Kendelse af 15-12-2014 - indlagt i TaxCons database den 27-03-2015

Faktiske oplysninger

I indkomståret 2008 var klageren registreret med følgende virksomheder:

Fordeling af overskud

Virksomheden [virksomhed1] I/S er registreret som et interessentskab, hvor klageren og [person1] var partnere. Der er ikke udarbejdet interessentskabskontrakt. Klageren har oplyst, at samarbejdet hvilede på en mundtlig aftale.

Klageren har på et retsmøde oplyst, at virksomhedens blev etableret, fordi han ikke ønskede at gå arbejdsløs.

Det var aftalt, at klageren skulle tage sig af det arbejdsmæssige, mens samarbejdspartneren skulle tage stå for betalingerne m.v.

Klagerens repræsentant har oplyst, at der er forskel på, hvor meget klageren og hans samarbejdspartner lagde af arbejdskraft i virksomheden. Klageren har oplyst, at samarbejdspartneren havde, som den eneste, adgang til virksomhedens bankkonti. Klageren havde ikke NemId i 2008.

Medio 2008 blev det besluttetat opløse interessentskabet, bl.a. på grund af samarbejdsvanskeligheder, hvorefter klageren startede den personlige erhvervsvirksomhed [virksomhed2] op.

SKAT har skønsmæssigt fastsat klagerens andel af det skattemæssige overskud af [virksomhed1] I/S til 667.968 kr., svarende til 50 % af det samlede overskud. Klageren har selvangivet 0 kr. i skattepligtigt overskud.

SKAT har beregnet klagerens privatforbrug til et negativt beløb.

Klagerens repræsentant har fremlagt interessentskabets råbalance for perioden 1. januar 2008 – 1. juni 2008. Det fremgår heraf, at det regnskabsmæssige overskud udgør 1.335.393 kr., hvoraf klageren har hævet 479.110 kr., mens [person1] har hævet 753.125 kr. Restbeløbet på 101.795 kr. er der, trods opfordring hertil, ikke redegjort for. Der er heller ikke redegjort for, hvordan samarbejdet er afsluttet regnskabsmæssigt.

Klageren har oplyst, at han ikke er bekendt med, hvor stor en andel af overskuddet hans samarbejdspartner har medregnet i selvangivelsen.

Fradrag for fremmed arbejde

[virksomhed3]

Af det indsendte regnskab fremgår det, at der er fratrukket et nettobeløb på 269.035 kr. vedrørende fremmed arbejde udført af [virksomhed3], CVR-nr. [...3]. Købsmomsen udgør 67.259 kr. Fakturaerne er bogført henholdsvis den 31. juli 2008 og den 31. august 2008 som bilagsnr. 79 og 80.

SKAT har konstateret, at [virksomhed3] med CVR-nr. [...3] ikke har været registreret som aktivt på det tidspunkt, hvor fakturaerne skulle være udskrevet. Virksomheden er efter de foreliggende oplysninger registreret som afmeldt den 25. april 2008.

Der er for Landsskatteretten (nu Skatteankestyrelsen) fremlagt kopi af 2 fakturaer fra [virksomhed3] til [virksomhed2]. Faktura 200838 er dateret den 31. juli 2008, og faktura 200861 er dateret den 31. august 2008.

SKAT har ikke kunnet afstemme betaling af disse fakturaer med hævninger eller overførsler fra klagerens bank og har ikke godkendt fradrag for udgift til [virksomhed3] med 269.035 kr.

[virksomhed4] ApS

Af indsendt regnskab fremgår det, at der er fratrukket et nettobeløb på 280.000 kr. vedrørende fremmed arbejde udført af [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...4]. Købsmomsen udgør 70.000 kr. Fakturaerne er bogført henholdsvis den 1. december 2008 og den 31. december 2008 som bilagsnr. 218 og 433.

SKAT har konstateret, at [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...4] ikke har været registreret som aktivt på det tidspunkt, hvor fakturaerne skulle være udskrevet. Virksomheden er efter de foreliggende oplysninger registreret som afmeldt den 21. juli 2008.

