Kendelse af 23-05-2016 - indlagt i TaxCons database den 09-07-2016

SKAT har givet afslag på genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2008 og 2009.

Retten stadfæster SKATs afslag på genoptagelse.

Faktiske oplysninger

Klageren har været hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS (cvr.nr. [...1]).

Det fremgår af SKATs afgørelse, at [virksomhed1] ApS blev erklæret konkurs den 16. juli 2010. Selskabet blev stiftet den 9. januar 2006 af [virksomhed2] ApS, hvori klageren ejer alle anparterne. Klageren indtrådte i direktionen for [virksomhed1] ApS den 9. januar 2006. Klageren er dermed den ultimative ejer af [virksomhed1] ApS i kraft af sit ejerskab af [virksomhed2] ApS.

Virksomheden [virksomhed1] ApS, der er erklæret konkurs, skylder A-skat og AM-bidrag, som den har indeholdt hos selskabets ansatte og indberettet til SKAT. Selskabet havde adresse på [adresse1], som samtidig er klagerens bopæl.

Det fremgår af sagen, at virksomheden oprindeligt blev drevet i selskabet [virksomhed1] ApS, men i forbindelse med det selskabs konkurs blev aktiviteten videreført i selskabet [virksomhed1] ApS. Selskabets sidste afleverede regnskab var for 2006/2007.

De faktiske forhold er i øvrigt beskrevet således i klagen og SKATs afgørelse:

”Aktiviteten blev drevet via af [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...2], som [person1] ejede 100 % via et holdingselskab. De driftsaktiver m.v. som blev anvendt i driften var ejet af søsterselskabet [virksomhed3] ApS Cvr-nr. [...3], som udlejede dem til driftsselskabet.

[virksomhed1] ApS beskæftigede da aktiviteten var på sit højeste 18-20 ansatte. På dette tidspunkt opførte selskabet ca. 350 huse om året og havde herudover enkelte aktiviteter i udlandet.

[person1] havde som selskabets direktør og ansigt udadtil omfattende salgsaktiviteter og fungerede bl.a. som konsulent for kunderne med hensyn til valg af interiør, VVS-artikler, og andre ting til husene hvor han kørte rundt med kunderne til de enkelte leverandører.

[virksomhed3] ApS anskaffede den Saab 9.7. som Skat har anset for at stå til rådighed for [person1] som fri bil, som følge af denne aktivitet, jf. nedenfor.

Selskaberne havde til huse i lejede lokaler i Industrikvarteret i [by1]. I 2008 oplevede driftsvirksomheden en kraftig stagnation i antallet af opgaver og nybyggeri på grund af finanskrisen, ligesom man led store tab på tidligere foretagne byggerier. [person1] valgte her at begære [virksomhed1] ApS konkurs. Selskabet blev erklæret endeligt konkurs den 27.9.2010.

I forbindelse med konkursen blev der optaget drøftelser med revisor, advokat samt boets kurator om hvorvidt der var basis for at videreføre aktiviteten i et andet selskab, herunder [virksomhed3] ApS.

Konklusionen blev at der var basis for at videreføre virksomheden, under mere beskedne forhold end hidtil. Der blev herefter indgået en aftale med kurator hvorefter [virksomhed3] ApS erhvervede aktiviteten, i hvilken forbindelse selskabet skiftede navn til[virksomhed1] ApS.

Lokalerne i industrikvarteret blev opgivet og den nye virksomhed blev drevet fra [person1]s bopælsadresse med 5-6 ansatte. Herudover benyttede man sig af underleverandører efter behov. Den bogholder der havde været tilknyttet den hidtidige virksomhed stoppede, hvorefter revisionsfirmaet overtog bogføringen. Dette skete dels af besparelsesmæssige hensyn men også for at sikre at revisionsfirmaet kunne følge udviklingen nøjere. Der blev således truffet beslutning om at der skulle udarbejdes perioderegnskaber, herunder kvartalsregnskaber med henblik på at kunne følge udviklingen af virksomheden nøje.

I 2010 kom selskabet kom imidlertid ind i en likviditetskrise på grund af de meget høje leasingudgifter som var forbundet med virksomheden. [person1] havde indtil da understøttet selskabet med personlige midler men opgav da Skat samtidig rykkede kraftigt for manglende afregning af A-skatter, og den 16. juli 2010 blev virksomheden taget under konkursbehandling og senere opløst.”

Hverken klageren eller selskabet har reageret på SKATs oprindelige forslag af 28. marts 2012 og 30. april 2012. Den oprindelige afgørelse af 30. april 2012 lyder:

”Betingelser for nulstilling

SKAT kan nulstille A-skat og AM-bidrag, hvis disse betingelser er opfyldt:

1.Virksomheden skal være en virksomhed med begrænset ansvar, typisk et aktie- eller anpartsselskab.

2.Virksomhedens insolvens skal være konstateret ved ophør, konkurs, rekonstruktionsbehandling, akkord eller lignende.

