Kendelse af 28-10-2015 - indlagt i TaxCons database den 04-12-2015

SKAT har pålagt [virksomhed1] ApS, herefter kaldet Selskabet, at ændre virksomhedens indberetninger til Indkomstregisteret for 2012,

vedrørende [person1], forhøjelse af A-indkomst i alt 123.111 kr.

vedrørende [person2], forhøjelse af A-indkomst i alt 12.904 kr.

vedrørende [person3], nedsættelse af A-indkomst i alt - 3.271 kr.

vedrørende [person4], nedsættelse af A-indkomst i alt - 3.438 kr.

vedrørende [person5], nedsættelse af A-indkomst i alt- 1.595 kr.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, jf. nedenfor.

Generelle faktiske oplysninger

Anparterne i [virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...1], er ejet af holdingselskabet [virksomhed2] ApS, der ejes af [person1].

Selskabet driver virksomhed fra adressen [adresse1], [by1], der også er hovedanpartshaveren og dennes families private bopæl.

Virksomheden driver et kommercielt viden netværk, med afholdelse af kurser og seminarer, blandt mere end 175 virksomheder inden for automation og optimering af industriel produktion. Virksomheden arbejder med danske og svenske virksomheder for at sikre deres produktivitet og dermed øge deres konkurrenceevne. [virksomhed1] ApS har tre forretningsområder:

[person1] er uddannet civilingeniør og har en Ph.D. indenfor industriel automation og opbygning af fleksible produktionsceller.

I virksomheden er [person1] og dennes hustru, [person2], ansat. [person2] varetager alt det praktiske og administrative opgaver. Børnene, [person5], [person4] og [person3], er også ansat til at hjælpe med forefaldende arbejde, så som at pakke tusinde af breve til markedsføring, pakker ringbind til kurser, gøre rent m.m.

Selskabet tidligere adresse var [adresse2], [by1]. Klageren har under sagen for Skatteankestyrelsen fremlagt referat af ekstraordinær generalforsamling i selskabet, hvor det besluttedes at flytte selskabet til [adresse1], [by1]. Det fremgår heraf:

Det blev besluttet at flytte firmaet til adressen [adresse1], [by1] i maj måned 2009.

Der er indgået aftale med ejerne (i.e. [person1] & [person2]), at [virksomhed1] kan leje underetagen [adresse1]. Udgifter ifm. istandsættelse skal afholdes af [virksomhed1], hvorimod der ikke betales huslejen. El og varme afregnes med ejerne iht. fordelingsnøgle.

Det blev vedtaget at Direktøren hurtigst mulig får igangsat flytningen og herefter giver Erhvervs- og selskabsstyrelsen samt Skat information om flytning.

Der er endvidere for Skatteankestyrelsen fremlagt kopi af indgået lejeaftale mellem selskabet som lejer og klageren og dennes ægtefælle som udlejere af en del af ejendommen [adresse1], [by1]. Aftalen er indgået den 27. december 2012 med virkning fra januar 2013.

SKATs afgørelse

SKAT har ved afgørelse af 8. januar 2013 pålagt Selskabet at ændre virksomhedens indberetninger til Indkomstregisteret for 2012, således:

Vedrørende [person1]:

Vedrørende [person2]:

Vedrørende [person3]:

Vedrørende [person4]:

Vedrørende [person5]:

De enkelte punkter er behandlet hver for sig nedenfor, idet bemærkes, at punkterne omkring værdi af fri telefon ikke er påklaget.

Vedrørende [person1] :

Fri bil

Faktiske forhold

SKAT har indhentet oplysninger om selskabets køb af følgende bil:

Saab 9.3, reg.nr. [reg.nr.1], registreret den 18. august 2010.

Bilen, der er på hvide plader, er registreret første gang den 21. januar 2008.

Bilens nyvognspris er 600.284 kr.

SKATs afgørelse

Bilen er således under tre år gammel ved anskaffelsen, og nyvognsprisen skal anvendes ved beregning af beskatningsgrundlaget af fri bil de første 3 indkomstår efter bilens første indregistrering, derefter anvendes 75 pct. af anskaffelsessummen til opgørelse af beskatningsgrundlaget, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Beskatningsgrundlaget for bilen kan opgøres således:

Ved gennemgang af selskabets indberetninger til Indkomstregisteret, er det konstateret, at ovennævnte bil stilles til rådighed for [person1] som medarbejder.

Bilen har ifølge SKATs oplysninger været til rådighed for medarbejderen siden den 1. august 2010. Selskabet har indberettet en forkert værdi af fri bil til rådighed for den pågældende medarbejder:

Det er SKATs holdning, at selskabet har stillet bil til rådighed for privat brug for [person1] i perioden 21. august 2010 til 8. marts 2012. Bilen er udenfor arbejdstiden parkeret på [person1]s private bopæl, som er sammenfaldende med selskabets adresse.

[person1] har fremlagt kørselsregnskab for hele perioden, undtagen juli 2011 og februar 2012, hvor der er sket beskatning af fri bil til rådighed hos [person1]. Der er fremlagt erklæring, hvoraf det fremgår, at privat kørsel ikke er tilladt med undtagelse af feriekørsel. Af fraskrivelseserklæringen fremgår ingen konsekvenser ved overtrædelse af erklæringen, ligesom det fremgår, at det er hensigten, at bilen skal benyttes privat i ferier. Fraskrivelseserklæringen er underskrevet af [person1] både som bruger af bilen og direktør i selskabet.

Primært finder SKAT, at alene det forhold, at fraskrivelseserklæringen tillader [person1] løbende at beslutte, om han ønsker at benytte bilen privat, er udtryk for, at han reelt har rådighed over bilen til privat kørsel. Da beskatning af fri bil til rådighed er en rådighedsbeskatning, må [person1] således være omfattet af beskatning af fri bil.

SKAT har endvidere henvist til SKM2002.369.LSR, hvoraf det fremgår:

Hensigten med at indføre § 16, stk. 4 i ligningsloven om beskatning af fri bil var bl.a. at undgå tvister mellem skatteyderne og skattemyndighederne om fastlæggelsen af omfanget af skatteyderens konkrete brug af disse goder. Det antages, at såfremt der blot køres privat i en firmabil en gang om året, udløses beskatning for fri firmabil for hele året. Det skattepligtige beløb fastsættes altså uafhængigt af privatkørslens omfang. Er bilen ikke til rådighed i en periode på mere end en måned, nedsættes den skattepligtige værdi af fri bil med 1/12 for hver fulde måned, bilen ikke har været til rådighed. Rådigheden kan f.eks. være udelukket, fordi bilen i en periode er stillet til rådighed for en ansat på en sådan måde, at skatteyderen ikke selv har adgang til at benytte bilen, eller fordi bilen på grund af skade har været ubenyttelig.

I en dom fra Vestre Landsret, offentliggjort i TfS 2000.494, blev en hovedaktionær, der ikke modtog løn fra selskabet, beskattet af fri bil. Retten fandt, at skatteyderen havde haft adgang til at benytte selskabets varebiler til private formål.

Klageren er hovedanpartshaver i selskabet, og han har følgelig fuld rådighed over bilen hele tiden. Klageren er eneste ansatte i selskabet, og bilen vil befinde sig på bopælen/selskabets adresse om natten. Bilen vil altså være til rådighed for privat kørsel, ligesom klageren allerede nu har til hensigt at anvende bilen til privat brug forskellige måneder af året.

Da klageren har adgang til at anvende bilen privat, og da han har fuld rådighed over bilen, har Told- og Skattestyrelsen ikke fundet, at der er grundlag for at nøjes med periodisk beskatning af bilen, idet det skattepligtige beløb fastsættes uafhængigt af privatkørslens omfang.

Af det fremlagte kørselsregnskab fremgår der kørsel til blomsterhandler ca. 1 gang ugentligt, primært fredag, hvor der købes blomster, der anvendes til udsmykning i den private bopæl. SKAT anser denne udgift for at være af privat karakter for [person1]. Dermed er kørsel til disse indkøb at anse for privat kørsel.

SKAT har lagt vægt på følgende:

SKAT finder, at [person1] er skattepligtig af værdi af fri bil til rådighed for privat anvendelse, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, og pålægger selskabet indberetningspligt af fri bil for [person1] til Indkomstregisteret af den manglende indberetning af fri bil vedrørende perioden 1. januar -31. marts 2012, udgørende 19.997 kr.

