Kendelse af 06-04-2016 - indlagt i TaxCons database den 22-05-2016

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS er stiftet den 23. november 2010 med en anpartskapital på 85.000 kr. Selskabets formål er godstransport over 3500 kg samt anden hermed beslægtet virksomhed. Selskabets anpartskapital ejes af [person1].

Selskabet har for indkomståret 2011 indberettet skattefrie rejse- og befordringsgodtgørelser på i alt 121.436 kr. og i alt 86.941 kr. for perioden 1. januar – 30. september 2012. Alle skattefrie godtgørelser er indberettet på hovedanpartshaver og direktør [person1], cpr.-nummer ....

Rejsegodtgørelser

Rejsegodtgørelser er ifølge forevist opgørelse udbetalt/opgjort således:

Antal rejsedage er opgjort på grundlag af optælling af rejsedage noteret i kalender. Alle rejsedage er opgjort som hele rejsedage (24 timer). Der kan ikke ud fra oplysningerne i kalender opgøres, hvor mange timer man har været på rejse den enkelte dag og det fremgår heller ikke af den foreviste opgørelse, jf. ovenstående tabel.

Vedr. befordringsgodtgørelse:

Befordringsgodtgørelse er ifølge forevist opgørelse udbetalt/opgjort således:

Klageren har ifølge SKAT anført følgende eksempler på tekst i kørselsregnskab:

September måned 2011

5/9 [by1]–[by2]2x162 = 324 kmmøde med [virksomhed2]

17/9 [by1]-[by3]2x27 = 54 kmindkøb til kontor

20/9 [by1]-[by3]2x30 = 60 kmindkøbt

24/9 [by1]-[by3]2x31 = 62 kmindkøbt til firma

30/9 [by1]-[by4]2x86 = 172 kmindkøbt olie til bil

Oktober 2011

1/11 [by1]-[by3]2x33 = 66 kmbesøg med kunde

12/11 [by1]-[by3]2x33 = 66 kmbesøg med kunde

19/11 [by1]-[by5]2x160 = 320 kmbesøg med kunde

Det fremgår ikke af kørselsregnskabet fra hvilken adresse, der er startet eller hvilken adresse, der køres til. Kun bynavn er anført.

SKAT har ligeledes konstateret, at der i flere tilfælde er registreret samtidig kørsel med selskabets lastbil og den private personbil. Klagerens direktør har hertil oplyst, at der i flere tilfælde pga. lang ventetid under losning og lastning, så planlægges det (for at bruge tiden effektivt), at ægtefællen kommer med personbilen på stedet, hvorefter han selv kører til kunder/bank/kontor/indkøb og tilbage til stedet hvor lastbilen holder.

Det erhvervsmæssige formål er anført som f.eks. ”kig efter lastbil”, ”møde med kunden”, ”pålæsning” og ”indkøb”.

SKATs afgørelse

SKAT har nedsat modtaget trækfri og rejse- og befordringsgodtgørelse i 2011 med 121.436 kr. og forhøjet selskabets direktørs personlige indkomst med samme beløb. I 2012 har SKAT nedsat trækfri rejse- og befordringsgodtgørelse med 86.941 kr. og pålagt selskabet at indberette beløbet til E-indkomst-systemet inden 14. dage fra den 14. februar 2013.

SKAT har som begrundelse herfor bl.a. anført:

”Det er SKATs opfattelse, at hovedanpartshaver og direktør [person1] ikke kan modtage skattefrie rejse- og befordringsgodtgørelser efter ligningslovens § 9 A og § 9 B.

Dette begrundes med, at bogføringsbilaget ikke anses for at opfylde de betingelser og krav, der skal til for, at der kan udbetales skattefrie rejse- og befordringsgodtgørelser efter ligningslovens § 9 A og § 9 B, jf. bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse.

Selskabet pålægges inden 14 dage, at foretage korrektion til e-Indkomstsystemet for 2012 således:

Rubrik 13:86.941 kr.

