Kendelse af 06-10-2015 - indlagt i TaxCons database den 13-11-2015

Skatteankenævnet har beskattet klageren af værdi af fri bil med 80.000 kr. for hvert af indkomstårene 2008, 2009 og 2010.

Landsskatteretten stadfæster nævnets afgørelse for 2008.

For indkomstårene 2009 og 2010 nedsætter Landsskatteretten den skattepligtige værdi af fri bil til 73.333 kr.

Faktiske oplysninger

I forbindelse med projektet “Tvangsopløsning af selskaber” i SKAT konstaterede skattemyndigheden, at klagerens selskab, [virksomhed1] ApS, den 18. december 2007 anskaffede sig en Mercedes Benz B 220 for 325.000 kr. Bilen er indregistreret 1. gang den 24. juni 2002. Selskabet købte bilen af klageren, der selv havde købt den den 24. oktober 2007. Bilen er indregistreret til personkørsel. Der foreligger ingen oplysninger om, hvad klageren har givet for bilen.

Klageren var i perioden fra den 1. oktober 2007 til den 11. februar 2012 eneanpartshaver og eneste ansatte i selskabet [virksomhed1] ApS, CVR.nr.: [...1]. Selskabet er registeret med branchekoden 620100 Computerprogrammering.

Klageren har oplyst, at han udførte konsulentopgaver hos virksomheder, der henholdsvis byggede nye produktionsanlæg og ændrede eksisterende produktionsanlæg. I perioden 2008 til 2010 arbejdede klageren fortrinsvis på flere forskellige fabrikker, der skulle bygges/ombygges af [virksomhed2]. Udover [virksomhed2] havde selskabet [virksomhed3], [virksomhed4] samt kraftværker bygget af [virksomhed5] som slutkunder.

Selskabet havde adresse på [adresse1], [by1], hvilket også var klagerens bopælsadresse.

SKAT har i brev af 31. januar 2011 bedt klageren om at indsende dokumentation/redegørelse for fri bil og for modtagne rejsegodtgørelser på 158.500 kr. fra selskabet [virksomhed1] ApS for 2008 og 2009.

Det er til SKAT oplyst, at beløbet på 158.338 kr. fordelte sig med 121.051 kr. i kørselsgodtgørelse og 37.287 kr. i rejsegodtgørelse. Godtgørelserne er beregnet for 5 kvartaler, som var selskabets første regnskabsår.

Som dokumentation for at bilen var til reparation, har repræsentanten fremlagt brev af 23. januar 2008 fra [virksomhed6] ApS og fakturakopi af 25. april 2008 fra [virksomhed7] forhandler i [by2]. Det fremgår af brev af 23. januar 2008 fra [virksomhed6] ApS blandt andet, at [virksomhed6] ApS siden medio oktober 2007 har haft bilen til rådighed med henblik på at afhjælpe fejlen, som angik bilens motors funktionalitet, men at værkstedet ikke kunne finde fejlen, og at bilen skulle til fejlsøgning hos [virksomhed8]. Det fremgår af fakturakopi af 25. april 2008 fra [virksomhed7] forhandler, at der er blevet foretaget diverse kontrol af blandt andet bilens motor. Det ses af fakturaerne, at der er kørt 1.013 km i bilen i perioden fra den 25. januar 2008 til den 24. april 2008.

Der er fremlagt dokumentation i form af flybillet og boardingpas, hvoraf fremgår at klageren rejste til Grækenland den 30. september 2009 retur den 20. november 2009.

Som dokumentation for at klageren var i Kina i perioden fra den 26. november 2010 til den 23. februar 2011 er der fremlagt kopi af klagerens pas, hvori det fremgår, at han havde visum i perioden den 24. november 2010 til den 24. februar 2011. Det fremgår af passet, at klageren er indrejst i Kina den 26. november 2010 og udrejst den 23. februar 2011.

Af de fremlagte synsrapporter og servicebogen vedr. selskabets bil fremgår det, at bilen havde kørt 305.000 km den 17. oktober 2007 og den 25. oktober 2011 havde bilen kørt 354.950 km, altså i alt 49.950 km. Gennemsnitligt har bilen kørt 12.488 km pr. år.