Selskabets opfattelse

Der er på Selskabets vegne nedlagt påstand om, at pålægget ændres, idet der ikke er grundlag for indberetning af beløbet, idet det bestrides, at der skal ske beskatning af [person1] af fri bil i hele perioden 1. januar 2012 til og med 8. marts 2012.

Selskabet har angivet skattebetaling de måneder, hvor det forud er aftalt mellem klageren og selskabet, at bilen anvendes privat. Skatteloven angiver, at det er pr. måned, at der betales skat af fri bil og der er mulighed for at vælge fra og til. SKATs afgørelse kan derfor ikke accepteres, da klageren er af den overbevisning, at han har overholdt gældende lovgivning og kan dokumentere, at bilen udelukkende er anvendt erhvervsmæssigt.

Selskabet finder i øvrigt SKATs fremgangsmåde i forbindelse med kørselsregnskabet besynderlig og irrationel, idet den fremlagte dokumentation og tilhørende bilag for anvendelse af bilen i den endelige afgørelse overhovedet ikke har betydning for SKATs endelige afgørelse. Efter, at SKAT har erfaret, at dokumentationen er fuldstændig og viser, at bilen ikke har været anvendt privat, har SKAT henvist til SKM2002.369.LSR. Dermed er den udleverede dokumentation og de tilhørende bilag ikke af betydning for sagen, selv om de viser, at bilen udelukkende har været anvendt til firmakørsel.

Selskabet er af den overbevisning, at gældende lovgivning er overholdt. I og med, at hovedaktionæren har fraskrevet sig retten til privat kørsel, med undtagelse af ferieperioder, og da han har fremlagt et fuldstændigt kørselsregnskab med tilhørende bilag, har han løftet bevisbyrden i gældende lovgivning for, at han ikke har haft fri rådighed over bilen i de perioder, hvor han ikke har anvendt denne til feriekørsler, juli 2011 og februar 2012.

Selskabet har oplyst, at hovedaktionæren samtidig med firmabilen købte en ny privat bil, der anvendes til privat kørsel. SKAT har angivet, at parret kun har kørt 371 km i gennemsnit om måneden. Selskabet har anført, at de har eftervist over for SKAT, at dette ikke er korrekt, idet de har kørt 7000 km i gennemsnit pr. år, dvs. 583 km. pr. måned. Omfanget af firmakørsel er så stort, at den private bil hovedsagelig er brugt til indkøb i byen og enkelte ture uden for byen.

Selskabet mener, at der er evidens for, at hovedaktionæren udelukkende har anvendt bilen til erhvervsmæssige formål. SKAT kunne fra starten have taget udgangspunkt i SKM2002.369.LSR, og dermed havde klageren som selvstændigt erhvervsdrivende sparet tid med at finde bilag og holde møde. Der er travlt nok med at få virksomheden til at køre med overskud. Selskabet finder SKATs fremgangsmåde anstødene og chikanerende og uden hensyntagen til klagerne som involverede parter.

På baggrund af SKATs udtalelse i sagen har klageren anført, at han finder det urimeligt, at SKAT nu fremhæver, at de har kørt privat på grund af, at de har accepteret at betale skat af istandsættelsen af lejemålet, selv om det i aftalen mellem parterne var aftalt, at selskabet afholdt alle omkostninger ved istandsættelsen. Klageren anfører, at de ikke bevist har kørt i bilen, men på grund af denne accept af betaling af sket af istandsættelsen, er de ubevist kommet til at køre privat i bilen. Klageren er uforstående overfor fremgangsmåden, idet der er et kørselsregnskab, der viser al kørsel i bilen, og her fremgår det, at bilen kun har været brugt til firmakørsel. Hvis SKAT fastholder, at der skal betales skat af bilen ift. indkøb til istandsættelsen af lejemålet, så må det efter gældende skatteregler kun være i den periode, hvor istandsættelsen stod på, dvs. betaling for én måned.

Klageren har anført, at han forventede, at SKAT ønskede dokumentation for brugen af bilen i henhold til gældende lovgivning og de kan få al den dokumentation de vil have – klagerens notesbøger, mødereferater, mødenotat, kalender invitationer, mm. Der kan oplyses, at klagerens datter har brugt sin cykel til at køre i skole (HTX) og øvrige aktiviteter i [by1].

Med hensyn til kørsel til sommerhuset finder klageren, at SKATs udtalelse er udtryk for en ren subjektiv vurdering. SKAT har aldrig spurgt ind til denne dokumentation. Fra klagerens side virker det som en ren påstand. Klageren kan redegøre nøjagtig for de tidspunkter de har været i sommerhuset i den givne periode, de har ejet sommerhuset, idet de fører regnskab med el- og vandforbrug for hvert besøg. Det oplyses, at de har været i sommerhuset 7 gang i 2010, 7 gange i 2011 og 7 gange i 2012.

Klageren har anført, at de ikke kører mange kilometer privat, idet de ikke har nogen form for kørsel til og fra arbejde, som andre medarbejdere i andre virksomheder har.

SKATs udtalelse på baggrund af klagen

SKAT henviser til Skatteministerens svar på spørgsmål nr. 215 af 13. juni 1997:

Når en hovedaktionær har råderet over en firmabil, er der en formodning for, at bilen ikke kun er til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, men også for privat kørsel. Derfor må hovedaktionæren, der ønsker at undgå beskatning af rådigheden over bilen til privat kørsel, over for den kommunale ligningsmyndighed sandsynliggøre, at den pågældende er afskåret fra at anvende bilen til privat kørsel. En nærmere prøvelse heraf må bero på en konkret ligningsmæssig bedømmelse.

Da der i den nævnte situation imidlertid er tale om interesseforbundne parter, nemlig hovedaktionær og selskab, må det formodes, at dokumentationskravene skærpes. Der vil således formentlig blive lagt mere vægt på nøjagtigheden af såvel eventuelle kørebogsregistreringer som den mellem parterne indgåede aftale om, at bilen kun må anvendes til erhvervsmæssig befordring.

Desuden vil SKAT henlede opmærksomheden på begrundelsen i SKM2002.369LSR, som Landsskatteretten har tiltrådt:

Klageren er hovedanpartshaver i selskabet, og han har følgelig fuld rådighed over bilen hele tiden. Klageren er eneste ansatte i selskabet, og bilen vil befinde sig på bopælen/selskabets adresse om natten. Bilen vil altså være til rådighed for privat kørsel, ligesom klageren allerede nu har til hensigt at anvende bilen til privat brug forskellige måneder af året.

Da klageren har adgang til at anvende bilen privat, og da han har fuld rådighed over bilen, har Told- og Skattestyrelsen ikke fundet, at der er grundlag for at nøjes med periodisk beskatning af bilen, idet det skattepligtige beløb fastsættes uafhængigt af privatkørslens omfang.

I fraskrivelseserklæringen er der netop angivet, at bilen MÅ bruges privat, hvorfor privat rådighed er hensigten med fraskrivelseserklæringen.

Det fremgår af klagen, at SKAT har erfaret at dokumentationen i kørselsregnskabet er fuldstændig og viser at bilen ikke har været anvendt privat. Dette er ikke korrekt. Der henvises til klagens punkter 2, 3, 7.1, 7.2, 7.6, 7.7. samt at [virksomhed1] ApS og [person1] ikke har påklaget SKATs afgørelse om, at indkøb til ombygning af kælderen er private, således er kørsel i forbindelse med indkøb af byggematerialer den 22., 27., 29. og 30. december 2010 samt den 15. april 2011 private køreture. Det er således SKATs opfattelse, at kørselsregnskabet netop viser privat kørsel ud over feriekørsel.

Desuden har SKAT gjort opmærksom på, at der ikke i [person1]s opgørelse af privat kørsel i den privatejede bil er taget hensyn til, at familien ejer et sommerhus på adressen [adresse3], [by2]. Fra bopælen til sommerhuset er der 118 km jf. Krak – tur/retur er der således ca. 236 km, hvorfor der ikke ses at være plads til mange ture i sommerhus i perioden på de 18 måneder.

Desuden er der en af [person1]s døtre, [person5] har fået kørekort 16.10.2010, og ikke har haft egen bil i perioden.

Landsskatterettens afgørelse

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes i henhold til ligningslovens § 16, stk. 1, jf. stk. 4, den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver, opgjort efter bestemmelserne i stk. 4.

Det er rådigheden over den fri bil, der beskattes, hvorfor det skattepligtige beløb fastsættes uafhængigt af privatkørslens omfang.

Når henses til, at den omhandlede bil er placeret på selskabets adresse, der er sammenfaldende med klagerens bopæl, anses klageren for at have bilen til rådighed hele året, jf. SKM2002.369.LSR.