Der er for Landsskatteretten (nu Skatteankestyrelsen) fremlagt kopi af 2 fakturaer fra [virksomhed4] ApS til [virksomhed2]. Faktura 1110 er dateret den 1. december 2008, og faktura 1113 er dateret den 2. januar 2009. Klagerens repræsentant har oplyst, at fakturaerne er betalt henholdsvis den 6. december 2008 og den 6. januar 2009. Der er ikke fremlagt dokumentation for betalingerne.

SKAT har ikke kunnet afstemme betaling af disse fakturaer med hævninger eller overførsler fra klagerens bank og har ikke godkendt fradrag for udgift til [virksomhed4] ApS med 280.000 kr.

Der er ikke fremvist originale fakturaer.

Af de fremlagte kopier af fakturaer fremgår der flere stavefejl. Adressen for [virksomhed3] er anført som ”[adresse1]” i stedet for ”[adresse1]”. Faktura er stavet ”Fkatura”. Adressen for [virksomhed4] ApS er anført som ”[adresse2]” i stedet for ”[adresse2]”.

Der er fremlagt kopier af bankudskrifter for klagerens konto i [finans1], regnr. ..., kontonr. [...04]. Klagerens repræsentant har oplyst, at betalingerne af fakturaerne til henholdsvis [virksomhed3] og [virksomhed4] ApS ikke fremgår af bankkontoudtogene, da betalingerne er sket kontant.

På de fremlagte bankudskrifter er der med håndskrift påført ”underleverandør” på følgende kontante hævninger:

22.07.0825.000 kr.

01.08.0845.000 kr.

01.08.0830.000 kr.

01.09.0830.000 kr.

01.09.0810.000 kr.

02.09.0820.000 kr.

03.09.0815.000 kr.

03.09.0815.000 kr.

19.09.0815.000 kr.

29.09.08 9.000 kr.

01.10.0815.000 kr.

01.10.0910.000 kr.

02.10.0810.000 kr.

03.10.0815.000 kr.

29.10.0815.000 kr.

29.10.0817.900 kr.

03.11.0815.000 kr.

21.11.08 6.000 kr.

21.11.08 9.000 kr.

21.11.0815.000 kr.

27.11.0815.000 kr.

01.12.0815.000 kr.

01.12.0815.000 kr.

02.12.0815.000 kr.

05.12.0814.000 kr.

22.12.0828.000 kr.

23.12.0830.000 kr.

23.12.0815.000 kr.

23.12.08 8.000 kr.

23.12.08 7.000 kr.

23.12.0815.000 kr.

23.12.0820.000 kr.

30.12.0810.000 kr.

I alt576.900 kr.

Klagerens repræsentant har oplyst, at den sidste del af pengene til betaling af fakturaen på 192.500 kr. blev hævet på din konto primo 2009.

Klageren har oplyst, at årsagen til de mange kontante hævninger var, at hans underleverandør krævede kontant betaling. Klageren har samtidig oplyst, at det ikke er usædvanligt i rengøringsbranchen.

Klageren har endvidere oplyst, at han ved hver kontante betaling modtog en kvittering for acontobetalingen. Klageren modtog ca. en gang om måneden den endelige faktura. Acontokvitteringerne er ikke fremlagt.

Klagerens repræsentant har fremlagt nedenstående opgørelse over timeforbruget og de udfakturerede timer i virksomheden:

Samlede udfakturerede timer (omsætning) 7475

Løntimer ansatte-1593

Underleverandører-5420

Beregnede egne timer 463

Fordelt på 6 måneder: 77 timer om måneden.

SKATs afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs forhøjelse på i alt 1.217.003 kr.

Fordeling af overskud

Da der ikke foreligger en skriftlig interessentskabskontrakt, er det ifølge retspraksis ubetænkeligt at antage, at virksomheden har været ejet i lige sameje.

Mundtlige aftaler er ligeså bindende som skriftlige aftaler, men de er svære at føre bevis for overfor 3. mand.