3.Virksomheden skal skylde A-skat, AM-bidrag eller udbytteskat med videre for de perioder, hvor selskabet har godskrevet disse beløb hos personer nævnt i punkt 4. Perioderne behøver ikke at være sammenhængende.

4.Nulstilling kan som hovedregel kun ske for personer, der har en væsentlig økonomisk interesse i virksomheden, og som kan disponere enerådende i virksomhedens anliggender, samt for disses nærtstående.

5.Nulstilling forudsætter, at disse personer vidste eller burde have vidst, at der ikke var penge til at betale de bogførte A-skatter, bidrag og udbytteskatter med videre til forfaldstid.

Betingelser og praksis er beskrevet i Inddrivelsesvejledningens afsnit M.2.1. og Indeholdelse af A-skat og A-bidrag afsnit K.4.1., som er SKATs juridiske vejledning om inddrivelse og indeholdelse. Det fremgår ligeledes af Kildeskattelovens § 60, stk. 1 og § 68 samt Arbejdsmarkedsbidragslovens § 15, stk. 1 og 2.

SKAT’s opfattelse og afgørelse til ændring

Vi har lagt vægt på, at:

1.selskabet blev taget under konkurs den 16. juli 2010

2.selskabet ikke har indgivet selvangivelse, eller regnskab for regnskabsåret 2009/10

3.selskabets egenkapital i det sidste offentliggjorte regnskab 2008/09 udgjorde minus 740.080 kr.

4.du som direktør og med status af ultimativ hovedaktionær i selskabet, har den væsentlige og bestemmende økonomiske interesse i selskabet, og at du disponerer enerådende i alle selskabets anliggender

5.du vidste eller burde vide, at der ikke var realitet bag selskabets indeholdelse af A-skat og AM-bidrag i dine egne lønudbetalinger på grund af manglende likviditet i selskabet

6.selskabet har 0-angivet A-skat og AM-bidrag i flere perioder i indkomstårene 2008 og 2009

Du kan derfor ikke som lønmodtager anse dig for frigjort for A-skat og AM-bidrag i henhold til Kildeskattelovens § 60, stk. 1, samt arbejdsmarkedsbidragslovens § 15,, stk. 1, og hæfter således personligt for disse jf. Kildeskattelovens § 68, samt Arbejdsmarkedsbidragslovens § 15, stk. 2.

Vi har opgjort beløbene sådan for indkomståret 2008:

Måned/årIndberettet A-skat for digHeraf skylder selskabet

December53.202 kr.53.202 kr.

I alt53.202 kr.53.202 kr.

Måned/årIndberettet AM-bidrag for digHeraf skylder selskabet

December14.384 kr.14.384 kr.

I alt14.384 kr.14.384 kr.

Vi har opgjort beløbene sådan for indkomståret 2009:

Måned/årIndberettet A-skat for digHeraf skylder selskabet

December159.144 kr.159.144 kr.

I alt159.144 kr.159.144 kr.

Måned/årIndberettet AM-bidrag for digHeraf skylder selskabet

December43.152 kr.43.152 kr.

I alt43.152 kr.43.152 kr.

Praksis vedrørende nulstilling er dannet på grundlag af Højesteretsdom af 26. maj 1981 (UfR 1981 473). En nyere afgørelse fra Øster Landsret er gengivet i SKM 2007.346.

Vi vil nedsætte selskabets gæld til SKAT med det beløb, som vi nulstiller for dig.

Der er sendt underretning til [virksomhed1] ApS, ved kurator [virksomhed4], C/O Advokat [person2], [adresse2], [by2].

Begrundelse og opgørelse af værdi af fri bil

SKAT har truffet afgørelse om, at du, som direktør, i [virksomhed1] ApS, beskattes af værdi af fri bil fra selskabet, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Ifølge vores oplysninger blev selskabet stiftet den 9. januar 2006. Du indtrådte i selskabet som direktør og direktionsmedlem samme dag. Selskabets navn var indtil 31. marts 2009 [virksomhed3] ApS og blev herefter ændret til [virksomhed1] ApS. Det er SKATs opfattelse, at du, som direktør og med status af ultimativ hovedaktionær i selskabet, har den væsentlige og bestemmende indflydelse i selskabet, og at du disponerer enerådende i alle selskabets anliggender.

Det fremgår af CRM, at selskabet den 23. august 2007 anskaffede en Saab 9-7 X, og afhændede bilen den 15. december 2010 til dig.

Der er tale om en bil på hvide plader, som er indregistreret til privat personkørsel. Det er SKATs opfattelse, at bilen er egnet til privat benyttelse, hvorfor du anses for at have haft fri bil til rådighed fra [virksomhed1] ApS, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Det er alene rådigheden over en fri bil, der beskattes og ikke den faktiske anvendelse, der er afgørende for beskatning af fri bil. Det skattepligtige beløb fastsættes derfor uafhængigt af privatkørslens omfang, ligesom vurderingen af om en bil stilles til rådighed for privat brug foretages i forhold til den enkelte bil. Dette fremgår af ligningsvejledningen for 2008 og 2009 afsnit A.B.1.9.2 og cirkulære til ligningslovens nr. 72 af 17. april 1996.