Rubrik 200:86.941 kr.

Rubrik 48:0 kr.

Virksomheden skal som følge af den skattepligtige godtgørelse indberette beløbene til e-Indkomst-systemet jf. Indkomstregisterlovens § 3 (Lov nr. 403 af 8/5 2006).

For supplerende oplysninger og begrundelser henvises til nedenstående sagsfremstilling punkt 1.

Afgørelsen vil ikke give nogen ændring i selskabets skattepligtige indkomst for 2011 og 2012.

Selvom vi har gennemgået materialet, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på regnskabsmaterialet igen.

Selskabets bemærkninger

Selskabet har via revisor [person2] fra [virksomhed3] ApS gjort indsigelse til fremsendt forslag for indkomstårene 2011 og 2012.

Af Jeres afslag omkring skattefri befordrings- og rejsegodtgørelse for indkomstårene 2011 og 2012, har I vurderet det ud fra de forelagte dokumentationer i en for jer ikke særlig informativ kalender, der ikke opfylder ligningslovens § 9 gældende krav. Dette kan så diskuteres om det nu også berettiger til et egentlig afslag.

Vedr. rejsegodtgørelse har revisor fremført følgende:

Som revisionsfirma har vi foretaget en større research og udarbejdet materiale, der berettiger til såvel befordrings- og rejsegodtgørelse. Her skal det så pointeres at lastbilen på intet tidspunkt har været i nærheden af den private adresse i [by1]. At udgangspunktet altid har været [virksomhed4] i [by3]. At modtagerens bestemmelsessted, herunder navn og adresse er opdateret og nu opfylder lovgivningen til fulde omkring navn, adresse m.v. omkring modtagers navn og adresse.

Vurdering af rejsegodtgørelse ud fra at der køres udelukkende på 24 timers reglen, de dage hvor rejsen ender med at igen komme til [by3], så gives der kun 1/24 del for [virksomhed1] ApS for denne dag. Ellers har man været tilbageholdende overfor begrebet udedage for lastbilen, hvor den har holdt stille et eller andet sted, men direktøren selv er taget hjem for at holde weekend. Det samme gælder ophold i udlandet, hvor det kan diskuteres om man kan bevilliges andre muligheder for tillæg til rejsegodtgørelse.

Dette fremgår af en rapport omkring skattefri rejsegodtgørelse. Der har altid været tale om en transaktionskode, som der refereres til i såvel den oprindelige kalender, som i den udarbejdede rapport, hvor denne er bevis for den erhvervsmæssige kørsel, som danner grundlag for den skattefri rejsegodtgørelse. Evt. afvigelse i den oprindelige skattefrie rejsegodtgørelse kan komme på tale, da der på enkelte punkter kan være nogle tvivlstilfælde, hvor lovgivningens krav om skattefri rejsegodtgørelse kan diskuteres.

[virksomhed1] ApS og [virksomhed3] ApS er blevet enige om, at det nu udarbejdede grundlag for skattefri rejsegodtgørelse ikke på nogen måde kan diskuteres, men at det forelagte grundlag for den skattefri rejsegodtgørelse derfor skal fastholdes, og at man ikke kan komme udenom en egentlig godkendelse af skattefri rejsegodtgørelse.

Vedr. befordringsgodtgørelse har revisor fremført følgende:

Hvad angår skattefri befordringsgodtgørelse, så er denne også behandlet så den opfylder lovgivningens krav på dette område. [virksomhed1] ApS har aldrig på noget tidspunkt villet fastholde at en evt. ægtefælle kørsel skulle indgå i den skattefri befordringsgodtgørelse, men at det kun er tale om den erhvervsmæssige del af driften, der indgår i denne skattefri befordringsgodtgørelse. Tidspunktet for hvornår den skattefrie befordringsgodtgørelse starter, kan skat selvfølgelig godt være uenige i, men det danner ikke grundlag for helt at nægte en skattefri befordringsgodtgørelse i [virksomhed1] ApS.

