Kendelse af 08-10-2014 - indlagt i TaxCons database den 28-11-2014

Indkomståret 2001

SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage skatteansættelsen som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.

Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelsen for indkomståret 2001 med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.

Faktiske oplysninger

Klageren har i en længere årrække anvendt virksomhedsordningen.

Klagerens repræsentant har den 28. september 2012 anmodet SKAT om, at genoptage ansættelsen for indkomståret 2001 med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Klageren ønsker kapitalafkastet nedsat fra 200.146 kr. til 160.705 kr., og at det nedsatte beløb på 39.441 kr. i stedet bliver opsparet i virksomhedsordningen.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af din skatteansættelse 2001. SKAT har begrundet afgørelsen således:

”Afgørelse: Vi har ikke ændret din skat

Du har bedt SKAT om at ændre grundlaget for din skat for 2001.

Vi har ikke ændret skatten.

SKATs forslag af 12. november 2012

Din rådgiver har anmodet om ændring af kapitalafkast og overskudsdisponering, som følge af styre- signalet SKM2011.810.SKAT.

SKM2O11.81 0.SKAT giver alene ret til at ændre i rentekorrektionen/kapitalafkastet. Ændringen i rentekorrektionen/kapitalafkastet giver ikke samtidig adgang til at ændre i størrelsen af opsparet overskud og hensættelse til senere hævning, idet det er særskilt lovreguleret i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1.

Efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1 og ligningsvejledningens afsnit E.G.2.7.4 kan opsparet overskud og hensættelse til senere faktisk hævning kun ændres under forudsætning af, at der sker ændringer i virksomhedens indkomst. Virksomhedens overskud ændres ikke ved ændringen af kapitalafkastet. Der kan derfor ikke ske ændringer i hensættelse til senere faktisk hævning og opsparet overskud.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der skal ske genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2001, således at der sker nedsættelse af kapitalafkastet, og at det opsparede overskud i virksomhedsordningen samtidig forøges tilsvarende. Til støtte herfor har repræsentanten anført, at klageren ønsker at ændre de selvangivne oplysninger, idet han har betalt topskat af kapitalafkastet. Årsagen til at der betales topskat er efter reglerne om at beregning af topskat beskattes positiv nettokapitalindkomst (herunder kapitalafkast) på toppen af den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 7. For ægtefællers vedkommende beregnes topskatten af positiv nettokapitalindkomst på toppen af den af ægtefællernes personlige indkomst, der er størst.

Klagerens strategi for disponering af indkomsten i 2001 har medført at der betales topskat og mellemskat af en del af indkomsten. Klageren har i indkomstdisponeringen fastsat en indkomst i 2001, som til beregning af topskat er stort set af samme størrelse som ægtefællen, grundet ovenstående regel. Personlig indkomst tillagt kapitalpension hos ejer er 187.365 kr. og hos ægtefællen 187.662 kr. Kapitalindkomst er forsøgt minimeret ved at omdøbe maksimalt til personligt indkomst, 36.500 kr. På trods af maks. Omdøbning af kapitalindkomst til personlig indkomst og en indkomst tilpasset ægtefællen, bliver der stadig beregnet mellem- og topskat af en stor del af kapitalindkomsten.

Det må derfor konkluderes, at det derfor har været klart til ugunst for klageren, at SKAT har fastsat en kapitalafkastsats, der var for høj. Sagen finder repræsentanten derfor er identisk med kendelse afsagt af Landsskatteretten den 15. oktober 2013offentliggjort som SKM2013.767. Her havde klageren også ladet sig beskattet af hele årets kapitalafkast reguleret med det årlige beløb, der kan omdøbes til personlig indkomst, jf. virksomhedsskatteloven § 23A. Derefter er der beskattet et beløb, som personlig indkomst af tilnærmelsesvis samme størrelse som ægtefællen. Den resterende del af overskuddet er dernæst opsparet i virksomhedsordningen. Samme strategi var valgt her af klageren.

Landsskatterettens afgørelse

I SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810er det anført, at den forkerte beregning af kapitalafkastsatsen for perioden 2000 - 2010 indebærer, at der kan ske genoptagelse af ansættelserne efter reglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. Der vil dog kun ske genoptagelse af ansættelserne for de skattepligtige, der er blevet stillet dårligere som følge af den forkerte sats. Det er endvidere anført, at den skattepligtige kan anmode om omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, hvis en ansættelsesændring har betydning for valget, og de øvrige betingelser efter skatteforvaltningslovens § 30 er opfyldt.

Ved Landsskatterettens kendelse af 15. oktober 2013, offentliggjort i SKM 2013.767, blev der i en sag vedrørende tvangshævninger som følge af finansielle aktiver, givet medhold i, at betingelserne for genoptagelse og omvalg efter skatteforvaltningslovens §§ 26, 27 og 30 var til stede. SKAT har på baggrund heraf udstedt nyt styresignal, offentliggjort i SKM 2014.502.

Klagerens indkomstdisponering i virksomhedsordningen for 2001 har været påvirket af den for højt fastsatte kapitalafkastsats. Klagerens strategi for disponering af indkomsten i det omhandlede år har medført, at der betales topskat og mellemskat af en del af indkomsten. Han har i indkomstdisponeringen fastsat personlig indkomster af stort set af samme størrelse som ægtefællens personlige indkomst, idet positiv nettokapitalindkomst beskattes på toppen af den personlige indkomst hos den af ægtefællerne, der har den højeste personlige indkomst. Den for høje kapitalafkastsats har bevirket, at klageren har betalt mere i skat i 2001, end hvis han havde overskudsdisponeret i virksomhedsordningen med udgangspunkt i et lavere kapitalafkast.

Klageren ønsker en genoptagelse og ændring af overskudsdisponeringen for indkomståret 2001 således, at kapitalafkastet nedsættes, og at opsparet indkomst i virksomhedsordningen øges tilsvarende.

Ved Landsskatterettens kendelse af 9. juli 2014 (j.nr. 12-0192000), blev der i en lignende sag givet medhold i, at betingelserne for genoptagelse og omvalg efter skatteforvaltningslovens §§ 26, 27 og 30 var til stede. I overensstemmelse hermed er klageren berettiget til at få genoptaget ansættelsen med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Klageren er endvidere berettiget til selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, idet omvalget er direkte forbundet med ændringen. Der kan således ske ændringer i overskudsdisponering vedrørende hensættelser til senere hævninger, men de faktiske hævninger i de omhandlede indkomstår kan ikke ændres. Der kan i øvrigt ikke ske ændring af kapitalafkastgrundlagene. Det bemærkes i denne forbindelse, at der alene kan ske omvalg for de tilfælde, hvor der er en dokumenteret, direkte sammenhæng mellem de ønskede ændringer og den for høje kapitalafkastsats.

SKAT pålægges derfor at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2001.