Kendelse af 22-04-2015 - indlagt i TaxCons database den 06-06-2015

Bindende svar

Spørgsmål 1Spørgsmålene bør skrives på samme måde som i anmodningen. (Citat).

Vil en arbejds-pc, som er tildelt som pc nr. 1 – dvs. som benyttes både på arbejdspladsen og ved hjemmearbejde, og som stilles til rådighed for arbejdsmæssig brug, som det primære arbejdsredskab være omfattet af skattefriheden jf. ligningslovens § 16, stk. 13, 1. pkt. selvom medarbejderen indgår en ny lønaftale i en aftaleperiode på min. 12 mdr. med lønomlægning til finansiering af differencen mellem den pris arbejdsgiveren vil betale for en standard arbejds-pc og den pris, som den selvvalgte model koster?

Skatterådet har svaret: NEJ

Landsskatteretten stadfæster Skatterådets svar.

Spørgsmål 2

Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, kan det så bekræftes, at det kun er den andel af nyprisen, som finansieres via lønomlægning, som udgør beskatningsgrundlaget jf. ligningslovens § 16, stk. 13, 2. og 3. pkt. (værnsreglen), og ikke pc’ens samlede og oprindelige nypris – efter som den del af nyprisen, der ikke finansieres via lønomlægning, alene er finansieret af arbejdsgiver som følge af et nødvendigt arbejdsmæssigt behov.

Skatterådet har svaret: NEJ

Landsskatteretten stadfæster Skatterådets svar.

Faktiske oplysninger

Anmodningen om bindende svar er modtaget d. 20. april 2012.

Det kan ved besvarelsen af alle spørgsmål lægges til grund, at de af SKAT opstillede betingelser for lønomlægning, som fremgår af Den Juridiske Vejledning 2012-1, C.A.5.1.7. (”Lønomlægning”) er opfyldt.

[virksomhed1] A/S (herefter selskabet) er en virksomhed med ca. 1.400 ansatte, som drives efter værdibaseret ledelse, hvorfor så mange beslutninger som muligt, er lagt ud til medarbejderne. Af samme årsag har selskabet indført bruttolønskontrakter. Tankerne og formålet med/bag den valgte ledelsesfilosofi er, at medarbejderne bedst selv ved, hvilken pension de vil have, hvilken firmabil de eventuelt måtte vælge, og hvilke it-arbejdsredskaber (pc’er og telefon mm.), der bedst tjener det arbejdsrelaterede behov, såvel som det behov de måtte have i deres fritid.

Derfor har selskabet indført personalevilkår, der sætter de overordnede rammer for, hvor stor en andel af udgifterne, selskabet som arbejdsgiver vil bidrage med økonomisk. I de tilfælde, hvor medarbejderne ønsker mere, end hvad der kan indeholdes i arbejdsgiverbidraget til f.eks. it-arbejdsredskaber, kan medarbejderen vælge at indgå en ny lønaftale med lønomlægning i forbindelse med bl.a. it-udstyr (goder, der i skattelovgivningen er defineret som personalegoder med ingen eller lempeligere/skematisk beskatning).

Ved ansættelsesstart får nye medarbejdere mulighed for at vælge en arbejdscomputer til brug for arbejdspladsen. Computeren kan også benyttes hjemmefra ved hjemmearbejde og privat i et vist omfang. Begrænsningerne er beskrevet i selskabets it-politik. Der stilles forskellige standardmodeller til rådighed typisk fra HP eller Lenovo.

Selskabet vil gerne give medarbejderne mulighed for i stedet for standardmodellen at vælge en anden model, da udviklingen i arbejdsmarkedet og medarbejderens kompetencer spreder sig på flere operativsystemer og andre computere end der er i virksomhedens standardsortiment, hvis medarbejderen har andre præferencer og ønsker dette. Der vil herefter blive indgået en ny lønaftale med lønomlægning for en fremadrettet periode på 36 måneder, hvorefter medarbejderens bruttoløn reduceres i 36 måneder med en forholdsmæssig andel af differencen mellem standardmodellen og den oftest dyrere model, som vælges.

