Kendelse af 12-06-2014 - indlagt i TaxCons database den 02-08-2014

Sagen er indbragt for domstolene. Der er afsagt dom i sagen af Retten i Hillerød den 4. august 2015. Domme i skattesager offentliggøres løbende på SKATs hjemmeside. Bemærk, at der kan gå op til nogle måneder, før en dom offentliggøres.

Faktiske oplysninger

Udeholdt løn:

Det fremgår af sagen, at klageren har været 100 % ejer af selskabet [virksomhed1] ApS. [virksomhed1] ApS, der blev stiftet den 1. februar 2006, blev anmodet tvangsopløst den 4. februar 2010. Konkursdekret blev afsagt den 21. april 2010, og selskabet blev opløst den 9. august 2011. Selskabets formål var at yde konsulentassistance inden for edb samt at sælge hardware og software. Klageren har fra 1. juni 2009 været beskæftiget i [...].

Selskabet har alene indleveret årsrapporter for 2006/2007og 2007/2008 (regnskabsår fra 1. juli – 30. juni).

Af selskabets årsrapporter fremgår om lønudbetalinger, at der i 2006/2007 er udbetalt 610.618 kr. (omfatter 17 måneder) til i gennemsnit 1 ansat. I 2007/2008 er udbetalt 395.335 kr.

Selskabet har i 2006 indberettet løn for klageren på 422.531 kr., i 2007 for klageren på 36.918 kr., og i 2008 for klageren på 73.836 kr., mens der i 2009 og 2010 ikke er indberetninger.

Klageren har i 2006 selvangivet løn på i alt 422.891 kr., i 2007 på i alt 36.918 kr., i 2008 på i alt 223.836 kr., i 2009 på i alt 289.871 kr. (udbetalt fra [...]) og i 2010 på i alt 506.034 (udbetalt fra [...]).

Under møde den 21. juni 2010 mellem klageren og likvidator blev oplyst, at alle selskabets papirer var bortkommet i forbindelse med flytning / klagerens skilsmisse. Klageren mente dog, at der på et tidspunkt blev udfærdiget en ansættelseskontrakt.

Med e-mail af 30. august 2010 blev indsendt en ansættelseskontrakt for direktør [person1] af 1. februar 2006 til likvidator, som er underskrevet af klageren henholdsvis som direktør og anpartshaver. Af kontrakten, der er tidsubegrænset, fremgår bl.a.:

§ 3. Aflønningsvilkår

Den fastsatte månedlige grundløn, der udbetales 12 gange årligt, er aftalt til minimum kr. 30.000,00 og betales bagud hver måned, således at lønnen er til disposition sidste hverdag i måneden.

Der udbetales bonus en til to gange årligt omkring jul og sommerferie, svarende til to månedslønninger.

Lønnen udbetales efter behov.

Virksomheden stiller bil til rådighed som kan benyttes i arbejdsøjemed. Virksomheden afholder alle udgifter til drift og vedligehold af bil.

Udgifter til telefon, biltelefon og avis kan blive betalt af virksomheden.

Virksomheden vil refundere de udgifter, direktøren afholder i forbindelse med virksomheden.

Ifølge kontrakten udbetales der løn under ferie og sygdom.

Med e-mailen fulgte en opgørelse over løn fra og med 1. juli 2008 til og med april 2010. Af opgørelsen fremgår, at der ifølge kontrakten er krav på udbetaling af løn på 30.000 kr. pr. måned og bonus på 30.000 kr. i henholdsvis juli måned og december måned. Af opgørelsen fremgår nærmere:

At krav på løn i 2008 for juli til december måneder (begge måneder inkl.) udgør i alt 180.000 kr., idet der er udbetalt løn på i alt 185.000 kr. Krav på bonus udgør i alt 60.000 kr., idet der er udbetalt bonus på 10.000 kr. Udbetaling af løn og bonus stemmer i det væsentlige overens med hævninger på selskabets bankkonto, bortset fra 5.000 kr.