SKAT vil på baggrund af ovenstående beskatte dig af værdi af fri bil, som selskabet anses for at have stillet til rådighed for dig, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

For biler, der af arbejdsgiveren er anskaffet og som er under tre år ved erhvervelsen, skal anvendes bilens nyværdi (inkl. registreringsafgiftspligtig tilbehør og udstyr) ved den første indregistrering.

Fra og med år fire efter første indregistrering medregnes kun 75 % af bilens nyværdi som grundlag for skatteværdien. Indregistreringen regnes for det første år.

For biler, der kun er til rådighed en del af året, medregnes et forholdsmæssigt beløb. Den skattepligtige værdi beregnes ud fra årsværdien reduceret med det antal måneder, hvor bilen ikke har været til rådighed.

Værdi af fri bil fra [virksomhed1] ApS opgøres herefter således:

Den skattemæssige værdi opgøres, som en procentdel af bilens værdi – uanset omfanget af private og erhvervsmæssige kilometer.

Den skattemæssige værdi: 25 % af bilens værdi op til 300.000 kr. og 20 % af den resterende værdi.

Ifølge SKATs oplysninger har selskabet betalt 539.014 kr. for bilen, inkl. fragt, told, moms og registreringsafgift. Bilens første registrering er den 23. august 2007.

I 2008 og 2009 er bilen altså under tre år og derfor vil værdien af bilen skulle beregnes ud fra nyværdi. SKAT vil ved beregningen anvende anskaffelsessummen på 539.014 kr. For 2010 medregnes kun 75 % af bilens nyværdi som grundlag for skatteværdien.

Rådigheden af Saab 9-7 X vil for 2008 og 2009 udgøre 25 % af 300.000 kr. og 20 % af 239.014 kr., svarende til 122.800 kr. årligt. Rådigheden af Saab 9-7 X vil for 2010 udgøre 25 % af 300.000 kr. og 20 % af 104.260 kr., svarende til 95.852 kr. årligt.

Du beskattes af værdi af fri bil i 2008, 2009 og 2010, da det fremgår af CMR, at bilen er afmeldt i selskabet den 15. december 2010 og overgået til dig samme dato.”

SKATs afgørelse

SKAT har afslået at imødekomme klagerens anmodning af 27. september 2012 om at genoptage skatteansættelserne.

Som begrundelse har SKAT anført:

”Betingelser for nulstilling

SKAT kan nulstille A-skat og AM-bidrag, hvis disse betingelser er opfyldt:

Betingelser og praksis er beskrevet i Inddrivelsesvejledningens afsnit M.2.1. og Indeholdelse af A­ skat og A-bidrag afsnit K.4.1., som er SKATs juridiske vejledning om inddrivelse og indeholdelse. Det fremgår ligeledes af Kildeskattelovens § 60, stk. 1 og § 68 § samt Arbejdsmarkedsbidragslovens

§ 15, stk. 1 og 2. Praksis vedrørende nulstilling er dannet på grundlag af Højesteretsdom af 26. maj 1981 (Ufr 1981 473). En nyere afgørelse fra Øster Landsret er gengivet i SKM2007.346.

Betingelser for beskatning af fri

Hvis arbejdsgiveren stiller en bil til rådighed, som den ansatte kan bruge privat, er der som hovedregel tale om et skattepligtigt personalegode (fri bil). Se ligningslovens § 16, stk. 4.

Personer som er omfattet af reglerne er:

Personer, der får stillet en bil til rådighed som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Se ligningslovens § 16, stk. 1, 2. pkt. 1.

Hovedaktionærer, som ikke samtidig er ansatte, er ikke omfattet af reglerne om fri bil i ligningslovens, stk. 4. Der er særskilt beskatningshjemmel for udbytter i form af bl.a. fri bil, som stilles til rådighed for en hovedaktionær. Se ligningslovens § 16A, stk. 6.

SKAT henviser til SKM2012.464.ØLR hvori Østre Landsret udtalte, at erklæringen om indskrænkning af brugsretten for bilen, og det forhold at skatteyderen også havde rådighed over en privat bil, ikke i sig selv kan afkræfte den bestående formodning for privat rådighed over bilen.

Formalitet

Ansættelsesfrist - Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Da sagen drejer sig om forhold mellem hovedaktionærselskab og hovedaktionær, herunder beskatning af hovedaktionæren, vil indkomstansættelserne for indkomstårene kunne genoptages inden for 6 års fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Der er således ingen umiddelbar forældelsesproblematikker i sagen i relation til genoptagelsesadgang efter de ordinære ansættelsesregler.

Realitet

Rådgiver har anmodet om genoptagelse på grundlag af manglende realitetsbehandling vedrørende nulstilling af A-skat og AM-bidrag samt beskatning vedrørende fri bil.