Efter udløb af aftaleperioden (med lønomlægning) vil medarbejderen få mulighed for at overtage udstyret til markedsprisen på overtagelsestidspunktet. Ligeledes planlægges det for eksisterende medarbejdere, at de ved udskiftning af standard pc hvert 4. år, også får tilbudt en ny arbejdscomputer (standardmodellen) med mulighed for at vælge en anden model, som på tilsvarende måde skal finansieres via lønomlægning for den andel, der ikke kan indeholdes i den værdi selskabet har angivet for en standard computer.

Dette har hidtil været muligt under de gældende regler for multimedieskatten for 2010 og 2011, og forventes videreført hos selskabet afhængigt af besvarelsen nedenfor.

Selskabet indgår en leasingaftale om finansiering af de bestilte arbejdscomputere. Endvidere indgår selskabet en aftale om at forsikre sig, hvis medarbejderen fratræder i aftaleperioden, udstyret bliver stjålet eller beskadiges samt en forlængelse af producentgarantien, således den gælder i hele aftaleperioden. Typisk dækker producentgarantien kun ét år. Forsikringen går i dette tilfælde ind og erstatter restydelsen overfor finansieringsselskabet eller erstatter arbejdscomputeren med en tilsvarende model.

Skatterådets afgørelse

Spørgsmål 1

Skatterådet har besvaret spørgsmål 1 med et ”NEJ”.

Lovgrundlag

Efter statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægt, uanset om indtægten hidrører her fra landet eller fra udlandet og som udgangspunkt uanset fremtrædelsesformen, hvis der ikke i lovgivningen i øvrigt er gjort positive undtagelser herfra.

Skattepligten omfatter således også tillæg til arbejdsindkomst i form af naturalier, såkaldte personalegoder.

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, f.eks. forbrug af kost, el, telefon, transport og lign. i modsætning til forbrug i erhvervssfæren.

Efter ligningslovens § 16 skal personalegoder som udgangspunkt værdiansættes til markedsværdien, men der er i bestemmelsen gjort en række undtagelser herfra, nemlig rådighed over bil, multimedier, sommerbolig og lystbåde til privat brug samt køb af virksomhedens produkter.

§ 16, stk. 13, lyder således:

”... Værdien af privat benyttelse af en computer med tilbehør, der er stillet til rådighed til brug ved arbejdet, beskattes ikke. Skattefriheden efter 1. pkt. gælder dog ikke, hvis arbejdstageren ved lønomlægning har kompenseret arbejdsgiveren m.v. for at få stillet udstyret til rådighed. Har arbejdstageren kompenseret arbejdsgiveren som nævnt i 2. pkt., medregnes et beløb svarende til 50 pct. af udstyrets nypris ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det eller de indkomstår, hvor udstyret er til rådighed. Har udstyret kun været til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori udstyret ikke har været til rådighed...”

Af Den Juridiske Vejledning 2012-1, afsnit C.A. 5.2.1 fremgår bl.a. følgende:

”Fra 1. januar 2012 (indkomståret 2012) er reglerne for beskatning af fri telefon, computer og datakommunikationsforbindelse ændret, jf. lov nr. 1382 af 28. december 2011. De nye regler kan i hovedtræk beskrives således:

Lovændringen har til formål at ophæve multimediebeskatningen og genindføre beskatningen af fri telefon, computer og internetadgang med udgangspunkt i de regler, som gjaldt før Forårspakke 2.0 med de tilpasninger, der er nødvendige for at sikre en rimelig beskatning af multimedierne. Loven skal skabe mulighed for, at der igen kan etableres hjemmearbejdspladser, og at en arbejdstager fremover kan tage en bærbar computer med hjem for at arbejde, uden at dette udløser beskatning. Internetforbindelser, der giver adgang til arbejdsgiverens netværk, vil således heller ikke udløse beskatning, ligesom arbejdsmobiltelefoner, der er nødvendige for udførelsen af arbejdet, ikke beskattes i samme omfang som hidtil...”.

Begrundelse

Af bemærkningerne til L31, senere lov nr. 1382 af 28. december 2011, afsnit 3.1.2.1, fremgår det bl.a. at;

”... Hvis arbejdstageren går ned i løn for at få stillet en computer til rådighed, er der en formodning for, at computeren overvejende stilles til rådighed til privat brug. I de tilfælde, hvor en arbejdstager kompenserer arbejdsgiveren helt eller delvist for udstyret i form af en lønnedgang, foreslås det, at arbejdstageren skal medregne et beløb svarende til 50 pct. af udstyrets nypris til den skattepligtige indkomst i det eller de indkomstår, hvor udstyret er til rådighed...”

