Kendelse af 28-01-2015 - indlagt i TaxCons database den 27-03-2015

Indkomstårene 2000, 2002, 2005 og 2008.

SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelse som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.

Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.

Faktiske oplysninger

Klageren har i en længere årrække anvendt virksomhedsordningen, herunder også i indkomstårene 2000, 2002, 2005 og 2008.

Klagerens repræsentant har i brev af 27. september 2012 med baggrund i SKM 2011.810 bedt om ændring af virksomhedsordningens overskudsdisponering for perioden 2000, 2002, 2005 og 2008 på grund af ændringer i kapitalafkastsatsen.

Der er fremlagt opgørelser over de ønskede ændringer i virksomhedsskatteordningen.

SKATs afgørelse

SKAT har delvist imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2000, 2002, 2005 og 2008. Afgørelsen af den 30. november 2012 er begrundet således:

”SKAT har ikke ændret opgørelsen helt, som I ønsker, men har ændret grundlaget for din skat sådan:

Ændringen er foretaget i overensstemmelse med din rådgivers anmodning herom i brev af 27. september og 23. november 2012.

Vedrørende indkomståret 2008

Ændring af kapitalafkastet er ikke foretaget, da grundlaget for din skat ikke kan ændres med yderligere valg af § 23 a. Det er fordi genoptagelse i henhold til styresignalet SKM2011.810.SKAT ikke giver adgang til ændring efter virksomhedsskattelovens § 23 a med større beløb end selvangivet.

Vedrørende indkomstårene 2000, 2002 og 2005

Din rådgiver har anmodet om ændring af kapitalafkast og indkomst til beskatning i virksomhedsordningen eller ændring af hævet på konto for opsparet overskud.

SKM2011.810.SKAT giver alene ret til at ændre i rentekorrektionen/kapitalafkastet. Ændringen i rentekorrektionen/kapitalafkastet giver ikke samtidig adgang til at ændre i størrelsen af opsparet overskud og hensættelse til senere hævning, idet det er særskilt lovreguleret i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1.

Efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1 og ligningsvejledningens afsnit E.G.2.7.4 kan opsparet overskud og hensættelse til senere faktisk hævning kun ændres under forudsætning af, at der sker ændringer i virksomhedens indkomst. Virksomhedens overskud ændres ikke ved ændringen af kapitalafkastet. Der kan derfor ikke ske ændringer i hensættelse til senere faktisk hævning og opsparet overskud.

Din rådgiver meddeler i brev af 23. november 2012, at ændringen for år 2008 fastholdes vedrørende omdøbning af kapitalafkastet. Endvidere fastholdes muligheden for at opspare yderligere i virksomheden for årene 2000 og 2005 og for år 2002 fastholdes beskatningen af opsparet overskud.

Ansættelsen er foretaget som ovenfor anført, da din rådgivers indsigelse ikke har givet anledning til ændring af SKATs opfattelse.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der skal ske genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2000, 2002, 2005 og 2008, idet betingelserne for genoptagelse må anses for opfyldte, da den højere kapitalafkastsats har medført en højere beskatning og derved stillet klageren ringere.

Der er henvist til Landsskatterettens kendelse i SKM 2013.767, der kan anvendes analogt.

Klagerens repræsentant har i brev af 6. august 2014 anført følgende:

”Under sagen har SKAT foretaget korrektion af kapitalafkast for indkomstårene 2001, 2003, 2004, 2006 og 2009, hvilket er foretaget idet dette har været til gunst for skatteyder (bilag 1).

De øvrige indkomstår er der ikke foretaget ændringer på, idet det ifølge SKAT har været til ugunst for skatteyder. Samlet for de indkomstår der ikke er blevet ændret er, at der ikke er foretaget ændringer af overskudsdisponeringen/omdøbning af indkomst for de enkelte indkomstår. Dette skyldes ifølge SKAT, at styresignalet SKM2011.810.SKAT ikke giver adgang til at ændre overskudsdisponeringen for de enkelte indkomstår.

Skatteyder ønsker at ændre de selvangivne dispositioner, idet der er betalt topskat af det beregnede kapitalafkast. Årsagen til at der betales topskat skyldes, at den positive kapitalindkomst tillægges den personlige indkomst jf. Personskattelovens § 7. Idet skatteyder er gift beregnes topskatten af positiv nettokapitalindkomst på toppen af den af ægtefællernes personlige indkomst, der er størst. Der er betalt topskat i indkomstårene 2000, 2002, 2005 og 2008.

For 3 af de ovenstående indkomstår er kapitalindkomsten endvidere forsøgt minimeret i 2000, 2002 og 2005 ved at omdøbe maksimalt til personlig indkomst med henholdsvis 35.200, 37.600 og 40.100.

Det må derfor konkluderes, at det derfor har været til ugunst for klageren, at SKAT har fastsat kapitalafkastsatsen for høj.