SKAT har gennemgået foreliggende materiale, og har vurderet, at både nulstilling af A-skat og AM­ bidrag samt beskatning af fri bil ses at være realitetsbehandlet i selskabet. Samtidig ses betingelserne for regulering i form af nulstilling og beskatning af fri bil at være opfyldt.

En skatteyder har krav på genoptagelse af ansættelsen, såfremt der fremlægges retlige eller faktiske oplysninger, der kan begrunde en ændring. Se skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2 og 5 undtagelsesbestemmelserne som står i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8.

Vi mener dog ikke, at grundlaget for din skat kan ændres, idet der ses ikke at være indkommet nye oplysninger, der giver anledning til ændring af de tidligere skatteansættelser. Anmodning om genoptagelse vedrørende punkterne fri bil og nulstilling af A-skat og AM-bidrag ses allerede behandlet for indkomståret 2008 og 2009. Du ses at have haft rigelig lejlighed til at reagere på SKATs henvendelse. Du ses heller ikke efterfølgende at have klaget over skatteansættelsen.

SKAT foreslår derfor, at skatteansættelsen for indkomstårene 2008 og 2009 ikke genoptages, jævn­ før skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKAT skal pålægges at genoptage skatteansættelsen.

Som begrundelse har klageren anført:

Bilforhold

[person1] kautionerede personligt for gælden på selskabets personbil, den Saab 9.7 som Skat har anset som fri bil, overfor banken. Han havde i en længere periode forud for konkursen søgt at sælge bilen bl.a. via [...dk] men uden held.

Konkursen indebar en risiko for at bilen kun kunne sælges med større tab til følge, hvorefter banken ville gøre kautionsforpligtelsen gældende overfor ham personligt.

Han valgte derfor at købe bilen ud af selskabet i forbindelse med konkursen for at undgå et krav om indløsning af den personlige kaution overfor banken og for – fortsat – at søge bilen solgt med mindst muligt tab.

Privat var [person1] gift og han ejede såvel før som i hele perioden, som Skats ansættelser vedrører, 2-3 personbiler privat samt en varebil, herunder:

I forbindelse med selskabets køb af den omtalte personbil Saab 9.7 lod [person1] den privatejede Jeep indgå som byttebil.

Parret gik senere fra hinanden og ægtefællen tog sin personbil – Peugeot 406 – med ud. [person1] rådede herefter privat over en personbil – Renault Laguna 1,8, samt varebilen, der senere i 2011 blev skiftet ud med en Mercedes varebil.

I maj 2010 sælger [person1] personbilen – Renault Laguna 1.8 – i erkendelse af at det ikke er muligt at sælge Saab’en uden større tab.

Sagsforløb

I 2012 fremsender Skat et forslag til ændring af skatteansættelsen for 2008-2010, hvilket kommer bag på [person1] og dennes revisor. Forud herfor havde der således ikke været nogen form for dialog eller korrespondance med Skat.

Afgørelsen fra SKAT indeholdte heller ikke oplysninger om husstandens bilforhold for den omhandlede periode. I afgørelsen anførtes alene at selskabet, hvori [person1] havde bestemmende indflydelse, havde erhvervet en personbil på hvide plader og at bilen ansås egnet til privat kørsel. SKAT forholdte sig på ingen måde til om bilen kunne anses at have stået til rådighed for [person1] privat.

SKAT fandt herudover at der skulle ske nulstillingen af A-skatter. SKAT bemærkede her at selskabet blev taget under konkurs den 16. juli 2010 og at der ikke var indsendt selvangivelse for regnskabsåret 2009/10. Endvidere bemærkede man at det senest indsendte årsregnskab for 2008/09 udviste en negativ egenkapital. Man fandt her at [person1] burde vide at der ikke var realitet bag selskabets indeholdelse af Skat og arbejdsmarkedsbidrag af egne lønudbetalinger som følge af manglende likviditet.

Den 30. april 2012 træffer SKAT afgørelse i henhold til forslaget.

I skrivelse af 27. september 2012 anmoder vi om genoptagelse af skatteansættelserne vedrørende ovenstående punkt, idet vi finder at der aldrig er foretaget nogen realitetsbehandling af de to forhold som Skat har rejst, herunder spørgsmålet om

Den 21. december 2012 gør undertegnede indsigelse mod det forslag til afgørelse af sagen som SKAT har fremsat. SKAT træffer afgørelse i sagen den 2. januar 2013.

SKATs afgørelse af 3. januar 2013

SKAT anfører indledningsvist at man kan imødekomme anmodningen om genoptagelse for indkomstårene 2008 og 2009.

Det fremgår imidlertid af den efterfølgende begrundelse, at man ikke mener at der er indkommet nye oplysninger, der giver anledning til ændring af de tidligere foretagne skatteansættelser.