Selskabet og klageren som hovedanpartshaver anses som interesseforbundne parter, hvorfor der påhviler selskabet en skærpet bevisbyrde for, at den private rådighed over bilen har været effektivt afskåret. Det påhviler selskabet at afkræfte formodningen om, at bilen har stået til rådighed for hovedanpartshaveren og hans familie til privat kørsel.

Den foreliggende aftale mellem hovedanpartshaveren og selskabet giver hovedanpartshaveren mulighed for at anvende bilen til privat kørsel, ligesom det er oplyst i sagen, at bilen har været anvendt til privat kørsel i forbindelse med ferier. Det lægges herefter til grund, at selskabet har stillet fri bil til rådighed for hovedanpartshaveren.

To af rettens medlemmer, herunder retsformanden, bemærker:

Det findes ikke på baggrund af det fremførte godtgjort, at bilen ikke har været stillet til rådighed for hovedanpartshaveren, hvorfor det er med rette, at SKAT har foretaget beskatning af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4.

Et retsmedlem bemærker:

Det findes på baggrund af sagens oplysninger godtgjort, at bilen ikke har været stillet til rådighed for hovedanpartshaveren, hvorfor der ikke er grundlag for beskatning af hovedanpartshaveren af fri bil.

Landsskatteretten træffer afgørelse i overensstemmelse med stemmeflertallet, hvorfor SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt. Det bemærkes, at den beløbsmæssige opgørelse ikke er bestridt.

Vedrørende indkøb af kunst

Faktiske forhold

I forbindelse med kontrol er det konstateret, at selskabet har indkøbt følgende kunst:

Malerierne hænger på væggen i kælderetagen på adressen [adresse1], [by1]. Adressen er privatbolig for familien [person1], og kælderetagen anvendes af selskabet til administration og mødelokaler og er indrettet som kontor og mødelokale m.v. Der findes ikke lejekontrakt vedrørende selskabets brug af lokalerne, ligesom der ikke betales husleje fra selskabet vedrørende de anvendte lokaler.

Ejendommen [adresse1], [by1], er ifølge BBR-registeret registeret som 100 pct. beboelsesejendom.

Selskabet ejer ikke kontorfaciliteter, og har kun udgift til leje af lagerlokaler.

SKATs afgørelse

I og med, at selskabet ikke ejer kontorfaciliteter, men kun har udgift til leje af lagerlokaler, har selskabet ikke haft til hensigt at bruge den indkøbte kunst til udsmykning.

Det er SKATs vurdering, at det allerede ved indkøbet har været hensigten, at maleriet skulle anvendes i privatboligen, hvorfor SKAT anser udgiften for at være en privat udgift, selskabet har afholdt for hovedanpartshaveren, [person1], som han er skattepligtig af, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1, og pålægger selskabet indberetningspligt af værdien til Indkomstregisteret.

SKAT har ved vurderingen lagt vægt på følgende:

Selskabets opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at der ikke skal foretages yderligere indberetning, idet det bestrides, at den indkøbte kunst er til anvendelse i privatboligen, og dermed skal der ikke betales skat af beløbene.

Det er på vegne selskabet anført, at selskabet driver en vidensvirksomhed, der har mange af de store danske producerende virksomheder som kunder. Kunsten er kun købt med det formål at indrette virksomhedens lokaler, idet kontoret og lokalerne skal være præsentable overfor kunder og leverandører.

Derudover tilbringer virksomhedens primære medarbejdere hver mere end 37 timer på kontoret. Virksomheden ønsker at skabe et arbejdsmiljø og en atmosfære, der er med til at fremme arbejdet. Al kunst er placeret på virksomhedens kontor. Dette er konstateret af SKAT ved selvsyn under kontrolbesøg.

Hvis sagen havde været en anden, hvis kontoret var på en anden adresse end privatboligen, må klageren konkludere, at det ikke giver et billede af, om ejeren af virksomheden tager kunsten med hjem fra virksomheden. Dermed er SKATs afgørelse ikke baseret på de facts, at kunsten er i lokalerne, men udelukkende på grund af, at SKAT angiver, at klageren har et andet formål. Dermed bliver klageren dømt på en formodning om, at de ikke driver virksomhed.

Det bestrides, at adressen [adresse1], [by1], på 368 m2 kun er privat bolig. Der er fremlagt fotos af lokalernes indretning, og plantegning.

SKATs argumenterer for, at selskabet ikke har kontorfaciliteter, selv om SKAT ved selvsyn har set firmaets anvendelse af lokalerne. Dermed angiver SKAT, at klageren ikke driver virksomhed på adressen, hvilket bestrides, idet der afholdes mere end 12 store seminarer og kurser med mere end 650 deltagere om året og mange kundemøder. Selskabet havde i 2010 en omsætning på 2.067.974 kr. og i 2011 på 3.351.226 kr. og betaler moms og virksomhedsskat. Dette resultat kunne ikke opnås uden lokaler og maskiner, der kan fremstille det nødvendige materiale til de angivne seminarer og kurser.

Landsskatterettens afgørelse

Selskabet har afholdt udgiften til indkøb af kunst til ophængning i virksomhedens lokaler.

To af rettens medlemmer, herunder retsformanden, bemærker:

På baggrund af sagens oplysninger findes det ikke godtgjort, at kunsten er indkøbt til virksomheden. Der er herved henset til, at selskabets brug af lokalerne i hovedanpartshaverens private bolig ikke er formaliseret i form af en lejekontrakt eller på anden måde er udskilt fra privatboligen, og at ejendommen er registreret som 100 pct.´s privat beboelse.

Selskabet har herefter afholdt en udgift i hovedanpartshaverens interesse, hvorfor udgiften må anses som maskeret udlodning til hovedanpartshaveren.

Et retsmedlem bemærker:

Det findes godtgjort, at kunsten er indkøbt til virksomheden, hvorfor der ikke er grundlag for at anse udgiften som maskeret udlodning til hovedanpartshaveren.

Landsskatteretten træffer afgørelse i overensstemmelse med stemmeflertallet, hvorfor SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Indkøb af blomster hos [virksomhed3]

Faktiske forhold

Selskabet har i perioden 1. januar – 31. august 2012 afholdt udgifter til indkøb af blomster med 2.867 kr. Der er indkøbt blomster flere gange månedligt, primært om fredagen. Blomsterne er, jf. bogføringen anvendt til udsmykning i selskabets lokaler.

Selskabets lokaler er beliggende på adressen [adresse1], [by1], som samtidig er hovedaktionæren, [person1]s private bopæl. Der er tale om et parcelhus registreret som 100 pct. beboelsesejendom, beliggende i et villakvarter.

De af selskabet benyttede lokaler på adressen består af kombineret mødelokale/kontor, kopirum, toilet og tekøkken. De af selskabet benyttede lokaler er adskilt fra den private beboelse med skydedør. Det er oplyst, at lokalerne benyttes som kontor for selskabet, lejlighedsvis til møder m.v. og til produktion af kursusmaterialer.

Der foreligger ikke en lejekontrakt mellem selskabet og hovedaktionæren vedrørende de pågældende lokaler, ligesom selskabet ikke betaler leje for benyttelsen af lokalerne.

SKATs afgørelse

Det er SKATs vurdering, at de pågældende lokaler må anses som en del af hovedanpartshaverens beboelse. SKAT anser selskabets lokaler for at være en ikke adskilt del af [person1]s private bopæl og at der er tale om en ejendom, der er registreret til 100 pct.´s beboelse. De pågældende lokaler er indrettet, så de er anvendelige til private formål.

Da selskabet ikke betaler leje og der ikke er indgået en lejekontrakt, er det tilkendegivet, at lokalerne ikke udelukkende benyttes erhvervsmæssigt. Lokalerne kan således ikke i skattemæssig forstand betragtes som erhvervslokaler. Selskabet har ikke andre kontorfaciliteter.

På denne baggrund finder SKAT, at indkøbet af blomster flere gange månedligt, primært om fredagen, må anses for at være en privat udgift, betalt af selskabet for hovedanpartshaveren, [person1].

Selskabets opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at der ikke skal indberettes yderligere, idet det bestrides, at de indkøbte blomster er til anvendelse i privatboligen og at hovedanpartshaveren skal betale skat heraf.

Selskabet driver en vidensvirksomhed, der har mange af de store danske producerende virksomheder som kunder. Blomsterne er kun købt med det formål at gøre det indbydende at være i virksomhedens lokaler, idet kontoret og lokalerne skal være præsentable over for kunder og leverandører.

