Kendelse af 14-07-2015 - indlagt i TaxCons database den 14-08-2015

Indkomstårene 2000 - 2002, 2004 og 2006

SKAT har ikke imødekommet en anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne.

Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage de omhandlede indkomstår.

Faktiske oplysninger

Ved breve af 1. oktober 2012 har klagerens repræsentant anmodet om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2000 - 2002, 2004 og 2006 som følge af, at SKAT i styresignalet offentliggjort i SKM 2011.810 har ændret praksis og i den forbindelse nedsat kapitalafkastsatsen for perioden 2000 - 2006 og 2008 - 2010. Der er endvidere henvist til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7 og virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1.

SKATs afgørelse

SKATs afgørelse af 12. december 2012 er begrundet således:

”Du har bedt SKAT om at ændre grundlaget for din skat for 2000 - 2002,2004,2006.

Din rådgiver har anmodet om ændring af kapitalafkast og overskudsdisponering, som følge af styresignalet SKM2011.810.SKAT.

SKM2011.810.SKAT giver alene ret til at ændre i rentekorrektionen/kapitalafkastet. Ændringen i rentekorrektionen/kapitalafkastet giver ikke samtidig adgang til at ændre i størrelsen af opsparet overskud og hensættelse til senere hævning, idet det er særskilt lovreguleret i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1.

Efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1 og ligningsvejledningens afsnit E.G.2.7.4 kan opsparet overskud og hensættelse til senere faktisk hævning kun ændres under forudsætning af, at der sker ændringer i virksomhedens indkomst. Virksomhedens overskud ændres ikke ved ændringen af kapitalafkastet. Der kan derfor ikke ske ændringer i hensættelse til senere faktisk hævning og opsparet overskud.

Din rådgiver har gjort indsigelse til SKATs forslag til afgørelse ved brev dateret den 26. november 2012, hvori der udtrykkes uenighed med SKATs forslag. Der er ikke enighed om at ændring af kapitalafkast ikke samtidig giver mulighed for at ændre i overskudsdisponeringen.

SKAT fastholder det oprindelige forslag og sender afgørelse i overensstemmelse hermed.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren for indkomstårene 2000 - 2002, 2004 og 2006 er berettiget til omvalg af opsparet overskud og hensættelse til senere faktisk hævning, som følge af ændret kapitalafkastsats jf. styresignal SKM 2011.810, idet klageren skal have mulighed for at foretage optimering af indkomsten i de enkelte år, som han ville have haft i de omhandlede indkomstår, hvis SKAT havde anvendt den rigtige kapitalafkastsats, og derved følge den skattestrategi, som er lagt for virksomheden.

Der er anmodet om følgende ændringer:

Indkomståret 2000

Kapitalafkastet ønskes nedsat med 47.606 kr. til 202.847 kr. Hele ændringen ønskes sparet op i virksomheden.

Indkomståret 2001

Kapitalafkastet ønskes nedsat med 52.962 kr. til 228.309 kr. Hele ændringen ønskes sparet op i virksomheden.

Indkomståret 2002

Kapitalafkastet ønskes nedsat med 120.907 kr. til 204.214 kr. Hele ændringen ønskes sparet op i virksomheden.

Indkomståret 2004

Kapitalafkastet ønskes nedsat med 120.577 kr. til 140.765 kr. Af ændringen ønskes 41.200 kr. sparet op i virksomheden.

Indkomståret 2006

Kapitalafkastet ønskes nedsat med 62.751 kr. til 146.255 kr. Hele ændringen ønskes sparet op i virksomheden.

Repræsentanten mener, at der i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1 er hjemmel til at ændre beslutning om overførsel af overskud, når skatteansættelsen ændres som følge af skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27, og henviser til, at det anføres i SKATs styresignal SKM2011.810 pkt. 2.2., at skatteyder, på eget initiativ, kan få genoptagelse jf. skatteforvaltningslovens § 27 helt tilbage til år 2000, hvis en for høj kapitalafkastsats har bevirket en for høj skatteansættelse.

