Kendelse af 11-05-2015 - indlagt i TaxCons database den 26-06-2015

Indkomstårene 2000, 2001, 2003 og 2004

SKAT har ikke imødekommet en anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne.

Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage skatteansættelserne.

Faktiske oplysninger

Ved brev af 3. september 2012 har klagerens repræsentant anmodet om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2000, 2001, 2003 og 2004. Der er henvist til SKATs styresignal SKM2011.810.

Af specifikationer til virksomhedsordningen fremgår det, at finansielle aktiver primo de berørte indkomstår har udgjort følgende beløb:

SKATs afgørelse

SKATs afgørelse af 21. december 2012 er begrundet således:

”Afgørelse: Vi har ikke ændret din skat

Du har bedt SKAT om at ændre grundlaget for din skat for 2000-2004.

Vi kan ikke ændre skatten, fordi:

Din rådgiver har anmodet om ændring af kapitalafkast og overskudsdisponering, som følge af styresignalet SKM2011.810.SKAT.

SKM2011.810.SKAT giver alene ret til at ændre i rentekorrektionen / kapitalafkastet. Ændringen i rentekorrektionen / kapitalafkastet giver ikke samtidig adgang til at ændre i størrelsen af opsparet overskud og hensættelse til senere hævning, idet det er særskilt lovreguleret i virksomhedsskattelovens § l0, stk. 1.

Efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. l og ligningsvejledningens afsnit E.G.2.7.4 kan opsparet overskud og hensættelse til senere faktisk hævning kun ændres under forudsætning af, at der sker ændringer i virksomhedens indkomst. Virksomhedens overskud ændres ikke ved ændringen af kapitalafkastet. Der kan derfor ikke ske ændringer i hensættelse til senere faktisk hævning og opsparet overskud.

Din rådgiver har oplyst ved mail af 16. november 2012, at der ikke er enighed med SKAT i ovenstående. SKAT fastholder ovenstående.

Ifølge SKM2009.240 har SKAT ikke hjemmel til, at give genoptagelsestilsagn. Muligheden for eventuel senere ændring i overensstemmelse med udfaldet af pilotsagen forudsætter, at der påklages til enten skatteankenævnet eller Landsskatteretten.

Betingelserne for, at du kan få ændret din skatteansættelse, står i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og undtagelsesbestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der skal ske genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2000, 2001, 2003 og 2004, således at der sker nedsættelse af kapitalafkastet, og at det opsparede overskud i virksomhedsordningen samtidig forøges tilsvarende. Der er henvist til SKATs styresignal SKM2011.810.SKAT.

Kapitalafkast ønskes nedsat og opsparet overskud forøget tilsvarende med følgende beløb:

Klagerens repræsentant mener, at SKATs afgørelse af 21. december 2012 er forkert, da styresignalet klart nævner en adgang til at få ændret indkomst for skatteydere, der har haft ulempe af den forkert udregnede kapitalafkastssats. Klagerens repræsentant mener, at klageren har haft ulempe af den forkert udregnede kapitalafkastsats, og dermed har ret til at ændre sin indkomst herunder disponering i virksomhedsordningen.

Repræsentanten oplyser, at det altid har været kutyme at spare op i virksomhedsordningen, så der ikke bliver betalt topskat. Derfor ville der være opsparet mere i virksomhedsordningen, hvis satsen havde været mindre. Det er også repræsentantens opfattelse, at betingelserne i skatteforvaltningslovens §§ 26, 27 og/eller 30 er opfyldte, fordi SKAT har lavet en fejl.

Landsskatterettens afgørelse

I SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 er det anført, at den forkerte beregning af kapitalafkastsatsen for perioden 2000 - 2006 og 2008 - 2010 indebærer, at der kan ske genoptagelse af ansættelserne efter reglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. Der vil dog kun ske genoptagelse af ansættelserne for de skattepligtige, der er blevet stillet dårligere som følge af den forkerte sats. Tvangshævning af kapitalafkastet som følge af, at der indgår finansielle aktiver i kapitalafkastgrundlaget, er konkret nævnt i styresignalet som et tilfælde, hvor en for høj kapitalafkastsats har bevirket en for høj skatteberegning. Det er endvidere anført, at den skattepligtige kan anmode om omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, hvis en ansættelsesændring har betydning for valget, og de øvrige betingelser efter skatteforvaltningslovens § 30 er opfyldt.

Klagerens opsparingsmuligheder i virksomhedsordningen for de omhandlede indkomstår har som følge af finansielle aktiver været begrænset, jf. virksomhedsskattelovens § 4. Det ”tvangshævede” kapitalafkast for de pågældende indkomstår skulle imidlertid have været mindre, og klageren kunne således have opsparet yderligere beløb i virksomhedsordningen, såfremt SKAT ikke havde beregnet kapitalafkastsatsen for højt for de pågældende indkomstår.

Ved Landsskatterettens kendelse af 15. oktober 2013, offentliggjort i SKM 2013.767, blev der i en lignende sag givet medhold i, at betingelserne for genoptagelse og omvalg efter skatteforvaltningslovens §§ 26, 27 og 30 var til stede. Ændringer i overskudsdisponering vedrørende hensættelser til senere hævninger m.v. må således anses for omfattet af begrebet ansættelsesændring i henhold til skatteforvaltningslovens § 30.

Ved Landsskatterettens kendelse af 9. juli 2014, offentliggjort i SKM 2014.730, blev der ligeledes givet tilladelse til ændret overskudsdisponering således, at kapitalindkomst og personlig indkomst for ægtefællerne kunne afpasses til topskattegrænsen.

Betingelserne anses ligeledes for opfyldt i klagerens tilfælde, idet den forkert opkrævede kapitalafkastsats har medført, at for meget af virksomhedens overskud har været tvangshævet og ikke opsparet i virksomhedsordningen. Såfremt klageren havde været bekendt med den korrekte kapitalafkastsats, da indkomstdisponeringen blev foretaget, ville indkomstdisponeringen endvidere kunne have omfattet et mindre kapitalafkast og den personlige indkomst afpasset til topskattegrænsen.

I overensstemmelse hermed tillades klageren derfor at få genoptaget ansættelserne med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, således at tvangshævningerne nedsættes som følge af den forkert anvendte kapitalafkastsats. Der gives samtidigt tilladelse til selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, idet omvalget er direkte forbundet med ændringen. Det bemærkes i denne forbindelse, at der alene kan ske omvalg for de tilfælde, hvor der er en dokumenteret, direkte sammenhæng mellem de ønskede ændringer og den for høje kapitalafkastsats, hvilket er tilfældet i nærværende sag, hvor den for høje kapitalafkastsats har medført for høje tvangshævninger i medfør af virksomhedsskattelovens § 4.

SKAT pålægges derfor at genoptage ansættelserne for indkomstårene 2000, 2001, 2003 og 2004 med henblik på at ændre kapital afkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.