Af de fremlagte synsrapporter og købsaftale vedr. klagerens private bil, Volvo V70 med reg. [reg.nr.1] fremgår det, at bilen havde kørt 330.000 km den 29. juni 2007 og den 11. oktober 2010 havde den kørt 466.000 km. Gennemsnitligt har bilen kørt 41.846 km pr. år.

Der er for Skatteankestyrelsen fremlagt en fraskrivelseserklæring, hvori det fremgår, at klageren kun må anvende selskabets bil til erhvervsmæssig kørsel for [virksomhed1] ApS.

Der er fremlagt opgørelser vedrørende klagerens kørsel for indkomstårene 2008 til 2010.

I opgørelsen for 2008 er der angivet startdato og klokkeslæt for hver dagskørsel (med undtagelse af 5 dage). Der er ingen angivelser af hvilke adresser, klageren har kørt til eller fra. Der er kun i to tilfælde anført et bynavn. Det er angivet med flag, om klageren er kørt til/fra Danmark henholdsvis Sverige. Ud for enkelte dage er tilføjet kommentarer som ”[virksomhed9]”, ”Incl. til sommerhus” og ”Privat”. Der er ingen aflæsninger af bilens triptæller. Oversigten har kolonner med angivelser af broafgifter, ”Km privat”, med angivelse af hvor mange kilometer, klageren er kørt erhvervsmæssigt i sin privatejede bil, og ”km mercedes”, med angivelse af hvor mange kilometer, der er kørt i selskabets bil.

Kilometerangivelserne er langt overvejende anført som 135 km. Klageren har oplyst, at kilometerangivelserne er opgjort på grundlag af oplysninger fra Krak.

Ud for den 11. april 2008 er anført ”Mercedes rep” og kilometertal på 135 og 355. Bortset fra denne dag er der ikke angivet nogen kørsler i denne bil i perioden fra den 1. januar til den 6. august 2008. Ud for kørsler henholdsvis den 27. september og den 24. oktober 2008 er anført ”Mercedes rep”.

Fra den 7. november 2008 er der anført diætdage og timer.

Endelig er der angivet en årlig opsummering af de kørte km i henholdsvis den private bil og firmabilen, hvor der for den private bils vedkommende er angivet i alt 37.808 kørte km og 17.890 km for firmabilen. Der er beregnet kørselsgodtgørelse med i alt 101.988,64 kr. for kørslen i klagerens private bil, og diæter med 15.694,25 kr.

Opgørelserne for 2009 og 2010 indeholder kolonner med følgende oplysninger: dato, tid, tidsstempelsted, billetpris, overnatning, hjemrejse, beregning af diæter, timetillæg fra tidsstempel, timer, rejsegodtgørelse, km privat og km Mercedes. Der er ingen angivelser af, hvilke adresser klageren er kørt til eller fra. Overnatningsstederne er alene anført med bynavn. Der er ingen aflæsninger af bilens triptæller. Klageren har oplyst, at kilometerangivelserne er opgjort på grundlag af oplysninger fra Krak. I april og maj 2008 er anført ”3 gange revisor” og ”Møbler til lejlighed” uden datoangivelser.

Endelig er der angivet en årlig opsummering af de kørte km i henholdsvis den private bil og firmabilen, hvor der for den private bils vedkommende for 2009 er angivet i alt 11.181 km i privatbilen og 17.509 km i firmabilen. For 2010 er der angivet i alt 11.707 km i privatbilen og 12.955 km i firmabilen.

Klagerens rejse- og kilometergodtgørelse er for 2009 opgjort til henholdsvis 90.223,66 kr. og 39.804,36 kr. og for 2010 til henholdsvis 85.598,14 og 41.676,92 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har beskattet klageren af værdi af fri bil med 80.000 kr. for hvert af årene 2008, 2009 og 2010.

Skatteankenævnet har som begrundelse for afgørelsen anført:

”Ud fra de foreliggende oplysninger har skatteankenævnets ikke fundet grundlag for at ændre SKATs afgørelse.

Nævnet finder, at det er med rette, at SKAT i henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 16,

stk. 1 har foretaget beskatning af værdi af fri bil med 80.000 kr. for hvert af årene 2008 og

2009 og for 2010. Nævnet finder endvidere, at beregningen af værdien er foretaget korrekt i

henhold til ligningslovens § 16, stk. 4.

I henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 sker beskatning af fri bil allerede når bilen står til rådighed for privat kørsel.

Det ankenævnet skal tage stilling til, er således om klager har været afskåret fra at kunne anvende bilen privat.