SKAT giver også udtryk for at der tidligere, og i det fremsendte forslag, er sket realitetsbehandling med henvisning til sagsfremstillingen. Det anføres endvidere at betingelserne for regulering i form af nulstilling og beskatning af fri bil anses at være opfyldt.

For så vidt angår spørgsmålet om beskatning af fri bil har SKAT anført, at som hovedregel er tale om et skattepligtigt personalegode når arbejdsgiveren stiller en bil til rådighed, som den ansatte kan bruge privat.

Man har i den forbindelse henvist til en dom fra Østre Landsret, SKM2012.464. ØLR hvor Østre Landsret udtalte, at en erklæring om indskrænkning af brugsretten for bilen, og det forhold at skatteyderen også havde rådighed over en privat bil, ikke i sig selv kunne afkræfte den bestående formodning for privat rådighed over bilen.

Vedrørende nulstilling har man i afgørelsen, opridset betingelserne for nulstilling, samt angivet den lovmæssige hjemmel herfor ligesom der er lavet henvisninger til Ligningsvejledningen.

Man har derimod på ingen måde forholdt sig til den konkrete situation, herunder kommenteret de forhold vi har gjort gældende, jf. nedenfor.

Vedrørende genoptagelsesspørgsmålet har SKAT anført at forholdet er omfattet af Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 og dermed undergivet en 6 årig forældelsesfrist. Man mener derfor ikke der er nogen forældelsesproblematik men at der ikke er kommet nye oplysninger der kan begrunde sådan genoptagelse.

Bilforhold

Som det fremgår af ovenstående havde husstanden privat rådighed over 2 personbiler samt en varebil.

[person1] drev på tidspunktet for selskabets køb af Saab’en en virksomhed med 18-20 ansatte og opførte som anført ovenfor mere end 300 huse årligt.

En stor del af [person1]s daglige arbejde bestod i at bistå kunder med valg af af interiør, VVS artikler m.v, hvor han dagligt havde kunder med ude hos leverandører, på udstillinger og i byggemarkeder, idet de byggeprojekter som blev lavet var baseret på at kunderne individuelt valgte interiør med råd og vejledning fra selskabet.

Herudover transporterede han mandskab og værktøj mellem byggepladserne.

Ingen af disse ting kunne hensigtsmæssigt ske i en varevogn. [person1] ville ikke byde sine kunder at blive transporteret i kassebiler. I forhold til mandskab var det ikke hensigtsmæssigt at der kun kunne sidde 3 personer i bilerne inkl. [person1] selv.

Personbilen var en ny Saab model som der ikke fandtes mange af i landet og anskaffelsen af denne bil, fremfor en ”almindelig” personbil var helt bevidst, rent markedsføringsmæssigt hvor [person1] godt ville signalere individualitet og særpræg.,

At bilen senere blev købt ud af selskabet af [person1] var heller ikke udtryk for at denne ville sikre sig at have en privat bil til rådighed efter selskabets konkurs. Købet skete ene og alene for at sikre sig at banken ikke kunne gøre den personlige hæftelse gældende som skitseret ovenfor, og [person1] har efterfølgende ligesom forud for konkursen indtræden søgt at afhænde bilen med et begrænset tab til følge uden videre held.

Når der er tale om en personbil på hvide plader, er det skatteyderen der bærer og skal løfte bevisbyrden for at bilen ikke har stået til rådighed for og har været anvendt til privat kørsel.

Faktum er imidlertid at SKAT, hverken i forbindelse med den tidligere behandling eller i det meddelte afslag på genoptagelse har søgt at indhente sådan godtgørelse eller dokumentation fra [person1], jf. nedenfor.

Uanset at der gælder en restriktiv praksis på området så kan praksis og bestemmelsen i Ligningslovens § 16 ikke udstrækkes til at der konsekvent og altid skal ske beskatning af fri bil af en hovedanpartshaver hvis dennes selskab ejer en personbil på hvide plader. Lovmæssigt er det et krav at bilen rent faktisk også er, eller kan anses at være, stillet til rådighed for privat kørsel.

Normalt vis ville skattemyndighederne indledningsvist forespørge til et kilometerregnskab, eller anden form for sandsynliggørelse for at bilen ikke har stået til rådighed for privat kørsel. Dette er på ingen måde sket i den konkrete sag.

Skattemyndighederne har heller ikke på nogen måde bedt om en redegørelse for husstandens private kørsel og private biler. Oplysninger om husstandens private biler, som Skat selv har adgang til, ses heller ikke på nogen måde at have været inddraget i Skats behandling af sagen. Man har alene opridset praksis, herunder en enkeltstående dom, omhandlede betydningen af erklæringer i hovedaktionærforhold.

Hvis man havde spurgt ind til disse oplysninger ville man have fået oplyst at bilen, frem til tidspunktet for ophør af aktiviteten i [virksomhed1] ApS, var parkeret på virksomhedens forretningsadresse i Industrikvarteret udenfor normal arbejdstid, bortset fra de tilfælde hvor [person1] skulle ud til kunder eller byggepladser den efterfølgende dag. Efterfølgende stod bilen parkeret på hjemmeadressen i og med at virksomheden havde til huse der.