Repræsentanten oplyser endvidere, at klagerens strategi for disponering af indkomsten er, at lade sig beskatte af mest muligt af virksomhedens overskud, samtidigt med at det tilstræbes at begrænse beskatning med topskat, og at tilstræbe at beskatte virksomhedens kapitalafkast fuldt ud og opspare resterende overskud efter omdøbning og udnyttelse af pensionsfradrag. Hvis klager havde været bekendt med de korrekte kapitalafkastsatser da indkomstdisponeringerne blev foretaget, kunne indkomstdisponeringerne således være foretaget med afpasning af den personlige indkomst til topskattegrænsen, bl.a. under hensyntagen til de særlige regler om beskatning af kapitalafkast for ægtefæller.

Landsskatterettens afgørelse

I SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810er det anført, at den forkerte beregning af kapitalafkastsatsen for perioden 2000 - 2010 indebærer, at der kan ske genoptagelse af ansættelserne efter reglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. Der vil dog kun ske genoptagelse af ansættelserne for de skattepligtige, der er blevet stillet dårligere som følge af den forkerte sats. Det er endvidere anført, at den skattepligtige kan anmode om omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, hvis en ansættelsesændring har betydning for valget, og de øvrige betingelser efter skatteforvaltningslovens § 30 er opfyldt.

SKAT har nægtet at efterkomme klagerens anmodning om at genoptage ansættelsen for indkomstårene 2000 - 2002, 2004 og 2006 med henblik på at ændre hensættelserne til senere hævning og overskudsdisponeringerne i virksomhedsordningen. Der er henvist til, at en ændring i overskudsdisponeringerne kræver en ændring af virksomhedens skattepligtige overskud, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1.

Ved Landsskatterettens kendelse af 15. oktober 2013, offentliggjort i SKM 2013.767, blev der i en sag vedrørende tvangshævet kapitalafkast som følge af finansielle aktiver givet medhold i, at betingelserne for genoptagelse og omvalg efter skatteforvaltningslovens §§ 26, 27 og 30 var til stede. Ændringer i overskudsdisponering vedrørende hensættelser til senere hævninger mv. må således anses for omfattet af begrebet ansættelsesændring i henhold til skatteforvaltningslovens § 30.

Ved Landsskatterettens kendelse af 9. juli 2014, offentliggjort i SKM 2014.730, blev der ligeledes givet tilladelse til ændret overskudsdisponering således, at kapitalindkomst og personlig indkomst for ægtefællerne kunne afpasses til topskattegrænsen.

Betingelserne anses således også for opfyldt i klagerens tilfælde, idet den forkert opgjorte kapitalafkastsats har været af betydning for klagerens overskudsdisponering. Såfremt klageren havde været bekendt med den korrekte kapitalafkastsats, da indkomstdisponeringen blev foretaget, ville indkomstdisponeringen kunne have omfattet et mindre kapitalafkast og den personlige indkomst afpasset til topskattegrænsen. Den for høje kapitalafkastsats har bevirket, at der er betalt mere i skat i de omhandlede år, end hvis der var overskudsdisponeret i virksomhedsordningen med udgangspunkt i et lavere kapitalafkast. Den for høje kapitalafkastsats har således betydet, at der er truffet uhensigtsmæssige beslutninger ved de selvangivne valg.

Klageren er på den baggrund berettiget til, at få genoptaget ansættelsen med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Klageren er endvidere berettiget til selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, idet omvalget er direkte forbundet med ændringen. Der kan således ske ændringer i overskudsdisponering vedrørende hensættelser til senere hævninger, men de faktiske hævninger i de omhandlede indkomstår kan ikke ændres. Der kan i øvrigt ikke ske ændring af kapitalafkastgrundlagene. Det bemærkes i denne forbindelse, at der alene kan ske omvalg for de tilfælde, hvor der er en dokumenteret, direkte sammenhæng mellem de ønskede ændringer og den for høje kapitalafkastsats.

SKAT pålægges derfor at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2000 - 2002, 2004 og 2006.