Nævnet har konstateret, at

Allerede ved det, at bilen er parkeret ved klagers adresse er der en formodning for, at bilen er til rådighed for privat kørsel. Da klager samtidig er ejer af virksomheden, som ejer bilen, er der yderligere formodning for, at klager har rådighed over bilen til privat kørsel.

Der henvises til SKM af 13/6 1997, Spm. nr. 215 (alm.del - bilag 540) (TfS 1997, 584), hvor Ministeren bliver bedt om at oplyse, om en hovedaktionær på trods af privat råderet over en bedre og større bil, beskattes af råderet over en af selskabet ejet personbil, selv om denne alene anvendes til transport af selskabets medarbejdere i erhvervsmæssigt øjemed. Af svaret fremgår, at når en hovedaktionær har råderet over en firmabil, er der en formodning for, at bilen ikke kun er til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, men også for privat kørsel. Derfor må hovedaktionæren, der ønsker at undgå beskatning af rådigheden over bilen til privat kørsel over for den kommunale ligningsmyndighed sandsynliggøre, at den pågældende er afskåret fra at anvende bilen til privat kørsel. En nærmere prøvelse heraf må bero på en konkret ligningsmæssig bedømmelse.

Det er således op til klager at sandsynliggøre, at han ikke har haft rådighed over bilen til privat kørsel.

Ankenævnet finder, at klager ikke på behørig vis har fremlagt oplysninger, der kan sandsynliggøre, at der i årene 2008 til 2010 har været perioder, hvor han ikke kan anses for at have haft selskabets bil til rådighed.

Da der ikke er ført et kilometerregnskab vedrørende bilen vil klagers eventuelle dokumentation for ophold i udlandet heller ikke kunne nedsætte beskatning af fri bil, da den fortsat efter praksis anses for at have været til rådighed for klageren eller andre.

Der henvises endvidere til Vestre Landsrets dom, gengivet i TfS 2004.213, hvor der blev foretaget beskatning af fri bil, og hvor der var lagt vægt på, at der var ført et ufuldstændigt kørselsregnskab. Der var ført kørselsregnskab i form af en edb-udskrift, hvor der er opført dato, startsted, destination og antal kilometer pr. dag samt månedlige opsummeringer af antal kørte kilometer. Regnskabet indeholder ikke daglige registreringer af kilometertællerens stand.

På det foreliggende grundlag og da der ikke er gjort indvendinger mod beregningen af værdien af fri bil, finder nævnet, at SKATs afgørelse skal stadfæstes.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at derikke skal ske beskatning af fri bil for indkomstårene 2008, 2009 og 2010, hvorefter værdi af fri bil vedrørende de pågældende indkomstår skal nedsættes til kr. 0. Subsidiært skal beskatning af værdi af fri bil nedsættes til et mindre beløb.

Det er til støtte for påstanden anført:

”(...)

I klage af 10. april 2012 gør [person1] opmærksom på, at bilen udelukkende har været anvendt erhvervsmæssigt i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel for [virksomhed1] ApS. Dette understreges blandt andet af, at [person1] i indkomstårene 2008, 2009 og 2010 har haft en privat bil til rådighed for privatkørsel. Herudover har [person1] været i kontakt med skattemedarbejdere [person2], som han også har afholdt møde med den 31. oktober 2011. På mødet tilbyder [person1] blandt andet at fremsende dokumentation for privatbil og firmabil, herunder købskontrakt, synsrapport, servicebog, nuværende antal, faktura mm. Dette bliver dog afvist af [person2]. [person1] har derfor gjort alt, hvad der var i hans magt for at bevise at bilen udelukkende har været anvendt erhvervsmæssigt.

(...)

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at skatteankenævnets afgørelse af 14. januar 2012 ikke kan accepteres, idet ændringen af indkomsten med beskatning af fri bil ikke er korrekt. [person1] har ikke haft fri bil til rådighed for privat kørsel. Der er således ikke grundlag for en beskatning af fri bil i indkomstårene 2008, 2009 og 2010.(...)

Skatteankenævnet anfører i sagsfremstillingen af 14. november 2012, at [person1] skal beskattes af fri bil i indkomstårene 2008, 2009 og 2010 på baggrund af, at han er den ultimative anpartshaver i [virksomhed1] ApS.

