Kendelse af 03-12-2014 - indlagt i TaxCons database den 13-03-2015

Faktiske oplysninger

Klageren var indtil den 30. juni 2010 registreret som moms- og indeholdelsespligtig af A-skat m.v. vedrørende virksomheden [virksomhed1] Virksomheden har ikke indsendt momsangivelser for perioden 1. oktober 2009 til virksomhedens reelle ophør den 25. august 2010. Efterfølgende blev klageren registreret som momspligtig vedrørende virksomheden [virksomhed2] i perioden 1. september 2011 – 31. december 2011.

SKAT og politiet foretog den 23. september 2011 kontrol på adressen [adresse1] i [by1]. Det blev ved kontrollen konstateret, at klageren sammen med [person1], drev uregistreret virksomhed med import og salg af ikke afgiftsberigtigede øl og mineralvand.

SKAT indkaldte herefter regnskabsmateriale og bilag hos klageren, men der blev ikke indsendt noget materiale til SKAT, som derfor indhentede kontoudtog fra klagerens bank, [finans1]. Det blev på bankkontoudskrifter konstateret, at der var indsat beløb via Dankort, [virksomhed3] og [virksomhed4], som SKAT har lagt til grund for en skønsmæssig ansættelse af klagerens indkomst og virksomhedens momstilsvar.

Ved skønnet har SKAT lagt til grund, at omsætningen via Visa/Dankort, [virksomhed3] og [virksomhed4] udgør 50 pct. af den samlede omsætning. Bruttoavancen i virksomheden er skønnet til 50 pct.

Talmæssigt har SKAT opgjort den manglende omsætning og det manglende momstilsvar således:

År 2009

I forbindelse med kontrollen den 23. september 2011 har SKAT for perioden 23. september 2010 – 23. september 2011 skønsmæssigt fastsat klagerens og [person1]s momstilsvar til 350.000 kr. svarende til et overskud af virksomhed på 1.400.000 kr.

For perioden 23. september 2010 – 31. december 2010 udgør andelen af dette overskud skønsmæssigt 384.000 kr., hvoraf klagerens andel udgør 192.000 kr.

For indkomståret 2009 har SKAT forhøjet overskud af virksomhed fra 155.000 kr. med 175.000 kr. ekskl. moms, 35.000 kr., i alt 140.000 kr. til i alt 295.000 kr.

For indkomståret 2010 har SKAT opgjort overskud af virksomheden [virksomhed1] således:

SKAT har ændret klagerens samlede resultat af virksomhed for indkomståret 2010 således:

For indkomståret 2011 har SKAT fastsat overskud af virksomhed med perioden 1. januar 2011 – 23. september 2011’s andel af beløbet på 1.400.000 kr. ovenfor, svarende til 1.016.000 kr., hvoraf klagerens andel er skønnet at udgøre 50 pct., i alt 508.000 kr.

På baggrund af underretninger fra politiet og oplysninger fra klagerens bankkontoudskrifter har SKAT for perioden 1. oktober 2011 – 7. februar 2012 skønsmæssigt fastsat momstilsvaret til 130.000 kr. svarende til et overskud af virksomhed på 520.000 kr. SKAT har konkluderet, at klageren har erhvervet varer en gang om ugen, og har fastsat hver erhvervelse til 10.000 øl og 2.000 mineralvand, svarende til 180.000 øl og 36.000 mineralvand for indkomståret 2011, hvor der er ansat 18 erhvervelser.

Der er herefter beregnet en salgspris for solgte varer, idet der er foretaget fradrag for usolgte beslaglagte varer med 450 rammer øl og 221 rammer mineralvand.

Salgsprisen for 2011 er herefter opgjort således:

SKAT har rundet dette beløb ned til 520.000 kr.

SKAT har anset, at klageren i perioden 1. oktober 2011 – 31. december 2011 har kørt 14 ture, af i alt 19 ture i perioden 1. oktober 2011 – 7. februar 2012, hvilket er beregnet til et overskud på (520.000 kr./19ture x 14 ture) i alt 383.000 kr. SKAT har herefter opgjort klagerens samlede overskud af virksomhed for 2011 således:

Momstilsvaret vedrørende [virksomhed1] er forhøjet med følgende beløb:

Afgiftssagen for [person1] vedrørende import og salg af øl og mineralvand har ligeledes været påklaget til Landsskatteretten, som den 17. september 2012 har stadfæstet afgørelsen for ham ved journal nr. 12-0190365.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet indkomsten og momstilsvaret i klagerens virksomhed skønsmæssigt. Indkomsten er forhøjet med 295.000 kr. i indkomståret 2009, 370.000 kr. i indkomståret 2010 og 891.000 kr. i indkomståret 2011.