At krav på løn i 2009 for året udgør i alt 360.000 kr., idet der er udbetalt i alt 170.000 kr. Krav på bonus udgør i alt 60.000 kr., idet der er udbetalt bonus på i alt 11.000 kr. Udbetaling af løn og bonus stemmer overens med hævninger på selskabets bankkonto, bortset fra 45.000 kr.

At krav på løn i 2010 for januar til april måneder (begge måneder inkl.) udgør i alt 120.000 kr. Der er ikke udbetalt løn. Der er ikke opgjort krav på bonus.

Skyldige feriepenge udgør i alt 97.500 kr.

Klageren har herefter opgjort sit krav på tilgodehavende løn på 305.000 kr. og på tilgodehavende bonus på 99.000 kr., samt på tilgodehavende feriepenge på 97.500 kr., der herefter sammen med diverse andre krav udgør i alt 711.794 kr., som derpå blev anmeldt i konkursboet.

Af selskabets bankkonto fremgår, at der er indsætninger på kontoen med posteringsteksten ”ref.nr., ”fakt”, ”F”, eller lignende efterfulgt af et nummer, frem til juni måned 2009. Endvidere fremgår, at saldoen på kontoen den 31. juli 2009 var på 3.381 kr.

Selskabets revisor har i selskabets årsrapport for 2007/2008 anført, at selskabet gentagne gange har udbetalt acontoløn uden at indberette A-skat og AM-bidrag til SKAT. Endvidere er anført, at selskabet - i strid med anpartsselskabslovens § 49, stk. 1 - har et tilgodehavende på 237.599 kr. hos et medlem af ledelsen.

Klageren har den 21. juni 2010 og den 24. juni 2010 overfor likvidator anerkendt at skylde selskabet de 237.599 kr., idet han samtidig har henvist til sit modkrav på de 711.794 kr.

Med brev af 1. juni 2011 foreslog SKAT, at klagerens lønindkomst for indkomstårene 2008-2010 blev forhøjet svarende til beløbene i ansættelseskontrakten.

Med brev af 30. august 2011 gjorde klageren indsigelse imod SKATs påtænkte forhøjelser. Klageren skrev bl.a:

Min ansættelseskontrakt har aldrig været efterlevet som oprindeligt tiltænkt, og jeg har aldrig gjort gældende overfor virksomheden, at jeg har penge til gode. Ansættelsesaftalen er ganske enkelt gledet i baggrunden og glemt indtil jeg blev gjort opmærksom på den af advokaten. Jeg vil mene at jeg mister retten til aftalen, når jeg ikke gør indsigelse mod forsat afvigelse med mit vidende.

Virksomheden har ikke tjent penge, pengene er ikke udbetalt og pengene har aldrig været bogført, endsige tilbageført. De har aldrig eksisteret.

Med SKATs brev af 3. oktober 2011 blev klagerens skatteansættelse for 2008 ændret med 226.001 kr. (løn: 360.000 kr. + bonus: 60.000 kr. + feriepenge: 30.000 kr. (første halvår af 2008) - ATP: 162,60 kr. – selvangivet løn: 223.836 kr.), for 2009 med 472.500 kr. (løn: 360.000 kr. + bonus: 60.000 kr. + feriepenge: 52.500 kr.), og for 2010 med 135.000 kr. (løn: 120.000 kr. + feriepenge: 15.000 kr.).

Med klagerens e-mail af 27. december 2011 til selskabets likvidator blev meddelt følgende:

I forbindelse med dit arbejde med opløsningen af [virksomhed1] har jeg fremsat et krav mod virksomheden. Dette ønsker jeg at trække tilbage.

Mit krav havde jeg baseret på en ansættelseskontrakt som jeg må beklage at sige, var fremstillet til lejligheden.

Jeg havde ikke gennemskuet hele min handling her, og var ganske enkelt ikke klar over at jeg ville blive beskattet af mit krav.

