Kendelse af 03-07-2014 - indlagt i TaxCons database den 09-08-2014

Faktiske oplysninger

Du har i 2009 været ansat i [virksomhed1]., som var den danske filial af [virksomhed2], Greece. Du var den ene af de tre sidste ansatte i den danske filial, som lukkede sine aktiviteter med udgangen af 2009. De tre ansatte fik gennem 2009 oplysninger om, at det måtte forventes, at den danske filial ville ophøre og træde i likvidation. Ultimo september 2009 blev de afskediget til endelig fratrædelse den 31. marts 2010.

Det fremgår af oplysninger fra SKAT, at [virksomhed1]. i september 2009 udbetalte såvel en fratrædelsesgodtgørelse på 1.470.725 kr. som 6 måneders løn på 224.300 kr. til dig.

Du har anmodet om, at den løn, der vedrører perioden 1. januar – 31. marts 2010, bliver beskattet i 2010 og ikke i udbetalingsåret 2009.

Af kontrol- og udsøgningsblanket R-75 for dig for 2009 fremgår, at [virksomhed1]. i 2009 har udbetalt følgende beløb til dig:

Det er ikke oplyst, med hvilket beløb din indkomst for 2009 påstås nedsat, og hvilket beløb der i konsekvens heraf påstås overført til beskatning i 2010. Hverken du eller din advokat har reageret på ankenævnssekretariatets henvendelse herom.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har anset dig for skattepligtig af løn fra [virksomhed1]. med 2.034.484 kr.

Den almindelige hovedregel i dansk skatteret for, hvornår en indtægt skal medregnes ved indkomstopgørelsen, er det tidspunkt, hvorpå der er erhvervet endelig ret til indtægten, det vil sige på retserhvervelsestidspunktet. I nogle tilfælde vil en indtægt dog skulle medtages ved indkomstopgørelsen på forfaldstidspunktet eller på betalingstidspunktet. Der vil dog normalt ikke være nogen tvivl om, hvornår en indtægt skal medtages ved indkomstopgørelsen, allerede fordi de forskellige tidspunkter, der kan komme på tale – som før nævnt: retserhvervelsestidspunktet, forfaldstidspunktet og betalingstidspunktet – alle falder i det samme indkomstår.

Du var i såvel 2009 som i forudgående år ansat i [virksomhed1]. I løbet af 2009 blev det meddelt dig og de to andre ansatte i selskabet, at det ville ophøre og træde i likvidation. Ultimo september 2009 blev selskabets tre ansatte opsagt med 6 måneders varsel til fratrædelse den 31. marts 2010. De ansatte havde efter deres ansættelseskontrakter med selskabet krav på 6 måneders løn for perioden 1. oktober 2009 – 31. marts 2010 inkl. samt en godtgørelse svarende til 3 års løn herefter. Denne godtgørelse skulle i henhold til ansættelseskontrakterne komme til udbetaling senest pr. 31. marts 2010.

Som følge af usikkerheden om [virksomhed1].´s fremtid og risikoen for dets konkurs valgte de ansatte – efter forudgående orientering af selskabets advokat – at foretage forudbetaling af såvel de 6 måneders løn indtil deres fratrædelse som godtgørelsen på de efterfølgende 3 års løn, da der var likvide midler til betalingen heraf i selskabet. Disse beløb blev derfor udbetalt ultimo september 2009.

Nævnet finder, at de ansatte ved denne disposition fik ændret deres oprindeligt aftalte fratrædelsesbetingelser med den virkning, at såvel retserhvervelsestidspunktet som forfaldstidspunktet og betalingstidspunktet for de 6 måneders løn og godtgørelsen på de 3 års løn sammenfaldende blev ultimo september 2009.

Som følge heraf er du – ud over din løn fra [virksomhed1]. for hele 2009 – også skattepligtig dette år af selskabets forudbetaling i 2009 af løn for de første 3 måneder af 2010 samt af 3 års løn efter den 31. marts 2010, det vil sige af udbetalt løn i 2009 fra [virksomhed1]. på i alt 2.034.484 kr.

Din opfattelse

Din repræsentant har nedlagt påstand om, at du for det påklagede indkomstår alene anses for skattepligtig af din løn for 2009 fra [virksomhed1].