Med hensyn til [person1]s private kørsel havde hans Renault Laguna på købstidspunktet i 2006 kørt 160.000 km. og ved salget i maj 2010 havde bilen kørt 250.000 km. Det er alene [person1] der har kørt i denne bil, jf. bl.a. det forhold at ægtefællen havde egen bil. [person1] har således i gennemsnit kørt 22.500 km årligt i den privatejede personbil. Hertil kommer kørsel i den privat ejede varebil.

Set i det lys syntes der hverken at have været behov for eller plads til anden privat kørsel, herunder kørsel i selskabets Saab 9.7.

Nulstilling af A-skatter.

[virksomhed1], overtog aktiviteten fra det tidligere konkursbo i august 2008 og som anført ovenfor blev det aftalt med revisor og advokat at udviklingen af virksomheden løbende skulle iagttages nøje, herunder at der skulle udarbejdes perioderegnskaber.

Iflg. Skats afgørelse skulle [person1] kun ca. 4 måneder efter, vide at der ikke var realitet bag selskabets indeholdelse af A-skat, eller sagt med andre ord, være klar over at det ikke ville være realistisk at videreføre selskabets drift.

Såfremt dette havde været tilfældet ville kurator aldrig have været indforstået med at aktiviteten

blev videreført i et nyt selskab.

Hvis [person1]s rådgivere, som anført af Skat, kunne se at der ikke var udsigt til at

aktiviteten kunne videreføres i det nye selskab ville man aldrig have tilrådet de dispositioner som blev foretaget, herunder videreførelsen af aktiviteten.

Der blev indleveret behørig og rettidig selvangivelse for selskabet vedrørende regnskabsåret 2008/09. Årsregnskabet udviste en negativ egenkapital på -740.080 DKK pr. 30. juni 2009, som det også er bemærket af Skat.

Den negative egenkapital kan tilskrives meget høje personaleomkostninger, herunder lønninger i forhold til omsætningen/bruttofortjenesten, samt meget høje leasingudgifter vedrørende selskabets biler.

Pr. 30.9.2008 havde selskabet positivt driftsresultat og en positiv egenkapital på 254.254 DKK mod

33.024 DKK pr. 30.9.2007, umiddelbart forud for selskabets overtagelse af aktiviteten. Frem til og med den 30.9.2008 var der således en positiv udvikling i selskabets indtjening og kapitalforhold.

I 4. kvartal 2008 fremkom der et negativt resultat på – 120.008 DKK og en mindre negativ egenkapital.

En gennemgang af perioderegnskaberne for 2008 viser således på ingen måde tegn på at selskabet ultimo 2008 ikke ville kunne videreføre sin drift.

Samme forhold gør sig gældende i forbindelse med aflæggelsen af selskabets årsregnskab for 2008/09 hvor man kom ud med en omsætning på mere end 4 mio. DKK.

Revisor har såvel i perioderegnskaberne som i årsregnskabet for 2008/09 aktiveret selskabets negative udskudte skatter. Negative udskudte skatter aktiveres kun regnskabsmæssigt hvis revisor har en klar overbevisning om at selskabet er going koncern og at de underskud og afskrivningsmuligheder som de negative udskudte skatter dækker over senere kan udnyttes i forbindelse med selskabets drift af den pågældende aktivitet.

[person1] har i hele forløbet indskudt private midler i selskabets drift. Noget som han aldrig ville have gjort hvis han, som anført af Skat, var vidende om at selskabet ikke ville kunne videreføre sin drift.

Vi stiller os herudover uforstående overfor at Skat foretager nulstilling på et tidspunkt

Skat anfører således selv at nulstillingen indebærer at de indberettede A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag ikke kommer med på årsopgørelsen.

Faktum er at A-skatterne og arbejdsmarkedsbidrag kom med på årsopgørelserne fordi Skat først foretog nulstilling på så sent et tidspunkt og det rejser et principielt spørgsmål om hvorvidt det er

berettiget at foretage nulstilling 2-4 år efter de pågældende indkomstårs udløb.

I den dom – SKM 2007, 346 som Skat henviser til krævede Skat nulstillingen i året efter det

pågældende indkomstårs udløb i forbindelse med at man foretog arbejdsgiverkontrol.

Genoptagelsesspørgsmålet

Desuagtet at det er til klagers fordel, at SKAT anser forholdene for omfattet af den udvidede ansættelsesfrist, bemærker vi at retstilstanden på dette punkt må anses uafklaret, jf. at Skatteministeriet har anket afgørelser fra Landsskatteretten, som værende principielle ultimo 2012.

Da udfaldet af disse sager ikke kendes anser vi det for nødvendigt også at opretholde genoptagelsesanmodningen efter Skatteforvaltningslovens § 27, hvor der er reageret indenfor den såkaldte 6 måneders frist.