Min tanke var alene, at når der kun var krav mod virksomheden på cirka kr. 20.000, og jeg ville få det overskydende tilbagebetalt, var skaden ikke så stor.

Jeg handlede alene for at afværge dit krav mod mig som privatperson, og havde ganske enkelt ikke mulighed for at indbetale hele beløbet til boet.

I brev af 5. januar 2012 skrev selskabets likvidator til klageren, at tilbagetrækningen af kravet medførte, at klageren skyldte boet 237.599 kr., og at skifteretten herefter ville blive anmodet om at genoptage likvidationssagen.

Under telefonsamtale i maj 2012 meddelte likvidator SKAT, at skifteretten ikke ville genoptage likvidationssagen henset til SKATs ændringer af klagerens skatteansættelser.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har forhøjet klagerens indkomst for 2008 med 200.201 kr., for 2009 med 424.200 kr. og for 2010 med 121.200 kr.

Ved afgørelsen er den foreliggende ansættelsesaftale lagt til grund, idet der herved er henvist til, at klageren har fået udbetalt løn fra selskabet i det væsentlige svarende til ansættelsesaftalen i 2008 og størstedelen af 2009.

Endvidere er klagerens egen opgørelse og selskabets kontoudskrifter fra bank lagt til grund. Heraf fremgår, at han fra maj – december 2008 har fået udbetalt i alt 255.000 kr.

Det fremgår, at selskabet har indberettet, at klageren var ansat i selskabet i hele 2008. Endvidere fremgår af posteringerne på selskabets bankkonto, at der i hvert fald har været reel aktivitet i selskabet frem til og med juni måned 2009. Udbetalingen af løn i august og september måned 2009 tyder endvidere på, at klagerens ansættelsesforhold også bestod efter den 1. juni 2009. Det fremgår desuden, at selskabets bil blev solgt i marts 2010. Det har formodningen imod sig, at bilen har henstået ubenyttet på privatadressen i en periode på ca. 9 måneder. Det er derfor lagt til grund, at klageren frem til marts måned 2010 rådede over selskabets bil til erhvervsmæssig kørsel.

Det må lægges til grund, at klageren havde ret til løn under ferie. Da klageren ikke var berettiget til feriegodtgørelse efter ferielovens § 24, havde han ret til ferietillæg på 1 % af lønnen herunder bonussen, jf. ferielovens § 23, stk. 2.

Det kan ikke tillægges nogen særlig vægt, at klageren ikke har gjort sit krav gældende mod Lønmodtagernes Garantifond. Dette skyldes, at klageren som ejer og direktør i selskabet næppe havde ret til at få sit lønkrav dækket af fonden, jf. § 2, stk. 2 i lønmodtagernes garantifondslov, jf. konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 1.

Angående 2008 kan den udeholdte løn m.v. herefter opgøres til 200.201 kr. (løn: 420.000 kr. + ferietillæg: 4.200 kr.- selvangivet løn: 223.836 kr.- ATP: 163 kr.).

Det kan hermed ikke lægges til grund, at klagerens selvangivne indkomst på 223.836 kr., som oplyst af klageren, skulle dække hele året. Klagerens oplysninger og forklaringer forekommer utroværdige og i strid med de objektivt konstaterbare oplysninger i sagen.

Med hensyn til fradrag for tab i året er dette afvist dels med begrundelsen, at det ikke findes sandsynliggjort, at klagerens lønkrav var uerholdeligt i 2008, dels med begrundelsen, at evt. tab i forbindelse hermed i givet fald ville være et ikke fradragsberettiget formuetab. Der er henvist til Østre Landsrets dom af 28. april 1993.

Angående 2009 kan den udeholdte løn m.v. opgøres til 424.200 kr. (løn og bonus: 420.000 kr. + ferietillæg: 4.200 kr.).