Skatteyder ønsker følgende indkomstår ændret, hvor kapitalafkastet ændres og efterfølgende opspares i virksomheden, hvor den hævede opsparede overskud ændres og slutteligt, hvor der omdøbes maksimalt til personlig indkomst:”

”Vedr. hjemmel for genoptagelse.

Der henvises således til SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810. Heri er anført under genoptagelse: “Skats forkerte beregning af kapitalafkastsatsen indebærer en praksisændring og deraf følgende adgang til genoptagelse efter reglerne om underkendelse af praksis i skatteforvaltningslovens §27 stk. 1, nr. 7.

Derudover henvises der til SKM2013.767, hvor der kan drages paralleller til denne sag omkring beskatning af positiv nettokapitalindkomst hos ægtefællen der derved medfører topskat (bilag 2).

Endvidere fremgår det i afsnit 2.2 at det i få tilfælde er nødvendigt, at skatteyder selv tager initiativ til genoptagelsen. Udover de tilfælde som nævnt i punkt 2.1, kan det også i andre tilfælde have været til ugunst for den skattepligtige, der har anvendt kapitalafkastsatsen, at den har været fastsat for højt.

I disse tilfælde er det nødvendigt, at skatteyder selv fremsætter en anmodning om genoptagelse og fremlægger dokumentation for, at den skattepligtige er blevet stillet dårligere som følge af, at kapitalafkastsatsen har været for høj.

Kopi af virksomhedsskatteordningen samt skatteberegning vedlagt for det påklagede indkomstår (bilag 3).”

Landsskatterettens afgørelse

I SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810er det anført, at den forkerte beregning af kapitalafkastsatsen for perioden 2000 - 2010 indebærer, at der kan ske genoptagelse af ansættelserne efter reglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. Der vil dog kun ske genoptagelse af ansættelserne for de skattepligtige, der er blevet stillet dårligere som følge af den forkerte sats. Det er endvidere anført, at den skattepligtige kan anmode om omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, hvis en ansættelsesændring har betydning for valget, og de øvrige betingelser efter skatteforvaltningslovens § 30 er opfyldt.

SKAT har nægtet at efterkomme klagerens anmodning om at genoptage ansættelsen for indkomstårene 2000, 2002, 2005 og 2008 med henblik på at ændre kapitalafkast og hensættelsen til senere hævning og overskudsdisponeringen i virksomhedsordningen. Der er henvist til, at en ændring i overskudsdisponeringen kræver en ændring af virksomhedens skattepligtige overskud, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1.

Ved Landsskatterettens kendelse af 15. oktober 2013, offentliggjort i SKM 2013.767, blev der i en sag vedrørende tvangshævet kapitalafkast som følge af finansielle aktiver givet medhold i, at betingelserne for genoptagelse og omvalg efter skatteforvaltningslovens §§ 26, 27 og 30 var til stede. Ændringer i overskudsdisponering vedrørende hensættelser til senere hævninger m.v. må således anses for omfattet af begrebet ansættelsesændring i henhold til skatteforvaltningslovens § 30.

Ved Landsskatterettens kendelse af 9. juli 2014, offentliggjort i SKM 2014.730, blev der ligeledes givet tilladelse til ændret overskudsdisponering således, at kapitalindkomst og personlig indkomst for ægtefællerne kunne afpasses til topskattegrænsen.

Betingelserne anses således også for opfyldt i klagerens tilfælde, idet den forkert opgjorte kapitalafkastsats har været af betydning for klagerens overskudsdisponering. Såfremt klageren havde været bekendt med den korrekte kapitalafkastsats, da indkomstdisponeringen blev foretaget, ville indkomstdisponeringen kunne have omfattet et mindre kapitalafkast og den personlige indkomst afpasset til topskattegrænsen. Den for høje kapitalafkastsats har bevirket, at der er betalt mere i skat i de omhandlede år, end hvis der var overskudsdisponeret i virksomhedsordningen med udgangspunkt i et lavere kapitalafkast. Den for høje kapitalafkastsats har således betydet, at der er truffet uhensigtsmæssige beslutninger ved de selvangivne valg.

Klageren er på den baggrund berettiget til, at få genoptaget ansættelserne med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Klageren er endvidere berettiget til selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, idet omvalget er direkte forbundet med ændringen. Der kan således ske ændringer i overskudsdisponering vedrørende hensættelser til senere hævninger, men de faktiske hævninger i de omhandlede indkomstår kan ikke ændres. Der kan i øvrigt ikke ske ændring af kapitalafkastgrundlagene. Det bemærkes i denne forbindelse, at der alene kan ske omvalg for de tilfælde, hvor der er en dokumenteret, direkte sammenhæng mellem de ønskede ændringer og den for høje kapitalafkastsats.

SKAT pålægges derfor at genoptage skatteansættelsen for indkomstårene 2000, 2002, 2005 og 2008.