Efter at have været igennem 2 konkurser samt en skilsmisse har [person1] måttet bruge alle mulige ressourcer på at ”rejse sig ” personligt, og skabe et liv for sig selv og sine 2 børn. Det har resulteret i at han i dag har fået fast arbejde indenfor faget. Skats afgørelse er som anført indledningsvist truffet uden forudgående drøftelser med ham eller revisor.

Der blev blot fremsendt et forslag til ændring af skatteansættelsen uden at man i øvrigt forinden havde forespurgt til kilometerregnskab o.l. jf. ovenfor.

Umiddelbart herefter, den 26. april 2012 valgte [person1]s ”nye” arbejdsgiver at lukke virksomheden, og han fokuserede herefter udelukkende på at skaffe et ny job med henblik på at kunne forsørge sig selv og sine børn.

Udover at der muligvis kan ske genoptagelse efter bestemmelsen i Skatteforvaltningslovens Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 8, er det således vores opfattelse at der også kan meddeles genoptagelse efter Skatteforvaltningslovens § 27. Herudover har SKAT formelt set meddelt at der kan ske genoptagelse i sagen.

Klagerens repræsentant har fremført følgende efter modtagelse af styrelsens forslag:

”Værdi af fri bil

Klagen til Landsskatteretten angår beskatning af værdi af fri bil for indkomstårene 2008 og 2009.

Det er ikke korrekt når det i kontorindstillingen anføres at bilen i de omhandlede indkomstår hovedsagelig stod parkeret på bopælsadressen som var sammenfaldende med virksomhedens forretningsadresse.

[virksomhed1] ApS overdrog iflg. de oplysninger vi er i besiddelse af, først sin aktivitet til

[virksomhed3] ApS i 2. halvår 2008 og efter afsigelse af dekret den 4.9.2008, i hvilken forbindelse lejemålet på [adresse3] blev opgivet.

Derved var der ikke tale om at virksomhedens forretningsadresse var sammenfaldende med [person1]s bopælsadresse i størstedelen af indkomståret 2008.

Vi er heller ikke enige i Landsskatterettens udsagn om at det ikke er afgørende hvorvidt klager ejer privat bil, eller private biler ved siden af. Dette er en af de faktorer der indgår ved vurderingen af om klager anses at have haft privat råderet.

I den konkrete situation er det påvist, at husstanden har haft flere private biler, og at [person1] har kørt 22.500 km. privat i den ene bil. Hertil kommer kørsel i den privatejede varebil

samt ægtefællens kørsel i egen bil. Derved synes der hverken at have været plads til, eller behov for kørsel i selskabets bil, som også blev anvendt af andre end [person1] selv i de omhandlede indkomstår.

Som det også blev anført ved kontorforhandlingen blev der ført en logbog over kørsel i selskabets bil. Vi stiller os i den forbindelse lidt uforstående overfor at vi aldrig har modtaget et referat heraf, ligesom at denne ikke ses inddraget i kontorindstillingen.

Nulstilling af A-skatter

Nulstilling af A-skatter forudsætter at der er udvist culpa. Dvs. hvis personen kan bebrejdes at udbetaling af løn og godskrivning af skatter til ham selv er fortsat på et tidspunkt, hvor han vidste eller burde have vidst, at selskabet ikke havde økonomisk evne til at indbetale de indeholdte A-skatter og AM-bidrag.

Dvs. der skal være tale om handlinger som kan tilregnes den skattepligtige som værende forsætlige eller groft uagtsomme handlinger.

Vi har i den indsendte klage påpeget at selskabernes årsregnskaber for 2008/09 ikke på nogen måde viste tegn på at man ikke ville kunne videreføre driften. Dette illustreres også af at [person1] blev ved med at skyde penge ind i selskaberne, og at selskabets revisor regnskabsmæssigt aktiverede udskudte skatter, hvad man kun gør hvis man har en klar overbevisning om at selskabet er going koncern.

Såfremt det var åbenbart at driften ikke kunne videreføres ville selskabets kurator heller ikke være indforstået med at aktiviteten blev videreført i et nyt selskab på samme måde som at selskabernes revisor ville have frarådet det.

Derved kunne man ikke forudsige at der ikke var realitet bag selskabets indeholdelse af A- skat og der er således ikke udvist culpa.

Derudover kan man undre sig over at SKATs nulstilling af A-skatterne først er foretaget 2-4 år efter de perioder som nulstillingen omhandler og på et tidspunkt der ligger ca. 2 år efter konkursens indtræden. Særligt set i lyset af at konkursen blev begæret af Skat selv, i hvilken forbindelse man ikke fandt anledning til at nulstille A-skatterne.

Nulstilling af A-skatter indebærer at man fra SKATs side nægter at godskrive A-skatter, med henblik på at sikre at virksomheden oparbejder yderligere restancer og der kan kun ske nulstilling for perioder hvor selskabet stadig har restance med indeholdte A-skatter, AM- bidrag og udbytteskatter.

