Kendelse af 16-06-2015 - indlagt i TaxCons database den 10-07-2015

Indkomstårene 2000 - 2011

SKAT har ikke imødekommet en anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne.

Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage de omhandlede indkomstår.

Faktiske oplysninger

Ved brev af 31. august 2012 har klagerens repræsentant anmodet om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2000-2011. Repræsentanten havde dog ikke fremlagt endelige talmæssige opgørelser for 2003-2011, idet disse ændringer var afhængige af genoptagelsen af ansættelserne for 2000 -2002. Der er henvist til SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810. Samtidig ønskes et lån på 2.800.000 kr. flyttet fra virksomheden til det private område.

SKATs afgørelse

SKATs afgørelse af 5.december 2012 er begrundet således:

”Din revisor har bedt om at få ændret grundlaget for din skat for 2000-2002, som følge af SKATs meddelelse om mulighed for korrektion af indkomst som følge af fejlagtig kapitalafkastsats gennem årene

Der er ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til din anmodning for indkomstårene 2003-2011, jf. bemærkningerne i det fremsendte materiale.

Vedlagt anmodningen er der fremsendt en opgørelse af de beløb, som for de enkelte indkomståre ønskes flyttet fra kapitalindkomst til indkomst til virksomhedsbeskatning, samt overførelse af en del af renteudgifterne i virksomheden til private renteudgifter.

SKAT har gennemgået din ansøgning, og vi mener fortsat at grundlaget for din skat ikke kan ændres fordi genoptagelse i henhold til styresignalet SKM2011.810.SKAT ikke giver adgang til ændring i overskudsdisponeringen, da det kræver en ændring af virksomhedens skattepligtige overskud, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1 sammenholdt med den juridiske vejledning afsnit C.C.5.2.3.1. og C.C.5.2.8.3.

Såfremt vi nedsætter kapitalafkastet for de pågældende år, vil det således medføre et større resultat af virksomhed for hvert af årene, som skal beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1. Da det således vil være til ugunst for dig, har vi valgt ikke at foretage ændringerne i kapitalafkastet for årene.

Der er ved det nævnte styresignal ikke givet adgang til ekstraordinært at ændre på placeringen af aktiver/passiver under virksomhedsordningen. Den nævnte SKM2004.196.LR der tager stilling efter den dagældende § 37D i skattestyrelseslovens, tager alene stilling til mulighederne for omvalg, når skattemyndighederne har foretaget ændringer af skatteansættelsen som har konsekvenser for de efterfølgende indkomstår. I dit tilfælde er der ikke foretaget ændringer i skatteansættelsen i indkomståret 2000 eller forinden, hvorfor SKAT er af den opfattelse at forholdet ikke kan sidestilles med den nævnte afgørelse.

Afgørelsen svarer til SKATs udsendte forslag af 19/9 2012.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren for indkomstårene 2000-2011 er berettiget til omvalg af opsparet overskud og hensættelse til senere faktisk hævning, som følge af ændret kapitalafkastsats, jf. styresignal SKM 2011.810.

I anmodning om genoptagelse til SKAT anføres, at der ikke er foretaget en talmæssig opgørelse for så vidt angår alle forhold for indkomstårene 2003-2011, idet disse ændringer er afhængige af, om SKAT vil genoptage skatteansættelsen for tidligere år. For disse år er udelukkende opgjort nye kapitalafkast.

Endvidere omfatter påstanden, at et lån på 2.800.000 kr. skal flyttes fra virksomheden til privatområdet. Dette er afledt af det ændrede kapitalafkast og deraf følgende større virksomhedsopsparing. Hvis den korrekte kapitalafkastsats var kendt på selvangivelsestidspunktet for de pågældende indkomstår, ville man have valgt at placere lånet i privatområdet af hensyn til muligheden for at styre efterfølgende beskatning af opsparet overskud. Der har således været tale om en placering til ugunst for klageren. I denne forbindelse henviser repræsentanten til, at det ikke er en betingelse, at ændringen af skatteansættelsen vedrører samme indkomstår som der ønske omvalg i, hvis en ansættelsesændring for et tidligere indkomstår har betydning for et selvangivelsesvalg i et senere indkomstår, jf. SKM2004.196.LR.