Det er ved en kontrol foretaget af SKAT og politiet den 23. september 2011 konstateret, at klageren sammen med [person1] har drevet uregistreret virksomhed med import og salg af ikke afgiftsberigtigede øl og mineralvand.

På baggrund af kontrollen har SKAT indkaldt bilags- og bogføringsmateriale fra klageren, men han har ikke indsendt dette til SKAT, som derfor har indkaldt hans bankkontooplysninger fra [finans1].

Efterfølgende kontroller fra [politiet] har vist, at klageren ved tungtvognskontroller flere gange er blevet standset som fører af varebilerne med registrerings nummer [reg.nr.1], [reg.nr.2] og [reg.nr.3] med betydelige overlæs bestående af øl og mineralvand.

SKAT har derfor konstateret, at klageren har haft fortjeneste ved salg af øl og mineralvand, som ikke er medtaget ved hans indkomst- og afgiftsopgørelser.

Klageren har ikke indsendt bemærkninger til SKATs forslag til ændringer heraf, og der er på den baggrund foretaget skønsmæssige ændringer af hans indkomst og virksomhedens afgiftstilsvar.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har principalt fremsat påstand om, at forhøjelsen af indkomsten er ugyldig.

Han har subsidiært fremsat påstand om, at forhøjelsen skal nedsættes med 295.000 kr. for indkomståret 2009, 370.000 kr. for indkomståret 2010 og 891.000 kr. for indkomståret 2011.

SKATs skatte- og momsansættelse er foretaget skønsmæssigt og har ingen hold i virkeligheden, ligesom ansættelsen bygger på kontroller foretaget den 23. september 2011 og efterfølgende, samt på grundlag af bankkontoudskrifter m.v.

SKAT kan således ikke gå helt tilbage til 2009 og foretage en skønsmæssig ansættelse på grundlag af en kontrol foretaget den 23. september 2011.

Kontrollen foretaget den 23. september 2011 dokumenterer ikke, at klageren skulle have drevet virksomhed med øl og vand m.v. i det omfang, som SKAT lægger til grund.

SKAT har ikke nærmere begrundet forhøjelserne, herunder hvorfor SKAT lander på lige nøjagtigt de beløb, som SKAT har forhøjet momsen med.

Det fremgår af forvaltningslovens § 22, at en skriftlig afgørelse skal være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

Ifølge forvaltningslovens § 24 skal en begrundelse indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet.

SKAT har ikke opfyldt forvaltningslovens minimumskrav.

Den manglende begrundelse er ud fra et generelt væsentlighedsniveau at anse for en væsentlig sagsbehandlingsfejl, som medfører ugyldighed.

Således blev en afgørelse anset for ugyldig, da begrundelseskravet ikke var opfyldt, jf. SKM2010.779LSR.

SKAT er desuden pligtig til at forsøge at estimere/opgøre indehaverens privatforbrug for at foretage skønsmæssig forhøjelse af skat og moms, hvilket ikke er gjort for hverken 2009 eller 2010.

Til den subsidiære påstand er det gjort gældende, at virksomheden ikke har haft overskud som hævdet af SKAT. Virksomheden har desuden ikke haft den omsætning, som ligger til grund for SKATs momsforhøjelse. SKAT kan derfor ikke forhøje ansættelsen blot som følge af, at der er foretaget en kontrol den 23. september 2011, hvilket ikke beviser noget som helst for 2010 eller 2011.

Virksomheden har ikke haft den omsætning i 2009, som hævdet af SKAT, og der er intet, der dokumenterer/sandsynliggør SKATs skønsmæssige forhøjelse for 2009.

SKAT er opfordret til at fremlægge dokumentation for betalingsstrømme eller fakturaer m.v., som kan begrunde, at klageren skal beskattes for 2009 til 2011 af disse væsentlige overskud. SKAT må som minimum dokumentere, at klageren har været involveret i en eller anden virksomhed med udstedelse af fakturaer m.v. for 2010 og 2011.

Der er intet i klagerens levevis eller privatforbrug, der dokumenterer eller sandsynliggør, at der skulle være tjent så betydelige beløb, som hævdet af SKAT. Klageren lever i en klublejlighed, og der er hverken lavet privatforbrugsopgørelser eller lignende.

