Kendelse af 01-10-2014 - indlagt i TaxCons database den 14-11-2014

Klagepunkt

Skatteankenævnets afgørelse

Klagers opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2006

Skønsmæssig forhøjelse

175.175 kr.

0 kr.

175.175 kr.

Skatteankenævnet har ikke anerkendt, at klageren kan anvende kapitalafkastordningen, hvorved selvangivet kapitalafkast på 111.385 kr. er flyttet fra kapitalindkomst til personlig indkomst.

Landsskatteretten ændrer afgørelsen for så vidt angår anvendelsen af kapitalafkastordningen.

Faktiske oplysninger

Det fremgår, at klageren driver selvstændig virksomhed med autoreparation og køb og salg af biler, [virksomhed1], [by1]. Som en integreret del af virksomheden indgår lejeindtægter fra en udlejningsejendom beliggende [adresse1], [by2].

Klageren ejer ejendommen [adresse1] / [adresse2], [by2], som er registreret som beboelse og forretning med 1 lejlighed. Ejendommen udlejes.

Herudover er klager hovedaktionær/hovedanpartshaver i følgende selskaber:

Senr. [...1] [virksomhed2] A/S
Etableret 26.9.1997 under navnet [virksomhed3] ApS
Navn indtil 20.4.98 [virksomhed1] A/S
Skiftet navn pr. 9.2.2005 til [virksomhed4] A/S
Skiftet navn pr. 3.2.2009 til [virksomhed2] A/S
Senr. [...2][virksomhed5] A/S
Etableret 17.3.2003 under navnet [virksomhed6] ApS
Ændret til A/S pr. 9.11.2006 under navnet [virksomhed7] A/S
Skiftet navn pr. 3.2.2009 til [virksomhed5] A/S
Senr. [...3][virksomhed8] A/S

I regnskab for [virksomhed1] i 2006 er virksomhedens skattemæssige resultat før renter (overskud af virksomhed) opgjort til 176.722 kr., eller efter regulering for kapitalafkast på 111.385 kr. til 65.337 kr.

SKAT har skønsmæssigt forhøjet dit overskud af virksomhed med 689.525 kr., og har ikke indrømmet fradrag for vedligeholdelsesudgifter på ejendom med 32.395 kr., ligesom myndigheden har nægtet dig at anvende af kapitalafkastordningen.

SKAT har herefter forhøjet overskud af virksomhed med 898.642 kr. (176.722 kr. + 689.525 kr. + 32.395 kr.).

Som begrundelse for afgørelsen er henvist til, at virksomhedens regnskab og underliggende materiale efter en gennemgang heraf ikke er anset for at leve op til kravene i ”mindstekravsbekendtgørelsen”, jf. skatteministeriets bekendtgørelser nr. 593 og 594 af 12. juni 2006 til regnskaber.

Ved gennemgang af regnskabsposteringer, og sammenholdt indtægter herfra og din samlevers indtægter med indsætninger på den fælles bankkonto i [finans1], er konstateret, at der er flere indsætninger, som ikke kunne identificeres.

SKAT har derpå beregnet et negativt privatforbrug for dig og din samlever på -218.156 kr. og har herefter skønsmæssigt forhøjet dit overskud af virksomhed med 689.525 kr.

SKAT har opgjort det skønsmæssige tillæg således, idet bemærkes, at konto [...04] i [finans1] tilhører dig og din samlever i fællesskab:

Ikke identificerede check-indsættelser på konto [...04] i [finans1].

531.075 kr.

Andre indsætninger på konto [...04] i [finans1]

158.450 kr.

I alt

689.525 kr.

Efter det skønsmæssige tillæg er din og din samlevers privatforbrug opgjort til 471.369 kr.

SKAT har endelig ikke accepteret, at du har anvendt kapitalafkastordningen, idet dit regnskabsgrundlag ikke kunne godkendes.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har i relation til forhøjelsen på de 531.075 kr. nedsat denne til 175.175 kr. og til forhøjelsen på de 158.450 kr. nedsat denne til 0 kr. Endvidere har nævnet indrømmet fradrag for vedligeholdelsesudgifter på ejendom med 32.395 kr. Endelig har nævnet stadfæstet SKATs afgørelse for så vidt angår anvendelse af kapitalafkastordningen, som du ikke er anset for berettiget til at benytte.

