Kendelse af 04-12-2014 - indlagt i TaxCons database den 20-02-2015

Faktiske oplysninger

Som led i projekt Money Transfer har SKAT modtaget oplysninger om følgende pengeoverførsler fra England til klagers bankkonto i [finans1] (kontonr. [...88]) i 2005-2009:

SKAT har beskattet klager af disse bankindsættelser.

Klager har oplyst, at der er tale om gaver fra [person1] til børnene [person2] og [person3]. Klager boede i 2005-2009 sammen med [person4] (tidligere [person4]), der er [person1]’ ekskone. [person4] er mor og [person1] er far til [person2] (født i 1994) og [person3] (født i 1997).

I brev af 23. december 2012 oplyser [person1], at han er opmærksom på, at SKAT fejlagtigt har forhøjet klagers skattepligtige indkomst for årene 2005-2009 med i alt 505.693 kr. [person1] anfører i brevet, at de omtalte beløb blev overført via hans selskab [virksomhed1] Ltd.s konto i [finans2] til klagers konto i [finans1]. [person1] oplyser, at beløbene var gaver til hans to børn [person2] og [person3], hvis mor [person4] boede sammen med klager i de 5 år, hvor overførslerne fandt sted. En del af beløbene skulle også dække [person2] og [person3]s rejseudgifter, når de rejste til England for at besøge ham. [person1] anfører, at klager på ingen måde var modtageren af de overførte beløb. Han oplyser, at pengene blev overført via hans virksomhed for at undgå de tidskrævende procedurer ved at overføre store beløb oversøisk fra en privat konto.

I e-mail af 13. august 2013 oplyser [person1], at årsagen til at pengene blev sendt til klager var, at [person2] og [person3] var for unge til at have deres egne bankkonti/styre deres penge, hvorfor han sendte pengene til klager, så klager kunne uddele dem, som han fandt passende. [person1] oplyser følgende om betalingsoplysningen ”Invoice 409” ved overførslen den 1. maj 2009:

”I’m not sure why there’s an invoice number on the transfer but it’s probably a ’dummy’ invoice number as an internal book-keeping measure to identify/log the foreign payment.”

Klager har oplyst, at pengegaverne ikke er overført til [person2] og [person3]’ konti, men disponeret løbende i overensstemmelse hermed. [person1] overførte beløb til [person4] én gang årligt, og forbrug på børnene blev disponeret over hele året. Større dispositioner i perioden omfatter bl.a. 7 udlandsrejser med [person2] og [person3], udgifter i forbindelse med rejser/besøg hos deres far i [England], børneopsparing, tøj og gaver i øvrigt.

Ved separationsbevilling af 31. august 1998 bevilgede [statsamt] separation til [person1] og [person4] (i bevillingen benævnt [person4]). Vilkårene for separationen var, at forældremyndigheden over parrets to børn tilfaldt [person4], samt at ingen af ægtefællerne skulle betale bidrag til den andens underhold, hvilket også skulle gælde for tiden efter en eventuel skilsmisse.

Ifølge ”Aftale om børnebidrag indgået mellem [person1] og [person4]” underskrevet af [statsamt] den 31. august 1998 blev følgende aftalt:

”Manden betaler i alt 7000 kr. månedligt til [person2]’s og [person3]’s underhold, med virkning fra den 1. september 1998. Bidraget forfalder månedsvis forud hver den 1.

Aftalen skal kunne ændres af statsamtet efter børnelovens § 17.”

Ved skilsmissebevilling af 1. november 1999 fik [person1] og [person4] (benævnt [person4]) bevilget skilsmisse af [statsamt]. Vilkårene for skilsmissen var ”De for separationen gældende vilkår”.

Klager har fremlagt en mail af 20. marts 2006, hvor [person4] skrev følgende til [person1]:

“Hi [person1],

I have found the accountno. to [finans1] where you may transfer the money to:

Bank: [finans1]

Reg.no. ...

Aoountno. [...88]

Last year you I received DKK 104.837,- the 20. April. I expect you to transfer the same/semilar amount this year.

Please transfer the money 1. April. or as close to that date as possible.

Regards,

[person4]”

Klager har oplyst, at ved overførsler er beløb delvist overført til [person4]s konto og delvist løbende til fælles konti. Klager har lavet følgende opgørelse over større overførsler (rækkerne hvor klager har anført ”Ingen relevante posteringer” er udeladt, ligesom kolonnen ”Udskriftsnr.” er udeladt):

*⁾Tekst, der er skrevet i citationstegn, er den posteringstekst, der fremgår af bankkontoudtoget.