”... Kompensation af en arbejdsgiver i form af lønnedgang kan eksempelvis bestå i, at arbejdstageren er gået ned i løn eller har udvist løntilbageholdenhed mod, at arbejdsgiveren stiller en computer eller udstyr til rådighed. Der vil også være tale om, at den skattepligtige har kompenseret arbejdsgiveren for rådigheden, hvis der i forbindelse med ansættelsen aftales en lavere løn end den vedkommende ellers kunne have fået, mod at den skattepligtige til gengæld får stillet en computer eller udstyr til rådighed...”

Hverken i ordlyden af ligningslovens § 16, stk. 13, 2. og 3. pkt., eller i bemærkningerne hertil skelnes der mellem, om det kun er en eventuel merpris, arbejdstageren kompenserer arbejdsgiveren for via lønnedgang, eller om det er hele computerens pris. Tværtimod fremgår det af bemærkningerne, at hvis der er sket hel eller delvis kompensation, skal arbejdstageren medregne et beløb svarende til 50 pct. af udstyrets nypris til den skattepligtige indkomst i det eller de indkomstår, hvor udstyret er til rådighed.

At lønomlægningen sker, fordi arbejdstageren ønsker en – for arbejdstageren – bedre eller hurtigere computer m.v. og derfor kompenserer arbejdsgiveren herfor via en lønnedgang, ændrer ikke ved at der, jf. ordlyden og bemærkningerne, skal ske beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 13, 2. og 3. pkt.

Spørgsmål 2

Skatterådet har besvaret spørgsmål 2 med et ”NEJ”

Lovgrundlag

Der henvises til spørgsmål 1.

Begrundelse

Af ligningslovens § 16, stk. 13, 2. pkt., fremgår, at skattefriheden for computer m.v. ikke gælder, hvis arbejdstageren har kompenseret arbejdsgiveren m.v. for at få stillet udstyret til rådighed. Af bemærkningernes pkt. 3.1.2.1 fremgår, at såfremt en arbejdstager kompenserer arbejdsgiveren helt eller delvist, gælder skattefriheden ikke.

Det fremgår videre af lovens § 16, stk. 13, 3. pkt., at:

”Har arbejdsgiveren kompenseret arbejdsgiveren som nævnt i 2. pkt. medregnes et beløb svarende til 50 % af udstyrets nypris ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det eller de indkomstår, hvor udstyret er til rådighed...”

Det er således hele udstyrets nypris, der danner grundlag for beskatningen, jf. ordlyden og bemærkningerne til ligningslovens § 16, stk. 13.

Klagerens opfattelse

Der fremsættes principalt påstand om, at spørgsmål 1 skal besvares med et ”JA”.

Subsidiært at spørgsmål 2 besvares med et ”JA”.

Ved L 31 (2011/2012) ”Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (afskaffelse af multimediebeskatningen mm.)”, vedtaget den 21. december 2011 som lov nr. 1382 af 28. december 2011, er ligningslovens § 16, stk. 13, ændret, således at værdien af privat benyttelse af en computer med tilbehør, der er stillet til rådighed til brug ved arbejdet, ikke længere beskattes. De nye regler har virkning pr. 1. januar 2012.

Af bestemmelsens 2. til 4. pkt. fremgår det, at skattefriheden efter 1. pkt. dog ikke gælder, hvis arbejdstageren ved lønomlægning har kompenseret arbejdsgiveren m.v. for at få stillet udstyret til rådighed. Har arbejdstageren kompenseret arbejdsgiveren som nævnt i 2. pkt., medregnes et beløb svarende til 50 pct. af udstyrets nypris ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det eller de indkomstår, hvor udstyret er til rådighed. Har udstyret kun været til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori udstyret ikke har været til rådighed.