Nævnet har herefter ansat overskud af virksomhed til 240.512 kr.(65.337 kr. + 175.175 kr.).

Nærværende klage angår herefter forhøjelsen på de 175.175 kr., samt anvendelse af kapitalafkastordningen.

Ved nævnets tilsidesættelse af regnskabsgrundlaget er henvist til de konstaterede forhold bl.a. omkring ikke registrerede bankindsætninger og ikke registrerede salg af biler, jf. nedenfor

Nævnet har herved konstateret, at SKAT igennem sagsbehandlingsforløbet har bedt dig om at indsende diverse materiale, der kunne dokumentere, hvem der har indsat beløbene på de omhandlede bankkonto, og i hvilken anledning. Af sagens materiale har nævnet kunnet se, at du har kontaktet [finans1] med henblik på at fremskaffe materiale. Din repræsentant har imidlertid ved brev af 31. juli 2012 meddelt, at [finans1] ikke længere har bilag vedrørende 2006, hvorfor materialet ikke har kunnet fremskaffes.

SKAT har også bedt dig om at udarbejde en kapitalforklaring, som kunne redegøre for dit privatforbrug. Nævnet har ikke kunnet se, at et sådan kapitalforklaring er blevet udarbejdet.

Din repræsentant har imidlertid under sagens behandling i nævnet indsendt indkomst- og formueopgørelser for 2005 og 2006 udarbejdet af din revisor [person1]. Opgørelserne inkluderer også kapitalforklaringer.

For så vidt angår indsættelserne på de 531.075 kr. er der givet forklaringer på i alt 416.200 kr., hvorefter beskatning er frafaldet for 355.900 kr.s vedkommende, idet de resterende 60.300 kr. kan specificeres således:

Indsættelse den 24. oktober 2006 – 20.000 kr. benævnt [virksomhed6]

Du har den 1. november 2010 forklaret nævnet, at indsættelsen stammer fra [virksomhed5] A/S- Familien [person2] har igennem flere år lånt penge til ejendomsselskabet, og de penge, der er indsat fra ejendomsselskabet er således afdrag på selskabets gæld, jf. for eksempel indsætningen den 24. oktober 2006 på 20.000 kr. benævnt ”[virksomhed6]”.

Den 1. og 2. maj 2012 har du nærmere oplyst, at der er tale om en betaling vedrørende [virksomhed5] A/S og [virksomhed2] A/S som begge er gået konkurs. Midlerne er hævet af dig og anvendt i driften af ejendomsselskaberne.

Nævnet har anset indsættelsen for skattepligtig med begrundelsen, at du ikke har løftet bevisbyrden for, at der ikke er tale om skattepligtig indkomst.

Nævnet har bemærket, at badeværelset m.v. på din udlejningsejendom på [adresse1]/[adresse3] blev renoveret i dagene 26. oktober – 30. oktober 2006 jf. faktura fra [virksomhed9], og regningen for arbejdet, 32.395 kr., blev udstedt til [...]. Denne udgift har du imidlertid fratrukket i regnskabet for [virksomhed1].

Der er ikke fremlagt nogen form for dokumentation for eller registrering af beløb, som du skulle have lagt ud for ejendomsselskaberne, og skatteankenævnet har derfor ikke tillagt din forklaring vægt ved vurderingen af denne post.

Indsættelse den 27. oktober 2006 – 27.500 kr., indsat ved check

Du har den 1. maj og 2. maj forklaret nævnet, at der tale om en check udstedt af [finans2], som skulle være afregning af provenu fra et lån optaget af dig.

Du har ikke fremlagt lånedokument eller på anden måde sandsynliggjort, at der er tale om et lån optaget af dig.

Ifølge nævnet er det [finans3], som har udstedt checken

Skatteankenævnet har herefter anset indsætningen for at være en skattepligtig indkomst jf. statsskattelovens § 4, idet du ikke har løftet bevisbyrden for, at der ikke er tale om skattepligtig indkomst.