Her har man i den udarbejdede rapport omkring skattefri befordringsgodtgørelse, meget nøje gjort os det formål, at ville opfylde skattelovgivningens krav på dette område. Ud fra det forelagte grundlag omkring skattefri befordringsgodtgørelse, opfylder den alle punkter til fulde omkring lovgivningen for denne skattefri befordringsgodtgørelse, og at det heller ikke her kan diskuteres om man er berettiget til det eller ej.

Man kan ikke komme udenom den skattefrie befordringsgodtgørelse. Enkelte afvigelser i forhold til det oprindelige grundlag for den skattefrie befordringsgodtgørelse er der, idet man igen her har villet opfylde lovgivningen på dette område til fulde, og at de dage hvor det har kunnet diskuteres om det har sin berettigelse, ja så har vi valgt helt at se bort for disse skattefrie befordringsgodtgørelses fradrag.

Den af selskabets revisor nævnte rapport vedrører en rekonstruktion af beregning af rejsegodtgørelse og befordringsgodtgørelse for perioden 1/1 til 31/12 2011 og for perioden 1/1 – 30/4 2012.

Vedr. rejsegodtgørelse udgør selskabets rekonstruktion en afvigelse på for meget udbetalt godtgørelse på i alt 10.240 kr. i 2011 og en afvigelse på for meget udbetalt godtgørelse på i alt 5.696 kr. i perioden 1/1 til 30/4 2012.

Vedr. befordringsgodtgørelse udgør selskabets rekonstruktion en afvigelse på for meget udbetalt godtgørelse på i alt 1.790 kr. i 2011 og en afvigelse på for meget udbetalt godtgørelse på i alt 1.673 kr. for perioden 1/1 til 30/4 2012.

Hertil er anført, at der i den nye beregning er reguleret for den del af kørslen, der er foretaget af ægtefællen.

Endvidere har revisor vedr. marts og april måned 2011, hvor der er udbetalt skattefrie godtgørelser men ingen løn til [person1], anført at ”man normalt ikke kan tage kørselsfradrag hvis ikke der også er en A-indkomst. Man skal så vente med kørselsfradrag til A-indkomst kommer ind i ApSét. Løn for marts 2011 og april 2011, hvor man har foretaget befordrings- og rejsegodtgørelse, bliver efterreguleret i december måned 2012, i form af at der udbetales 2 ekstra lønudbetalinger til [person1]. Årsagen til at der ikke blev udbetalt disse 2 lønninger skyldes, at [virksomhed1] ApS først fik indtægter i maj juni 2011. Der var ikke penge nok til disse lønninger”.

Lovgrundlaget fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4 og §§ 9A og 9B.

Hovedreglen er, at godtgørelser der udbetales af en arbejdsgiver til en lønmodtager, er skattepligtige jf. ligningslovens § 9, stk. 4 medmindre visse betingelser er opfyldt.

Der skal indeholdes A-skat og AM-bidrag heraf jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 8, stk. 1, litra a (Lovbekendtgørelse nr. 961 af 25/9 2008).

Betingelserne for at udbetale skattefri befordringsgodtgørelse fremgår af ligningslovens § 9B.

Efter ligningslovens § 9B kan der udbetales skattefri befordringsgodtgørelse i følgende situationer:

(...)

Dokumentationskrav for udbetaling af skattefrie rejse- og befordringsgodtgørelser:

Dokumentationskravet herunder krav til bogføringsbilaget fremgår af Bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse.