I relation til beløbene på 25.000 kr. og 20.000 kr. (august og september måned 2009), er bemærket, at det på det foreliggende grundlag er lagt til grund, at beløbene dækker over lønudbetalinger for de pågældende måneder. Der er således ingen dokumentation for, at beløbene vedrører arbejde, udført før klageren blev ansat i [...]. Nævnet er herefter af den opfattelse, at klageren i året har fået udbetalt 181.000 kr. i løn og bonus.

Med hensyn til fradrag for tab i året er dette afvist med begrundelsen, at det ikke findes sandsynliggjort, at klagerens lønkrav var uerholdeligt i 2009. Evt. tab i forbindelse hermed vil herefter være et ikke - fradragsberettiget formuetab. Der er henvist til Østre Landsrets dom af 28. april 1993.

Der er henvist til, at selskabet havde et tilgodehavende hos klageren på 237.599 kr., hvilket nogenlunde svarer til den ikke udbetalte løn for 2. halvår af 2009.

Angående 2010 kan den udeholdte løn m.v. opgøres til 121.200 kr. (løn: 120.000 kr. + ferietillæg: 1.200 kr.).

Der henvist til, at selskabet blev taget under likvidation i april 2010. Af udskrift fra Erhvervsstyrelsen fremgår, at likvidator blev udnævnt den 21. april 2010.

Vedrørende fradrag for tab i året er dette afvist med henvisning til kursgevinstlovens § 14, stk. 2, der har virkning for fordringer erhvervet den 27. januar 2010 eller senere.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har principalt nedlagt påstand om nedsættelse af forhøjelsen for 2008 til 0 kr., for 2009 til 130.000 kr. og for 2010 til 0 kr. Subsidiært er nedlagt påstand om, at forhøjelserne for tiden efter den 1. juni 2009 nedsættes til 0 kr.

Ifølge klageren er der tale om ikke-realiserede betalinger, som dækker over ikke-reelle krav mellem ham og hans selskab [virksomhed1] ApS. De fremsatte krav på yderligere løn m.v. og den fremlagte ansættelseskontrakt blev konstrueret for at undgå at skulle indbetale et beløb (de 237.599 kr.) til konkursboet. Som dokumentation herfor er henvist til klagerens mail til likvidator af 27. december 2011, samt likvidators svar af til klageren af 5. januar 2012. Endvidere er henvist til ansættelseskontrakten af 1. februar 2006 med tilhørende meta-data, hvoraf fremgår, at dataene er oprettet den 29. august 2010 kl. 17.15 og dermed efter at ansættelsesforholdet var ophørt og efter, at likvidator havde bedt klageren om at fremsende dokumentation for sit hævdede modkrav.

Klageren har således med risiko for strafferetlig forfølgning erkendt, at ansættelsesaftalen var fiktiv og konstrueret til lejligheden, og kurator har taget til efterretning, at aftalen var fiktiv. Det forekommer derfor bemærkelsesværdigt, at ankenævnet dette til trods har valgt at lægge aftalen til grund efter sit indhold.

Den fiktive ansættelseskontrakt kan herefter ikke lægges til grund, og det bestrides, at der er foretaget større udbetalinger end sket.

For så vidt angår udbetalingerne på i alt 45.000 kr. i august og september 2009 vedrører disse betalinger for arbejde, der var udført inden klageren begyndte som lønmodtager i [...] og samtidig hermed ophørte med driften af virksomheden.

Det er påpeget, at klageren fra 1. juni 2009 blev ansat i [...] og samtidig ophørte med at arbejde for [virksomhed1] ApS og modtage løn herfra. Han havde herefter ikke mulighed for at varetage det hidtidige hverv som ansat i [virksomhed1] ApS.

Selskabets bil blev solgt i marts 2010. Bilen var pga. finanskrisen svær at sælge og blev derfor først solgt i marts 2010. Der har ikke været kørt erhvervsmæssigt i bilen, indtil det lykkedes at få den solgt.