Det er objektivt rimeligt at anse virksomheden for ejet i lige sameje, da der ikke er dokumenteret en anderledes ejerandel. Den fremsendte råbalance kan ikke ændre på opfattelsen heraf.

Fradrag for fremmed arbejde

Det er grundlæggende for selvangivelsespligten i skattekontrolloven § 1, at enhver skal kunne dokumentere sine indkomst- og formueforhold. Dette er yderligere konkretiseret i § 6 for erhvervsdrivende.

Dertil kommer bogføringslovens § 9, hvoraf det fremgår, at enhver registrering skal kunne dokumenteres ved bilag, der skal indeholde sådanne oplysninger, som er nødvendige for at kunne identificere kontrolsporet.

Der henvises til TfS2009.664 for så vidt angår bevisbyrde og bilagenes beskaffenhed og deres sammenhæng med objektivt konstaterbare fakta.

Det anses ikke for sædvanligt i rengøringsbranchen, at betaling imellem erhvervsdrivende foretages kontant, også når der henses til beløbsstørrelserne.

Det er objektivt usandsynligt, at der er hævet kontante beløb på op til 6 gange den samme dag for at dække en faktura.

Det findes heller ikke sandsynliggjort, at der er en sådan sammenhæng imellem de kontant hævede beløb og fakturaernes størrelse og forfaldstidspunkt, at det kan danne grundlag for fradrag.

Endelig anses bilagene (fakturaerne) ikke for behørige og kan derfor ikke danne grundlag for fradrag i den skattepligtige indkomst.

Den fremsendte opgørelse over timeforbrug i virksomheden kan ikke sandsynliggøre udgifter til underleverandører i det omfang der kræves for at indrømme fradrag, jævnfør statsskattelovens § 6, stk.1, litra a.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at din skattepligtige indkomst for indkomståret 2008 med i alt 1.217.003 kr.

Der er ikke udarbejdet interessentskabskontrakt, fordi klageren og [person1] har været venner i 24 år og kommer fra samme lille landsby i Tyrkiet. Der blev således ikke taget stilling til fordelingen af overskud m.m. i forbindelse med virksomhedens drift.

Aftalen mellem parterne var, at klageren skulle stå for størstedelen af det praktiske arbejde forbundet med driften af rengøringsvirksomheden, mens [person1] skulle stå for det administrative arbejde, udbetaling af løn, tilrettelæggelse af arbejde, daglig bogføring m.v. Klageren har haft tillid til, at din partner havde styr på tingene.

I valgte medio 2008 at opløse interessentskabet, blandt andet på baggrund af samarbejdsvanskeligheder. Klageren startede herefter din egen virksomhed [virksomhed2] op.

I forbindelse med afslutningen af interessentskabet har klageren ikke på noget tidspunkt modtaget det regnskabsmateriale m.v. som din forretningspartner havde ansvaret for i virksomheden.

SKAT har i sin afgørelse lagt en råbalance pr. 31. oktober 2010, for perioden 1.1.2008 - 01.06.2008, til grund og skønsmæssigt forhøjet skatteansættelsen med 50 % af overskuddet fra interessentskabet.

Det fremgår af samme råbalance, at [person1] hævede privat 753.125 kr., svarende til 56 % af overskuddet, og at klageren hævede privat 479.110 kr., svarende til 35 % af overskuddet, der er derfor ikke grund til, på baggrund af denne råbalance, at konkludere at overskuddet skal deles ligeligt.

Klageren har ikke realiseret en større indkomst, end hvad der fremgår af råbalancen.

Hvis klageren har krav på 50 % af virksomhedens overskud, skal beskatningen først ske på det tidspunkt hvor betalingen rent faktisk sker. Så hvis klageren har et krav på 188.858 kr. fra [person1], kan det ikke beskattes.

Det er SKAT, der skal løfte bevisbyrden for, at klageren har realiseret en indkomst i størrelsesorden 667.968 kr. Det kan alene af råbalancen udledes, at der er modtaget 479.100 kr., og den bevisbyrde har SKAT ikke løftet.