Derudover tilbringer virksomhedens primære medarbejdere hver mere end 37 timer på kontoret. Virksomheden ønsker at skabe et arbejdsmiljø og en atmosfære, der er med til at fremme arbejdet. Blomsterne er placeret i virksomhedens kontor.

Hvis sagen havde været en anden, hvis kontoret var på en anden adresse end privatboligen, må klageren konkludere, at det ikke giver et billede af, om ejeren af virksomheden tager blomsterne med hjem fra virksomheden. Dermed er SKATs afgørelse ikke baseret på de facts, at blomsterne er i lokalerne, men udelukkende på grund af, at SKAT angiver, at hovedaktionæren har et andet formål. Dermed bliver selskabet dømt på en formodning om, at de ikke driver virksomhed.

Der er ikke krav om, hvornår der skal og kan købes blomster til en virksomhed. Det er op til den enkelte virksomhed, hvornår der er behov for nye blomster.

Det bestrides, at ejendommen på 368 m2 kun er til privat bolig.

Landsskatterettens afgørelse

Selskabet har afholdt udgifter til blomster til brug i virksomhedens lokaler.

To af rettens medlemmer, herunder retsformanden, bemærker:

På baggrund af sagens oplysninger findes det ikke godtgjort, at blomsterne er indkøbt til virksomheden. Der er herved henset til, at selskabets brug af lokalerne i hovedanpartshaverens privatbolig ikke er formaliseret i form af en lejekontrakt eller på anden måde er udskilt fra privatboligen, og at ejendommen er registreret som 100 pct.´s privat beboelse.

Selskabet har herefter afholdt en udgift i hovedanpartshaverens interesse, hvorfor udgiften må anses som maskeret udlodning til hovedanpartshaveren.

Et retsmedlem bemærker:

Det findes godtgjort, at blomsterne er indkøbt til virksomheden, hvorfor der ikke er grundlag for at anse udgiften som maskeret udlodning til hovedanpartshaveren.

Landsskatteretten træffer afgørelse i overensstemmelse med stemmeflertallet, hvorfor SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Løn til børn

Faktiske forhold

Hovedaktionærens døtre har udført arbejde for selskabet i relation til en mellem selskabet og den enkelte indgået ansættelseskontrakt.

I forbindelse med møde hos selskabet den 17. september 2012, er der fremlagt arbejdssedler og ansættelseskontrakter vedrørende de tre døtre, som alle har fået udbetalt løn fra selskabet. Det fremgår af ansættelseskontrakterne, at der er tale om en fast timeløn for arbejdet. Arbejdet består primært i frankering, rengøring og at sætte kursusmateriale i mapper. Der udbetales 77,50 kr. i timen, så længe børnene er under 18 år, mens der udbetales 115 kr. i timen til børn, der er fyldt 18 år. Af ansættelseskontrakten fremgår desuden, at der er nemheds hensyn udbetales 1.000 kr. om måneden. Dette beløb er omregnet til 1.087 kr. pr. måned før arbejdsmarkedsbidrag.

Selskabet har fremlagt arbejdssedlerne for døtrene. Arbejdssedlerne er efter det oplyste udarbejdet af [person2], og dækker en måned. Af arbejdssedlerne fremgår ikke dato for, hvornår arbejdet er udført, ligesom børnene ikke har underskrevet arbejdssedlerne og dermed godkendt dem. Det fremgår af arbejdssedlerne, at der ikke i alle måneder er udført arbejde i et antal timer, der dækker udbetalingen af 1.000 kr.

SKATs afgørelse

SKAT finder ikke, at antallet af faktiske arbejdstimer i tilstrækkelig grad begrunder udbetalingen af 1.000 kr. pr. måned. Ligeledes finder SKAT ikke, at det bør være hovedanpartshaverens ægtefælle, der skal udarbejde månedlige arbejdssedler blot med angivelse af timetal for døtrene. Det bør i stedet være døtrene selv, der udarbejder ugentlige arbejdssedler med angivelse af tidspunkter for arbejdets udførelse, ligesom det sker i virksomheder, hvor medarbejderen ikke er i et nærtstående forhold til arbejdsgiveren.

SKAT finder dog, at det er sandsynligt, at døtrene har udført noget arbejde for selskabet, hvorfor det på det foreliggende grundlag godkendes det anførte antal timer til den anførte timeløn uden tillæg for søn- og helligdage, da det ikke fremgår af arbejdssedlerne, hvornår arbejdet er udført.

Ved udbetaling af løn til hovedanpartshaverens børn er der tale om interesseforbundne parter, hvorfor der er skærpende omstændigheder omkring dokumentationen for lønudbetalingerne fra selskabet til hovedanpartshaverens børn. SKAT anser den yderligere ikke dokumenterede udbetaling af løn som et udslag af hovedanpartshaverens bestemmende indflydelse i selskabet og at der er tale om udbetalinger til hans tre børn.

SKAT finder således, at forskellen på den udbetalte løn og den på baggrund af arbejdstimerne udregnede løn, i alt 13.303 kr., skal indberettes hos [person1], da han er hovedaktionær med bestemmende indflydelse i selskabet og samtidig far til de 3 ansatte piger.

Beløbet fremkommer som følger for perioden 1. januar – 31. august 2012:

Selskabets opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at der ikke skal indberettes yderligere.

Til støtte herfor er det anført, at der er aftalt en fast løn, udgørende 1.000 kr. pr. måned, der fremgår af ansættelseskontrakten. Der er altså tale om en form for funktionæransættelse. Der er angivet et antal timer pr. uge for den enkelte medarbejder. Selskabet sikrer, at der bliver udført arbejde, der svarer til denne løn.

Børnene har varetaget følgende opgaver:

Det kan ikke accepteres, at SKAT sætter tvivl om, at børnene arbejder i et omfang, der svarer til deres løn.

Selskabet arrangerer seminarer med 50-100 deltagere og der er ofte kort tid til at få alt materiale klar, idet selskabet er afhængigt af eksterne foredragsholdere. Ofte kommer materialet i sidste øjeblik, og selskabet er nødsaget til at sætte børnene i gang med at pakke ringbind. Altså, børnene står til rådighed for virksomheden, og bliver tilkaldt med kort varsel. Blot det, at de står til rådighed med dette korte varsel, kræver et tillæg til lønnen. Det svarer til, at en tekniker i et forsyningsselskab får et tillæg for at stå til rådighed uden for normal arbejdstid.

De timer, børnene har arbejdet, er skrevet ned, og der er ingen tvivl om, at alle timer ikke er noteret. Børnene arbejder ofte om aftenen og i weekenden med at pakke ringbind, breve og sætte porto på breve.

SKAT nedgør børnenes indsats i virksomheden og giver dermed os alle et forvrænget billede af det at arbejde og betale skat. Børnene står uforstående overfor situationen, idet de er af den opfattelse, at de virkelig hjælper til med at få virksomheden til at fungere. I dag, hvor deres arbejdsindsats noteres i detaljer, må det erkendes, at deres løn er steget.

Som det fremgår af lønsedler, er der en differentiering mellem børnenes løn, der skyldes det enkelte barns indsats i virksomheden. Hvis der er tale om lommepenge, ville der aldrig blive differentieret. I øvrigt har børnene modtaget lommepenge indtil de blev 18 år. Den yngste får stadig lommepenge. De to øvrige har desuden fritidsarbejde i et supermarked.

Det følger af Den Juridiske Vejledning, afsnit C.B.3.5.2.2 omkring maskeret udbytte i ansættelsesforhold, at et aftalt vederlag mellem interesseforbundne parter, som udgangspunkt må accepteres. Er der derimod udbetalt et vederlag, som er større end det ville have været mellem parterne uden interessesammenfaldet, kan der statueres maskeret udbytte. Dette er ikke tilfældet, idet et vikarbureau skulle have et beløb svarende til minimum 4 timers arbejde pr. tilkald pr. medarbejder til en minimumspris på 130 kr. pr. time og tilkaldetillæg for kort tilkaldevarsel. Derudover kommer de opgaver, der løses i weekenden, således at f.eks. markedsføringsbreve kommer ud mandag morgen med nyhedsinformation om kommende arrangementer.

Beløbet, som selskabet har udbetalt som løn til børnene, står i forhold til den præstation, børnene har ydet for selskabet.