Af vejledningen Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag 2012 afsnit H3. fremgår følgende:

Med hensyn til kontrol og administration af de skattefrie godtgørelser har skatteministeren i medfør af Ligningslovens § 9, stk. 4 fastsat nærmere regler i Ligningslovens bek. nr. 173 af 13. marts 2000. I § 1, stk. 2 og § 2, stk. 2 præciseres det, at bogføringsbilag vedrørende skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse skal indeholde oplysning om:

Der er således intet krav om, at medarbejderen fører et egentligt kørselsregnskab med angivelse af den samlede kørsel, dvs. såvel den private som den erhvervsmæssige del. Bekendtgørelsen fastsætter i § 1, stk. 1, at arbejdsgiveren/hvervgiveren skal kontrollere, at betingelserne for skattefri udbetaling af rejsegodtgørelse er opfyldt, herunder antallet af rejsedage. Efter § 2, stk. 1 er det er ved udbetaling af kørselsgodtgørelse ligeledes en forudsætning, at arbejdsgiveren m.fl. fører kontrol med antallet af kørte kilometer med lønmodtagerens eget køretøj. Arbejdsgiveren skal blandt andet sikre sig at udbetaling kun sker for strækninger, hvor modtageren er blevet transporteret. Det skal således for fuldstændig dokumentation af skattefriheden - udover forannævnte dokumentation - tillige fremgå af arbejdsgiverens regnskabsmateriale, at der er ført kontrol.

Vedr. praksis henvises til følgende afgørelse tidligere vedlagt i kopi:

Vestre Landsrets afgørelse af 11/11 2010 (SKM2010.778.VLR).

Rettens begrundelse og konklusion: Landsretten fandt, at som følge af, at skatteyderen som hovedanpartshaver og eneste ansatte i arbejdsgiverselskabet havde et interessefællesskab med selskabet, måtte der stilles strenge krav til dokumentation for, at betingelserne for skattefrihed var opfyldt.

Landsretten fandt endvidere, at skatteyderens kørselsregnskab som følge af uklarheder, unøjagtigheder og mangler ikke opfyldte kravene i § 2 i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse, hvorfor betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse ikke var opfyldt.

Det fremgår af ligningsvejledningen for 2012, afsnit A.B.1.7.2.2 (Kørsel til indtægtsgivende arbejdssted), at det endvidere er en betingelse for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at der er tale om befordring til/fra/inden for et indtægtsgivende arbejdssted.

(...)

(...)

Det er stadig SKATs opfattelse, at betingelser for udbetaling af skattefrie rejse- og befordringsgodtgørelser ikke anses for at være opfyldt på udbetalingstidspunktet jf. ligningslovens § 9A og § 9B.

Dette begrundes med, at bogføringsbilaget ikke anses for at indeholde de oplysninger som fastsat i Bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse.

(...)

Det er endvidere SKATs opfattelse, at der som følge af interessefællesskabet må stilles strenge dokumentationskrav i relation til vurderingen af, om den udbetalte kørselsgodtgørelse kan godkendes som en skattefri godtgørelse.

Vedr. rejsegodtgørelse bemærkes, at

Hertil bemærkes, at opgjorte rejsedage umiddelbart er optalt som antal dage pr. måned (jf. forevist kalender), hvor pågældende har været ude og køre i lastbil.

Det har således ikke været muligt at foretage en korrekt opgørelse af antal rejsetimer og dermed afstemme den udbetalte rejsegodtgørelse. Det har endvidere ikke været muligt, at kontrollere det erhvervsmæssige rejsemål.

Det er ligeledes SKATs opfattelse, at der ikke er ført den fornødne kontrol med om betingelserne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt i henhold til Lovbekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000.

Hertil bemærkes, at revisors rekonstruerede opgørelse udviser for meget udbetalt rejsegodtgørelse i 2011 på i alt 10.240 kr. og i 2012 for perioden 1/1 – 30/4 i alt 5.696 kr. Revisor har ikke foretaget en ny beregning for perioden 1/5 til 30/9 2012.

Vedr. befordringsgodtgørelse bemærkes, at

Det er derfor ikke muligt at kontrollere, om der er overensstemmelse mellem de faktiske kørte kilometer og antallet af kilometer mellem destinationerne eller om 60 dages reglen er overholdt.