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. Det fremgår af forvaltningslovens § 22.

En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Det fremgår af forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2.

Det fremgår således af forvaltningslovens § 24, at en begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

SKATs afgørelse skal opfylde kravet om begrundelse i forvaltningslovens § 22 og § 24, stk. 1, jf. bl.a. Landsskatterettens kendelse den 28. november 1995 gengivet i TfS1996,120LSR.

Det fremgår af praksis om begrundelse blandt andet i ”Forvaltningsret” v/Gammeltoft-Hansen m.fl. på s. 564-565, at:

Dokumenteres det under sagen, at afgørelsen lider af en garantimangel, annulleres afgørelsen, medmindre det lykkes forvaltningen at godtgøre, at manglen har været uden betydning i det konkrete tilfælde. Påvisningen af konkret uvæsentlighed kan ske, dels ved at retten overbevises om, at afgørelsen materielt set er rigtig, dels ved en sandsynliggørelse af, at fejlen ikke har påvirket forløbet, f.eks. fordi der er tale om en mindre fravigelse fra den foreskrevne procedure...

Selv om begrundelserne som fremgår af afgørelsen fra SKAT ikke fuldt ud opfylder kravene i forvaltningslovens § 24, indeholder de dog en redegørelse for ændringerne og beregningen herfor. Der er endvidere henvist til skattekontrollovens § 5, stk. 3. SKAT har ikke modtaget virksomhedens regnskabsgrundlag, og har redegjort for den skønsmæssige forhøjelse af indkomsten med henvisning til, at klageren og hans kammerat er blevet bragt til standsning af politiet ved flere lejligheder, hvor der er konstateret momspligtige varer i varebilen, hvilket der ikke kan have været tvivl om i afgørelsen.

SKAT har så vidt det har været muligt forsøgt at opfylde officialprincippet ved gentagne gange at indkalde oplysninger fra klageren. Det kan ikke lægges SKAT til last, at klageren ikke har indsendt det nødvendige dokumentationsmateriale vedrørende hans køb og salg af øl og mineralvand.

Klageren har på denne baggrund været i stand til at varetage sine interesser, og efter en konkret væsentlighedsvurdering anser Landsskatteretten, at afgørelsen ikke lider af en sådan begrundelsesmangel, at det medfører ugyldighed.

Realitet

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, 6 og 6 B. Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Det fremgår af skattekontrollovens § 3.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5.

Indkomsten kan desuden forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i domme af 21. juni 1967 (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635) og 5. februar 2002 (SKM2002.70.HR). Skattemyndighederne kan efter et skøn fastsætte indkomsten, så den giver mulighed for et rimeligt forbrug. Indkomsten kan også forhøjes, hvis der påvises en yderligere indtægtskilde.

Klageren har ikke fremsendt bilag, bogføringsmateriale eller oplysninger om sit privatforbrug til SKAT på SKATs forespørgsler af 3. februar 2012 og 1. marts 2012.

Klagerens virksomheds regnskabsmateriale kan derfor ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. SKAT har derfor været berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt.

SKAT har via politiet konstateret, at klageren gentagne gange er blevet standset som fører af forskellige varebiler med overlæs bestående af importerede øl og mineralvand.

I forbindelse med en kontrol den 23. september 2011 har SKAT ved den efterfølgende sagsbehandling forhøjet virksomhedens momstilsvar for perioden 23. september 2010 – 23. september 2011 skønsmæssigt med 350.000 kr., svarende til et overskud af virksomhed på 1.400.000 kr. Landsskatteretten har den 17. september 2012 i en tilsvarende problemstilling for [person1] stadfæstet afgørelsen.

Der fremgår følgende af afgørelsen, at

For så vidt angår spørgsmålet om der for de omhandlede varer er indtrådt momspligt, finder Landsskatteretten, at der bl.a. under hensyn til hændelsen d. 23. september 2011, samt øvrige indførsler, og den deraf skønsmæssige opgjorte mængde øl og mineralvand, er tale om indførsel med henblik på levering mod vederlag, jf. momslovens § 4. Landsskatteretten finder således, at der tillige skal betales erhvervelsesmoms af de omhandlede varer, jf. momslovens § 11, stk. 1, nr. 1, idet [person2] og [person1] må anses som afgiftspligtige personer, jf. momslovens § 3. Den skyldige moms skal derfor opgøres efter momslovens § 31, hvorefter grundlaget er vederlaget for varerne med tillæg af de her omhandlede afgifter jf. momslovens § 27, og med fradrag for afgiften for udgifter, der udelukkende er anvendt til brug for leverancer, jf. momslovens § 37, stk. 1. Landskatteretten finder herefter, at afgiftstilsvaret vedrørende punktet om moms kan fastsættes således som opgjort af SKAT.