SKATs udtalelse på baggrund af klagen

SKAT anser børnenes ansættelsesforhold for et udslag af, at der er tale om nærtstående parter. En fast løn på 1.000 kr. om måneden for ung- og løsarbejdere er ikke normalt, ligesom et tillæg på 100 pct. for weekendarbejde må anses for urealistisk i en ansættelsesaftale vedrørende ungarbejdere mellem uafhængige parter.

SKAT har som udgangspunkt anerkendt timetallet i de fremlagte arbejdssedler, uagtet at disse er udarbejdet af [person2] og ikke af børnene selv, ligesom arbejdssedlerne må anses for mangelfulde (mangler f.eks. dato, tidsrum, godkendelse/underskrift). SKAT har ingen vished for, at der reelt er udført arbejde i det angivne omfang. Herunder henset til døtrenes alder med skolegang, fritidsaktiviteter samt det forhold, at 2 af døtrene rent faktisk har andet fritidsarbejde.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af Juridisk Vejledning, afsnit C.C.2.2.2.1, at SKAT er berettiget til at udøve et rimeligt skøn over arten og omfanget af det udførte arbejde, herunder beskære fradragets størrelse, hvis parterne ikke kan dokumentere eller sandsynliggøre, at arbejdet modsvarer det modtagne vederlag.

For transaktioner mellem selskabet og hovedanpartshaveren og dennes nærmeste gælder der som følge af interessefællesskabet en skærpet bevisbyrde.

Landsskatteretten finder, at det må anses for tilstrækkeligt godtgjort, at [person3], [person4] og [person5] har udført det pågældende arbejde for selskabet, og finder ikke, at det modtagne vederlag står i misforhold til det udførte arbejde. Landsskatteretten finder derfor, at lønnen skal beskattes hos de tre modtagere, hvorfor der ikke er grundlag for at ændre den udbetalte A-indkomst på dette grundlag.

SKATs afgørelse ændres på dette punkt i overensstemmelse med den nedlagte påstand.

Udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse til [person1]

Faktiske oplysninger

Selskabet har udbetalt skattefri godtgørelse for kørsel i egen bil til [person1] for perioden 1. marts 2012 – 31. august 2012 med 47.557 kr.

Selskabet har fremlagt kopier af [person2]s kalender for februar og marts 2012. I kalenderen er anført betegnelse for kørslen, eksempelvis [virksomhed4], [virksomhed5]., [virksomhed6], [virksomhed3], lossepl. m.v. I visse tilfælde er anført et tal, som formentlig er kilometerbetegnelse. Nederst på kalenderen er anført et samlet antal kilometer.

For marts måned er der udleveret både kopi af kalender og dokumentationsskema vedrørende kørslen. På kalenderen for marts fremgår ikke længde af den daglige kørsel, men nederst på kalenderen fremgår der et samlet antal kilometer for denne måneds erhvervsmæssige kørsel. SKAT har konstateret, at dokumentationen for kørsel og kalender for nogle af kørslerne med hensyn til dato ikke svarer til hinanden. Således er der den 16. marts 2012 ifølge kalenderen kørt til [virksomhed7] samt [virksomhed4], mens denne kørsel ifølge dokumentationen er sket søndag den 18. marts 2012.

Der er udbetalt kørselsgodtgørelse for kørsel til [virksomhed8], [by3], den 26. marts 2012 for 280 km, samme dag er der udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse til ægtefælle og hovedaktionær [person1] for kørsel til [virksomhed8], [by3] for 283 km. Teksten angiver, at [person2]s kørsel denne dag vedrører glemt materiale til bestyrelsesmøde.

Den 14. maj 2012 har [person1] fået skattefri kørselsgodtgørelse for kørsel til [lufthavn]. Samme dag har [person2] fået skattefri kørselsgodtgørelse for kørsel til samme sted med begrundelsen: ”Glemt pas”.

Af det fremlagte materiale fremgår ikke, at der er ført kontrol med de kørte kilometer, ligesom det på møde den 13. september 2012 overfor SKAT oplystes, at der ikke blev ført kontrol med udbetalingen af den skattefrie godtgørelse.

Af dokumentationen fremgår ikke præcise adresser for, hvortil kørslen er foregået, men der anvendes stedbetegnelser, såsom [virksomhed4], [virksomhed9] m.v. Det fremgår ikke af dokumentationen, hvilken sats, der er anvendt til beregning af godtgørelsen, ligesom der ikke er anført antal kilometer kørt år til dato.

SKATs afgørelse

Såfremt der skal ske udbetaling af kørselsgodtgørelse skattefrit, er det en betingelse, at det kan dokumenteres, at den foretagne kørsel er erhvervsmæssig og at arbejdsgiveren har ført kontrol med udbetalingen. SKAT finder ikke, at der er ført kontrol med den foretagne kørsel og at det ikke er muligt at føre kontrol, da der ikke er anført præcise adresser på slutdestinationerne. SKAT finder endvidere, at der ikke er fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at kørsel til [virksomhed4], [virksomhed7] m.v. er af strengt erhvervsmæssig karakter.

Ved vurderingen har SKAT lagt vægt på følgende:

SKAT finder ikke, at det er dokumenteret, at udbetaling af kørselsgodtgørelse kan ske skattefrit i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om udbetaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse.

Henset hertil finder SKAT, at den udbetalte kørselsgodtgørelse er skattepligtig for [person1] med 47.557 kr. og pålægger selskabet at indberette udbetalt kørselsgodtgørelse til [person1] til Indkomstregisteret i felt 13 (A-indkomst).

Selskabets opfattelse

Der er på vegne selskabet nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for en forhøjelse af det indberettede beløb, idet det bestrides, at der skal ske beskatning af udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse for [person1].

På mødet med SKAT den 11. september 2012 i virksomheden, er der givet et forkert svar på kontrol af kørselsregnskab. Der foregår en egenkontrol hver måned, da der sker en fakturering til kunder. [person1] fører detaljeret timeregnskab, som fremlagt, og kørselsregnskab, som fremlagt. Det udarbejdede kørselsregnskab kan kontrolleres, og det er sket ved, at [person2] efterfølgende har tilføjet nøjagtige adresser. Der henvises til fremlagt bilag. [person2] gennemgår tidsregistrering og kilometerregnskab og udarbejder faktura og specifikation til kunderne. Mail og tilhørende bilag til udvalgt kunde er fremlagt. [person2] checker, at timer og kilometer passer i forhold til det fakturerede beløb og de indgåede kontrakter. Der foregår således en intern og især en ekstern kontrol af de kørte kilometer ved, at kunderne godkender de fremsendte fakturaer.

Vedrørende satser for kørsel, varetages det af lønsystemet fra DANLØN. Det sikrer, at de rigtige satser i forhold til de kørte kilometer overholdes. Derudover er 60 dages reglen ikke overskredet i den angivne periode.

SKAT har angivet, at der er kørt til samme adresse samme dato. Det er korrekt, da der var behov for, at begge var til stede, og kunne ikke køre sammen.

Selskabet står uforstående overfor SKATs angivelse af, at der er uoverensstemmelse mellem datoer og kørsel i kalender og dokumentationsbilag i forhold til [person1]s kørselsregnskab.

På baggrund af SKATs udtalelse i sagen har klageren anført, at det ikke er korrekt, at SKAT har anmodet om dokumentation for private tankninger. Dette kan om fornødent fremlægges i form af udskrift fra privat bankkonto.

SKAT har fremhævet, at der ikke findes råmateriale i forbindelse med kørselsregnskab. Klageren har anført, at der findes et regneark for hver medarbejder, hvor al kørsel bliver registreret af den enkelte medarbejder. Kørselsafstanden bliver checket via GoogleMaps. Klagerne har noteret i bilen og efterfølgende overført tallene til regnearket. Der er ikke krav om, at der skal ligge manuelt råmateriale i lovgivning.

I øvrigt kan der fremvises mødereferater, mødenotater, kalender invitationer og andre bilag, der viser, at den udbetalte kørsel har været for virksomheden. Dette materiale har SKAT aldrig efterspurgt, de har blot indikeret, at der er sket nogle procedurefejl ved, at den eksakte adresse ikke har været angivet. Det er ikke et spørgsmål om, der er kørt til adressen, SKAT checker, men mere et spørgsmål om den interne procedure er i orden.

I øvrigt er det vel et krav, at SKAT på forkant skal angive, at der er skærpet krav til egenkontrol for den juridiske enhed, [virksomhed1] ApS. Det har aldrig været tilfældet – SKAT kommer på bagkant og anklager virksomheden uden at de på nogen måde har kunnet agere efter SKATs krav.