Det er SKATs opfattelse, at hovedanpartshaver og direktør [person1] ikke kan få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse for den kørsel, der er foretaget af ægtefællen, jf. ligningslovens § 9, stk. 4.

Det er ligeledes SKATs opfattelse, at der ikke er ført den fornødne kontrol med om betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse er opfyldt i henhold til Lovbekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000.

Hertil bemærkes, at revisors rekonstruerede opgørelse udviser for meget udbetalt befordringsgodtgørelse i 2011 på i alt 1.790,16 kr. og i 2012 for perioden 1/1 – 30/4 i alt 1.673,22 kr. Revisor har ikke foretaget en ny beregning for perioden 1/5 til 30/9 2012.

Vedrørende den manglende kontrol bemærkes, at selskabets revisor er enig i, at der har været udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse for ægtefællens kørsel, idet revisor i indsigelsen har anført, at der er reguleret for denne kørsel i den rekonstruerede opgørelse.

Der kan bl.a. henvises til tidligere vedlagt kopi af Vestre Landsrets afgørelse af 11/11 2010 (SKM2010.778.VLR), hvor Vestre Landsret fandt, at der som følge af interessefællesskab måtte stilles strenge dokumentationskrav, og at kørselsregnskabet ikke opfyldte kravene i Bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse. Samt at selskabet ikke havde ført den fornødne kontrol af de oplysninger, der dannede grundlag for udbetalingen af godtgørelsen.

Vedrørende rejse- og befordringsgodtgørelse bemærkes endvidere, at der for marts måned 2011 og april måned 2011 er udbetalt skattefrie godtgørelser til hovedanpartshaver og direktør [person1], uden at der er udbetalt A-indkomst i de pågældende måneder.

Udbetalingerne er sket med følgende beløb:rejsegodtgørelsekørselsgodtgørelse

Marts måned 20114.550,00 kr.5.380,22 kr.

April måned 20118.645,00 kr.1.600,12 kr.

Det er stadig SKATs opfattelse, at hovedanpartshaver og direktør [person1] ikke kan modtage skattefrie rejse- og befordringsgodtgørelser for marts og april måned 2011, jf. ligningslovens § 9 A og ligningslovens § 9 B, da pågældende ikke har modtaget løn i perioden og dermed ikke anses for at være lønmodtager i selskabet i henhold til ligningslovens § 9, stk. 4.

Det er SKATs opfattelse, at den af revisor oplyste efterregulering i december måned 2012 på to måneds lønninger ikke kan ændre vores opfattelse, at hovedanpartshaver og direktør [person1] ikke anses for lønmodtager i marts og april måned 2011, idet reguleringen først er foretaget 20 måneder efter og efter at SKAT i sagsfremstilling af 25/10 2012 har tilkendegivet at direktør [person1] ikke anses for lønmodtager i henhold til ligningslovens § 9, stk. 4.

SKAT er således ikke enig revisors påstand om, at man godt kan udbetale skattefrie rejse- og befordringsgodtgørelse og vente med at udbetale løn til et senere tidspunkt.

Da selskabets bemærkninger ikke har givet anledning til at ændre vores forslag, fastholdes ændringen ved afsigelse af kendelse.

Det er SKATs opfattelse, at det af revisor fremsendte rejse- og befordringsregnskab ikke kan tillægges bevismæssigt værdi, da regnskaberne er rekonstruerede efter at vores forslag er udsendt. Det bemærkes endvidere, at de modtagne rejse- og befordringsregnskaber viser, at selskabet ikke har ført den fornødne kontrol på udbetalingstidspunktet jf. Bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000.

Endvidere kan henvises til vedlagt kopi af Byrettens dom af 2/6 2010 (SKM2010.495.BR), hvor retten fandt, at betingelserne for at opnå udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse i medfør af Bekendtgørelse nr. 173 af 13/3 2000 ikke var opfyldte, ligesom de fremlagte kørselsregnskaber, der først blev fremlagt under retssagens forberedelse, ikke kunne tillægges bevismæssigt værdi.

