Kendelse af 05-12-2014 - indlagt i TaxCons database den 14-02-2015
Indkomstårene 2000, 2001, 2008 og 2009
Klagen skyldes, at SKAT ikke har fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelser som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Klageren driver selvstændig landbrugsvirksomhed og er tilmeldt virksomhedsordningen.
I SKATs styresignal offentliggjort i SKM2011.810 er kapitalafkastsatsen for perioden 2000 – 2006 og 2008 – 2010 nedsat.
Klagerens repræsentant har oplyst, at den for høje kapitalafkastsats har medført en for høj beskatning og har derved været til ulempe for klageren.
Klagerens repræsentant har fremlagt relevante sider af regnskaberne for de pågældende indkomstår samt konsekvensberegninger ved ændringer af overskudsdisponeringen.
SKAT har ikke imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2000, 2001, 2003 og 2005.
Det er opfattelsen, at SKM2011.810.SKAT alene giver ret til at ændre i rentekorrektionen/kapitalafkastet. Ændringen i rentekorrektionen/kapitalafkastet giver ikke samtidig adgang til at ændre i størrelsen af opsparet overskud og hensættelse til senere hævning, idet det er særskilt lovreguleret i virksomhedslovens § 10, stk. 1.
Efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1 og ligningsvejledningens afsnit E.G.2.7.4 kan opsparet overskud og hensættelse til senere faktisk hævning kun ændres under forudsætning af, at der sker ændringer i virksomhedens indkomst. Virksomhedens overskud ændres ikke ved ændringen af kapitalafkastet. Der kan derfor ikke ske ændringer i hensættelse til senere faktisk hævning og opsparet overskud.
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der skal ske genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2000, 2001, 2008 og 2009, således at der sker nedsættelse af kapitalafkastet, og at det opsparede overskud i virksomhedsordningen forøges tilsvarende.
Den for høje kapitalafkastsats har for de påklagede år medført en højere beskatning, end hvis indkomsten var blevet beskattet som virksomhedsindkomst. Der henvises til de fremlagte beregninger.
I SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810er det anført, at den forkerte beregning af kapitalafkastsatsen for perioden 2000 - 2010 indebærer, at der kan ske genoptagelse af ansættelserne efter reglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. Der vil dog kun ske genoptagelse af ansættelserne for de skattepligtige, der er blevet stillet dårligere som følge af den forkerte sats. Det er endvidere anført, at den skattepligtige kan anmode om omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, hvis en ansættelsesændring har betydning for valget, og de øvrige betingelser efter skatteforvaltningslovens § 30 er opfyldt.
Klagerens indkomstdisponering i virksomhedsordningen har været påvirket af den for højt fastsatte kapitalafkastsats. De i selvangivelserne opgjorte kapitalafkast, der som udgangspunkt fuldt ud er overført fra virksomhedsordningen til klageren, har således været for høje. Den for høje kapitalafkastsats har bevirket, at klageren har betalt mere i skat i de omhandlede år, end hvis han havde overskudsdisponeret i virksomhedsordningen med udgangspunkt i et lavere kapitalafkast. Der ønskes en genoptagelse og ændring af overskudsdisponeringen for indkomstårene 2000, 2001, 2008 og 2009, at kapitalindkomsten for alle årene nedsættes, og at opsparet indkomst i virksomhedsordningen øges tilsvarende.
Virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1, udelukker ikke, at den generelle omvalgsbestemmelse i skatteforvaltningslovens § 30 (tidligere skattestyrelseslovs § 37 D), kan anvendes, jf. skatteministerens besvarelse af spørgsmål 5 og 7 til lovforslag nr. 175 af 12. marts 2003 om ændring af bl.a. skattestyrelsesloven. Det fremgår heraf, at bestemmelsen gælder ved siden af de særregler, der allerede i dag findes i skattelovningen, hvorefter den skattepligtige i nærmere bestemt omfang kan ændre et valg i selvangivelsen. Et eksempel herpå er virksomhedsskatteloven, hvorefter den skattepligtige i nærmere angivne tilfælde kan ændre sit valg. SKAT har i øvrigt tidligere, på trods af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1, givet mulighed for ændring i disponeringen, uanset at der ikke skete en ansættelsesændring i op- eller nedadgående retning, jf. cirkulære 2004-23 punkt 16, hvor der er henvist til den tidligere skattestyrelseslovs § 37D som genoptagelseshjemmel.
Det fremgår endvidere af SKATs Juridiske vejledning afsnit A.A.14.2., at ”det er SKATs opfattelse, at specielle frister i de enkelte bestemmelser om hvornår et valg senest skal være foretaget, f.eks. bestemmelsen i VSL § 2, stk. 2, om valg af VSO, ikke medfører at ikke kan gives tilladelse til omvalg, forudsat betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.”
Det følger af skatteforvaltningslovens § 30, at den skattepligtige efter anmodning kan få lov til at ændre tidligere selvangivne oplysninger, i det omfang SKAT har foretaget en ansættelse i indkomst- eller ejendomsværdiskatten, der har betydning for valget, og valget som følge heraf har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser. Omvalget kan foranlediges af både ansættelsesændringer foretaget på SKATs initiativ og efter anmodning fra skatteyderen, jf. herved SKM 2007.371. Ændringer i overskudsdisponering vedrørende hensættelser til senere hævninger m.v. må anses for omfattet af begrebet ansættelsesændring i henhold til skatteforvaltningslovens § 30. Betingelserne anses derfor for opfyldt i nærværende tilfælde, idet den forkert opgjorte kapitalafkastsats har været af betydning for klageren og har medført mindre opsparet overskud i virksomhedsordningen.
Klageren er på den baggrund berettiget til, at få genoptaget ansættelsen med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og 27, stk. 1, nr. 8. Han er endvidere berettiget til selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, idet omvalget er direkte forbundet med ændringen. Der kan således ske ændringer i overskudsdisponering vedrørende hensættelser til senere hævninger, men de faktiske hævninger i de omhandlede indkomstår kan ikke ændres. Der kan i øvrigt ikke ske ændring af kapitalafkastgrundlagene. Det bemærkes i denne forbindelse, at der alene kan ske omvalg for de tilfælde, hvor der er en dokumenteret, direkte sammenhæng mellem de ønskede ændringer og den for høje kapitalafkastsats.
SKAT pålægges derfor at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2000, 2001, 2008 og 2009, jf. i øvrigt SKM2013.767.LSR.