Indkomstforhøjelsen i nærværende sag er afledt af momsændringen på 350.000 kr.

Det fremgår af SKATs afgørelse i afgiftssagen blandt andet, at der er indrømmet fradrag for transportomkostninger med 1.500 kr. pr. uge, hvoraf 300 kr. udgør moms.

Der er ikke ved opgørelse af afgiftstilsvaret indrømmet fradrag for varekøb, idet der ikke er fremlagt fakturaer. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er det dog muligt at foretage skønsmæssigt fradrag for varekøb i henhold til statsskattelovens regler.

For indkomståret 2011 har SKAT anset, at klageren i perioden 1. oktober 2011 – 31. december 2011 har kørt 14 ture, af i alt 19 ture i perioden 1. oktober 2011 – 7. februar 2012, hvilket er beregnet til et overskud på (520.000 kr./19 ture x 14 ture) i alt 383.000 kr. Antallet af ture er fundet på baggrund af klagerens bankkontoudskrifter, hvoraf det fremgår, at han har betalt forskellige udgifter i Tyskland og på vejen dertil eller derfra. På dette grundlag har SKAT beregnet, at han i denne periode har haft et overskud på 383.000 kr., hvilket kan tiltrædes.

For perioden fra 1. januar 2011 – 23. september 2011 udgør den samlede andel af beløbet på 1.400.000 kr. (som vedrører perioden 23. september 2010 – 23. september 2011) i alt 1.016.000 kr. Klagerens andel heraf udgør 50 pct., svarende til 508.000 kr., hvilket ligeledes kan tiltrædes.

Afgørelsen vedrørende indkomstforhøjelsen for indkomståret 2011 ændres herefter ud fra de oplyste købs- og salgspriser i afgørelsen fra Landsskatteretten med j. nr. 12-0223186, som udgør følgende:

Fortjenesten udgør for begge varegrupper 33,33 pct., og evt.. fradrag for varekøb kan opgøres således:

For indkomståret 2010 har SKAT foretaget forhøjelse af indkomsten for perioden 23-09-2010 – 31-12-2010 med 192.000 kr. (klagerens andel på 50 pct. af 384.000 kr.).

Dette beløb er ligeledes beregnet som en direkte afledt ændring af afgiftsforhøjelsen (ligesom 2011), og SKAT har derfor heller ikke indrømmet fradrag for varekøb for dette indkomstår.

Forhøjelsen på 192.000 kr. nedsættes på baggrund af ovenstående købs- og salgspriser med 66,67 pct., i alt 128.006 kr., til 63.994 kr.

Forhøjelsen for indkomståret 2009 indeholder ingen ændringer vedrørende import og salg af øl og vand.

For indkomståret 2009 har SKAT forhøjet det takserede resultat af virksomhed fra oprindeligt 155.000 kr. skønsmæssigt med 140.000 kr. til 295.000 kr. på baggrund af bankindsætninger med visa/dankort, [virksomhed3] og [virksomhed4].

SKAT har ved deres afgørelse fastsat bruttoavancen skønsmæssigt til 50 pct. Det er ikke nærmere angivet, hvorfra SKAT har oplysningerne om disse 50 pct. Ifølge oplysninger fra [finans2] i Danmarks Statistik udgør bruttoavancen for blomsterforretninger ca. 40 pct., hvilket lægges til grund ved opgørelsen af virksomhedens overskud.

Landsskatteretten kan herudover tiltræde, at der af SKAT er fastsat kontant omsætning i virksomheden med et beløb svarende til kort-omsætningen. Det er således forudsat, at der i en blomsterforretning også er kontant omsætning.

Ændringerne vedrørende bruttoavancen i [virksomhed1] påvirker ansættelsen således:

År 2009

Sammenfattende ændres indkomsten vedrørende [virksomhed1] med følgende beløb:

Landsskatteretten nedsætter derfor afgørelsen med 63.600 kr. vedrørende [virksomhed1].

Den samlede nedsættelse udgør herefter (594.030 kr. + 128.006 kr. + 63.600 kr.) i alt 785.637 kr.