SKATs udtalelse på baggrund af klagen

SKAT har anmodet om dokumentation for private tankninger, hvilket aldrig er fremlagt. Desuden vil SKAT påpege, at alle dokumentationsbilag for skattefri godtgørelse er lavet i regneark uden underliggende manuelt råmateriale eksempelvis i form af elektronisk kørebogsudskrift, håndskrevet kalender eller lignende.

Dokumentationen, der blev udleveret til SKAT i forbindelse med mødet hos familien [person1] indeholdt ikke de krævede oplysninger. Her manglede blandt andet startsted for kørslen. Der fremgår ikke hvem, der har udarbejdet eller godkendt dokumentationen.

Desuden er der IKKE ført kontrol med kørslen, hvilket også bekræftes af, at der først i forbindelse med klagen til Landsskatteretten er fremlagt et rekonstrueret regnskab for kørslen, hvor der er anført destinationer m.v. Desuden er der ganske rigtigt foretaget korrektioner ved denne kontrol, men det har ikke været en reel kontrol, da udbetaling af godtgørelsen blot er sket efter det oprindelige ikke-kontrollerede regnskab. Selve udbetalingen er altså sket på baggrund af dokumentation, hvor arbejdsgiveren ikke har overholdt sin kontrolforpligtelse.

Kontrollen er ikke reel, da der ikke sker efterfølgende korrektion af udbetalingen. Desuden er der ved den efterfølgende kontrol anvendt forkert kilometersats ved beregningen (se [person1]s dokumentation for august 2012, desuden vedlagt udskrift fra eIndkomst for samme måned).

Landsskatterettens afgørelse

Efter ligningslovens § 9, stk. 5, skal godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for rejse- og befordringsudgifter, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Skatterådet, jf. ligningslovens § 9 B, stk. 4.

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse, § 2, stk. 1, at

Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren/hvervgiveren fører kontrol med antallet af kilometer i lønmodtagerens egen bil eller løn-modtagerens egen motorcykel. (...) Fast månedlig eller årlig befordringsgodtgørelse er aldrig skattefri, men medregnes ved indkomstopgørelsen.

Af bestemmelsens stk. 2 fremgår kravene til bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel. Det fremgår heraf, at

Bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal indeholde:

1)Modtagerens navn, adresse og CPR-nr..

2)Kørslens erhvervsmæssige formål.

3)Dato for kørslen.

4)Kørslens mål med eventuelle delmål.

5)Angivelse af antal kørte kilometer.

6)De anvendte satser.

7)Beregning af befordringsgodtgørelsen.

To af rettens medlemmer, herunder retsformanden, bemærker:

På baggrund af sagens oplysninger lægges det til grund, at medarbejderens opgørelse over kørte kilometer har været behæftet med nogen uklarhed både med hensyn til de enkelte destinationer og med hensyn til formålet med kørslen. Selskabet har derfor ikke som arbejdsgiver haft tilstrækkeligt grundlag for i skattemæssig henseende at kunne udøve en effektiv kontrol i forbindelse med godkendelse af kørslerne.

Disse retsmedlemmer tiltræder på denne baggrund, at den kørselsgodtgørelse, som [person1] har fået udbetalt i indkomståret 2012, er anset som skattepligtig personlig indkomst, hvorfor selskabets indberetning med rette er ændret.

Et retsmedlem bemærker:

Det findes på baggrund af sagens oplysninger godtgjort, at betingelserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse til hovedanpartshaveren i 2012 er opfyldt, hvorfor der ikke er grundlag for at forhøje hovedanpartshaverens A-indkomst med dette beløb, og dermed ændre selskabets indberetninger.

Landsskatteretten træffer afgørelse i overensstemmelse med stemmeflertallet, hvorfor SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Øvrige udgifter anset som private udgifter afholdt for [person1], i alt 5.401 kr.

Udgift til rejse til Tyskland

Faktiske forhold

Selskabet har afholdt udgifter i henhold tilbilag 64, til [virksomhed10], 1.757 kr. og i henhold til bilag 174, [virksomhed11], Tyskland, 1.941 kr.

Bilaget er et girokort udstedt til [person1].

Der er i følge bilaget tale om strategikursus med deltagelse af klageren og dennes ægtefælle. Der er ikke afholdt kursusgebyrer m.v., ligesom der ikke findes program for kurset. Bilaget er stilet til klageren.

SKATs afgørelse

Der er tale om udgifter med udpræget privat islæt. Da bilagene samtidig er stilet til [person1], og da det ikke fremgår klart, hvad der er tale om, anses udgiften for privat, jf. statsskatteloven § 4 og 6.

Der er endvidere henset til, at der ikke er fremkommet oplysninger, der kan dokumentere det erhvervsmæssige indhold i rejsen. SKAT har endvidere lagt vægt på, at der ikke er et program for rejsen, at der ikke er eksterne deltagere i møder m.v. og at de eneste deltagere er ægteparret [person1].

Selskabets opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelsen nedsættes til 0 kr., idet det bestrides, at der skal ske privat beskatning af klageren af firmarejse til Tyskland.

Selskabets ledelse, klageren og [person2], var på en strategitur, hvor det fremtidige fokus for selskabet blev diskuteret. Det blev besluttet at tage væk fra kontoret for at få andre input til at forme strategien og ikke være styret af dagligdagen i virksomheden. Tyskland blev valgt fordi turen til Tyskland var den billigste. Derudover blev turen også brugt til fastlæggelse af rollefordeling i virksomheden. En af ulemperne ved at være selvstændig er, at man risikerer at blev ensporet og glemmer det store overblik. Det kræver tid at analysere forretningsgrundlaget, få overblik over virksomhedens styrker og svagheder og få udarbejdet en strategi og en forretningsplan. Resultatet af dette arbejde i Tyskland er, at virksomhedens omsætning er steget fra 2 mio. kr. til 3,3 mio. kr. og overskud i den efterfølgende periode er steget.

Der blev på turen diskuteret og udarbejdet flipovermateriale til fremstilling af en strategi 2015 for virksomheden.

Der er ikke i den danske lovgivning krav om, hvor virksomheder holder møder.

Der er en mistillid til os, fordi vi er ægtefæller og arbejder sammen om at skabe en virksomhed med succes. Det kan ikke være argumentet for at beskatte os af et internt forretningsmøde i Tyskland, som havde til hensigt at fastlægge strategien for virksomheden frem mod 2015.

Landsskatterettens afgørelse

Når henses til, at bilagene er stilet til [person1] personligt, påhviler det selskabet at godtgøre, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift for selskabet.

Når henses til, at der er tale om interesseforbundne parter, er der tale om en skærpet bevisbyrde.

To af rettens medlemmer, herunder retsformanden, bemærker:

Det findes ikke på grundlag af sagens oplysninger dokumenteret, at der er tale om udgift til rejse med erhvervsmæssigt indhold. Udgifterne anses herefter som private udgifter for hovedanpartshaveren, der er afholdt af selskabet.

Et retsmedlem bemærker:

Det findes godtgjort, at der er tale om en udgift til rejse med erhvervsmæssigt indhold, hvorfor dette retsmedlem voterer for, at SKATs afgørelse nedsættes med det pågældende beløb.

Landsskatteretten træffer afgørelse efter stemmeflertallet, hvorfor SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Bilag 347, 5 billetter til [...], 1.703,15 kr.

Faktiske forhold

Der er tale om køb af billetter. I henhold til bilaget er der tale om medarbejderarrangement. Medarbejderne er hovedanpartshaveren [person1], dennes ægtefælle og deres 3 døtre.

SKATs afgørelse

SKAT finder det ikke dokumenteret, at der er erhvervsmæssigt indhold i arrangementet. Der er tale om køb af 5 billetter til ægteparret [person1] og deres 3 børn, som alle får løn fra selskabet, hvor [person1] er hovedaktionær. SKAT anser primært udgiften for afholdt i hovedaktionærens private interesse. Hertil skal også lægges, at SKAT har godkendt selskabets udgift til julefrokost og sommerudflugt, hvorfor yderligere personalearrangementer ikke kan anses for skattefri i henhold til almindelig praksis. Således er udgiften at anse som afholdt i [person1]s private interesse og ikke for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten for selskabet.

Der ses ingen erhvervsmæssig relevans i arrangementet og da der er tale om ægteparret [person1] og deres børn som eneste deltagere, anses udgiften for privat for klageren, jf. statsskatteloven §§ 4 og 6.

Der er tale om udgifter med udpræget privat islæt. Da bilagene samtidig er stilet til klageren, anser SKAT udgiften for privat.