Dette er ikke tilfældet i den konkrete situation. SKATs nulstilling af A skatterne sker i 2012. Begge selskaber blev endeligt opløst ved konkurs i hhv. 2010 og 2011, hvorved der også blev gjort endeligt op med selskabets skatterestancer. På tidspunktet for SKATs nulstilling af A- skatterne i 2012 eksisterede selskaberne og virksomhederne ikke og der var således heller ikke noget skattekrav at nulstille.

SKATs nulstilling af A-skatterne er således ikke nulstilling men mere et udtryk for efterrationalisering hvor man søger at gøre et personligt hæftelsesansvar gældende vedrørende selskabernes gæld, over for [person1] personligt. Dette er der først og fremmest ikke hjemmel til i en situation hvor han ikke har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Dernæst skulle det i givet fald være sket i forbindelse med konkursbehandlingen.”

Landsskatterettens afgørelse

Som SKATs afgørelse er formuleret i konklusionen er der tale om afslag på genoptagelse. SKAT har således ikke genoptaget ansættelserne.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Det fremgår af forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at ordinær genoptagelse af skatteansættelsen kan ske på baggrund af oplysninger af såvel faktisk som retlig karakter, og en skatteansættelse kan genoptages, hvis der forelægges myndighederne oplysninger, der taler for en ændring eller kan begrunde en ændring, uanset at oplysningerne ikke er nye i objektiv forstand. Afgørende er således, at oplysningerne ikke har dannet grundlag for den afgørelse, der ønskes genoptaget, og at der på baggrund af de forelagte oplysninger er anledning til at ændre skatteansættelsen.

Klageren har ikke et ubetinget krav på genoptagelse, således at realitetsbehandling altid skal finde sted. Dette forhold følger af selvangivelsespligten, der indebærer, at klageren selv har et ansvar for, at grundlaget for skatteansættelsen er rigtigt. Dette ansvar afspejles således i bestemmelsen, idet klageren alene har en betinget ret til genoptagelse.

Klageren skal dokumentere eller sandsynliggøre, at den tidligere skatteansættelse har været forkert, fordi den hviler på urigtige eller ændrede faktiske eller retlige forhold.

Fristen udløber dog først i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af § 3B i skattekontrolloven, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Klageren var hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS.

Anmodningen om genoptagelse er indgivet 27. september 2012. Anmodningen for 2009 er således rettidig efter hovedreglen og anmodningen for 2008 er rettidig, da klageren er hovedanpartshaver og de omhandlede forhold er kontrollerede transaktioner.

Praksis for genoptagelse er nærmere beskrevet i Den juridiske vejledning afsn.A.A.8.2.1.2. Der kan fra praksis i øvrigt henvises til f.eks. afgørelsen i SKM2014.183. Som praksis viser, forudsætter genoptagelse, at der forelægges konkrete nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, som kan begrunde en ændring af ansættelsen.

Fri bil

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16A, stk. 5. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16A, stk. 5, 2. pkt.

Hvis hovedaktionærens og selskabets adresse ikke var sammenfaldende i perioden, og bilen ikke har været parkeret ved klagerens bopæl, påhviler det som udgangspunkt SKAT at løfte bevisbyrden for, at selskabet har stillet bilen til rådighed for klagerens private brug. Der henvises herved til Højesterets dom af 30. juni 2014, SKM2014.504. Højesteret fandt i dommene SKM2005.138 og SKM2008.534 at SKAT havde løftet bevisbyrden.

Som sagen foreligger oplyst foreligger der ikke et kilometerregnskab, som kan godtgøre, at bilen alene har været anvendt erhvervsmæssigt.

Som sagen er oplyst stod bilen udenfor normal arbejdstid parkeret på forretningsadressen hos [virksomhed1] ApS indtil aktiviteten blev overdraget til [virksomhed1] ApS i 2008. Derefter stod den parkeret på bopælsadressen, som nu var sammenfaldende med forretningsadressen. I de omhandlede år har bilen således hovedsageligt været parkeret ved bopælen.

Det forhold, at klageren også privat ejer bil er ikke nye faktiske oplysninger og efter praksis er det heller ikke afgørende ved vurdering af, om der skal ske beskatning af værdi af fri bil.

Retten finder således, at der ikke er tilført sagen nye faktiske oplysninger, som er af en sådan karakter, at det kan begrunde genoptagelse.

Nulstilling af A-skat

De regnskabsoplysninger, som forelå i 2010 er uændrede ligesom de retsregler, hvorefter afgørelsen blev truffet, er uændrede.

Den oprindelige afgørelse, hvor ændringen gennemføres, har ikke været påklaget.

Det forhold, at klagerens repræsentant er af den opfattelse, at den retlige konklusion har været forkert på grundlag af de allerede på daværende tidspunkt foreliggende fakta, kan ikke begrunde genoptagelse, da der ikke er fremlagt nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter.

Retten finder således, at der ikke er grundlag for genoptagelse på dette punkt.