Indsættelse den 9. november 2006 – 316.800 kr., hvoraf 12.800 kr. er anset for skattepligtig indtægt

Du har forklaret nævnet, at pengene skulle være modtaget fra [finans4] i forbindelse med finansiering af en MB Sprinter varebil.

Pengene fra [finans4] skulle være overført fra konto [...56] tilhørende [virksomhed1] til din private konto. Imidlertid har nævnet konstateret, at den nævnte konto ikke figurerer i posteringsspecifikationen for virksomheden.

Det er videre forklaret, at du den 3. november 2006 har udstedt en check på 300.000 kr. til [person3], som angiveligt skulle være til køb af en bil, som efterfølgende er solgt for 316.800 kr.

Ifølge dig har du tjent 12.800 kr. ved handlen efter fradrag for nummerplader og indregistrering.

Skatteankenævnet har fundet det betænkeligt, at den nævnte bilhandel er foregået via din private konto, når du erhvervsmæssigt driver virksomheden [virksomhed1], som dog tilsyneladende er et autoreparationsværksted.

Ved en gennemgang af virksomhedens posteringsjournal kan nævnet konstatere, at indtægterne i [virksomhed1] alene kommer fra ”udført arbejde” på i alt 174.928 kr. og ”husleje” på 184.465 kr.

Videre er det fundet betænkeligt, at du angiveligt også den 9. november 2006 har udstedt en check på 71.000 kr. til [person3]. Anledningen for denne overførsel er ikke oplyst.

Nævnet har herefter fundet, at det ikke kan udelukkes, at du i et vist omfang driver handel med brugte biler.

Henset til det tidsmæssige sammenfald i udstedelsen af checken på 300.000 kr. og indsætningen på din konto af de 316.800 kr., og det forhold, at skatteankenævnet ikke længere har mulighed for – via SKATS kontrol- og udsøgningssystem R75 – at se om [person3] har ejet en Mercedes Benz Sprinter, har skatteankenævnet lagt til grund, at der er tale om køb og salg af en bil. Det er endvidere lagt til grund – henset til den korte ejertid uden indregistrering til privat brug – at bilen er købt med henblik på videresalg. Fortjenesten er derfor skattepligtig jf. statsskattelovens § 4.

Skatteankenævnet har herefter nedsat forhøjelsen med 316.800 minus den skattepligtige fortjeneste på 12.800 kr., eller med i alt 304.000 kr.

Skatteankenævnet har herefter samlet forhøjet den skattepligtige indkomst med 175.175 kr. (531.075 kr. – 355.900 kr.). Endvidere er nævnet, jf. ovenfor, enig med SKAT i, at du ikke er berettiget til at benytte kapitalafkastordningen.

Nævnet har på grundlag af de modtagne oplysninger fra revisor m.v. beregnet din og din samlevers privatforbrug i 2006 før ovennævnte regulering til i alt 194.492 kr., efter reguleringen på de 175.175 kr. til i alt 369.667 kr. Privatforbruget er for 2005 beregnet til 316.449 kr.

Din opfattelse

Din repræsentant har påstået den skønsmæssige ansættelse for 2006 til det selvangivne beløb. Endvidere skal SKAT tilpligtes at anerkende, at regnskabsgrundlaget ikke kan tilsidesættes og, at kapitalafkastordningen kan anvendes.

Med hensyn til påstanden om, at regnskabsgrundlaget ikke kan tilsidesættes, er henvist til at skatteankenævnet i sin afgørelse har henvist til, at SKAT ikke har angivet, hvilke punkter mindstekravsbekendtgørelsen ikke er opfyldt. Ifølge dig er der sket løbende registrering og bogføring af virksomhedens transaktioner, hvorfor regnskabsgrundlaget ikke kan tilsidesættes. Der er således ikke grundlag for en skønsmæssig forhøjelse af skatteansættelsen.

En skønsmæssig ansættelse kan heller ikke begrundes med et meget lavt privatforbrug. Nævnet har anført, at en skønsmæssig ansættelse som udgangspunkt skal være underbygget af privatforbrugsberegninger. Din revisor har opgjort din og din samlevers privatforbrug for 2006 til i alt 220.128 kr., af nævnet reguleret til 194.492 kr.