Der er ikke fremkommet oplysninger, der kan dokumentere, at der er tale om et erhvervsmæssigt arrangement. Der er ikke fremlagt dokumentation for et erhvervsmæssigt indhold, og det er ikke afkræftet, at der er tale om familieudflugter for familien [person1].

Selskabets opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at forhøjelsen nedsættes til 0 kr., idet det bestrides, at der skal ske privat beskatning af beløbet for klageren.

SKAT har angivet, at de har godkendt selskabets udgifter til julefrokost og sommerudflugt og dermed kan der ikke tages yderligere personalearrangementer ind under bagatelgrænsen. SKAT har glemt, at jule- og sommerarrangement er i 2010 og 2011 og dette arrangement hos [...] foregår i 2012. Dermed er bagatelgrænsen ikke nået for året 2012.

I øvrigt var turen til [...] en teambuilding tur, hvor alle medarbejdere kunne være sammen og diskutere virksomheden. Som ejerleder, og med hustru og børn involveret i virksomheden, kræver det en god arbejdsfordeling. Teambuilding turen var med til at få en forståelse af arbejdsfordelingen blandt samtlige ansatte. Selskabet anser dette som personalegoder.

Landsskatterettens afgørelse

Når henses til, at der er tale om en udgift, der som udgangspunkt efter sin art må anses som en privat udgift, påhviler det selskabet at godtgøre, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift for selskabet.

Når henses til, at der er tale om interesseforbundne parter, er der tale om en skærpet bevisbyrde.

To af rettens medlemmer, herunder retsformanden, bemærker:

Det findes ikke på grundlag af sagens oplysninger dokumenteret, at der er tale om udgift til arrangement med erhvervsmæssigt indhold. Udgiften anses herefter som en privat udgift for hovedanpartshaveren, der er afholdt af selskabet.

Et retsmedlem bemærker:

Det findes på baggrund af sagens oplysninger dokumenteret, at der er tale om en udgift til arrangement med erhvervsmæssigt indhold, hvorfor dette retsmedlem voterer for, at den af SKAT foretagne forhøjelse nedsættes med det pågældende beløb.

Landsskatteretten træffer afgørelse efter stemmeflertallet, hvorfor SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Vedrørende [person2]

Forhøjelse vedrørende skattefri kørselsgodtgørelse

Faktiske forhold

Selskabet har udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse for kørsel i egen bil til [person2] i perioden 1. januar – 31. august 2012 med i alt 10.488 kr.

Selskabet har fremlagt kopier af [person2]s kalender for februar og marts 2012. I kalenderen er anført betegnelse for kørslen, eksempelvis [virksomhed4], [virksomhed5]., [virksomhed6], [virksomhed3], lossepl. m.v. I visse tilfælde er anført et tal, som formentlig er kilometerbetegnelse. Nederst på kalenderen er anført et samlet antal kilometer.

For marts måned er der udleveret både kopi af kalender og dokumentationsskema vedrørende kørslen. På kalenderen for marts fremgår ikke længde af den daglige kørsel, men nederst på kalenderen fremgår der et samlet antal kilometer for denne måneds erhvervsmæssige kørsel. SKAT har konstateret, at dokumentationen for kørsel og kalender for nogle af kørslerne med hensyn til dato ikke svarer til hinanden. Således er der den 16. marts 2012 ifølge kalenderen kørt til [virksomhed7] samt [virksomhed4], mens denne kørsel ifølge dokumentationen er sket søndag den 18. marts 2012.

Der er udbetalt kørselsgodtgørelse for kørsel til [virksomhed8], [by3], den 26. marts 2012 for 280 km, samme dag er der udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse til ægtefælle og hovedaktionær [person1] for kørsel til [virksomhed8], [by3] for 283 km. Teksten angiver, at [person2]s kørsel denne dag vedrører glemt materiale til bestyrelsesmøde.

Den 14. maj 2012 har [person1] fået skattefri kørselsgodtgørelse for kørsel til [lufthavn]. Samme dag har [person2] fået skattefri kørselsgodtgørelse for kørsel til samme sted med begrundelsen: ”Glemt pas”.

Af det fremlagte materiale fremgår ikke, at der er ført kontrol med de kørte kilometer, ligesom det på møde den 13. september 2012 overfor SKAT oplystes, at der ikke blev ført kontrol med udbetalingen af den skattefrie godtgørelse.

Af dokumentationen fremgår ikke præcise adresser for, hvortil kørslen er foregået, men der anvendes stedbetegnelser, såsom [virksomhed4], [virksomhed9] m.v. Det fremgår ikke af dokumentationen, hvilken sats, der er anvendt til beregning af godtgørelsen, ligesom der ikke er anført antal kilometer kørt år til dato.

SKATs afgørelse

Såfremt der skal ske udbetaling af kørselsgodtgørelse skattefrit, er det en betingelse, at det kan dokumenteres, at den foretagne kørsel er erhvervsmæssig og at arbejdsgiveren har ført kontrol med udbetalingen. SKAT finder ikke, at der er ført kontrol med den foretagne kørsel og at det er muligt at køre kontrol, da der ikke er anført præcise adresser på slutdestinationerne. SKAT finder endvidere, at der ikke er fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at kørsel til [virksomhed4], [virksomhed7] m.v. er af strengt erhvervsmæssig karakter.

Ved vurderingen har SKAT lagt vægt på følgende:

SKAT finder ikke, at det er dokumenteret, at udbetaling af kørselsgodtgørelse kan ske skattefrit i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om udbetaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse.

Henset hertil finder SKAT, at den udbetalte kørselsgodtgørelse er skattepligtig for [person2] med 10.488 kr. og pålægger selskabet at indberette udbetalt kørselsgodtgørelse til [person1] til Indkomstregisteret i felt 13 (A-indkomst).

Selskabets opfattelse

Der er på vegne selskabet nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for at forhøje selskabets indberetning vedrørende 2012 vedrørende dette punkt, idet det bestrides, at [person2] skal beskattes af udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse.

Til støtte herfor er det anført, at [person2] fører kørselsregnskab. Det udarbejdede kørselsregnskab kan kontrolleres og det er sket ved, at [person1] efterfølgende har tilføjet nøjagtige adresser. [person1] har kontrolleret, at der har været hentet materiale hos [virksomhed6], [person9] m.fl. Der foregår en intern kontrol af de kørte kilometer.

SKATs udtalelse på baggrund af klagen

Vedrørende kørselsregnskabet for 2012, er der ikke indsendt et kørselsregnskab for februar og marts. SKAT er i besiddelse af kopi af kalender, hvor der er anført nogle kilometer uden, at der i øvrigt er anført erhvervsmæssig årsag til kørslen. Dokumentationen, der blev udleveret til SKAT i forbindelse med mødet hos familien [person1] indeholdt ikke de krævede oplysninger. Her manglede blandt andet startsted for kørslen. Desuden er der IKKE ført kontrol med kørslen, hvilket jo også bekræftes af, at der først i forbindelse med klagen til LSR er fremlagt et rekonstrueret regnskab for kørslen, hvor der er anført destinationer m.v.

Der er desuden udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse for [person2]s kørsel med medicin til [person1], hvilket SKAT betragter som privat kørsel.

Landsskatterettens afgørelse

Efter ligningslovens § 9, stk. 5, skal godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for rejse- og befordringsudgifter, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Skatterådet, jf. ligningslovens § 9 B, stk. 4.

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse, § 2, stk. 1, at

Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgive-ren/hvervgiveren fører kontrol med antallet af kilometer i lønmodtagerens egen bil eller løn-modtagerens egen motorcykel. (...) Fast månedlig eller årlig befordringsgodtgørelse er aldrig skattefri, men medregnes ved indkomstopgørelsen.

Af bestemmelsens stk. 2 fremgår kravene til bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel. Det fremgår heraf, at

Bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal indeholde:

1)Modtagerens navn, adresse og CPR-nr..

2)Kørslens erhvervsmæssige formål.

3)Dato for kørslen.

4)Kørslens mål med eventuelle delmål.

5)Angivelse af antal kørte kilometer.

6)De anvendte satser.

7)Beregning af befordringsgodtgørelsen.

To af rettens medlemmer, herunder retsformanden, bemærker:

På baggrund af sagens oplysninger lægges det til grund, at medarbejderens opgørelse over kørte kilometer har været behæftet med nogen uklarhed både med hensyn til de enkelte destinationer og med hensyn til formålet med kørslen. Selskabet har derfor ikke som arbejdsgiver haft tilstrækkeligt grundlag for i skattemæssig henseende at kunne udøve en effektiv kontrol i forbindelse med godkendelse af kørslerne.

