Kendelse af 11-05-2015 - indlagt i TaxCons database den 26-06-2015
Indkomstårene 2000, 2003 - 2006.
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelser som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Klageren har i en længere årrække anvendt virksomhedsordningen.
Klagerens repræsentant har i brev af 25. september 2012 med baggrund i SKM2011.810.SKAT bedt om ændring af virksomhedsordningens overskudsdisponering for indkomstårene 2000 og 2003 - 2006, på grund af ændringer i kapitalafkastsatsen.
SKAT har ikke imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2003 - 2006. Afgørelsen af den 30. november 2012 er begrundet således:
”Din rådgiver har anmodet om ændring af kapitalafkast og overskudsdisponering, som følge af styresignalet SKM2011.810.SKAT.
SKM2011.810.SKAT giver alene ret til at ændre i rentekorrektionen/kapitalafkastet. Ændringen i rentekorrektionen/kapitalafkastet giver ikke samtidig adgang til at ændre i størrelsen af opsparet overskud og hensættelse til senere hævning, idet det er særskilt lovreguleret i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1.
Efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1 og ligningsvejledningens afsnit E.G.2.7.4 kan opsparet overskud og hensættelse til senere faktisk hævning kun ændres under forudsætning af, at der sker ændringer i virksomhedens indkomst. Virksomhedens overskud ændres ikke ved ændringen af kapitalafkastet. Der kan derfor ikke ske ændringer i hensættelse til senere faktisk hævning og opsparet overskud.
Din revisors indsigelse af den 29. oktober 2012 giver ikke anledning til at SKAT ændrer på sin opfattelse, og skatteansættelsen fastsættes i overensstemmelse med ovenstående.
Betingelserne for, at du kan få ændret din skatteansættelse, står i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og undtagelsesbestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8.”
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at betingelserne for genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2000 og 2003 - 2006 må anses for opfyldte, da den højere kapitalafkastsats har medført en højere beskatning og derved stillet klageren ringere. SKAT skal således acceptere, at klageren er berettiget til, at ændre virksomhedens overskudsdisponering i henhold til SKM2011.810.
Klagerens repræsentant har henvist til en analog sag, jf. Landsskatterettens kendelse i SKM2013.767.
Klagerens repræsentant har i brev af 26. februar 2015 anført:
”Supplerende oplysninger vedrørende 2000
[person1] selvangav oprindeligt et kapitalafkast på 206.586 kr. Dette fremgår eksempelvis af vedhæftede kopi af årsopgørelsen for indkomståret 2000. Efter ændringen af satsen for kapitalafkast skulle kapitalafkastet i stedet have været beregnet til 172.155 kr. Da kapitalafkastet er beregnet for højt bevirker det i den konkrete sag, at [person1] kom til at betale topskat af en del af kapitalafkastet. Der foretages ikke opsparing i indkomståret 2000, dvs. ændringen knytter sig til resultatet af virksomhed, der i sagen ændres fra 61.115 kr. til 95.547 kr.
Supplerende oplysninger vedrørende 2003
[person1] selvangav oprindeligt et kapitalafkast på 264.544 kr. Dette fremgår eksempelvis af vedhæftede kopi af årsopgørelsen for indkomståret 2003. Efter ændringen af satsen for kapitalafkast skulle kapitalafkastet i stedet have været beregnet til 158.756 kr.Da kapitalafkastet er beregnet for højt bevirker det i den konkrete sag, at [person1] kom til at betale topskat af en del af kapitalafkastet, ligesom han i situationen kunne have opsparet en del af virksomhedens resultat. Det beløb, der skal opspares i virksomhedsordningen udgør således 105.788 kr. svarende til, at hele forskellen (105.788 kr.) mellem kapitalafkastet før og efter ændringen af satsen opspares.
Supplerende oplysninger vedrørende 2004
[person1] selvangav oprindeligt et kapitalafkast på 232.783 kr. Dette fremgår eksempelvis af vedhæftede kopi af årsopgørelsen for indkomståret 2004. Efter ændringen af satsen for kapitalafkast skulle kapitalafkastet i stedet have været beregnet til 123.630 kr. Da kapitalafkastet er beregnet for højt bevirker det i den konkrete sag, at [person1] kom til at betale topskat af en del af kapitalafkastet, ligesom han i situationen kunne have opsparet en større del af virksomhedens resultat. Med henblik på at optimere indkomsten skal resultatet af virksomheden ændres fra 256.094 kr. til 295.000 kr. Det efterlader en mulighed for at ændre opsparingen i virksomhedsordningen således at der opspares 140.247 kr. mod før 70.000 kr. Begge elementer viser tydeligt, at det forkert beregnede kapitalafkast har været til ugunst for [person1] i det pågældende indkomstår.
