Kendelse af 16-06-2015 - indlagt i TaxCons database den 10-07-2015

Indkomstårene 2000 – 2004 og 2006

SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelser som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.

Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.

Faktiske oplysninger

Klageren har i en længere årrække anvendt virksomhedsordningen.

Klagerens repræsentant har i brev af 25. september 2012 med baggrund i SKM2011.810.SKAT bedt om ændring af virksomhedsordningens overskudsdisponering for indkomstårene 2000 – 2004 og 2006på grund af ændringer i kapitalafkastsatsen.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2000 – 2004 og 2006. Afgørelsen er begrundet således:

”Du har bedt SKAT om at ændre grundlaget for din skat for 2000-2004,2006.

Din rådgiver har anmodet om ændring af kapitalafkast og overskudsdisponering, som følge af styresignalet SKM2011.810.SKAT.

SKM2011.810.SKAT giver alene ret til at ændre i rentekorrektionen/kapitalafkastet. Ændringen i rentekorrektionen/kapitalafkastet giver ikke samtidig adgang til at ændre i størrelsen af opsparet overskud og hensættelse til senere hævning, idet det er særskilt lovreguleret i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1.

Efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1 og ligningsvejledningens afsnit E.G.2.7.4 kan opsparet overskud og hensættelse til senere faktisk hævning kun ændres under forudsætning af, at der sker ændringer i virksomhedens indkomst. Virksomhedens overskud ændres ikke ved ændringen af kapitalafkastet. Der kan derfor ikke ske ændringer i hensættelse til senere faktisk hævning og opsparet overskud.

Der er ikke separat anmodet om ændring af kapitalafkastene for 2000-2004 og 2006.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at betingelserne for genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2000 – 2004 og 2006 må anses for opfyldte, da den højere kapitalafkastsats har medført en højere beskatning og derved stillet klageren ringere. Der skal ske nedsættelse af kapitalafkastet, og det opsparede overskud i virksomhedsordningen samtidig forøges tilsvarende. SKAT skal således acceptere, at klageren er berettiget til, at ændre virksomhedens overskudsdisponering i henhold til SKM2011.810.

Klagerens repræsentant har i brev af 11. januar 2013 anført følgende:

”På vegne af ovenstående kunde, klages der hermed over Skats afgørelse af 5/12 2012, hvoraf det fremgår, at Skat er uenig i, at virkningen af SKAT’s styresignal 2011-535-0056 giver adgang til at ændre disponering i virksomhedsskatteordning herunder opsparet overskud og hensat til senere hævning

Skats afgørelse er forkert, da styresignalet klart nævner adgangen til at få ændret indkomst for skatteydere, der har haft ulempe af den af Skat forkert udregnede kapitalafkastsats. Ovennævnte har haft ulempe og skal således have ret til at ændre sin indkomst herunder disponering i virksomhedsordningen.

Jeg skal venligst anmode om, at ankenævnets behandling af klagen udskydes indtil der foreligger afgørelse i en sammenlignelig sag, der på nuværende tidspunkt føres i Landsskatteretten.”

Klagerens repræsentant har i brev af 13. april 2015 anført følgende:

”Hermed fremsendes yderligere oplysninger i forbindelse med genoptagelse af ansættelser efter styresignalet SKM2011.810.SKAT.

For [person1] er der tidligere anmodet om ændring af indkomstopgørelsen for årene 2000, 2001, 2002, 2003, 2004 og 2006.

Det fremgår af SKM2011.810.SKAT at skattepligtige, der er blevet dårligere stillet som følge af, at kapitalafkastsatsen er blevet fastsat forkert, har ret til at få deres ansættelser genoptaget.

I ovennævnte indkomstår er indkomsten ved opsparing af overskud i VSO afpasset efter at ægtefællerne har samme personlige indkomst, således at den positive kapitalindkomst giver mindst mulig topskat. Som dokumentation vedlægges årsopgørelserne for de pågældende indkomstår for begge ægtefæller.

Hvis den korrekte kapitalafkastsats havde været kendt ville indkomstdisponeringen være foretaget anderledes. Det beløb som kapitalafkastet formindskes, ville ved øget opsparing af overskud kunne formindske topskatten.

De ønskede rettelser fremgår af nedenstående...”

Landsskatterettens afgørelse

I SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810er det anført, at den forkerte beregning af kapitalafkastsatsen for perioden 2000 - 2010 indebærer, at der kan ske genoptagelse af ansættelserne efter reglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. Der vil dog kun ske genoptagelse af ansættelserne for de skattepligtige, der er blevet stillet dårligere som følge af den forkerte sats. Det er endvidere anført, at den skattepligtige kan anmode om omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, hvis en ansættelsesændring har betydning for valget, og de øvrige betingelser efter skatteforvaltningslovens § 30 er opfyldt.

SKAT har nægtet at efterkomme klagerens anmodning om at genoptage ansættelsen for indkomstårene 2000 – 2004 og 2006med henblik på at ændre kapitalafkast og hensættelsen til senere hævning og overskudsdisponeringen i virksomhedsordningen. Der er henvist til, at en ændring i overskudsdisponeringen kræver en ændring af virksomhedens skattepligtige overskud, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1.

Ved Landsskatterettens kendelse af 15. oktober 2013, offentliggjort i SKM 2013.767, blev der i en sag vedrørende tvangshævet kapitalafkast som følge af finansielle aktiver givet medhold i, at betingelserne for genoptagelse og omvalg efter skatteforvaltningslovens §§ 26, 27 og 30 var til stede. Ændringer i overskudsdisponering vedrørende hensættelser til senere hævninger m.v. må således anses for omfattet af begrebet ansættelsesændring i henhold til skatteforvaltningslovens § 30.

Ved Landsskatterettens kendelse af 9. juli 2014, offentliggjort i SKM 2014.730, blev der ligeledes givet tilladelse til ændret overskudsdisponering således, at kapitalindkomst og personlig indkomst for ægtefællerne kunne afpasses til topskattegrænsen.

Betingelserne anses således også for opfyldt i klagerens tilfælde, idet den forkert opgjorte kapitalafkastsats har været af betydning for klagerens overskudsdisponering. Såfremt klageren havde været bekendt med den korrekte kapitalafkastsats, da indkomstdisponeringen blev foretaget, ville indkomstdisponeringen kunne have omfattet et mindre kapitalafkast og den personlige indkomst afpasset til topskattegrænsen. Den for høje kapitalafkastsats har bevirket, at der er betalt mere i skat i de omhandlede år, end hvis der var overskudsdisponeret i virksomhedsordningen med udgangspunkt i et lavere kapitalafkast. Den for høje kapitalafkastsats har således betydet, at der er truffet uhensigtsmæssige beslutninger ved de selvangivne valg.

Klageren er på den baggrund berettiget til, at få genoptaget ansættelserne med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Klageren er endvidere berettiget til selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, idet omvalget er direkte forbundet med ændringen. Der kan således

ske ændringer i overskudsdisponering vedrørende hensættelser til senere hævninger, men de faktiske hævninger i de omhandlede indkomstår kan ikke ændres. Der kan i øvrigt ikke ske ændring af kapitalafkastgrundlagene. Det bemærkes i denne forbindelse, at der alene kan ske omvalg for de tilfælde, hvor der er en dokumenteret, direkte sammenhæng mellem de ønskede ændringer og den for høje kapitalafkastsats.

SKAT pålægges derfor at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2000 – 2004 og 2006