Indledningsvis skal det gøres gældende, at den af skattemyndigheden foretagne forhøjelse vedrørende fri bil ikke er korrekt, idet der ikke er grundlag for at antage, at [person1] har haft fri bil til rådighed for privat kørsel. Det forhold, at klageren og selskabet [virksomhed1] ApS har samme adresse, og at selskabets bil som følge heraf fysisk er placeret ved denne adresse, er uden betydning i denne sammenhæng. Det er ganske sædvanligt, at bilen er placeret på selskabets adresse når den ikke anvendes til sædvanlig erhvervsmæssige kørsel.

Sammenfaldet mellem [person1]s adresse og selskabets adresse kan således ikke alene danne grundlag for en beskatning af fri bil. Skattemyndigheden har ikke observeret privat anvendelse af selskabets bil eller andet, der giver anledning til beskatning af fri bil for indkomstårene 2008, 2009 og 2010.

Fraskrivelseserklæring

I tilfælde af at en hovedaktionær i et anpartsselskab har firmabil til rådighed for erhvervsmæssig kørsel og hovedaktionærens privatadresse er sammenfaldende med selskabets adresse, skal der underskrives en fraskrivelseserklæring for at afkræfte hovedaktionærs rådighed over selskabets bil til privat kørsel. I forbindelse med selskabet [virksomhed1] ApS’s erhvervelse af bilen Mercedes E220, reg. nr. [reg.nr.2] blev der den 1. december 2007 underskrevet en fraskrivelseserklæring, jf. bilag 2. [person1] erklærer herved, at selskabets bil kun må anvendes i forbindelse med arbejde, der udføres for [virksomhed1] ApS. Fraskrivelseserklæring bør således tillægges væsentlig betydning ved vurderingen af, om [person1] skal beskattes af værdi af fri bil i indkomstårene 2008, 2009 og 2010.

Kørselsregnskab

Det påhviler en hovedanpartshaver i selskabet at afkræfte formodningen om, at selskabets bil har stået til rådighed for dennes private brug. Ifølge retspraksis kan denne formodning blandt andet afkræftes ved, at hovedanpartshaveren har ført et fyldestgørende kørselsregnskab, der dokumenterer, at bilen udelukkende har været benyttet erhvervsmæssigt.

Indledningsvis skal der gøres opmærksom på, at skatteankenævnet modsiger sig selv i deres afgørelse. Skatteankenævnet anfører i deres afgørelse afsnit 6. Skatteankenævnet afgørelse, side 8 øverst, at der ikke foreligger et fyldestgørende kilometerregnskab for firmabilens anvendelse i årene 2008-2010. I samme afgørelse, afsnit 6. Skatteankenævnet afgørelse, side 8 nederst anfører skatteankenævnet, at der slet ikke er ført et kilometerregnskab. Skatteankenævnet modsiger altså sig selv i afgørelsen. I den forbindelse skal der gøres opmærksom på, at der foreligger et kørselsregnskab for indkomstårene 2008, 2009 og 2010, og at vi vil i det følgende komme med en nærmere redegørelse herfor. Endvidere skal det bemærkes, at alle foretagne kørsler kan dokumenteres ved mailkorrespondance med kunderne eller faktura udstedt til kunderne.

Særligt vedr. 2008

Skatteankenævnet anfører i deres afgørelse, at der ikke er udarbejdet et kørselsregnskab for 2008. Dette er ikke korrekt. Der skal i den forbindelse henvises til det vedlagte kørselsregnskab i bilag 3.

Det vedlagte kørselsregnskab gælder for perioden 01-01-2008 til 31-12-2008, og indeholder følgende:

Perioden 01-01-2008 til 31-12-2008 er beregnet med bopæl i [Sverige] og perioden 01-11-2008 til 31-12-2008 er beregnet med bopæl i [by1].

Særligt vedr. 2009

Skatteankenævnet anfører i deres afgørelse, at der ikke er udarbejdet et kørselsregnskab for 2009. Dette er ikke korrekt. Der skal i den forbindelse henvises til det vedlagte kørselsregnskab i bilag 3.

Det vedlagte kørselsregnskab gælder for perioden 04-01-2009 til 28-12-2009, og indeholder følgende:

Særligt vedr. 2010

Skatteankenævnet anfører i deres afgørelse, at der ikke er udarbejdet et kørselsregnskab for 2010. Dette er ikke korrekt. Der skal i den forbindelse henvises til det vedlagte kørselsregnskab i bilag 3.