Hvis klageren måtte have et krav imod [person1], burde SKAT have undersøgt dennes betalingsevne, og det har SKAT undladt.

Der er intet krav om skriftlige aftaler. Skævdeling kan foretages efter en mundtlig aftale. Arbejdsindsatsen kan ligge til grund for fordelingen. Det kan ved konkluderende adfærd dokumenteres, at fordelingen ikke skal foretages med 50 % til hver. Klageren har accepteret, at han ikke har fået udbetalt 50 %.

Fradrag for fremmed arbejde

Klageren var alene om arbejdet ved opstarten, men i juli 2008 fik klageren kontrakter med nogle virksomheder om trappevask. Det var derfor nødvendigt at antage underleverandører til opfyldelsen heraf. I branchen kendte klageren andre med tilknytning og fik derfor aftaler i stand med [virksomhed3].

Der er fremlagt en opgørelse over udfakturerede timer fra virksomheden [virksomhed2] i perioden 01.07.2008 - 31.12.2008.

Af listen fremgår ansatte og underleverandører samt det samlede timetal. Klagerens egen arbejdsindsats står også opført, og da indtægterne fra det udførte arbejde er indgået i omsætningen, må det være et faktum, at arbejdet er udført.

Endvidere fremgår det, at hvis der ikke havde været benyttet underleverandører, da skulle klageren egenhændigt have udført ca. 1.000 timers arbejde pr. måned. En måneds timer indeholder ca. 730 timer og det ville da ikke have været muligt for klageren at udføre arbejdet.

SKAT anfører, at [virksomhed3] ikke er aktiv på det pågældende tidspunkt, men det har klageren ikke været bekendt med. For ham var det vigtigst, at arbejdet blev udført, således at klageren kunne opfylde kontrakten. Klageren kan ikke gøres ansvarlig for din underleverandørs eventuelle mellemværende med SKAT.

Det er ikke et krav, at der til stadighed skal kontrolleres, om en underleverandør er aktiv i CVR-registret.

SKAT har anført, at betalingen ikke fremgår af virksomhedens erhvervskonto i [finans1]. Det er ganske korrekt og skyldes, at [virksomhed3] ønskede kontant afregning. Kontant afregning er sædvanligt i adskillige brancher og har ingen betydning for vurderingen af, om udgiften skattemæssigt er fradragsberettiget.

Der er fremsendt kopi af bankkontoudskrift af klagerens virksomheds bankkonti og påført ”underleverandører” udfor en række kontante hævninger. Det er påstanden, at disse hævninger er anvendt til betaling af de pågældende underleverandører. Der er sammenlagt hævet 576.900 kr. i perioden.

Fakturaerne fra [virksomhed3] er udstedt 31. juli 2008 og 31. august 2008. Det samlede beløb udgør 336.293 kr.

Klageren har i perioden 22. juli 2008 – 29. oktober 2008, ifølge bankudskriftet, hævet 324.900 kr. til betaling af [virksomhed3], mens 11.000 kr. var tilgængelig kontant.

Vedrørende underleverandør [virksomhed4] ApS har SKAT anført, at virksomheden ikke var aktiv. Det var klageren ikke bekendt med, idet klageren ved virksomhedens opstart i juli 2008 kontrollerede, at underleverandøren havde et gyldigt momsnummer.

Det fremgår af bankkontoudskriftet at klageren i perioden 3. november 2008 til 30. december 2008 hævede 252.000 kr. vedrørende underleverandører og at fakturaen 1. december 2008, der forfaldt 6. december, udgjorde 157.000 kr.

Grunden til at der ikke samlet set er hævet hele det samlede fakturabeløb, er, at klageren hævede den sidste del af pengene til fakturaen 192.500 kr. primo 2009, fordi fakturaen først forfaldt på dette tidspunkt.

SKAT har ikke indhentet kontoudtog for 2009, hvor det fremgår.