Det er ligeledes SKATs opfattelse, at skattefrie rejse- og befordringsgodtgørelse for perioden 1/5 til 30/9 2012 (i alt 39.233 kr.) heller ikke kan godkendes som skattefrie efter ligningslovens § 9 A og § 9 B. Dette begrundes med, at den udbetalte rejse- og befordringsgodtgørelse heller ikke anses for at opfylde betingelser og krav efter Bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse.

SKAT ændrer herefter den udbetalte skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse i 2011 på i alt 121.436 kr. og i 2012 for perioden 1/1 – 30/9 i alt 86.941 kr. til en skattepligtig godtgørelse, jf. ligningslovens § 9, stk. 4.

Direktør [person1] vil få særskilt meddelelse for indkomståret 2011 vedr. hhv. den ikke godkendte skattefrie rejsegodtgørelse på i alt 93.275 kr. og den ikke godkendte befordringsgodtgørelse på i alt 28.161 kr.

Vedr. indkomståret 2012 pålægges selskabet inden 14 dage, at foretage korrektion af e-Indkomstsystemet, således at den udbetalte og indberettede skattefrie rejse- og befordringsgodtgørelse på i alt 86.941 kr. i felt 48 (for perioden 1/1 – 30/9 2012) ændres til en skattepligtig A-indkomst på i alt 86.941 kr. i felt 13 og felt 200.

Vedrørende det af revisor fremsendte rejseregnskab, er det stadig SKATs opfattelse, at regnskabet ikke opfylder de betingelser og krav som er anført i Bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000. Dette begrundes med, at rejsetimer ikke kan afstemmes/kontrolleres. F.eks. er der den 30/5 2011 startet kl. 5.30 fra [by3] og hjemkomst den 31/5 kl. 18.55. Revisor har beregnet to diæter a 455 kr.

Den 30/5 2011 er rejsetiden opgjort som fra kl. 5.30 til kl. 20.00 = 14,30 timer, men anført fuld diæt på 455 kr.

Den 31/5 2011 er rejsetiden opgjort som fra kl. 7.00 til kl. 18.55 = 11.55 timer, inkl. hviletid, men anført fuld diæt på 455 kr. Det fremgår ikke, hvornår ”hviletid” er påbegyndt.

Den samlede rejsetid udgør således ikke 2 x 24 timer.

Hertil skal bemærkes, at hvis det er muligt på grund af afstanden for ham at komme hjem og overnatte, også selv om han har opbrugt sin køretid, og derfor ikke må køre længere i lastbilen, afbrydes rejsen og der kan ikke beregnes rejsegodtgørelse/-fradrag derefter.

Der kan henvises til Den juridiske vejledning afsnit C.A.7.1.2. Betingelse om afstand, herunder bl.a. eksempel 4:

”E er selvstændig vognmand og bor i [by6]. Han har flere ansatte, men kører også selv som chauffør. E's vognmandsforretning ligger i [by3] skal køre potteplanter til en større by i Midtsverige. E møder kl. 07.00 mandag morgen i [by3], hvor han skal hente lastbilen og de nødvendige papirer m.v. Kl. 08.00 kører E fra [by3], og han arbejder nu på et midlertidigt arbejdssted (lastbilen), fordi et arbejdssted, der bevæger sig i takt med arbejdets udførelse, altid betragtes som et midlertidigt arbejdssted. E's rejse begynder derfor mandag kl. 08.00, når han kører i lastbilen fra det faste arbejdssted i [by3].