I bemærkningerne til lovforslaget fremgår det af afsnit 3.1.2.1. Computer med tilbehør, 6. afsnit:

”Hvis arbejdstageren går ned i løn for at få stillet en computer til rådighed, er der en formodning for, at computeren overvejende stilles til rådighed til privat brug. I de tilfælde, hvor en arbejdstager kompenserer arbejdsgiveren helt eller delvist for udstyret i form af en lønnedgang, foreslås det, at arbejdstageren skal medregne et beløb svarende til 50 pct. af udstyrets nypris til den skattepligtige indkomst i det eller de indkomstår, hvor udstyret er til rådighed. Denne foreslåede værnsregel mod at anskaffe computer med tilbehør mod at kompensere arbejdsgiveren for udstyret i form af lønnedgang svarer til den bestemmelse, der var gældende på området før indførelsen af multimediebeskatningen i 2010.”

Det fremgår således, at der vil være en formodning for, at computeren overvejende stilles til rådighed for privat brug, når arbejdstageren går ned i løn for at få stillet en computer til rådighed.

I dette konkrete tilfælde, er der imidlertid uden tvivl tale om, at det er en arbejdscomputer, som stilles til rådighed – dvs. pc nr. ét, som benyttes både på arbejdspladsen og ved hjemmearbejde. Pc’en stilles således netop ikke i overvejende grad til rådighed for privat brug, da det er medarbejdernes primære arbejdsredskab.

Dette forhold forstærkes yderligere af Indberetningsvejledning eIndkomst (tidligere rubrikvejledning), hvoraf følgende fremgår (selskabets understregninger):

”Værdi af personalegoder, ikke omfattet af bagatelgrænse (felt 56 – fra 2012 og frem):

Værdi af andre personalegoder – AM-bidragsfri B-indkomst. Gyldig fra 1. januar 2012. Personalegoder, der ikke er selvstændigt nævnt andet sted, og ikke omfattet af bagatelgrænserne, dvs., at der i dette felt skal indberettes værdi af goder, hvor der ikke er nogen bagatelgrænse for, hvornår beskatning skal finde sted.

Her skal følgende værdier indberettes:

Det frie valg med mulighed for at vælge særlige modeller som arbejdscomputer – udover de standardmodeller, som selskabet tilbyder – er for at imødekomme specielle ønsker, præferencer og behov til arbejdsredskaber for den enkelte medarbejder – og ikke for, at medarbejderen kan vælge en pc uden relation til arbejdets udførelse.

Der er således tale om en arbejdscomputer, som stilles til rådighed til brug ved arbejdet, da arbejdsgiver står inde for, at det er arbejdscomputer nr. ét, som iht. ligningslovens § 16, stk. 13, 1. pkt., er skattefri for medarbejderen til at benytte til privat formål. Værnsreglen for en computer i ligningslovens § 16, stk. 13, 2. og 3. pkt., finder dermed ikke anvendelse i nærværende tilfælde, desuagtet at der indgås aftale om lønomlægning på den del, som overstiger firmatilskuddet.

En opgradering af arbejdsudstyr vil derfor være skattefri efter ligningslovens § 16, stk. 13, 1. pkt.

Som det fremgår af anmodningen om bindende svar, er der efter repræsentantens opfattelse en række uafklarede forhold, som der ikke findes fyldestgørende praksis til besvarelse af, hvilket var anledningen til indsendelsen af anmodning om bindende svar.

Det er repræsentantens klare opfattelse, at hensigten med genindførelsen af reglerne om fri telefon og indførelsen af regler om skattefritagelse af computer stillet til rådighed af arbejdsgiveren på arbejdspladsen har været at komme den skævvridning til livs, som især ramte de medarbejdere, som kun havde fået stillet en computer til rådighed af deres arbejdsgiver, som det for eksempel var tilfældet med skolelærerne. Herudover var det hensigten at fjerne den uhensigtsmæssighed, der lå i, at mange især højtlønnede medarbejdere valgte at benytte lovgivningen til at anskaffe computer nr. 2 til husstanden med fuld skattefinansiering.

Hensigten med lovændringerne var derimod ikke at pålægge skat på arbejdsredskaber, hvilket også er udmøntet i lovteksten i 16, stk., 13, 1. punktum.

I anmodningen om bindende svar er det tydeliggjort, at der ønskes svar på, om den computer, der er stillet til rådighed til brug for arbejdet, kan indgå i en aftale om lønomlægning uden at medføre beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 13, 2. og 3, pkt., da selskabets medarbejdere har andre præferencer for arbejdsredskaber, end dem selskabet nødvendigvis har mulighed for at stille til rådighed.