Det vedlagte kørselsregnskab gælder for perioden 4. januar 2010 til 1. januar 2011, og indeholder følgende:

Krav til kørselsregnskab

Ud fra ovenstående ses det, at der forligger udførlige kørselsregnskaber for alle tre indkomstår. I SKAT’s juridiske vejledning 2013-1, afsnit C.A.5.14.1.11 Vurderingen af hvornår en bil er til rådighed for privat kørsel er der opstillet krav til, hvad et kørselsregnskab skal indeholde for, at det kan anses for fyldestgørende. Kørselsregnskabet skal blandt andet indeholde datoen for kørslen, den daglige kørselsfordeling mellem privat kørsel og erhvervsmæssig kørsel samt bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel.

Alle tre kørselsregnskaber opfylder altså de opstillede krav. Der skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at alle tre kørselsregnskaber endvidere indeholder ekstra oplysninger udover de opstillede krav. Kørselsregnskaberne er derfor mere udførlige og grundige end, hvad der normalt forventes af et kørselsregnskab. Det skal endvidere bemærkes, at kørselsregnskaberne løbende er udfyldt i forbindelse med de foretagne kørsler, hvilket understreges af kørselsregnskabernes nøjagtighed og detaljeringsgrad.

På baggrund af ovenstående ses det, at vor klient har afkræftet formodningen om, at selskabets bil har stået til rådighed for privat brug. [person1] skal derfor ikke beskattes af værdien af fri bil i indkomstårene 2008, 2009 og 2010.

Kontakt til [person2]

Afsluttende skal der gøres opmærksom på, at [person1] løbende har været i kontakt med skattemedarbejder [person2]. Der er ligeledes afholdt et møde mellem disse den 31. oktober 2011. Af den vedlagte korrespondance mellem [person1], [person1]ho1mail.com , og [person2], [person2]@skat.dk fremgår det, at [person1] har haft fremsendt materiale for 2009 samt sager fra retspraksis til [person2], se hertil bilag 4. Endvidere fremgår det, at [person1] har tilbud at indsende alt, hvad [person2] ønsker til brug for hans skattesag. [person1] ved, at han ikke har noget at skjule, og at han ikke har anvendt selskabets bil til privat kørsel, og han ønsker derfor at gøre alt, hvad der står i hans magt for at afkræfte formodningen. [person1] ønsker ikke at blive beskattet af en bil, der alene har været anvendt erhvervsmæssigt. Hertil skal det nævnes, at [person1] spurgte skattemyndigheden ([person2], SKAT) til råds, idet han regnede med, at skattemedarbejderen gennem sit erhverv var mest kompetent til at afgøre, hvilke dokumenter der skulle fremlægges for at afkræfte formodningen. [person1] tilbød blandt andet at fremsende faktura, præcise adresser på kunder, stikprøver af kundebesøg eller lignende. Dette gjorde sig ligeledes gældende på mødet den 31. oktober 2011. På mødet tilbyder [person1] blandt andet at fremsende dokumentation for privatbil og firmabil, herunder købskontrakt, synsrapport, servicebog, nuværende antal, faktura m.m. Dette bliver dog afvist af [person2]. [person1] har derfor gjort alt, hvad der var i hans magt for at bevise, at bilen udelukkende har været anvendt erhvervsmæssigt.

Arbejde i udlandet

Herudover har hverken SKAT eller skatteankenævnet i deres afgørelse taget højde for, at [person1] i en længere periode har opholdt sig i henholdsvis Kina og Grækenland, og at han derfor ikke haft rådighed over den omhandlende Mercedes. Opholdene kan opgøres som følgende:

På baggrund af ophold i henholdsvis Grækenland og Kina i de omhandlende indkomstår, har [person1] været afholdt fra at anvende selskabets bil. Der er således tale om en begrænsning i råderetten. Som dokumentation for ophold i Grækenland skal der henvises til vedlagte Boarding Pass, jf. bilag 5 samt faktura 200915, jf. bilag 6. Bilagene dokumenterer, at [person1] opholdte sig i Grækenland, [by3] i perioden 30.09.2009 til 20.11.2009. Opholdet i Kina i 2010 fremgår blandt andet af kørselsregnskabet for 2010. Endvidere kan der henvises til kopi af [person1]s pas, hvor det for det første fremgår, at han har visum i perioden 24.11.2010 til 24.02.2011. For det andet fremgår det af passet, at [person1] er indrejst i Kina den 26.11.2010, se hertil vedlagte kopi af pas, jf. bilag 7. På baggrund heraf bør der som minimum ske en nedsættelse i beskatningen af fri bil, idet [person1] unægtelig har haft rådighed over bilen som følge af hans ophold i Grækenland og Kina. Der gøres dog opmærksom på, at vi fastholder vores påstand om, at [person1] ikke er skattepligtig af fri bil for indkomstårene 2008, 2009 og 2010.