Ifølge de kontroloplysninger [finans3] har indberettet til SKAT, er konto [...49] i [finans3] ejet af klager personligt. Kontoen er ikke registeret som en konto med to ejere. Derimod var en anden konto i [finans3], konto [...48], registeret som en fælles konto ejet af klager og [person4].

Beløbet på 47.928,38 kr., der ifølge klager vedrører en USA-rejse med børnene i juli 2007, passer med følgende hævninger i perioden 3.-18. juli 2007, der fremgår af de bankkontoudtog for kontonr. [...88], klager har indsendt til Skatteankestyrelsen:

*⁾Registreringsnummeret for [finans4] Afdeling er nr. [...]. Hverken klager eller [person4] ejede en konto i [finans1] med reg.nr. [...], kontonr. [...50].

Det fremgår af et indsendt kontoudtog, at der den 9. maj 2012 blev indsat 85.213,55 kr./9.250 GBP på klagers konto af [virksomhed1] Ltd. med betalingsoplysningen ”Invoice 34212”. Samme dag blev der hævet 85.000 kr. på kontoen med posteringsteksten ”Hej[...52]”. [person4] havde i 2012 en konto med kontonr. [...52]. Ifølge klager var han og [person4] flyttet fra hinanden på dette tidspunkt.

Ifølge CPR-registeret har klager, [person4] samt [person3] og [person2] [...] været tilmeldt adressen [adresse1], [by1] således:

Sagsforløb

Det fremgår ikke af sagen, hvornår SKAT som led i Projekt Money Transfer modtog oplysning om pengeoverførslerne i 2005-2009 fra England.

Den 5. juli 2012 bad SKAT klager om en nærmere redegørelse/begrundelse for anledning til pengeoverførslerne. Klager fik frist til den 6. august 2012 til at svare.

Den 13. august 2012 rykkede SKAT og gav klager yderligere frist til den 3. september 2012 til at svare.

Den 4. september 2012 havde SKAT ikke hørt fra klager, og SKAT sendte forslag om at forhøje klagers skatteansættelser for 2005-2009.

Den 26. september 2012 traf SKAT afgørelse om forhøjelse af klagers skatteansættelser for 2005-2009.

SKATs afgørelse

SKAT har ændret grundlaget for klagers skat for 2005-2009 sådan:

SKAT har anført, at de har fået oplyst, at klager har modtaget penge fra [virksomhed1] Limited. Beløbene er overført fra [finans2] til klagers konto [...88] i [finans1], [by2] afdeling. SKAT henviser til en oversigt, som SKAT tidligere har sendt til klager.

SKAT har ved breve af 5. juli 2012 og 13. august 2012 anmodet klager om at redegøre nærmere for anledning til de overførte beløb. SKAT har ikke modtaget svar på disse breve.

På den baggrund er de overførte beløb anset som skattepligtig indkomst for klager. De henviser til statsskatteloven § 4, stk.1, litra c.

SKAT har endvidere henvist til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, hvorefter der kan ske ændring af skatteansættelsen, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget skatteansættelsen på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Klagers opfattelse

Der er nedlagt principal påstand om, at forhøjelserne af klagers indkomster for 2005-2009 skal nedsættes til 0 kr. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at ansættelserne for indkomstårene 2005 – 2008 er foretaget for sent og derfor er ugyldige, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Klager har anført, at det er korrekt, som det fremgår af SKATs afgørelse, at [virksomhed1] Limited har overført de anførte beløb til klagers konto i perioden 2005-2009. Det er imidlertid ikke korrekt, at de overførte beløb skal beskattes.

Alle beløb, der er overført af [virksomhed1] Limited, er overført af [person1], der er englænder og bosiddende i England. [person1] er far til [person2] og [person3]. Klager var i perioden samlevende med [person1]’ ekskone, [person4] (tidligere [person4]), som er børnenes mor. Beløbene er overført som pengegaver til børnene [person2] og [person3]. Klager oplyser, at de nævnte beløb udelukkende er overført til klagers konto, fordi [person4] og klager ønskede at adskille pengene til børnene fra deres løn- og budgetkonti.