Det må tillige lægges til grund, at [person2] har fået udbetalt kørselsgodtgørelse for kørsel, der må anses at angå forhold af privat karakter, der ikke er omfattet af ligningslovens § 9 B, stk. 4., hvorfor selskabet ikke kan anses at have ført den fornødne kontrol med antallet af kørte kilometer. Det er i denne forbindelse uden betydning, om den fejlagtige udbetaling er sket som følge af misforståelse af eller ukendskab til reglerne.

Det tiltrædes på denne baggrund, at den kørselsgodtgørelse, som [person2] har fået udbetalt i indkomståret 2012, er anset som skattepligtig personlig indkomst.

Et retsmedlem bemærker:

Det findes på baggrund af sagens oplysninger godtgjort, at betingelserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse til [person2] i 2012 er opfyldt, hvorfor der ikke er grundlag for at forhøje dennes A-indkomst med dette beløb, og dermed ændre selskabets indberetninger.

Landsskatteretten træffer afgørelse efter stemmeflertallet, hvorfor SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt.

10-turs kort til motionscenter, betalt af selskabet

Faktiske forhold

Selskabet har betalt regning på 750 kr. for 10-turs kort til [virksomhed12], [by4]. Regningen er stilet til [person2].

SKATs afgørelse

Der er tale om en regning stilet til [person2], som omfatter træning i motionscenter. Der er ingen erhvervsmæssig begrundelse herfor. SKAT anser det for en privat udgift, som selskabet har afholdt for [person2].

SKAT finder, at [virksomhed12] kan betegnes som et motionscenter, og et 10 turs kort hertil kan ikke siges at være begrænset til specifikt at omfatte forebyggelse af arbejdsrelaterede skader vedrørende skulder og nakke.

SKAT har henvist til tilkendegivelse fra Skatterådet i en konkret sag, hvoraf det fremgår:

Efter Statsskattelovens praksis kan der gives skattefrihed for arbejdsgiverens afholdelse af en medarbejders sundhedsudgifter. Der skal være tale om forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader, jf. Ligningsvejledning 2009-2 A.B.1.9.24.

Spørger har oplyst, at der er tale om en ordning, hvor medarbejderne tilbydes træning i et motionscenter med henblik på at forebygge eller behandle arbejdsrelaterede skader.

Adgang til motionscenter kan ikke siges at være forebyggelse af arbejdsskader. Der er tale om en privat udgift. Derfor kan det ikke være skattefrit.

SKAT har pålagt selskabet at indberette den afholdte udgift på 750 kr. for køb af 10-turs kort til motionscenter som yderligere løn til [person2].

Selskabets opfattelse

Der er på vegne selskabet nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for at forhøje selskabets indberetning vedrørende 2012 vedrørende dette punkt, da det bestrides, at [person2] skal beskattes af 10-turs kort til [virksomhed12], [by4].

Til støtte herfor er det anført, at selskabet tilbyder alle sine medarbejdere forebyggende behandling for nakke- og skuldersmerter. [person2] sidder mange timer foran computeren. Der er ikke tale om privat forbrug, men en hjælp til medarbejderen, så vedkommende kan udføre sit arbejde. [person2] har fået behandling hos [virksomhed12], [by4], der netop er et center rettet mod styrkelse af kroppen ved hjælp af eldrevne træningsbrikse.

Dette tilbud gælder alle medarbejdere i virksomheden i det omfang, der er behov for denne hjælp. Der henvises til, at selskabet har angivet overfor SKAT, at alle medarbejdere har en betalt sundhedsforsikring.

I andre virksomheder har medarbejdere mulighed for at komme til fysioterapeut eller anden behandlingsform for at sikre, at de er velfungerende på deres arbejde. Denne mulighed for forebyggende behandling kan ikke udelukkende være forbeholdt andre virksomheder end [virksomhed1].

Det kan oplyses, at klippekortet til [virksomhed12] ligger i virksomheden, og at der er anvendt 3 klip, og dermed er der 7 klip tilbage på kortet.

Landsskatterettens afgørelse

Den af selskabet afholdte udgift til klippekort til [virksomhed12] er efter sin art som udgangspunkt af privat karakter, og er afholdt til fordel for ægtefællen til selskabets hovedanpartshaver.

Under disse omstændigheder påhviler det selskabet at godtgøre, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift for selskabet.

To af rettens medlemmer, herunder retsformanden, bemærker:

På baggrund af sagens oplysninger finder Landsskatteretten ikke, at udgiften har den fornødne direkte og entydige sammenhæng med selskabets virksomhed. Udgiftsafholdelsen i selskabet anses begrundet i hovedanpartshaverens bestemmende indflydelse i selskabet og anses for at være en udgift af privat karakter, som er selskabet uvedkommende.

Det bemærkes, at bestemmelsen i ligningslovens § 30, jf. lov nr. 389 af 6. juni 2002 (Skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger) har virkning fra 1. januar 2002. Skattefriheden forudsætter i henhold til bestemmelsens stk. 3, at udgiften afholdes som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere. En sådan generel politik er ikke dokumenteret i nærværende sag.

Et retsmedlem bemærker:

Det findes godtgjort, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift for selskabet, hvorfor der ikke er grundlag for at ændre selskabets indberetning af A-indkomst vedrørende dette punkt.

Landsskatteretten træffer afgørelse i overensstemmelse med stemmeflertallet, hvorfor SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Vedrørende [person3], [person4] og [person5]

Landsskatterettens afgørelse

Der er tale om korresponderende nedsættelser til forhøjelsen af [person1] vedrørende samme, hvorom der henvises til gennemgangen ovenfor.

SKATs afgørelse ændres på disse punkter i overensstemmelse hermed.

SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsen på baggrund af klagen

Overordnet har SKAT anført, at SKATs afgørelse er truffet på baggrund af, at [virksomhed1] ApS er et anpartsselskab og dermed en selvstændig juridisk enhed. Det er SKATs opfattelse, at selskabet har ageret, som var det en personlig drevet erhvervsvirksomhed, ejet af klageren.

Det forhold, at selskabet er en selvstændig juridisk enhed betyder, at selskabet også ved aftaler med hovedaktionæren skal sikre, at disse er juridisk bindende og derfor bør være skriftlige.

SKAT har endvidere overfor selskabet påpeget, at eventuelle fradrag i selskabet, både moms- og skattemæssigt, kræver, at bilagene er stilet til selskabet. Da der samtidig er tale om interesseforbundne parter, nemlig hovedaktionær og selskab, må dokumentationskravene anses for skærpede. Medarbejderne i selskabet er hele familien [person1]: far, mor og tre døtre. Der er ikke ansatte herudover.

[virksomhed1] ApS har ikke for alle udgifternes vedkommende påvist en sådan direkte sammenhæng mellem afholdelsen af de omhandlede udgifter og virksomhedens indtægtserhvervelse, at SKAT finder grundlag for at godkende fradrag ved opgørelse af den skattepligtige indkomst.

SKAT finder ikke, at [person1] har godtgjort en sådan direkte sammenhæng mellem indkomsterhvervelsen og afholdelsen af udgifter til henholdsvis kunst, indkøb af blomster, forebyggende behandling, rejser, billetter, sofasæt, legetøj og energiudgifter i privatboligen, da disse udgifter har karakter af almindelige private udgifter. Samtidig er det en skærpende omstændighed, at der er tale om hovedaktionærforhold, hvor de indkøbte ydelser og genstande er anvendt på hovedaktionærens private bopæl eller i hans interesse.

Det forhold, at [person1] og [person2] har indrettet kontorlokale med tilhørende printere, tekøkken m.v. er ikke anderledes end andre med hjemmearbejdsplads. Selskabet har fået fradrag for indkøb af kontormøbler m.v., da disse stilles til rådighed for en medarbejder med hjemmearbejdsplads. Desuden er der ikke fundet udgifter til forplejning m.v., der sandsynliggør afholdelse af kurser og møder på hjemadressen. Desuden skal dette også ses i lyset af det store kørselsomfang samt at deltagerantallet på kurserne overstiger de fysiske rammers muligheder på privatadressen.

Landsskatterettens afgørelse

Under henvisning til ovennævnte punkter ændres SKATs afgørelse for så vidt angår punkterne omhandlende løn til hovedanpartshaverens børn og stadfæstes for så vidt angår de øvrige punkter.

Det bemærkes, at der ikke herved er taget stilling til de momsmæssige forhold, der er behandlet ved sammenholdt sag.