Dette argument underbygges endvidere af Indberetningsvejledningen til eIndkomst i teksten til rubrik 56 (version gældende for 2012), hvori det netop blev præciseret, at:

“Multimedier, der ikke opfylder betingelserne for at være skattefrie, skal beskattes med 50 % af nyprisen – dvs. anskaffet med lønnedgang og uden relation til arbejdets udførelse.”

Skatteministeriets begrundelse for at indstille til et nej på spørgsmål 1 og 2 er, at der hverken i ordlyden i ligningslovens § 16, stk. 13, 2. og 3. pkt., eller i bemærkningerne til det oprindelige lovforslag skelnes imellem, om det kun er en eventuel merpris, der skal finansieres via lønomlægning og at værnsreglen (50 % beskatning) træder i kraft ved hel eller delvis lønomlægning.

Dette er selskabet for så vidt ikke uenig i, men årsagen til, at spørgsmålet er stillet er, at dette efter repræsentantens opfattelse er i modstrid med andre formuleringer i bemærkningerne og særligt i forhold til selskabets konkrete situation, som anmodningen om bindende svar reelt går på.

Det fremgår således også, at værnsreglen omfatter situationer, hvor computeren er anskaffet med lønnedgang, og hvor computeren må formodes at være uden relation til arbejdets udførelse.

Denne formulering i Vejledningen til eIndkomst fortolker Skatteministeriet som to situationer, 1) hvis der er indgået aftale om lønnedgang og 2) hvis det er uden relation til arbejdets udførelse.

Dette er ikke korrekt. Værnsreglen med 50 % beskatning omfatter umiddelbart kun situationer med lønomlægning - og hvis der er tale om en computer (uden relevans for arbejdets udførelse), skal der ske beskatning efter de almindelige regler for personalegoder.

Dette fremgår også af Indberetningsvejledningen til indkomst, jf. rubrik 55, hvori der netop står, at frie multimedier skal beskattes af markedslejen, og indberettes i dette felt.

Teksten i Indberetningsvejledningen havde i 2012 følgende ordlyd:

“Værdi af andre personalegoder, der overstiger bagatelgræsasen (felt 55)

Værdi af andre personalegoder – AM-bidragsfri B-indkomst. Gyldig fra 1. januar 2012.

(...)

Eksempler på goder, hvor værdien skal indberettes her:

(...)

“Værdi af personalegoder, ikke omfattet af bagatelgrænsen (felt 56)

Værdi af andre personalegoder – AM-bidragsfri B-indkomst. Gyldig fra 1, januar 2012. Personalegoder, der ikke er selvstændigt nævnt andet sted, og ikke omfattet af bagatelgrænserne. Dvs. at der i dette felt skal indberettes værdi af goder, hvor der ikke er nogen bagatelgrænse for, hvornår beskatning skal finde sted.

Her skal følgende værdier indberettes:

(...)

Repræsentanten er derfor ikke enig i Skatteministeriets fortolkning af ordlyden til rubrik 56, da han mener, at den ene situation (situation 2), som Skatteministeriet nævner ovenfor, slet ikke er omfattet af ordlyden i rubrik 56, men derimod i stedet omfattet af rubrik 55.

Den 11. januar 2013 er der kommet en opdatering til Vejledningen til indkomst (version 2.3), dvs. efter at Skatterådet har afgivet det bindende svar, hvor netop det punkt, som repræsentanten henviser til, er blevet ændret.

I den opdaterede Indberetningsvejledning har teksten til rubrik 55 og 56 nu følgende ordlyd:

“Værdi af andre personalegoder, der overstiger bagatelgrænsen (felt 55)

(...)

Eksempler på goder, hvor værdien skal indberettes her:

(...)

Værdi af personalegoder, ikke omfattet af bagatelgrænse (felt 56)

Værdi af andre personalegoder - AM-bidragsfri B-indkomst Gyldig fra 1. januar 2012. Personalegoder, der ikke er selvstændigt nævnt andet sted, og ikke omfattet af bagatelgrænserne. Dvs., at der i dette felt skal indberettes værdi af goder, hvor der ikke er nogen bagatelgrænse for, hvornår beskatning skal finde sted.

