005-2007, og skatteankenævnets afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.