Repræsentanten oplyser, at klagerens mål for år 2000 og følgende år har været, at der skal betales mindst mulig skat, herunder hverken topskat eller mellemskat. Den for høje kapitalafkastsats har stillet klageren ringere, da det har medført at der er tvangshævet en større del af virksomhedens indkomst.

Der er anmodet om følgende ændringer:

Landsskatterettens afgørelse

I SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810er det anført, at den forkerte beregning af kapitalafkastsatsen for perioden 2000 - 2010 indebærer, at der kan ske genoptagelse af ansættelserne efter reglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. Der vil dog kun ske genoptagelse af ansættelserne for de skattepligtige, der er blevet stillet dårligere som følge af den forkerte sats. Det er endvidere anført, at den skattepligtige kan anmode om omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, hvis en ansættelsesændring har betydning for valget, og de øvrige betingelser efter skatteforvaltningslovens § 30 er opfyldt.

SKAT har nægtet at efterkomme klagerens anmodning om at genoptage ansættelserne med henblik på at ændre hensættelserne til senere hævning og overskudsdisponeringerne i virksomhedsordningen. Der er henvist til, at en ændring i overskudsdisponeringerne kræver en ændring af virksomhedens skattepligtige overskud, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1.

Ved Landsskatterettens kendelse af 15. oktober 2013, offentliggjort i SKM 2013.767, blev der i en sag vedrørende tvangshævet kapitalafkast som følge af finansielle aktiver givet medhold i, at betingelserne for genoptagelse og omvalg efter skatteforvaltningslovens §§ 26, 27 og 30 var til stede. Ændringer i overskudsdisponering vedrørende hensættelser til senere hævninger m.v. må således anses for omfattet af begrebet ansættelsesændring i henhold til skatteforvaltningslovens § 30.

Ved Landsskatterettens kendelse af 9. juli 2014, offentliggjort i SKM 2014.730, blev der ligeledes givet tilladelse til ændret overskudsdisponering således, at kapitalindkomst og personlig indkomst for ægtefællerne kunne afpasses til topskattegrænsen.

Betingelserne anses således også for opfyldt i klagerens tilfælde, idet den forkert opgjorte kapitalafkastsats har været af betydning for klagerens overskudsdisponering. Såfremt klageren havde været bekendt med den korrekte kapitalafkastsats, da indkomstdisponeringen blev foretaget, ville indkomstdisponeringen kunne have omfattet et mindre kapitalafkast og den personlige indkomst afpasset til topskattegrænsen. Den for høje kapitalafkastsats har bevirket, at der er betalt mere i skat i de omhandlede år, end hvis der var overskudsdisponeret i virksomhedsordningen med udgangspunkt i et lavere kapitalafkast. Den for høje kapitalafkastsats har således betydet, at der er truffet uhensigtsmæssige beslutninger ved de selvangivne valg.

Klageren er på den baggrund berettiget til, at få genoptaget ansættelserne med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Klageren er endvidere berettiget til selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, idet omvalget er direkte forbundet med ændringen. Der kan således ske ændringer i overskudsdisponering vedrørende hensættelser til senere hævninger, men de faktiske hævninger i de omhandlede indkomstår kan ikke ændres. Der kan i øvrigt ikke ske ændring af kapitalafkastgrundlagene. Det bemærkes i denne forbindelse, at der alene kan ske omvalg for de tilfælde, hvor der er en dokumenteret, direkte sammenhæng mellem de ønskede ændringer og den for høje kapitalafkastsats.

SKAT pålægges derfor at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2000-2011.