E skal først hente potteplanterne på et gartneri i [by7]. Han kører derfra over Fyn til [by8] og via Øresundsbroen til Sverige. Undervejs til bestemmelsesstedet i Sverige holder han pauser efter de gældende køre-/hviletidsregler. Mandag aften er han fremme ved bestemmelsesstedet. Han kører ind på en rasteplads, spiser på et cafeteria dér, og overnatter i lastbilen. Tirsdag morgen læsser han som det første potteplanterne af hos modtageren og kører herefter tilbage til Danmark.

På hjemvejen tager han færgen fra [by9] til [by10], da han skal hente et parti varer i [by11]. Han skal køre varerne til [by12] og læsse dem af dér. Undervejs på hele turen fra Sverige holder han de pauser, han skal efter køre-/hviletidsreglerne.

Fra [by12] fortsætter han mod [by3]. Da han ved 18-tiden når [by13], er hans køretid ved at være brugt op. Efter køre-/hviletidsreglerne må han nu ikke køre mere denne dag, og han kører derfor ind på transportcentret i [by13] for at holde hvil. E er ca.40 km fra sit hjem i [by6]. Det er derfor - på grund af afstanden - muligt for ham at komme hjem, også selv om han har opbrugt sin køretid, og derfor ikke må køre længere i lastbilen.

Da det er muligt for E at komme hjem og overnatte, afbrydes rejsen tirsdag, når han stopper for at holde hvil (i [by13]), og der kan ikke beregnes rejsegodtgørelse/-fradrag derefter. Det forhold, at rejsen er afbrudt, betyder dog ikke, at E nødvendigvis skal tage hjem og overnatte, men blot at han ikke længere er berettiget til skattefri rejsegodtgørelse eller fradrag for rejseudgifter”.

Der kan henvises til SKATs eksempel på rejseafregning på SKAT.dk”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at de udbetalte trækfri rejse- og befordringsgodtgørelser i 2011 og 2012 er foretaget på et korrekt grundlag

Det er til støtte for påstanden anført:

”KlageoveratSKATskattemedarbejder[...]harafvistvoresgenoptagnesagomkringskattefribefordringogrejsegodtgørelseforindkomstårene2011og 2012.,meddenbegrundelseaf dener indsendtforsent.De harbedtosomatsendesagenindindenfor2 ugerfradenførstfremsendteafvisning.Vikanfornemmeathanendikkeharkiggetnærmerepåvoresindsendteskattesagsmateriale,og fastholderlidtafdesammeargumentersomhidtil.Detteermegeturetfærdigt,idetvihartagethansopfordringopforvitterligtatvilleimødekommeskatsreglerindenforområdet.

[...] begrunderdetdelsmed,atderhvor[...] ApSender med atdehar hviletidindenforenrimeligbegrundetantalkmhvor[...]sagtens kankørehjemogtilbageindenforenafgrænsetantalkm:det væresig50-60-70-80km ogigenstarte dagen efterog starte påennydag..Detharikkeholdivirkeligheden,Idetderertaleomværdifuldgodsogdeternødvendigtat manbliveribilen.

Herudoverskal manogsåoverholdedesåkaldtehviletidsbestemmelser.Dernæstharmanikkeaftalermedkunderneomatbilensådanbarekanbliveaflåst ogsættesindikundensgarageanlægogpåandenvissikresinlastbilmedcontaineremedværdifuldtgods.Nårenvareerafleverettilenkunde,såerdetafleveretogmanskalkørevideretilnæstekunde.

Detersåmereellermindretilfældigtat manenderder hvorhviletidsbestemmelsernesåbestemmerhvordu fårdithvilestedoghvormankanstarte igendagenefter.

Deterikkepånogettidspunktmuligtatforladeenslastbilunderdeenkeltetureogmanertvungettilatovernatteibilenpådeenkeltehvilesteder,og deterikkemuligtatkunne køre hjem til sin bopæl og komme tilbage til bilen dagen efter, som SKAT begrunder detmed.