Der er ifølge klager ikke tale om indtægter i klagers personlige indkomst, heller ikke beløb som er tiltænkt klager, ligesom det ikke er skattepligtig indkomst for [person4]. SKATs afgørelse hviler derfor på et forkert grundlag.

Klager har anført, at han har været i kontakt med [person1], der bekræfter ovenstående. Klager henviser til [person1]’ brev af 23. december 2012.

Pengegaverne er ikke overført til [person2] og [person3]’ konti, men disponeret løbende i overensstemmelse hermed. Klager bemærker, at [person1] overførte beløb til [person4] én gang årligt, og at forbrug på [person2] og [person3] blev disponeret over hele året.

Ved overførsler er beløb delvist overført til deres mor [person4]s konto, og delvist løbende til fælles konti. Klager har anført, at større pengeoverførsler fremgår af indsendte bankkontoudtog og kan vises i følgende oversigt:

Større dispositioner i perioden bl.a. omfatter i alt syv udlandsrejser med [person2] og [person3], udgifter i forbindelse med deres rejser/besøg hos [person1] i [England], børneopsparing, tøj og gaver i øvrigt.

Klager er ikke bekendt med, hvorfor [person1] vælger ”Invoice 409” som betalingsoplysning ved overførslen på 10.200 GBP den 1. maj 2009. Klager har ikke fremsendt eller modtaget en faktura, hverken i det konkrete tilfælde eller på andre tidspunkter. Klager har kontaktet [person1] og henviser til hans svar i e-mail af 13. august 2013.

Overførslerne er foretaget af [person1] til hans ekskone [person4], hvorfor der ikke på nogen måde er tale om indtægter i klagers personlige indkomst. Klager mener, at det også dokumenteres ved kontoudtog fra [finans1] af 29. juni 2012, hvor [person1] overfører 85.213,55 kr. til kontoen, og hvor [person4] samme dag (videre)overfører 85.000 kr. til sin konto. På dette tidspunkt er [person4] og klager gået fra hinanden. Der er heller ikke overført beløb til kontoen i 2013.

Klagerens repræsentant har i et supplerende indlæg bl.a. henvist til, at klager i de omhandlede indkomstår var samlevende med [person4] samt hendes børn [person3] og [person2]. Børnenes far og [person4]s tidligere ægtefælle [person1] var bosiddende i England.

[person4] og [person1] indgik efter ægteskabets opløsning en aftale om overførsel af et årligt bidrag til underhold af børnene. Det aftalte beløb udgjorde 9.600 GBP for årene 2005- 2007 og 10.200 GBP i 2008-2009.

På det tidspunkt hvor klager mødte [person4], løb denne underholdsaftale allerede. Overførslerne skete til [person4]s almindelige lønkonto.

I de omhandlede indkomstår boede [person4] og klager i fællesejet hus. Parret havde en fælles budgetkonto, hvorfra der eksempelvis blev betalt lån og driftsudgifter på fælles bolig samt øvrige faste udgifter som forsikringer, telefoni m.v. Herudover havde parret hver deres lønkonto.

Efter [person4] og klager havde etableret fælles husstand og fælles økonomi, aftalte [person4] med [person1], at bidragsbetalingerne fremover skulle overføres til en konto i klagers navn - en konto som [person4] havde fuldmagt og netadgang til. Kontoen var oprindeligt oprettet af klager til et andet formål, før han mødte [person4], men parret brugte ikke på tidspunktet kontoen. Pengene blev herefter overført til denne konto, men indgik i øvrigt i den fælles økonomi. Repræsentanten henviser til e-mail af 20. marts 2006, hvori [person4] anmoder [person1] om at overføre beløbet til den pågældende konto.

[person1] overførte bidragene fra sit engelske shippingfirma af hensyn til ekspeditionsgangen, der var betydelig mere effektiv, når det kunne ske gennem en firmakonto. Den første overførsel fandt sted den 20. april 2005.

Klager og [person1] havde mødt hinanden i forbindelse med [person1]’ ophold i Danmark, hvor [person1] overnattede i parrets fælles hus i forbindelse med samvær med børnene. [person1] og klager havde et udmærket forhold til hinanden og taler stadig fint sammen. Klager, der driver virksomhed indenfor marketing, har aldrig haft samhandel eller lignende professionel forbindelse til [person1], som driver virksomhed indenfor skibsmægling. Deres forhold er udelukkende af privat karakter.