Med revisors beregning har I et månedligt rådighedsbeløb på 18.344 kr. i 2006 mod et månedligt rådighedsbeløb i 2005 på 26.370 kr., hvilket må anses for meget højt for begge år, når husstanden alene består af to personer. Med nævnets afgørelse får du plads til et privatforbrug på 369.667 kr. eller pr. måned 30.805 kr., hvilket er en stigning fra 2005 på næsten 17 %.

Efter din opfattelse er der ikke tale om et lavt privatforbrug, hvorfor der på dette grundlag ikke kan ske en skønsmæssig forhøjelse i den størrelsesorden, som der her er tale om.

Det er ikke muligt for [finans1] at fremskaffe de ønskede bilag, da der er tale om gamle indkomstår.

Det er hertil bemærket, at virksomheden ikke på noget tidspunkt har haft negativ kassebeholdning.

Det er herefter fastholdt, at regnskabsgrundlaget ikke kan tilsidesættes og, at kapitalafkastordningen derfor kan anvendes, ligesom der ikke er grundlag for en skønsmæssig forhøjelse.

For så vidt angår indsættelsen den 24. oktober 2006 på 20.000 kr. er bemærket, at der er tale

om midler fra ejendomsselskaberne, som du har hævet og anvendt i selskabernes interesse.

Hvis det fastholdes, at der er tale om indkomst for klageren, vil der i givet fald være tale om maskeret udlodning. Dette gælder i øvrigt også for en del af den samlede indsætning på 175.175 kr. Disse indsætninger kan ikke henføres til virksomhedsindkomst for dig og hidrører fra checks som du har indløst for dels ejendomsselskaberne dels gode bekendte, som ikke selv disponerede over konti. Der er henvist til, at nævnet har accepteret dette vedrørende andre indsættelser.

Det har dog sandsynligheden for sig, at midlerne et anvendt i selskabernes interesse enten til at betale selskabernes gæld eller til afholdelse af løbende udgifter.

Du var ikke eneaktionær i selskaberne og de øvrige aktionærer ville naturligvis ikke have accepteret, at du blev begunstiget på bekostning at de øvrige aktionærer.

I øvrigt er ejendomsselskaberne i dag gået konkurs, og selskabernes kurator har ikke fremsat krav mod dig for beløb svarende til de af SKAT foretagne forhøjelser.

Vedrørende indsætningen den 27. oktober 2006 på 27.500 kr. er fastholdt, at der er tale om et låneprovenu fra [finans2].

Landsskatterettens afgørelse og begrundelse

Indledningsvist bemærkes, at nærværende afgørelse alene angår den af skatteankenævnet med afgørelse af 13. december 2010 godkendte skønsmæssige forhøjelse for 2006 på 175.175 kr.

Efter dine forklaringer for 2006 må lægges til grund, at du i dette år har modtaget beløb, som ikke i det hele har kunnet dokumenteres og / eller sandsynliggøres m.v., og som ikke er opgivet til SKAT.

SKAT kan herefter foretage skønsmæssig forhøjelse af den skattepligtige indkomst, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Det følger af fast retspraksis, at en skønsmæssig ansættelse alene kan tilsidesættes, hvis den skattepligtige godtgør, at skønnet er udøvet på et fejlagtigt grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat.

Retten finder ikke dette godtgjort alene ved din egen forklaring uden samtidig dokumentation / sandsynliggørelse. Ved afgørelsen er henset til, at forhøjelsen i vidt omfang er baseret på oplysninger om bankoverførsler og oplysninger fra dig selv.

Herefter, og da det som du i øvrigt har gjort gældende, herunder omkring privatforbruget, ikke kan føre til andet resultat, stadfæstes skatteankenævnets afgørelse for så vidt angår udeholdt indtægt..

Da du driver selvstændig virksomhed, og der ikke ved anvendelse af kapitalafkastordningen er regnskabsmæssige krav til regnskabet, jf. virksomhedsskattelovens § 22a, stk. 1, er der ikke grundlag for at nægte anvendelsen af denne ordning.