Det er på den baggrund gjort gældende, at de foretagne forhøjelser af klagerens indkomster for indkomstårene 2008-2010 skal bortfalde, idet der er tale om forhøjelse af indkomstbeløb, som klageren aldrig har erhvervet ret til, hvorfor der ikke skal ske beskatning heraf, subsidiært er gjort gældende, at forhøjelserne skal bortfalde for tiden efter den 1. juni 2009.

Det er fremført, at krav på den ”optjente” løn i givet fald skal periodiseres til udbetalingstidspunktet, jf. TfS 1998.526H. Da der som bekendt aldrig er sket betaling som følge af, at kravet er trukket tilbage, er rette periodiseringstidspunkt tidspunktet for boets afslutning, og da der på det tidspunkt ikke er sket nogen udbetaling følger det af højesteretsdommen, at der ikke er noget lønbeløb at beskatte.

Det er endvidere fremført, at der er fradrag for tab, da kursgevinstlovens § 14, stk. 2 — der regulerer fradrag for tab mellem hovedaktionær og selskab — først har virkning for fordringer, der erhvervedes den 27. januar 2010 eller senere, jf. lov nr. 724 af 25. juni 2010 § 20, stk. 2. Da især fordringen på løn vedrørte klagerens næring, er der fradrag for dette tab efter kursgevinstlovens § 14, jf. § 17. Dette skyldes, at lønkravene, i det omfang de ikke blev betalt, ikke var anerkendte krav, således som tilfældet var i TfS 1993.243LSR. Der er således ikke tale om lån, da den løn, der blev betalt, var det selskabet økonomisk kunne magte.

Landsskatterettens afgørelse

Klageren har siden stiftelsen af [virksomhed1] ApS i 2006, som han har været eneejer af, været ansat i selskabet som direktør med bestemmende indflydelse. Selskabet blev begæret tvangsopløst den 4. februar 2010 og blev derefter erklæret konkurs den 21. april 2010.

Selskabet, der havde regnskabsår 1. juli – 30. juni, har udarbejdet årsrapporter for 2006/2007 og 2007/2008. Det er oplyst, at alle selskabets papirer er bortkommet i forbindelse med flytning/skilsmisse. Det bemærkes, at risikoen for at bilagene er gået tabt bæres af klageren som direktør for selskabet.

Af fremlagt ansættelseskontrakt fremgår, at klageren fra selskabets stiftelse i 2006 var berettiget til en løn på 30.000 kr. pr. måned + bonus på 30.000 kr. i henholdsvis juli og december måneder. I hvert fald frem til 31. maj 2009 er der fra selskabets bankkonto sket overførsler til ham i det væsentlige i overensstemmelse med den anførte løn. Ansættelseskontrakten er efterfølgende trukket tilbage.

Den indberettede løn fra selskabet er i 2008 på 73.836 kr., mens der i 2009 og 2010 ikke er indberettet løn. Den selvangivne løn, når bortses fra løn udbetalt af [...]/[...], udgør i 2008 223.836 kr., mens der i 2009 og 2010 ikke er selvangivet løn.

Det lægges som ubestridt til grund, at der i 2008 og 2009 er sket overførsler fra selskabets bankkonto til klageren, og at beløbene - eller en andel heraf – ikke har været medregnet i hans skattepligtige indkomst. Det bemærkes hertil, at det er klageren som direktør i selskabet, der har haft rådighed over kontoen.

Det fremgår, at konkursboets opgivelse af boets krav mod klageren på 237.599 kr. er sket med henvisning til SKATs beskatning af klagerens tilgodehavende mod selskabet.

Det påhviler herefter klageren at godtgøre, at der er tale om indtægter, der ikke er skattepligtige.