Supplerende oplysninger vedrørende 2005
[person1] selvangav oprindeligt et kapitalafkast på 226.675 kr. Dette fremgår eksempelvis af vedhæftede kopi af årsopgørelsen for indkomståret 2005. Efter ændringen af satsen for kapitalafkast skulle kapitalafkastet i stedet have været beregnet til 113.337 kr. Da kapitalafkastet er beregnet for højt bevirker det i den konkrete sag, at [person1] kom til at betale topskat af en del af kapitalafkastet, ligesom han i situationen kunne have opsparet en større del af virksomhedens resultat. Det beløb, der skal opspares i virksomhedsordningen udgør således 370.338 kr. mod oprindeligt 257.000 kr. svarende til, at hele forskellen (113.338 kr.) mellem kapitalafkastet før og efter ændringen af satsen opspares.
Supplerende oplysninger vedrørende 2006
[person1] selvangav oprindeligt et kapitalafkast på 236.932 kr. Dette fremgår eksempelvis af vedhæftede kopi af årsopgørelsen for indkomståret 2006. Efter ændringen af satsen for kapitalafkast skulle kapitalafkastet i stedet have været beregnet til 177.699 kr. Da kapitalafkastet er beregnet for højt bevirker det i den konkrete sag, at [person1] kom til at betale topskat af en del af kapitalafkastet, ligesom han i situationen kunne have opsparet en større del af virksomhedens resultat. Det beløb, der skal opspares i virksomhedsordningen udgør således 427.633 kr. mod oprindeligt 368.400 kr. svarende til, at hele forskellen (59.233 kr.) mellem kapitalafkastet før og efter ændringen af satsen opspares.
Jeg henviser i øvrigt generelt til [virksomhed1]s brev af 5. februar 2013 som jeg forudsætter beror på sagen.”
I SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810er det anført, at den forkerte beregning af kapitalafkastsatsen for perioden 2000 - 2010 indebærer, at der kan ske genoptagelse af ansættelserne efter reglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. Der vil dog kun ske genoptagelse af ansættelserne for de skattepligtige, der er blevet stillet dårligere som følge af den forkerte sats. Det er endvidere anført, at den skattepligtige kan anmode om omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, hvis en ansættelsesændring har betydning for valget, og de øvrige betingelser efter skatteforvaltningslovens § 30 er opfyldt.
SKAT har nægtet at efterkomme klagerens anmodning om at genoptage ansættelsen for indkomstårene 2000 og 2003 - 2006 med henblik på at ændre kapitalafkast og hensættelsen til senere hævning og overskudsdisponeringen i virksomhedsordningen. Der er henvist til, at en ændring i overskudsdisponeringen kræver en ændring af virksomhedens skattepligtige overskud, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1.
Ved Landsskatterettens kendelse af 15. oktober 2013, offentliggjort i SKM 2013.767, blev der i en sag vedrørende tvangshævet kapitalafkast som følge af finansielle aktiver givet medhold i, at betingelserne for genoptagelse og omvalg efter skatteforvaltningslovens §§ 26, 27 og 30 var til stede. Ændringer i overskudsdisponering vedrørende hensættelser til senere hævninger m.v. må således anses for omfattet af begrebet ansættelsesændring i henhold til skatteforvaltningslovens § 30.
Ved Landsskatterettens kendelse af 9. juli 2014, offentliggjort i SKM 2014.730, blev der ligeledes givet tilladelse til ændret overskudsdisponering således, at kapitalindkomst og personlig indkomst for ægtefællerne kunne afpasses til topskattegrænsen.
Betingelserne anses således også for opfyldt i klagerens tilfælde, idet den forkert opgjorte kapitalafkastsats har været af betydning for klagerens overskudsdisponering. Såfremt klageren havde været bekendt med den korrekte kapitalafkastsats, da indkomstdisponeringen blev foretaget, ville indkomstdisponeringen kunne have omfattet et mindre kapitalafkast og den personlige indkomst afpasset til topskattegrænsen. Den for høje kapitalafkastsats har bevirket, at der er betalt mere i skat i de omhandlede år, end hvis der var overskudsdisponeret i virksomhedsordningen med udgangspunkt i et lavere kapitalafkast. Den for høje kapitalafkastsats har således betydet, at der er truffet uhensigtsmæssige beslutninger ved de selvangivne valg.
Klageren er på den baggrund berettiget til, at få genoptaget ansættelserne med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Klageren er endvidere berettiget til selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, idet omvalget er direkte forbundet med ændringen. Der kan således ske ændringer i overskudsdisponering vedrørende hensættelser til senere hævninger, men de faktiske hævninger i de omhandlede indkomstår kan ikke ændres. Der kan i øvrigt ikke ske ændring af kapitalafkastgrundlagene. Det bemærkes i denne forbindelse, at der alene kan ske omvalg for de tilfælde, hvor der er en dokumenteret, direkte sammenhæng mellem de ønskede ændringer og den for høje kapitalafkastsats.
SKAT pålægges derfor at genoptage skatteansættelsen for indkomstårene 2000 og 2003 - 2006.