Klager og [person4] er senere gået fra hinanden, og beløbsoverførslerne fra [person1] til klagers konto ophørte derfor også i denne forbindelse.

Repræsentanten har gjort gældende, at der i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse ikke er foretaget en egentlig kvalifikation af de omhandlede beløbs karakter. Beløbene anses uden nærmere begrundelse som skattepligtig indkomst for klager, jf. statsskattelovens § 4.

Beløbene har imidlertid karakter af en betaling til [person1]’ børn eller tidligere hustru enten i form af et egentligt familieretligt bidrag eller en formueoverførsel med gavemoment, og klager er således ifølge repræsentanten ikke rette skattesubjekt i denne sag.

Med henblik på at belyse de regler og principper, der bestemmer indkomstens karakter og dermed også den rette modtager af indkomsten, har repræsentanten redegjort for karakteren og reguleringen af henholdsvis børnebidrag, hustrubidrag og gaver.

Børnebidrag
Repræsentanten har anført, at et barns juridiske forældre er forpligtet til at forsørge barnet, uanset hvem der har forældremyndigheden, jf. børnebidragsloven § 13.

Lever forældrene sammen med barnet, opfyldes dennes forsørgelsespligt ved naturalopfyldelse. Bor begge eller den ene forælder derimod ikke sammen med barnet, har den, som afholder udgifterne til barnets forsørgelse, ret til at kræve et børnebidrag af barnets forældre, jf. børnebidragslovens § 18, stk. 2. Derimod er der ingen forsørgelsespligt over for en samlevers særbarn.

Bidraget skal fastsættes under hensyn til barnets tarv og forældrenes økonomiske kår, herunder deres erhvervsevne, jf. børnebidragslovens § 14. Socialministeren har fastsat et normalbidrag, men forældrene kan - med eller uden myndighedernes medvirken - aftale bidrag af en anden størrelse.

Bidraget er ikke nødvendigvis fastsat efter påkrav fra den forsørgende forælder, jf. børnebidragslovens § 18, stk. 2. Et bidrag kan ligeledes fastsættes i henhold til privat aftale mellem parterne inden for aftalelovens grænser og dermed i en mundtlig aftale.

Centralt er det dog ifølge repræsentanten, at uanset hvordan børnebidraget fastsættes, tilkommer bidraget barnet, jf. børnebidragsloven § 18, stk. 1. Det medfører, at det er barnet, der skal beskattes heraf, jf. kildeskattelovens § 5.

Barnet beskattes dog kun af den del af bidraget, som overstiger normalbidraget, hvorefter det til enhver tid gældende normalbidrag er skattefrit, jf. ligningslovens § 10, stk. 1, 4. pkt.

Bidraget betales til den forsørgende ægtefælle. At bidraget tilkommer barnet betyder ikke, at den forsørgende ægtefælle er forpligtet til at holde bidraget adskilt fra sine øvrige midler, og dermed heller ikke, at netop de modtagne bidrag skal anvendes til barnets forsørgelse. Men det indebærer, at bidragskravet er unddraget kreditorforfølgning for bidragsmodtagerens gæld, og at den bidragspligtige ikke kan fyldestgøre bidragskravet ved modregning med krav imod bidragsmodtageren. (se Familieret af Irene Nørgaard og Ingrid Lund-Andersen, 2012, side 55-56).

Der stilles hverken fra de familieretlige myndigheder eller fra SKAT krav om dokumentation for, at pengene rent faktisk forbruges til barnets forsørgelse.

Ægtefællebidrag
Under ægteskabet har ægtefæller forsørgelsespligt over for hinanden, jf. retsvirkningslovens § 2-6. Pligten ophører ved separation og skilsmisse, hvor der skal træffes bestemmelse om, hvorvidt der skal påhvile en af ægtefællerne pligt til at yde bidrag til den andens underhold, jf. ægteskabslovens § 49. Hvis ægtefællerne er enige, afgør de selv spørgsmålet om, hvorvidt der skal bestå en bidragspligt og varigheden heraf, jf. ægteskabsloven § 50, stk. 2.

Bidragsmodtageren er indkomstskattepligtig af bidragene, jf. ligningslovens § 10, stk. 1, 3. pkt., mens bidragsyderen kan fradrage bidragene i den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 10, stk. 1, 1. pkt.
Som ved børnebidrag stilles der hverken fra de familieretlige myndigheder eller SKAT krav om dokumentation for, at pengene rent faktisk forbruges til hustruens forsørgelse.