Det er ligeledes sådan at man som vognmand er nødt til at programmere og tilrettelægge sin hverdag så denne bliver mest effektiv for de daglige lastbil ruter, og SKAT ernødt tilatsættesigindidennevirkelighed,somderergældendeforbranchen,ogikkebare bedeomatmanskalfastholdedeafSKATgældendebetingelserforrejsegodtgørelsen set irelationtilovennævnteforhold,somdernuengangkrævesiforbindelsemeddet dagligearbejde...”

Landsskatterettens afgørelse

Rejsegodtgørelser

Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4, at godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for rejseudgifter m.v. omfattet af ligningslovens § 9A.

Arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er opfyldt. Ifølge § 1 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000) er det en betingelse for at få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed og, at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

Det er ligeledes en betingelse for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, at lønmodtageren kan anses for at have været på rejse af mindst 24 timers varighed. Det fremgår af ligningslovens § 9A, stk. 5.

En lønmodtager anses for at være på rejse, når lønmodtageren på grund af afstanden mellem sin sædvanlige bopæl og midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på bopælen, eller

når arbejdsgiveren midlertidigt udsender lønmodtageren til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdssted, og dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Landsskatteretten bemærker, at selskabets eneste ansatte som hovedanpartshaver har et interessefællesskab med selskabet, hvorfor der stilles strenge krav til dokumentation for, at betingelserne for skattefrihed var opfyldt.

Landsskatteretten bemærker, at det ikke har været muligt, at kontrollere det erhvervsmæssige formål, dato for rejsen og dens varighed samt at der er udbetalt rejsegodtgørelse for fulde døgn(24 timer), selv om rejserne har været af kortere varighed, hvorfor den udarbejdede opgørelse ikke opfylder kravene i § 2 i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse. Betingelserne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse er ikke opfyldt.

Landsskatteretten bemærker endelig, at efterfølgende udarbejdede opgørelser i praksis ikke tillægges bevismæssig betydning ved en sags afgørelse.

Godtgørelser for befordringsudgifter

Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4, at dækning af udgifter ved benyttelse af egn bil til erhvervsmæssig befordring omfattet af ligningslovens § 9 B, kan udbetales skattefri.

Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil. Dette fremgår af § 2, stk. 1 i skatteministeriets bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 vedrørende udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse.

Arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er opfyldt. Ifølge § 2 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13.03.2000) er det en betingelse for at få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed, og at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

Det er endvidere en forudsætning for at kunne modtage befordringsgodtgørelse, at der er tale om en lønmodtager, jf. ligningsloven § 9 stk. 4, jf. Østre Landsrets dom af 2. februar 2001,SKM2001.141.ØLR, hvor den skattepligtige ikke kunne anses for lønmodtager, da hun ikke havde modtaget noget vederlag fra selskabet.

Landsskatteretten bemærker, at selskabets eneste ansatte som hovedanpartshaver har et interessefællesskab med selskabet, hvorfor der stilles strenge krav til dokumentation for, at betingelserne for skattefrihed var opfyldt.

Landsskatteretten bemærker, at der i det udarbejdede kørselsregnskab ikke er anført modtagerens navn, adresse og CPR-nr., de anvendte satser og beregning af befordringsgodtgørelsen samt, at det ikke af det udarbejdede kørselsregnskab fremgår, at arbejdsgiveren har kontrolleret dette inden udbetaling.

Hertil kommer, at der i marts og april 2011 er udbetalt befordringsgodtgørelse, selv om der ikke er udbetalt løn i disse måneder, samt at der ligeledes er udbetalt befordringsgodtgørelse til selskabets direktørs ægtefælle, som ikke er ansat i selskabet.

Da der ikke foreligger materiale, der muliggør fornøden kontrol med antallet af kørte kilometer, angivelse af kørslens mål, erhvervsmæssige formål m.v., stadfæster retten SKATs afgørelse.

Landsskatteretten bemærker endelig, at efterfølgende udarbejdede opgørelser i praksis ikke tillægges bevismæssig betydning ved en sags afgørelse.