For så vidt angår forhøjelserne for 2008 og 2009 anses dette ikke for godtgjort, og da der endvidere ikke er fremlagt dokumentation/sandsynliggørelse for, at de opgjorte yderligere indtægter, som i vidt omfang er baseret på oplysninger om bankoverførsler og oplysninger fra klageren selv, ikke er korrekte, stadfæstes skatteankenævnets afgørelse for så vidt angår disse år. Ved afgørelsen er henset til ansættelseskontrakten, hvis indhold retten ikke på det foreliggende grundlag finder at kunne bortse fra, idet indholdet i vidt omfang stemmer overens med de faktiske overførsler fra selskabet til klageren indtil ophøret af disse.

Allerede fordi, det ikke er dokumenteret, at der er lidt et tab på løntilgodehavende i de pågældende år, er klageren ikke berettiget til fradrag for tab desangående.

Klagerens indtægt i 2008 forhøjes herefter med 200.201 kr., mens indtægten i 2009 forhøjes med 424.200 kr. Der henvises til statsskattelovens § 4.

Med hensyn til forhøjelsen for 2010 bemærkes, at det, når der henses til, at selskabet den 4. februar 2010 blev begæret tvangsopløst, og den 21. april 2010 blev erklæret konkurs, findes betænkeligt at forhøje klageren med yderligere løn i dette år. Forhøjelsen for 2010 nedsættes herefter til 0 kr.

Udeholdt leje:

Det er oplyst, at klageren og hans nuværende ægtefælle den 15. maj 2008 tilflyttede adressen [adresse1], [by1], og at hans selskab [virksomhed1] ApS samme dag fik samme adresse. Ejendommen er et enfamiliehus, som pr. 1. oktober 2007 var vurderet til 3.000.000 kr. og pr. 1. oktober 2009 til 1.650.000 kr. Ejendommen, der blev erhvervet af klageren og hans ægtefælle med hver 50 %, er på 202 m2 + 55 m2.

I e-mail af 30. august 2010 til selskabets likvidator har klageren opgjort et tilgodehavende på 84.480 kr. hos selskabet vedrørende leje af kontor i den private bolig på [adresse1], [by1]. I et bilag til e-mailen er kravet specificeret som leje for perioden maj 2008 - april 2010 (i alt 24 måneder).

Den årlige leje blev opgjort til 1,3 % af ejendommens vurdering på 3.250.000 kr., svarende til 42.250 kr. eller 3.520 kr. pr. måned. En husleje på dette niveau var efter hans opfattelse skattefri.

I e-mail af 30. september 2010 meddelte klageren selskabets likvidator, at der ikke var selvangivet nogen lejeindtægt, idet selskabet ikke havde betalt leje. Det var hans opfattelse, at lejen på grund af størrelsen, ikke skulle selvangives.

Under møde den 31. august 2011 med SKAT meddelte klageren, at han – selv om han var blevet opfordret til det - ikke havde opgjort hvor stor en andel af ejendommen, der var udlejet til selskabet da han ikke mente, at der skulle ske beskatning af lejeindtægten.

SKAT forhøjede herefter klagerens skattepligtige indkomster med værdi af leje for perioden fra maj til december 2008 med halvdelen af i alt 28.160 kr. (3.520 kr. pr. måned x 8 måneder), eller med i alt 14.080 kr., for hele 2009 med halvdelen af 42.240 kr. (3.520 kr. pr. måned x 12 måneder), eller med i alt 21.120 kr. og fra januar til april 2010 med halvdelen af i alt 14.080 kr. (3.520 kr. pr. måned x 4 måneder), eller med i alt 7.040 kr.

Ved afgørelsen blev bemærket, at det på grund af manglende oplysninger ikke var muligt at give fradrag for udgifter til el- og vand, samt nedsættelse af ejendomsværdiskatten.

Endvidere blev bemærket, at der ikke var mulighed for fradrag for tabet. Der blev herved henvist til kursgevinstlovens § 14, stk. 2, samt Vestre Landsrets dom af 30. januar (TfS1998.255).