Her skal f.eks. følgende værdier indberettes:

(...)

Som følge af opdateringen af Vejledningen til indkomst i januar 2013 fremgår nu samme formulering af både rubrik 55 og 56, nemlig at computer (med tilbehør)/multimedier, der er stillet til rådighed uden relation til arbejdets udførelse, uden lønnedgang, skal beskattes af markedslejen, hvilket undrer.

Der er ingen tvivl om, at der for selskabets medarbejdere i den konkrete situation er tale om en arbejdscomputer, som er stillet til rådighed til brug for arbejdet og den påtænkte delvise lønomlægning er udelukkende som bidrag til finansiering af en opgradering af arbejdspc’en.

Programmer, licenser m.m., som er installeret på computeren, er udelukkende til arbejdsbrug og må ikke installeres/anvendes på private computere. Derudover afspejler det høje momsfradrag, som foretages på arbejdscomputeren, jf. momslovens § 38, stk. 2, også, at der utvivlsomt er tale om det primære arbejdsredskab.

Skatteministeriet henviser i sagsbehandlingen også til reglerne fra før multimedieskatten, og at det er denne oprindelige værnsregel, som er genindført.

En væsentlig detalje i denne forbindelse er, at der før multimedieskatten fandtes en alternativ model, hvor medarbejderen kunne få ligningsmæssigt fradrag og evt. egenbetaling som delvis bidrag til finansiering af en computer (indbetaling med beskattede midler til arbejdsgiver). Efter denne regel skulle arbejdsgiveren som minimum afholde 25 % af udgiften til computeren. Denne regel er ikke genindført pr. 1. januar 2012. Da der netop fandtes en alternativ model, var det ikke relevant at benytte værnsreglen.

Formodningen, som nævnt i forarbejderne til ligningslovens § 16, stk. 13, om at computeren ved lønomlægning i overvejende grad er stillet til rådighed for privat brug, må i visse situationer kunne afkræftes, i lighed med hvad der gælder ved for eksempel sommerhus og lystbåd, jf. ligningslovens § 16, stk. 5 og 6, samt salg af ejendom som led i næring, jf. blandt andet SKM2001.363.DEP., SKM.2008.20.SR, SKM2008.629.BR og SKM.2009.644.SR. I Skatteministeriets besvarelse lægges der ikke op til, at der overhovedet skal være en mulighed for at kunne afkræfte denne formodning om, at computeren overvejende stilles til rådighed til privat brug.

Denne formodning om, at udstyret overvejende er stillet til rådighed til privat brug, er netop blevet afkræftet i og med, at der er tale om en arbejdscomputer.

Konsekvensen af Skatteministeriets fortolkning og Skatterådets svar på spørgsmål 1 og 2 er, at en medarbejder bliver ramt af værnsreglen og 50 % beskatning, selvom der utvivlsomt er tale om en arbejdscomputer, og at det oven i købet er den eneste som selskabet, som arbejdsgiver, stiller til rådighed, blot fordi der sker en mikroskopisk medfinansiering (lønomlægning eller bare løntilbageholdenhed).

Det er i strid med hensigten med loven, om at gøre det primære arbejdsredskab skattefri, jf. ligningslovens § 16, stk. 13, 1. pkt., at der således skal ske beskatning af arbejdscomputeren. Endvidere var hensigten, at der netop ikke skulle pålægges yderligere skat på lønmodtagere ved privat brug af arbejdsværktøjer stillet til rådighed for arbejdets udførelse af arbejdsgiver. Disse lønmodtagere vil med det bindende svar både skulle beskattes med 50 % af udstyrets pris af arbejdsgiverens andel og af egen andel i en lønomlægning for hvert af de år, hvor arbejdscomputeren er stillet til rådighed.

Derfor er det selskabets klare opfattelse, at skattelovgivningen og bemærkningerne til loven behandler to scenarier for tildeling af computere, hvoraf Skatteministeriet alene behandler ét scenarie, og herved sammenblander bemærkninger til lovgivningen, vejledning og faktisk lovgivning med hinanden.