De tre tidligere ansatte havde krav på løn frem til deres endelige fratrædelse den 31. marts 2010. Herefter havde de alle tre krav på en godtgørelse svarende til 3 års løn efter dette fratrædelsestidspunkt til udbetaling senest pr. 31. marts 2010. Disse fratrædelsesbetingelser fremgik af en særskilt aftale i deres ansættelseskontrakter med [virksomhed1].

Grundet usikkerhed om likvidation og eventuel konkurs valgte de pågældende, efter at selskabets advokat var orienteret herom, at foretage forudbetaling af såvel det sidste halve års løn som de tre års godtgørelse. De væsentligste årsager var naturligvis nervøsiteten ved et konkursbo og det forhold, at der var likvide midler i den danske filial til betaling.

Det er din opfattelse, at der naturligvis skal ske periodisering af de udbetalte beløb, således at tre måneders løn beskattes i 2009 og resten i 2010.

Der henvises i denne forbindelse til lønsumsafgiftsvejledningen og til Landsskatterettens kendelse i SKM2007.426.LSR.

Endvidere er skatteankenævnets konklusion, at du ved udbetaling fik ændret din oprindelige aftale, forkert.

Det er efter din repræsentants opfattelse udgangspunktet, at forudbetaling skal periodiseres.

Din repræsentant er dernæst uenig i, at de ansatte fik ændret de oprindelig aftalte fratrædelsesbetingelser.

Situationen var, som der er redegjort for, at arbejdsgiveren var på vej til konkurs, hvilket efterfølgende skete.

En konkurs ville have medført, at de ansatte ikke ville have haft nogen chancer for at kunne deponere deres tilgodehavender og dermed sikre, at de fik lønnen over de næste 3 år, navnlig da der var tale om en konkurs, der foregik efter græsk særlov, hvilket kan dokumenteres.

Der var derfor ikke tale om nogen form for ændring af aftalevilkår, men efter din repræsentants klare overbevisning om ren nødret, hvor man var nødsaget til at udbetale pengene for at sikre sig.

Landsskatterettens afgørelse

Den almindelige hovedregel i dansk skatteret for, hvornår en indtægt skal medregnes ved indkomstopgørelsen, er det tidspunkt, hvorpå der er erhvervet endelig ret til indtægten, det vil sige på retserhvervelsestidspunktet. I nogle tilfælde vil en indtægt dog skulle medtages ved indkomstopgørelsen på forfaldstidspunktet eller på betalingstidspunktet. Der vil dog normalt ikke være nogen tvivl om, hvornår en indtægt skal medtages ved indkomstopgørelsen, allerede fordi de forskellige tidspunkter, der kan komme på tale – som før nævnt: retserhvervelsestidspunktet, forfaldstidspunktet og betalingstidspunktet – alle falder i det samme indkomstår.

Du var i såvel 2009 som i forudgående år ansat i [virksomhed1]. I løbet af 2009 blev det meddelt dig og de to andre ansatte i selskabet, at det ville ophøre og træde i likvidation. Ultimo september 2009 blev selskabets tre ansatte opsagt med 6 måneders varsel til fratrædelse den 31. marts 2010. De ansatte havde efter deres ansættelseskontrakter med selskabet krav på 6 måneders løn for perioden 1. oktober 2009 – 31. marts 2010 inkl. samt en godtgørelse svarende til 3 års løn herefter. Denne godtgørelse skulle i henhold til ansættelseskontrakterne komme til udbetaling senest pr. 31. marts 2010.

Som følge af usikkerheden om [virksomhed1].´s fremtid og risikoen for dets konkurs valgte de ansatte – efter forudgående orientering af selskabets advokat – at foretage forudbetaling af såvel de 6 måneders løn indtil deres fratrædelse som godtgørelsen på de efterfølgende 3 års løn, da der var likvide midler til betalingen heraf i selskabet. Disse beløb blev derfor udbetalt ultimo september 2009.

Landsskatteretten kan tiltræde, at de ansatte ved denne disposition fik ændret deres oprindeligt aftalte fratrædelsesbetingelser med den virkning, at såvel retserhvervelsestidspunktet som forfaldstidspunktet og betalingstidspunktet for de 6 måneders løn og godtgørelsen på de 3 års løn sammenfaldende blev ultimo september 2009.

Som følge heraf er du – ud over din løn fra [virksomhed1]. for hele 2009 – også skattepligtig dette år af selskabets forudbetaling i 2009 af løn for de første 3 måneder af 2010 samt af 3 års løn efter den 31. marts 2010.

Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes derfor.