Værksted

Hverken SKAT eller skatteankenævnet har i deres afgørelse taget højde for, at den omhandlende Mercedes har været på værksted i en længere periode i indkomståret 2008, se dokumentation i bilag 8. Det fremgår heraf, [virksomhed6] har haft rådighed over bilen, Mercedes E220, i perioden oktober 2007 til 24. januar 2008 for at afhjælpe fejl ved bilens motor. Det fremgår endvidere af skrivelsen fra [virksomhed6] ApS, at bilen pr. 23. januar 2008 er overgivet til [virksomhed8] (autoriseret Mercedes-Benz forhandler), som herefter skulle gennemgå bilen for fejl. Fejlen bliver konstateret ved [person3], som herefter videregiver bilen til [virksomhed6], idet deres garanti dækker udbedring af fejlen. [virksomhed6] ApS har videregivet bilen til [virksomhed10], da det er dem, der har leveret motoren og derfor skal reparere fejlen. [person1] får tilbageleveret bilen den 13. april 2008, hvorefter bilen bliver kontrolleret ved [virksomhed8] den 24. april 2008. Det er derfor utvivlsomt, at [person1] har haft rådighed over bilen i perioden januar til april 2008. Der er således tale om en begrænsning i råderetten. På baggrund heraf bør der som minimum ske en nedsættelse i beskatningen af fri bil, idet [person1] unægtelig har haft rådighed over bilen som følge af dens ophold på værkstedet. Der gøres dog opmærksom på, at vi stadigvæk fastholder vores påstand om, at [person1] ikke er skattepligtig af fri bil for indkomstårene 2008, 2009 og 2010.

Privat bil

Det skal endvidere bemærkes, at det fremgår af [person1]s personlige skatteoplysninger, at han i indkomstårene 2008, 2009 og 2010 var ejer af en Volvo V 70 D 56 AUT, Stelnr: [...], se hertil vedlagte Skattemappe for 2008, 2009 og 2010, jf. bilag 9. Vor klient har således i indkomstårene 2008, 2009 og 2010 haft en privat bil til rådighed til privat kørsel, hvilket understreger, at han ikke har haft behov for fuld rådighed over selskabets bil til privat kørsel. Det er derfor højest usandsynligt, at klageren har anvendt selskabets bil til privat kørsel i indkomstårene 2008, 2009 og 2010. Der skal endvidere henvises til bilens kilometer stand, som udgør følgende:

Kilometer aflæsning for privat bil:

I alt er der kørt 136.000 km. i perioden 29.06.2007 til 11.10.2010. Der er i samme periode bogført følgende kørte km i privat bil:

På baggrund af ovenstående er der kørt 136.000 km - 73.146 km = 62.854 km. privat i [person1]s privat bil i en periode på ca. 3 år og 3 måneder. Et forbrug af den private bil på knap 20.000 km pr. år er ganske sædvanligt, hvilket understreger vores påstand om, at [person1] udelukkende har brugt sin private bil til privat kørsel. Der er således ikke grundlag for, at vor klient skal beskattes af fri bil. På den baggrund gøres det gældende, at der ikke skal ske beskatning af fri bil for indkomstårene 2008, 2009 og 2010, hvorefter værdi af fri bil vedrørende de pågældende indkomstår skal nedsættes til kr. 0.