De to scenarier er:

Ved at svare nej til spørgsmål 1 og 2 handler Skatteministeriet og Skatterådet endvidere i strid med proportionalitetsprincippet, hvor netop det mindst indgribende vælges, som er tilstrækkeligt til opnåelse af formålet. Heri ligger også, at det skal være forholdsmæssigt og stå i rimeligt forhold til det mål, som ønskes opnået. Formålet med lovgivningen er netop skattefrihed for arbejdscomputere, samt at der skal ske beskatning ved lønomlægning. Men hvad der imidlertid ikke fremgår af lovgivningen er, hvad der skal ske, hvis de to ting kombineres.

Endvidere fremgår det heller ikke, at den del af prisen (arbejdsgiverbetalingen), som ellers er skattefri, skal beskattes ved en lønomlægning. Skatteministeriet vælger i stedet at tillægge ordlyden af ligningslovens § 16, stk. 13, 2. og 3. pkt., udvidende fortolkning, og som konsekvens heraf skal både arbejdsgiverbetalingen og den del, som medarbejderen indgår aftale med lønomlægning om, hvilket er i strid med proportionalitetsprincippet.

Landsskatterettens afgørelse

Ligningslovens § 16, stk. 13, har følgende ordlyd:

”Værdien af privat benyttelse af en computer med tilbehør, der er stillet til rådighed til brug ved arbejdet, beskattes ikke. Skattefriheden efter 1. pkt. gælder dog ikke, hvis arbejdstageren ved lønomlægning har kompenseret arbejdsgiveren m.v. for at få stillet udstyret til rådighed. Har arbejdstageren kompenseret arbejdsgiveren som nævnt i 2. pkt., medregnes et beløb svarende til 50 pct. af udstyrets nypris ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det eller de indkomstår, hvor udstyret er til rådighed. Har udstyret kun været til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori udstyret ikke har været til rådighed.”

Når den ansatte tager en computer, der er stillet til rådighed til brug for arbejdet, med hjem og dermed ind i den private sfære er der en formodning for privat anvendelse, som kun vanskeligt lader sig afkræfte, og som derfor medfører skattepligt, jf. statsskattelovens § 4, litra b, jf. ligningslovens § 16, stk. 1, 1. pkt.

Skattepligten er i disse tilfælde, for så vidt angår computere, som er stillet til rådighed af arbejdsgiveren til brug for arbejdet, hvor den ansatte ikke har kompenseret arbejdsgiveren, gjort skattefri ved afskaffelsen af multimediebeskatningen ved lov nr. 1382 af 28. december 2011, jf. ligningslovens § 16, stk. 13, 1. pkt.

Skattefriheden gælder imidlertid ikke i de tilfælde, hvor den ansatte har kompenseret arbejdsgiveren for at få stillet udstyret til rådighed. Dette følger af ligningslovens § 16, stk. 13, 2. pkt., hvor anvendelsen af udtrykket ”udstyret” refererer til det udstyr, som ” er stillet til rådighed til brug ved arbejdet”, jf. ligningslovens § 16, stk. 13, 1. pkt.

Beskatningen efter værnsreglen i ligningslovens § 16, stk. 13, 3. pkt., gælder således de tilfælde, hvor den ansatte har kompenseret arbejdsgiveren for at få stillet udstyr til rådighed i forbindelse med arbejdet og dette udstyr tages med hjem.

En indskrænkende fortolkning af bestemmelsen i forhold til dens ordlyd, hvorefter der ikke skal ske beskatning, såfremt computeren i overvejende grad er stillet til rådighed til brug for arbejdet, eller hvor der er tale om arbejdscomputer nr. 1, må således kræve klar støtte i lovens forarbejder. En sådan klar støtte foreligger ikke i forarbejderne til ligningslovens § 16, stk. 13.

Landsskatteretten stadfæster således Skatterådets svar på spørgsmål 1.

Den skattepligtige værdi fastsættes til ”udstyrets nypris”, jf. ligningslovens § 16, stk. 13, 3. pkt. Dvs. værdien af den computer med udstyr, som er stillet til rådighed af arbejdsgiveren til brug for arbejdet, jf. 1. pkt. Der er ikke støtte i lovens ordlyd eller forarbejder for at ansætte værdien til et lavere beløb.

Landsskatteretten stadfæster således Skatterådets besvarelse af spørgsmål 2.