Kendelse af 11-03-2015 - indlagt i TaxCons database den 18-04-2015

Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet en anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2006.

Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage de omhandlede indkomstår.

Faktiske oplysninger

Repræsentanten har i brev af 18. september 2012 anmodet om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2006. Da den hidtil offentliggjorte kapitalafkastsats er nedsat til en korrekt sats er det hidtil overførte fulde beregnede kapitalafkastbeløb overført fra virksomhedsordningen for højt. Dette beløb ønskes nu korrigeret og beregnet ud fra den korrekte og ikke det fejlbehæftede kapitalafkastsats. Der er henvist til, at SKAT i styresignalet offentliggjort i SKM2011.810har ændret praksis og i den forbindelse nedsat kapitalafkastsatsen for perioden 2000 -2006 og 2008 - 2010.

SKATs afgørelse

SKATs afgørelse af 18. december 2012 er begrundet således:

”Din rådgiver har bedt om at få ændret grundlaget for din skat for 2001-2004 og 2006. Anmodningen sker på baggrund af styresignal af 14. december 2011, offentliggjort i SKM2011.810.SKAT.

Det beregnede kapitalafkast for nævnte år bedes omberegnet med ny, korrekt sats. Den således ændrede virksomhedsindkomst bedes reguleret med til-/afgang på konto for opsparet overskud, således at virksomhedens resultat for året holdes uændret. Specificeret talmæssig opgørelse er vedlagt anmodningen.

SKAT har gennemgået din rådgivers ansøgning, og vi har ikke ændret grundlaget for din skat. Det er fordi genoptagelse i henhold til styresignalet SKM2011.810.SKAT ikke giver adgang til ændring i overskudsdisponeringen, da det kræver en ændring af virksomhedens skattepligtige overskud, jf. virksomhedskattelovens § 10, stk. 1 sammenholdt med ligningsvejledningen Erhvervsdrivende, afsnit E.G.2.7.4.

Såfremt vi nedsætter kapitalafkastet, vil det således medføre et større resultat af virksomhed for hvert af årene, som skal beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1. Da det således vil være til ugunst for dig, har vi valgt ikke at foretage ændringerne i kapitalafkastet for årene.”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har fremsat påstand om, at der for indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2006 tillades ændring af overskudsdisponeringen i virksomhedsordningen, herunder de selvangivne beløb vedrørende kapitalafkast og opsparing af årenes indkomst. Kapitalafkast skal nedsættes og opsparet indkomst i virksomhedsskatteordningen skal øges tilsvarende med følgende beløb:

Efter repræsentantens opfattelse er indkomstoptimeringen i virksomhedsordningen foretaget på et forkert grundlag på grund af de forkerte kapitalafkastsatser. Der kan ske ligningsmæssige ændringer, idet kapitalafkastet er beregnet forkert på grund af en myndighedsfejl. Det fremgår af klagerens indkomstopgørelser, at hans personlige indkomst og kapitalindkomst er beskattet med topskat på grund af for høj kapitalafkastsats. Det for meget opgjorte kapitalafkast ønskes opsparet i virksomhedsordningen.

Repræsentanten anfører, at det ikke fremgår af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1, at der alene kan ske opsparing, hvis der ændres på virksomhedens indkomst. Grundlæggende mener repræsentanten, at det klart fremgår af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1, at den skal læses i sammenhæng med § 7, der omhandler kapitalafkast.

Repræsentanten oplyser, at klageren generelt har en skattestrategi i sin erhvervsvirksomhed med minimering af betaling af topskat. Hvis klager havde været bekendt med den korrekte kapitalafkastsats da indkomstdisponeringen blev foretaget, kunne indkomstdisponeringen være foretaget med afpasning af den personlige indkomst til topskattegrænsen, bl.a. under hensyntagen til de særlige regler om beskatning af kapitalafkast for ægtefæller. Repræsentanten har fremlagt beregninger af sparet topskat.

Landsskatterettens afgørelse

I SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810er det anført, at den forkerte beregning af kapitalafkastsatsen for perioden 2000 - 2010 indebærer, at der kan ske genoptagelse af ansættelserne efter reglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. Der vil dog kun ske genoptagelse af ansættelserne for de skattepligtige, der er blevet stillet dårligere som følge af den forkerte sats. Det er endvidere anført, at den skattepligtige kan anmode om omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, hvis en ansættelsesændring har betydning for valget, og de øvrige betingelser efter skatteforvaltningslovens § 30 er opfyldt.

SKAT har nægtet at efterkomme klagerens anmodning om at genoptage ansættelserne for indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2006 med henblik på at ændre hensættelsen til senere hævning og overskudsdisponeringen i virksomhedsordningen. Der er henvist til, at en ændring i overskudsdisponeringen kræver en ændring af virksomhedens skattepligtige overskud, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1.

Ved Landsskatterettens kendelse af 15. oktober 2013, offentliggjort i SKM 2013.767, blev der i en sag vedrørende tvangshævet kapitalafkast som følge af finansielle aktiver givet medhold i, at betingelserne for genoptagelse og omvalg efter skatteforvaltningslovens §§ 26, 27 og 30 var til stede. Ændringer i overskudsdisponering vedrørende hensættelser til senere hævninger m.v. må således anses for omfattet af begrebet ansættelsesændring i henhold til skatteforvaltningslovens § 30.

Ved Landsskatterettens kendelse af 9. juli 2014, offentliggjort i SKM 2014.730, blev der ligeledes givet tilladelse til ændret overskudsdisponering således, at kapitalindkomst og personlig indkomst for ægtefællerne kunne afpasses til topskattegrænsen.

Betingelserne anses således også for opfyldt i klagerens tilfælde, idet den forkert opgjorte kapitalafkastsats har været af betydning for klagerens overskudsdisponering. Såfremt klageren havde været bekendt med den korrekte kapitalafkastsats, da indkomstdisponeringen blev foretaget, ville indkomstdisponeringen kunne have omfattet et mindre kapitalafkast og den personlige indkomst afpasset til topskattegrænsen. Den for høje kapitalafkastsats har bevirket, at der er betalt mere i skat i de omhandlede år, end hvis der var overskudsdisponeret i virksomhedsordningen med udgangspunkt i et lavere kapitalafkast. Den for høje kapitalafkastsats har således betydet, at der er truffet uhensigtsmæssige beslutninger ved de selvangivne valg.

Klageren er på den baggrund berettiget til, at få genoptaget ansættelserne med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Klageren er endvidere berettiget til selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, idet omvalget er direkte forbundet med ændringen. Der kan således ske ændringer i overskudsdisponering vedrørende hensættelser til senere hævninger, men de faktiske hævninger i de omhandlede indkomstår kan ikke ændres. Der kan i øvrigt ikke ske ændring af kapitalafkastgrundlagene. Det bemærkes i denne forbindelse, at der alene kan ske omvalg for de tilfælde, hvor der er en dokumenteret, direkte sammenhæng mellem de ønskede ændringer og den for høje kapitalafkastsats.

SKAT pålægges derfor at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2006.