Afsluttende

På baggrund af ovenstående redegørelse er det vores påstand, at [person1] ikke skal beskattes af fri bil i indkomstårene 2008, 2009 og 2010, idet:

Der er således ikke grundlag for, at [person1] bliver beskattet af fri bil i indkomstårene 2008, 2009 og 2010 og den skattepligtige indkomst skal på denne baggrund nedsættes med kr. 80.000 i 2008, kr. 80.000 i 2009 og kr. 80.000 i 2010. ”

Med hensyn til kørsel i selskabets bil i perioden fra den 2. januar 2008 til den 31. oktober 2008 mellem Danmark og [Sverige] har repræsentanten under henvisning til det fremlagte kørselsregnskab oplyst, at selskabets bil i en del af perioden blev brugt mellem klagerens arbejdsplads i [by4] og kærestens bopæl i [Sverige], og at bilen blev brugt til kørsel fra kærestens bopæl i [Sverige] til værksted i Jylland to gange. På baggrund af klagerens arbejdsopgaver og selve driften i selskabet, gør repræsentanten i denne sammenhæng gældende, at denne omstændighed ikke bør føre til beskatning af fri bil. Selskabets adresse i [by1] har i denne periode været en formalitet i lyset af at klageren må anses for at have drevet sin virksomhed fra den “bopæl” han i en kortere periode havde hos sin kæreste i [Sverige]. Overnatningerne hos kæresten skal derfor opfattes som et alternativ til hoteller og lign. i forbindelse med arbejde.

Repræsentanten oplyser, at klageren i indkomstårene 2008 til 2010 arbejdede for kunder uden for [by1], hvilket har betydet, at han, efter han fraflyttede kæresten, måtte overnatte på hotel, i lejet lejlighed eller lejet sommerhus i en beliggenhed nær hans kunder. Bilen har i denne sammenhæng været parkeret uden for klagerens overnatningsadresse i forbindelse med arbejde. I weekenderne holdt bilen parkeret på adressen [adresse1], [by1] uden for arbejdstid.

Landsskatterettens afgørelse

Den skattepligtige værdi af goder stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold fremgår af ligningslovens § 16. Værdien af en bil stillet til rådighed for den ansattes private benyttelse fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4.

Af SKM2009.239.HR fremgår, at en person, der parkerer en bil, som er stillet til rådighed af arbejdsgiveren, ved bopælen, skal forelægge et konkret bevis for, at bilen aldrig anvendes til privat kørsel.

Klageren er eneanpartshaver og endvidere eneste ansatte i [virksomhed1] ApS, der er ejer af den omhandlede Mercedes. Klagerens og selskabets adresse var sammenfaldende i de omhandlede år, og bilen var indregistreret til personkørsel. Der er på den baggrund en formodning for, at klageren havde bilen til rådighed til privat anvendelse.

Denne formodning kan ikke afkræftes blot ved at hævde, at bilen udelukkende anvendes til erhvervsmæssig brug. Det er heller ikke tilstrækkeligt, at der er en privat bil i husstanden. Derimod kræves det, at der forelægges konkret bevis for, at bilen aldrig anvendes til privat kørsel. Et sådant bevis kan navnlig føres ved, at der udarbejdes et kørselsregnskab.

De registreringer klageren har udarbejdet vedrørende sin kørsel i 2008 til 2010 udgør ikke fyldestgørende kørselsregnskaber, da det bl.a. ikke fremgår, hvor der er kørt til og fra, da bilens triptæller ikke er aflæst og da kørslens længde alene er angivet ud fra en kortaflæsning på Krak.dk.

Som sagen er oplyst er der ikke grundlag for at anse klagerens kærestes bopæl i Sverige for klagerens bopæl. Kørslen til kærestens bopæl er derfor privat kørsel, og klageren har således i 2008 faktisk anvendt bilen til privat kørsel.

Det er hverken dokumenteret eller godtgjort, at bilen var afleveret til reparation på en sådan måde, at klageren ikke havde rådighed over den i perioden januar til april 2008. Der henses herved til, at bilen i perioden fra den 25. januar til den 24. april 2008 har kørt 1.013 km.

Det anses for dokumenteret, at klageren var bortrejst til Grækenland i perioden fra den 30. september 2009 til den 20. november 2009 og til Kina fra den 26. november 2010 til den 23. februar 2011. Som sagen er oplyst, er der ikke grundlag for at antage, at bilen i disse perioder var til rådighed for klageren. Klageren er derfor ikke skattepligtig af værdien af fri bil i oktober 2009 og december 2010.

Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver for den skattepligtiges private benyttelse, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr., jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Den skattepligtige værdi for klageren udgør herefter 80.000 kr. for 2008 og 73.333 kr. for henholdsvis 2009 og 2010.