Under klagebehandlingen i skatteankenævnet blev oplyst, at selskabet havde rådet over et kontor på 15 m2 i en del af kælderen. Endvidere blev oplyst, at forbrugsafgifterne skønsmæssigt kunne ansættes til 252 kr. pr. måned. Udgifterne var opgjort forholdsmæssigt ud fra det samlede forbrug i 2010 – 2012, idet det blev oplyst, at niveauet havde været det samme i årene 2008 – 2010.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har forhøjet klageren med værdi af leje i 2008 med 12.000 kr., i 2009 med 18.000 kr. og i 2010 med 3.075 kr.

Ankenævnet har ved afgørelsen godkendt, at lejen skal beregnes som 1/3 % af ejendomsvurderingen for boligen på [adresse1]. Der er herved henset til, at selskabet har drevet virksomhed fra denne adresse siden maj 2008. Endvidere er henset til, at klageren selv har opgjort den årlige leje således.

Under behandlingen i ankenævnet er lejen dog nedsat, da det har vist sig at den faktiske vurdering er 250.000 kr. lavere end den anvendte vurdering. Den samlede leje er herefter opgjort til for 2008: 26.000 kr., for 2009: 36.000 kr. og for 2010: 7150 kr.

Efter en konkret vurdering er der godkendt fradrag for forbrugsafgifter på 250 kr. pr. måned svarende til 3.000 kr. pr. år. Forhøjelserne for klageren andrager herefter ovennævnte beløb.

Samtidig er godkendt nedsættelse af ejendomsværdiskatten med 2 %.

Efter nævnets opfattelse er der ikke fradrag for tabet med begrundelsen, at der er tale om et ikke fradragsberettiget formuetab, jf. herved Østre Landsrets dom af 28. april 1993 (TfS 1993. 243). For 2010 er henvist til kursgevinstlovens § 14, stk. 2 (der gælder for fordringer erhvervet efter den 27. januar 2010).

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelserne i 2008, 2009 og 2010 nedsættes til 0 kr.

Repræsentanten har henvist til, at der ikke har været opkrævet leje i de omhandlede år, hvorfor der heller ikke er grundlag for beskatning af klageren.

Det er anført, at selskabet ophørte med at bruge lokalet i ejendommen samtidig med klagerens fratræden 1. juni 2009.

Det er påpeget, at der ud fra ejendommens forbrugsafgifter for 2010 – 2012 skal gives et skønsmæssigt fradrag herfor på 252 kr. pr. måned i den fiktive husleje. Beløbet er opgjort forholdsmæssigt. Det er oplyst, at udgifterne ikke har ændret sig.

Landsskatterettens afgørelse

Det er ubestridt, at selskabet har drevet virksomhed siden maj 2008 fra ejendommen [adresse1], [by1], der ejes af klageren og hans ægtefælle med hver 50 %, og at der ikke i den anledning er betalt husleje.

Klageren er herefter skattepligtig af ansat husleje, som for 2008 er opgjort til 1/2 delen af 24.000 kr., eller 12.000 kr., og for 2009 til 1/2 delen af 36.000 kr., eller 18.000 kr., idet bemærkes at ansættelsen i vidt omfang er baseret på oplysninger fra klageren selv. Der henvises til statsskattelovens § 4.

Der er ikke fradrag for tab på tilgodehavende husleje, idet den manglende husleje henset til klagerens stilling i selskabet anses som et udtryk for, at der har været etableret et låneforhold mellem klageren og selskabet. Klagerens konstaterede tab i forbindelse med selskabets konkurs udgør derfor et ikke fradragsberettiget formuetab, jf. TfS 1993.243.

Med hensyn til forhøjelsen for 2010 bemærkes, at det, når der henses til, at selskabet den 4. februar 2010 blev begæret tvangsopløst, og den 21. april 2010 blev erklæret konkurs, findes betænkeligt at forhøje klageren i dette år.

Ankenævnets forhøjelser af de skattepligtige indkomster for 2008 og 2009 stadfæstes således, medens forhøjelsen for 2010 nedsættes til 0.