Kendelse af 11-05-2015 - indlagt i TaxCons database den 26-06-2015
Indkomstårene 2001, 2004 og 2008
SKAT har ikke imødekommet en anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne.
Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage de omhandlede indkomstår.
Ved breve af 28. september 2012 har klagerens repræsentant anmodet om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2001, 2004 og 2008. Da den hidtil offentliggjorte kapitalafkastsats er nedsat til en korrekt sats er det hidtil overførte fulde beregnede kapitalafkastbeløb overført fra virksomhedsordningen for højt. Dette beløb ønskes nu korrigeret og beregnet ud fra den korrekte og ikke den fejlbehæftede kapitalafkastsats. Der er henvist til, at SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810.
SKATs afgørelse af 30. november 2012 er begrundet således:
”Din rådgiver har bedt om ændring af kapitalafkast og overskudsdisponering for indkomstårene 2001, 2004 og 2008 som følge af styresignalet SKM2011.810.SKAT.
SKM2011.810.SKAT giver alene ret til at ændre i rentekorrektionen/kapitalafkastet. Ændringen i rentekorrektionen/kapitalafkastet giver ikke samtidig adgang til at ændre i størrelsen af opsparet overskud og hensættelse til senere hævning, idet det er særskilt lovreguleret i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1.
Efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1 og ligningsvejledningens afsnit E.G.2.7.4 kan opsparet overskud og hensættelse til senere faktisk hævning kun ændres under forudsætning af, at der sker ændringer i virksomhedens indkomst. Virksomhedens overskud ændres ikke ved ændringen af kapitalafkastet. Der kan derfor ikke ske ændringer i hensættelse til senere faktisk hævning og opsparet overskud.”
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der skal ske genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2001, 2004 og 2008. Repræsentanten anfører, at som konsekvens af de fejlagtige kapitalafkastsatser udmeldt af SKAT tilbage fra år 2000, som efterfølgende rettet med styresignal SKM2011.810 uden at SKAT vil tillade en ændret indkomstdisponering, har klageren ikke mulighed for at foretage en optimering af indkomsten i de enkelte år og derved følge den skattestrategi, som er lagt for hans virksomhed.
Det er repræsentantens opfattelse, at klageren i dag skal have samme mulighed for at optimere sin indkomst, som han ville have haft i de omhandlede indkomstår, hvis den korrekte kapitalafkastsats havde været anvendt, og at der er hjemmel i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1 til at ændre beslutning om overførsel af overskud, når skatteansættelsen ændres som følge af skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. Det anføres i styresignal SKM2011.810, punkt 2.2., at skatteyder på eget initiativ, kan få genoptagelse jf. skatteforvaltningslovens § 27 helt tilbage til år 2000 hvis en for høj kapitalafkastsats har bevirket en for høj skatteansættelse.
Klagerens strategi for disponering af indkomsten var i perioden, at lade sig beskatte af mest muligt af virksomhedens overskud samtidigt med at det tilstræbes at begrænse beskatning med topskat. Klageren bliver på baggrund af nedenstående regler stillet dårligere som følge af, at kapitalafkastet, jf. hæverækkefølgen i virksomhedsskatteloven § 5 skal hæves forud for resterende overskud kan hæves som personlig indkomst. Beregningen af topskat af ægtefællers positive nettokapitalindkomst sker, jf. personskatteloven § 7, på toppen af den af ægtefællernes personlige indkomst, der er størst
Da ovennævnte regler har stillet klageren dårligere, og klageren i forhold til ”hensat beløb til senere hævning” ville have haft mulighed at disponere anderledes og dermed følge sin strategi bedre, er der den fornødne sammenhæng, hvorfor et selvangivelsesomvalg efter Skatteforvaltningsloven § 30 skal tillades.
Der er anmodet om følgende ændringer:
2001: Kapitalafkast ændres fra 180.273 kr. til 150.227 kr. og hele ændringen på 30.046 kr. spares op i virksomheden.
2004: Kapitalafkast ændres fra 256.339 kr. til 153.803 kr. af ændringen på 102.536 kr. spares 62.300 kr. op i virksomheden.
2008: Kapitalafkast ændres fra 458.458 kr. til 366.766 kr. Af ændringen på 91.692 kr. spares 78.000 kr. op i virksomhedsordningen.
I SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810er det anført, at den forkerte beregning af kapitalafkastsatsen for perioden 2000 - 2010 indebærer, at der kan ske genoptagelse af ansættelserne efter reglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. Der vil dog kun ske genoptagelse af ansættelserne for de skattepligtige, der er blevet stillet dårligere som følge af den forkerte sats. Det er endvidere anført, at den skattepligtige kan anmode om omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, hvis en ansættelsesændring har betydning for valget, og de øvrige betingelser efter skatteforvaltningslovens § 30 er opfyldt.
SKAT har nægtet at efterkomme klagerens anmodning om at genoptage ansættelsen for indkomstårene 2001, 2004 og 2008 med henblik på at ændre hensættelsen til senere hævning og overskudsdisponeringen i virksomhedsordningen. Der er henvist til, at en ændring i overskudsdisponeringen kræver en ændring af virksomhedens skattepligtige overskud, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1.
Ved Landsskatterettens kendelse af 15. oktober 2013, offentliggjort i SKM 2013.767, blev der i en sag vedrørende tvangshævet kapitalafkast som følge af finansielle aktiver givet medhold i, at betingelserne for genoptagelse og omvalg efter skatteforvaltningslovens §§ 26, 27 og 30 var til stede. Ændringer i overskudsdisponering vedrørende hensættelser til senere hævninger m.v. må således anses for omfattet af begrebet ansættelsesændring i henhold til skatteforvaltningslovens § 30.
Ved Landsskatterettens kendelse af 9. juli 2014, offentliggjort i SKM 2014.730, blev der ligeledes givet tilladelse til ændret overskudsdisponering således, at kapitalindkomst og personlig indkomst for ægtefællerne kunne afpasses til topskattegrænsen.
Betingelserne anses således også for opfyldt i klagerens tilfælde, idet den forkert opgjorte kapitalafkastsats har været af betydning for klagerens overskudsdisponering. Såfremt klageren havde været bekendt med den korrekte kapitalafkastsats, da indkomstdisponeringen blev foretaget, ville indkomstdisponeringen kunne have omfattet et mindre kapitalafkast og den personlige indkomst afpasset til topskattegrænsen. Den for høje kapitalafkastsats har bevirket, at der er betalt mere i skat i de omhandlede år, end hvis der var overskudsdisponeret i virksomhedsordningen med udgangspunkt i et lavere kapitalafkast. Den for høje kapitalafkastsats har således betydet, at der er truffet uhensigtsmæssige beslutninger ved de selvangivne valg.
Klageren er på den baggrund berettiget til, at få genoptaget ansættelserne med hjemmel i skatteforvaltningslovens §§ 26, stk. 2 og 27, stk. 1, nr. 8. Klageren er endvidere berettiget til selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, idet omvalget er direkte forbundet med ændringen. Der kan således ske ændringer i overskudsdisponering vedrørende hensættelser til senere hævninger, men de faktiske hævninger i de omhandlede indkomstår kan ikke ændres. Der kan i øvrigt ikke ske ændring af kapitalafkastgrundlagene. Det bemærkes i denne forbindelse, at der alene kan ske omvalg for de tilfælde, hvor der er en dokumenteret, direkte sammenhæng mellem de ønskede ændringer og den for høje kapitalafkastsats.
SKAT pålægges derfor at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2001, 2004 og 2008.