Kendelse af 20-07-2015 - indlagt i TaxCons database den 05-09-2015

Indkomstårene 2001 og 2003

SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelser som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.

Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.

Faktiske oplysninger

Ved brev af 26. september 2012 har klagerens repræsentant blandt andet anmodet om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2001 og 2003. Der er henvist til SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810, hvori de hidtil offentliggjorte kapitalafkastsatser for 2000 - 2010 er nedsat til en korrekt sats. Den derved forøgede personlige indkomst for 2001 ønskes opsparet i virksomheden. For indkomståret 2003 ønskes en forøgelse af hævningen af opsparing i virksomhedsordningen.

SKATs afgørelse

SKAT har den 11. december 2012 tilskrevet boet således:

”Din revisor har bedt om at få ændret grundlaget for afdødes skat for 2001 og 2003, som følge af SKATs meddelelse om muligheden for korrektion af indkomst som følge af fejlagtig kapitalafkastsats gennem årene.

Vedlagt anmodningen er der fremsendt en opgørelse af de beløb, som for de enkelte indkomstår ønskes flyttet fra kapitalindkomst til indkomst til virksomhedsbeskatning.

SKAT har gennemgået din ansøgning, og vi mener fortsat at grundlaget for din skat ikke kan ændres, fordi genoptagelse i henhold til styresignalet SKM2011.810.SKAT ikke giver adgang til ændring i overskudsdisponeringen, da det kræver en ændring af virksomhedens skattepligtige overskud, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1 sammenholdt med den juridiske vejledning afsnit C.C.5.2.3.1 og C.C.5.2.8.3.

Såfremt vi nedsætter kapitalafkastet for de pågældende år, vil det således medføre et større resultat af virksomheden for hvert af årene, som skal beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1. Da det således vil være til ugunst for dig, har vi valgt ikke at foretage ændringerne i kapitalafkastet for årene.”

Kapitalafkastgrundlaget for indkomståret 2001 udgjorde 3.474.630 kr., hvoraf 1.106.352 kr. vedrørte finansielle aktiver. For indkomståret 2003 udgjorde kapitalafkastgrundlaget 4.088.020 kr., hvoraf finansielle aktiver udgjorde 1.974.641 kr.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der skal ske genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2001 og 2003.

SKAT skal acceptere, at klager er berettiget til at ændre virksomhedens overskudsdisponering i henhold til SKM2011.810.

Klagen er opstået på grund af, at SKAT igennem flere år har beregnet kapitalafkastsatsen for virksomhedsordningen forkert. Herved er indkomstoptimeringen i virksomhedsordningen foretaget på et forkert grundlag.

Supplerende oplysninger vedrørende 2001

Klageren selvangav oprindeligt et kapitalafkast på 208.478 kr. Dette fremgår eksempelvis af skatteregnskabet for 2001. Beregningen af det selvangivne kapitalafkast fremgår på side 28 i skatteregnskabet.

Den ændrede kapitalafkastsats ville konkret have betydet, at det samlede kapitalafkast skulle være beregnet til 173.732 kr.

Det beløb som kapitalafkastet skulle have været mindre (34.746 kr.) ville i givet fald have medført en anden beskatning, da indkomsten med fordel kunne være overført med 2.687 kr. til ægtefællen, mens der ville kunne være opsparet 32.059 kr. mere i virksomhedsskatteordningen.

Ændringen får således den betydning, at klageren ville have sparet 32.059 kr. yderligere op i virksomhedsskatteordningen. Oprindeligt blev der således opsparet 577.000 kr. Efter ændringen af kapitalafkastet vil det være mere hensigtsmæssigt at disponere indkomsten anderledes, således at opsparingen i stedet udgør 609.059 kr.

Ændringen vil bl.a. betyde, at der skal betales et mindre beløb i topskat. Ergo har den for høje kapitalafkastsats været til ugunst for klageren i 2001.

Supplerende oplysninger vedrørende 2003

Klageren selvangav oprindeligt et kapitalafkast på 204.401 kr. Dette fremgår eksempelvis af skatteregnskabet for 2003. Beregningen af det selvangivne kapitalafkast fremgår på side 26 og 27 i skatteregnskabet.

Den ændrede kapitalafkastsats ville konkret have betydet, at det samlede kapitalafkast ville være beregnet til 122.641 kr.

Konkret ville et kapitalafkast i det niveau have betydet, at klageren ville have disponeret indkomsten anderledes, idet der i givet fald ville være hævet en større del af det opsparede overskud. Et mindre kapitalafkast kombineret med en yderligere hævning af det opsparede overskud på 24.760 kr. ville således være optimalt.

Det beløb, der skal hæves af det opsparede overskud skal således øges fra 93.287 kr. til 118.047 kr. for på den måde at optimere den skattepligtige indkomst.

Landsskatterettens afgørelse

I SKATs styresignal, offentliggjort i SKM 2011.810,er det anført, at den forkerte beregning af kapitalafkastsatsen for perioden 2000 - 2010 indebærer, at der kan ske genoptagelse af ansættelserne efter reglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. Der vil dog kun ske genoptagelse af ansættelserne for de skattepligtige, der er blevet stillet dårligere som følge af den forkerte sats. Det er endvidere anført, at den skattepligtige kan anmode om omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, hvis en ansættelsesændring har betydning for valget, og de øvrige betingelser efter skatteforvaltningslovens § 30 er opfyldt.

Ved Landsskatterettens kendelse af 15. oktober 2013, offentliggjort i SKM 2013.767, blev der i en sag vedrørende tvangshævet kapitalafkast som følge af finansielle aktiver givet medhold i, at betingelserne for genoptagelse og omvalg efter skatteforvaltningslovens §§ 26, 27 og 30 var til stede. Ændringer i overskudsdisponering vedrørende hensættelser til senere hævninger m.v. må således anses for omfattet af begrebet ansættelsesændring i henhold til skatteforvaltningslovens § 30.

Ved Landsskatterettens kendelse af 9. juli 2014, offentliggjort i SKM 2014.730, blev der ligeledes givet tilladelse til ændret overskudsdisponering således, at kapitalindkomst og personlig indkomst for ægtefællerne kunne afpasses til topskattegrænsen.

Betingelserne anses således også for opfyldt i klagerens tilfælde, idet den forkert opgjorte kapitalafkastsats har været af betydning for klagerens overskudsdisponering.Klagerens opsparingsmuligheder i virksomhedsordningen for de omhandlede indkomstår har som følge af finansielle aktiver været begrænset, jf. virksomhedsskattelovens § 4. Det ”tvangshævede” kapitalafkast for de pågældende indkomstår skulle have været mindre, og klageren kunne således have opsparet yderligere beløb i virksomhedsordningen, såfremt SKAT ikke havde beregnet kapitalafkastsatsen for højt for de pågældende indkomstår. Klageren har endvidere i indkomstårene betalt topskat af sit kapitalafkast.

Den for høje kapitalafkastsats har derfor betydet, at der er truffet uhensigtsmæssige beslutninger ved de selvangivne valg., og klageren er på den baggrund berettiget til at få genoptaget ansættelsen med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Klageren er endvidere berettiget til selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, idet omvalget er direkte forbundet med ændringen. Der kan således ske ændringer i overskudsdisponering vedrørende opsparet overskud, mens de faktiske hævninger i de omhandlede indkomstår kan ikke ændres.

SKAT pålægges derfor at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2001 og 2003.