Kendelse af 10-12-2014 - indlagt i TaxCons database den 14-02-2015
Indkomstårene 2001, 2002 og 2004
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelser som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Klageren har gennem en årrække drevet virksomhed og anvendt virksomhedsordningen.
I SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 er det oplyst, at kapitalafkastsatsen for perioden 2000 - 2006 og 2008 - 2010 har været urigtigt opgjort, hvilket indebærer, at der kan ske genoptagelse af ansættelserne efter reglerne i skatteforvaltningslovens §§ 27 og 30.
På den baggrund anmodede klagerens revisor den 24. september 2012 om ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelser for 2000, 2001, 2002 og 2004, således at klagerens kapitalafkast blevberegnet efter den korrekte sats. Som følge af nedsætningen afkapitalafkastet ønskede klageren opsparet yderligere i virksomhedsordningen for 2001, 2002 og 2004. Der er fremlagt beregninger over, hvad den for højt fastsatte kapitalafkastsats har betydet for overskudsdisponeringen i årene 2001, 2002 og 2004.
Ved afgørelse af 24. oktober 2012 imødekom SKAT genoptagelsen af ansættelsen for 2000, men SKAT afslog at genoptage klagerens skatteansættelser for de øvrige indkomstår.
SKAT har ikke imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2001, 2002 og 2004.
SKAT har som begrundelse for sin afgørelse henvist til, at styresignalet, der er offentliggjort i SKM 2011.810, ikke giver adgang til ændring i overskudsdisponeringen, da en genoptagelse i henhold til styresignalet kræver en ændring af virksomhedens skattepligtige overskud, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1 og den juridiske vejledning, afsnit E.G.2.7.4.
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der skal ske genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2001, 2002 og 2004 således, at der sker nedsættelse af kapitalafkastet, og det opsparede overskud i virksomhedsordningen tilsvarende forøges.
Det har altid været hensigten at spare op i virksomhedsordningen, så der ikke blev betalt topskat. Dette er optimeret ved at den personlige indkomst for klageren og ægtefællen har været af samme størrelse, idet kapitalindkomsten beskattes hos den ægtefælle der har den højeste personlige indkomst. Den for højt fastsatte kapitalafkastsats har derfor været til ulempe for klageren.
Såfremt klager og rådgiver havde været bekendte med den korrekte kapitalafkastsats, da indkomstdisponeringen blev foretaget, ville indkomstdisponeringen have omfattet et mindre kapitalafkast og en større opsparing i virksomhedsordningen.
I SKATs styresignal, offentliggjort i SKM 2011.810,er det anført, at den forkerte beregning af kapitalafkastsatsen for perioden 2000 - 2010 indebærer, at der kan ske genoptagelse af ansættelserne efter reglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. Der vil dog kun ske genoptagelse af ansættelserne for de skattepligtige, der er blevet stillet dårligere som følge af den forkerte sats. Det er endvidere anført, at den skattepligtige kan anmode om omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, hvis en ansættelsesændring har betydning for valget, og de øvrige betingelser efter skatteforvaltningslovens § 30 er opfyldt.
Ved Landsskatterettens kendelse af 15. oktober 2013, offentliggjort i SKM 2013.767, blev der i en sag vedrørende tvangshævet kapitalafkast som følge af finansielle aktiver givet medhold i, at betingelserne for genoptagelse og omvalg efter skatteforvaltningslovens §§ 26, 27 og 30 var til stede. Ændringer i overskudsdisponering vedrørende hensættelser til senere hævninger m.v. må således anses for omfattet af begrebet ansættelsesændring i henhold til skatteforvaltningslovens § 30.
Ved Landsskatterettens kendelse af 9. juli 2014, offentliggjort i SKM 2014.730, blev der ligeledes givet tilladelse til ændret overskudsdisponering således, at kapitalindkomst og personlig indkomst for ægtefællerne kunne afpasses til topskattegrænsen.
Betingelserne anses således også for opfyldt i klagerens tilfælde, idet den forkert opgjorte kapitalafkastsats har været af betydning for klagerens overskudsdisponering. Såfremt klageren havde været bekendt med den korrekte kapitalafkastsats, da indkomstdisponeringen blev foretaget, ville indkomstdisponeringen kunne have omfattet et mindre kapitalafkast og et større opsparet overskud. Den for høje kapitalafkastsats har betydet, at der er truffet uhensigtsmæssige beslutninger ved de selvangivne valg.
Klageren er på den baggrund berettiget til at få genoptaget ansættelserne med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Klageren er endvidere berettiget til selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, idet omvalget er direkte forbundet med ændringen. Der kan således ske ændringer i overskudsdisponering vedrørende opsparet overskud, mens de faktiske hævninger i de omhandlede indkomstår kan ikke ændres.
SKAT pålægges derfor at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2001, 2002 og 2004.