Gaver
Repræsentanten har anført, at en gave udgør en formueoverførelse, hvorved gavemodtagerens formue forøges på bekostning af gavegivers formue. En gave er typisk et udslag af gavegiverens gavmildhed. Skatteretlig foretages der en lempelig vurdering af, om gavehensigten foreligger. Foreligger der således en ikke-fuldt vederlagt formueoverførsel inden for et såkaldt gavemiljø, består en processuel formodningsregel for, at den ikke vederlagte del af formueoverførslen skyldes en gave. Et gavemiljø omfatter i denne sammenhæng en nærmere familiemæssig eller personlig relation mellem parterne. Det er afgørende for eksistensen af et gavemiljø, om der består en generel eller konkret forhåndsformodning for, at parterne foretager indbyrdes begunstigelser (repræsentanten henviser til Skatteretten 1 af Jan Pedersen m.fl., 2013, side 413).

Gaver er som udgangspunkt skattepligtige. Der findes dog særlige regler vedrørende gaver inden for gaveafgiftskredsen. Gaveafgiftskredsen omfatter børn og deres afkom, barns ægtefælle, forældre og bedsteforældre, jf. boafgiftslovens § 22.

Inden for gaveafgiftskredsen kan der årligt gives afgiftsfrie gaver, der ikke overstiger et reguleret grundbeløb.

Repræsentanten har anført, at det er et almindeligt skatteretligt princip, at indkomstens karakter er med til at identificere den rette indkomstmodtager. Den person eller det selskab, som reelt må anses for at have modtaget et givent beløb, er således også den, der skal beskattes heraf.

I nærværende sag synes SKAT og Skatteankestyrelsen ikke nærmere at have vurderet indkomstens karakter, men synes alene at lægge vægt på den formelle omstændighed, at beløbene er overført til en bankkonto tilhørende klager. Da der ikke foretages en egentlig kvalifikation af overførslerne, sker der således heller ikke en korrekt kvalifikation af det rette skattesubjekt.

Princippet om vurdering af den reelle beløbsmodtager frem for den formelle følges netop vedrørende de i ovenstående afsnit omtalte familieretlige bidrag og gaver. Er der eksempelvis tale om en børnebidragsbetaling fra faderen A til moderen B til forsørgelse af barnet C, er C modtageren og dermed skattesubjekt.

I denne sag har [person1], som far til [person3] og [person2], ønsket at bidrage til forsørgelsen af sine børn og sikre dem fornuftige rammer. Såvel sagens faktiske omstændigheder som en almindelig formodningsregel taler for, at der ikke foreligger en hensigt om at yde en gave til klager eller på anden måde begunstige klager. Der eksisterer ikke et gavemiljø eller et interessefællesskab i øvrigt i relationen mellem klageren og [person1].

Det forekommer ifølge repræsentanten helt oplagt, at overførslerne til klagers konto skal kvalificeres som enten børnebidrag, hustrubidrag eller gaver til børnene eller den tidligere ægtefælle. I intet tilfælde fører denne kvalifikation til, at klager er rette modtager og dermed rette skattesubjekt vedrørende beløbene.

Det forhold, at pengene er gået ind på en konto i klagers navn kan således ikke alene begrunde, at klager er skattepligtig af overførslerne - dette vil da også betyde, at der helt ses bort fra giverens tilkendegivne hensigt.

Det følger af den juridiske vejledning, afsnit C.A.9.2 om børns indtægter, at det afgørende for, om en indtægt skal beskattes hos barnet eller hos forældrene, er hvem af parterne, der har et retligt krav på ydelsen. Dette er fuldt ud i overensstemmelse med det grundlæggende princip indenfor skatteretten.
Det fremgår også klart af denne sag, at klager ikke har et retligt krav på ydelserne.

Sammenfattende kan det således siges, at der er tale om en typisk bidragssituation i forbindelse med en skilsmisse, hvor [person1] ønsker at sikre sig sine børns rimelige underhold. Der foreligger ingen hverken objektive eller subjektive momenter i denne sag, som skulle indikere, at der ikke er tale om børnebidrag eller lignende. Såfremt indkomsten beskattes hos klager, skal dette i givet fald være begrundet i en formodning om, at [person1] skulle have ønsket af begunstige sin tidligere ægtefælles nuværende samlever. Der er ingen grund til at antage, at dette var tilfældet. Tværtimod har det klart formodningen imod sig, at [person1] ønsker at begunstige klager.

