Kendelse af 10-12-2014 - indlagt i TaxCons database den 14-02-2015

Indkomstårene 2000, 2001 og 2010

SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelser som følge af SKATs styresignal, offentliggjort i SKM 2011.810, med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.

Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.

Faktiske oplysninger

Klageren driver selvstændig virksomhed og har i en årrække anvendt virksomhedsordningen.

I SKATs styresignal, offentliggjort i SKM 2011.810, er det oplyst, at kapitalafkastsatsen for perioden 2000 - 2006 og 2008 - 2010 har været urigtigt opgjort, hvilket indebærer, at der kan ske genoptagelse af ansættelserne efter reglerne i skatteforvaltningslovens §§ 27 og 30.

På den baggrund anmodede klagerens revisor den 21. september 2012 om ekstraordinær genoptagelse, således at klagerens opsparing i virksomhedsordningen blev forøget med beløb svarende til nedsættelsen af kapitalafkastet, beregnet efter den korrekte sats. Der er fremlagt beregninger over, hvad den for højt fastsatte kapitalafkastsats har betydet for overskudsdisponeringen i årene 2000, 2001 og 2010.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene.

Det er opfattelsen, at SKM2011.810.SKAT alene giver ret til at ændre i rentekorrektionen/kapitalafkastet. Ændringen i rentekorrektionen/kapitalafkastet giver ikke samtidig adgang til at ændre i størrelsen af opsparet overskud og hensættelse til senere hævning, idet det er særskilt lovreguleret i virksomhedslovens § 10, stk. 1.

Efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1 og ligningsvejledningens afsnit E.G.2.7.4 kan opsparet overskud og hensættelse til senere faktisk hævning kun ændres under forudsætning af, at der sker ændringer i virksomhedens indkomst. Virksomhedens overskud ændres ikke ved ændringen af kapitalafkastet. Der kan derfor ikke ske ændringer i hensættelse til senere faktisk hævning og opsparet overskud.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der skal ske genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2000, 2001 og 2010.

Klagerens indkomstdisponering i virksomhedsordningen har været påvirket af den for højt fastsatte kapitalafkastsats. Den personlige indkomst er således i de enkelte indkomstår optimeret ud fra, at kapitalindkomsten blev beskattet hos den ægtefælle, der havde den største personlige indkomst.

Klageren er blevet ringere stillet som følge af den for højt fastsatte kapitalafkastsats, idet han ville have opsparet mere i virksomhedsordningen, hvis satsen havde været mindre.

Landsskatterettens afgørelse

I SKATs styresignal, offentliggjort i SKM 2011.810,er det anført, at den forkerte beregning af kapitalafkastsatsen for perioden 2000 - 2010 indebærer, at der kan ske genoptagelse af ansættelserne efter reglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. Der vil dog kun ske genoptagelse af ansættelserne for de skattepligtige, der er blevet stillet dårligere som følge af den forkerte sats. Det er endvidere anført, at den skattepligtige kan anmode om omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, hvis en ansættelsesændring har betydning for valget, og de øvrige betingelser efter skatteforvaltningslovens § 30 er opfyldt.

Ved Landsskatterettens kendelse af 15. oktober 2013, offentliggjort i SKM 2013.767, blev der i en sag vedrørende tvangshævet kapitalafkast som følge af finansielle aktiver givet medhold i, at betingelserne for genoptagelse og omvalg efter skatteforvaltningslovens §§ 26, 27 og 30 var til stede. Ændringer i overskudsdisponering vedrørende hensættelser til senere hævninger m.v. må således anses for omfattet af begrebet ansættelsesændring i henhold til skatteforvaltningslovens § 30.

Ved Landsskatterettens kendelse af 9. juli 2014, offentliggjort i SKM 2014.730, blev der ligeledes givet tilladelse til ændret overskudsdisponering således, at kapitalindkomst og personlig indkomst for ægtefællerne kunne afpasses til topskattegrænsen.

Betingelserne anses således også for opfyldt i klagerens tilfælde, idet den forkert opgjorte kapitalafkastsats har været af betydning for klagerens overskudsdisponering. Såfremt klageren havde været bekendt med den korrekte kapitalafkastsats, da indkomstdisponeringen blev foretaget, ville indkomstdisponeringen kunne have omfattet et mindre kapitalafkast og et større opsparet overskud. Den for høje kapitalafkastsats har betydet, at der er truffet uhensigtsmæssige beslutninger ved de selvangivne valg.

Klageren er på den baggrund berettiget til at få genoptaget ansættelserne med hjemmel i skatteforvaltningslovens §§ 26, stk. 2, og 27, stk. 1, nr. 8. Klageren er endvidere berettiget til selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, idet omvalget er direkte forbundet med ændringen. Der kan således ske ændringer i overskudsdisponering vedrørende opsparet overskud, mens de faktiske hævninger i de omhandlede indkomstår kan ikke ændres.

SKAT pålægges derfor at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2000, 2001 og 2010.