SKAT har henvist til en række fejl og mangler i bogføringen, og en række af disse fejl er sket som følge af, at klageren havde meget travlt i opstartsfasen og derfor begik fejl.

Det er derfor fradrag for underleverandører i henhold til statsskattelovens § 6, litra a, idet der er fremlagt behørig dokumentation for, at det fakturerede arbejde er udført og at betalingen fremgår af bankkontoudskrifterne. Fakturaerne er endvidere korrekt bogført.

Det er også dokumenteret, at klageren ikke har kunnet udført arbejdet personligt. Efter som SKAT ikke har gjort indeholdelsespligt gældende, er der således ikke tale om sorte lønninger.

Det helt centrale ved afgrænsningen af de fradragsberettigede driftsomkostninger er, at disse udgør udgifter med indkomstvirkning og derved udgør en forudsætning for skabelsen af indtægterne.

Bestemmelsen i statsskatteloven § 6, stk.1, litra a, skal derfor fortolkes i sammenhæng med samme lovs § 6, stk. 2, idet der her er nævnt en række udgiftstyper, der ikke er omfattet af driftsomkostningsbegrebet, private udgifter, anlægsudgifter og formueforøgelse.

SKAT har henvist til UfR2004.1561H, hvori det fremgår, at retspraksis som udgangspunkt er, at det er skatteyderen, der har bevisbyrden for, at betingelserne for at foretage et skattemæssigt fradrag er opfyldt. Skatteyderen skal således sandsynliggøre, at udgiften er afholdt, og at den relaterer sig til driften af den pågældende virksomhed.

I bogen ”Skatteretten1, 5 udgave, Jan Pedersen m.fl., side 2007 er citeret ”Da skatteretten ikke indeholder særlige formkrav, kan der i princippet ikke stilles krav om, at en udgift er dokumenteret ved et egentligt bevis for udgiftens afholdelse og størrelse i form af faktura eller lignende. Det er tilstrækkeligt, at den skattepligtige uden rimelig tvivl sandsynliggør udgiftens afholdelse”

SKAT kan således ikke stille særlige formkrav til bevisførelsen. Klageren skal blot sandsynliggøre, at udgiften er afholdt og har tilknytning til driften.

Der er væsentlig forskel på fradrag skattemæssigt og fradrag momsmæssigt. SKAT har brugt kravene i momsloven til at nægte fradrag skattemæssigt.

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 selvangive deres indkomst til SKAT. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.

SKAT har på baggrund af den fremlagte råbalance for [virksomhed1] I/S for perioden 1. januar – 30. juni 2008 skønsmæssigt fastsat din andel af virksomhedens overskud til 50 % af det overskud, der fremgår af råbalancen.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at der er indgået en aftale om skævdeling af virksomhedens overskud mellem klageren og hans samarbejdspartner. Udgangspunktet er derfor, at over- og underskud fordeles ligeligt mellem interessenterne og medregnes ved opgørelse af interessenternes skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 4.. Landsskatteretten stadfæster derfor skatteankenævnets afgørelse vedrørende dette punkt.

Fradrag for udgift til fremmed arbejde

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, kan fradrages. Det følger af statsskattelovens § 6, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Landsskatteretten finder, at der er godtgjort unormale forhold, at der kan stilles skærpede bevismæssige krav for, at fakturaerne kan anses for reelle, jf. SKM2009,325ØLD. Fakturaudstedernes adresser er stavet forkert, og driften for begge fakturaudstedere var ophørt på tidspunktet, hvor fakturaerne blev udfærdiget. Endvidere er der ikke påvist en pengestrøm. Påstanden om, at fakturaerne er betalt kontant, har formodningen imod sig. Det forekommer usandsynligt, at fakturaerne er betalt med mange kontante hævninger - ofte flere gange om dagen - og med runde beløb. Det lægges derfor til grund, at fakturaerne ikke er reelle.

Skatteankenævnets afgørelse vedrørende dette punkt stadfæstes derfor.