Som det ses af separationsbevillingen for [person1] og [person4], fastsættes der intet ægtefællebidrag mellem parterne. Det følger dog samtidig heraf, at parterne har aftalt, at [person1] skulle betale i alt 7.000 kr. pr. måned til underhold af parternes fælles børn [person2] og [person3].

Det aftalte, og af statsamtet sanktionerede, børnebidrag var således i 1998 aftalt til i alt 84.000 kr. årligt svarende til knap 8.000 GBP (1998). Det aftalte børnebidrag er således beløbsmæssigt i overensstemmelse med de overførsler på henholdsvis 9.600 GPB (2005-2007) og 10.200 GBP (2008-2009), som denne sag vedrører.

Separations- og skilsmissebevillingen og aftalen om børnebidrag godtgør formodningen om, at klageren ikke er rette modtager og dermed ej heller rette skattesubjekt vedrørende de omhandlede overførsler.

Det må herefter være det klare udgangspunkt, at overførslerne er sket med henblik på forsørgelse af [person1] børn, hvorefter de i nærværende sag omhandlede beløb ikke kan henføres til klager som skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, da klager ikke er modtager af indkomsten.

Den endelige kvalifikation af beløbene bør ikke foretages som led i afgørelsen af denne sag, da hverken [person4] eller børnene [person2] og [person3] er direkte parter i sagen eller i øvrigt har været inddraget i sagen.

Vedrørende den subsidiære påstand har repræsentanten bl.a. bemærket, at SKAT har fremsendt agterskrivelse den 4. september 2012, hvor fristen for fornyet ansættelse af indkomstårene 2005-2008 var sprunget, idet ansættelsen skal varsles senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb jf. skatteforvaltningslovens § 26.

SKAT og Skatteankestyrelsen har imidlertid foretaget en ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, idet opfattelsen angiveligt er, at klager har handlet forsætligt eller groft uagtsomt for derved at unddrage sig skattebetalingen at de omhandlede overførsler, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Bestemmelsens anvendelse forudsætter, at der foreligger forsæt eller grov uagtsomhed, og at den skattepligtiges adfærd befinder sig indenfor det strafferetlige felt.

Det hedder herom i Skatteforvaltningsloven med kommentarer af Poul Bostrup m.fl., at der

“efter bestemmelsens ordlyd forudsættes, at der skal foreligge en kvalificeret og positiv fejl, dvs. at fejlen skal kunne tilregnes den skattepligtige eller dennes repræsentant som forsætligt eller groft uagtsom.
(...)
En positiv fejl rummer de forhold, hvor skatteyderen enten svigagtigt har fortiet oplysningen, eller hvor skatteyderen direkte har meddelt urigtige oplysninger.
Det skal med andre ord på kvalificeret vis kunne bebrejdes den skattepligtige, (...), at told- og skatteforvaltningen ikke er i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til rettidigt at foretage en korrekt skatteansættelse.” (Repræsentantens understregning)

Om hvornår der foreligger henholdsvis forsæt og grov uagtsomhed, hedder det i Skatteretten 4, side 118:

”Forsæt foreligger, når skatteyderen har bevidsthed om en given indtægts eksistens og skattepligt og derved har foranlediget, at ansættelsen er foretaget på urigtigt grundlag.

(...)

Uagtsomhed foreligger, når skatteyderen har tilsidesat den agtpågivenhed, der må kræves i den konkrete situation til den behørige selvangivelse af indtægter og udgifter. Uagtsomhed statueres således, når en adfærd afviger fra den adfærd, som man under de givne forhold kan kræve at den pågældende. Vurderingen af om der foreligger uagtsomhed og hvorvidt denne er simpel eller uagtsom sker ud fra den implicerede skatteyders baggrund og forudsætninger.

Grov uagtsomhed kendetegnes navnlig ved, at der foreligger en ukorrekt selvangivelse af indtægter og udgifter, der ikke giver anledning til reel tvivl m deres korrekte angivelse (...). Simpel uagtsomhed kendetegnes derimod ved enkeltstående fejltagelser af en vis undskyldelig karakter.” (Repræsentantens understregning)

Repræsentanten har anført, at klager hverken har handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved ikke at selvangive de omhandlede beløb. Som anført ovenfor ses ingen af parterne i nærværende sag, dvs. klager, [person4] eller [person1] at have været af den opfattelse, at overførsel af børnebidragene til klagers konto skulle bevirke, at klager var skattepligtig heraf. Klager var ikke den egentlige modtager af beløbene og havde derfor ikke nogen retlig adkomst hertil.

Klager har således ikke ‘undladt’ at selvangive indkomsterne, da klager netop på intet tidspunkt havde anset beløbene for tilhørende ham.

SKAT har da heller ikke søgt at begrunde, at klager er omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Repræsentanten har henvist til Landsskatterettens afgørelse af 2. april 2014, j.nr. 13-0044314, der vedrørte ikke-selvangivet arv fra den skattepligtiges farmors søster og bror, hvor det hedder:

“Begrundelsen skal altid indeholde en henvisning til de retsregler, afgørelsen er truffet efter, og om fornødent endvidere en kort redegørelse for de faktiske omstændigheder, der er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Det fremgår af forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2.

SKAT henviser til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, men angiver som begrundelse for at kunne ændre dine skatteansættelser alene, at SKAT først er blevet bekendt med forholdet efter udløbet af den almindelige ligningsfrist.
SKAT anfører ikke, at det er en forudsætning for ansættelsesændringerne, at du enten har handlet groft uagtsomt eller forsætligt, og SKAT angiver endvidere ikke hvorfor SKAT mener, at du har handlet groft uagtsomt eller forsætligt. Landsskatteretten mener derfor ikke, at SKAT har løftet bevisbyrden for, at du omfattes af skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 5. Dine ansættelser for 2004 til 2008 nedsættes derfor med de forhøjede beløb.” (Repræsentantens understregning)

Grundlaget for anvendelse af ansættelsesfristen efter § 27, stk. 1, nr. 5, skal fremgå af afgørelsen, herunder agterskrivelsen, med henblik på at klager kan varetage sine interesser og vurdere rigtigheden af den forvaltningsretlige afgørelse. Det er på nuværende tidspunkt uklart for klager, med hvilken begrundelse SKAT og Skattestyrelsen finder, at klager er omfattet af bestemmelsen.

Klager har da heller ikke, mens skattesagen har verseret, haft nogen anledning til at tro, at klager er mistænkt og undersøges for strafferetlige forseelser i forbindelse med de i sagen omhandlede overførsler.

I TfS 2003, 496 ØLR blev skatteforvaltningens afgørelse kendt ugyldig med følgende begrundelse:

“Da skatteforvaltningen den 22. september 1998 traf afgørelse om ændret skatteansættelse for indkomstret 1993, indebar afgørelsen, at forvaltningen samtidig traf beslutning om, at betingelserne for suspension af ligningsfristen i den dagældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 4, var opfyldt. Sidstnævnte afgørelse fremgår imidlertid ikke af den meddelelse, der tilgik sagsøgeren, idet den hverken omtaler den ordinære ligningsfrist i § 35, stk. 1, eller hjemmelen til og grundlaget for suspension i § 35, stk. 4.

Skatteforvaltningens afgørelse af 22. september 1998 lider således af en væsentlig mangel, som må antages at have haft betydning for sagsøgerens vurdering af sine muligheder for at anfægte afgørelsen
.” (Repræsentantens understregning)

Det er herefter på baggrund af ovenstående klagers opfattelse, at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke er anvendelig i nærværende sag, samt at SKAT og Skatteankestyrelsen ikke har iagttaget de fornødne garantiforskrifter i forbindelse med sagens behandling.

Landsskatterettens afgørelse

Som skattepligtig indkomst betragtes med visse undtagelser den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke. Det følger af statsskattelovens § 4.

Det påhviler klager at godtgøre, at de omhandlede beløb er indtægter, som rettelig tilhører andre.

Retten finder, at klageren ved de fremlagte oplysninger har godtgjort, at der er tale om indtægter, som rettelig tilhører andre. Der er herved især lagt vægt på følgende oplysninger:

Det anses således for godtgjort, at klageren ikke er rette indkomstmodtager af beløbene, og som følge heraf er overførslerne ikke skattepligtig indkomst for klager efter statsskattelovens § 4.

SKATs afgørelse ændres, idet forhøjelserne nedsættes til 0 kr. for de påklagede år.