Kendelse af 28-10-2015 - indlagt i TaxCons database den 20-11-2015

Indkomståret 2010

Personlig indkomst

SKAT har nedsat klagerens indkomst med 9.636 kr., der er anset som løn, som klageren ikke er rette indkomstmodtager af.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, jf. nedenfor.

Indkomståret 2011

Personlig indkomst

SKAT har nedsat klagerens indkomst med 12.244 kr., der er anset som løn, som klageren ikke er rette indkomstmodtager af.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, jf. nedenfor.

Faktiske oplysninger

Klageren er datter af [person1], der via [virksomhed1] ApS er hovedanpartshaver og direktør i [virksomhed2] ApS. Klageren er i henhold til indgået ansættelsesaftale ansat i selskabet fra 1. oktober 2010.

Af ansættelsesaftalen fremgår bl.a.:

Gagen er fastlagt til 1.000 kr. pr. måned, som udbetales månedligt bagud.

Gagen reguleres én gang årligt pr. den første i juli måned.

Ansættelsesforholdet kan derefter opsiges med 1 måneds varsel.

Den ugentlige arbejdstid er p.t. 3 timer, svarende til 77,5 kr./time.

I tilfælde af aftalt overarbejde ud over den faste ugentlige arbejdstid ydes betaling herfor i henhold til nedenstående takster:

Hverdagenormal timeløn

Lørdag, søndag og helligdagenormal timeløn + 100 %

Den ugentlige arbejdstid er normalt fordelt på 5 dage, dog må der forventes arbejde i weekender efter aftale.

Der tilkommer medarbejderen ferie i overensstemmelse med reglerne i ferieloven.

Der udbetales fuld løn i ferien. Der ydes ikke ferietillæg.

Aftalen er dateret den 1. april 2010, og er signeret af [person1] som arbejdsgiver og klageren som arbejdstager.

Selskabet har til SKAT udleveret arbejdssedler og ansættelseskontrakt vedrørende klagerens arbejde for selskabet.

Det er oplyst over, at klagerens arbejde primært består i frankering, rengøring og at sætte kursusmateriale i mapper.

Det fremgår af sagen, at der af nemheds hensyn udbetales 1.000 kr. om måneden, dette beløb er omregnet til 1.087 kr. pr. måned før arbejdsmarkedsbidrag.

De udleverede arbejdssedler er efter det oplyste udarbejdet af klagerens mor, [person2], og dækker en hel måned. Af arbejdssedlerne fremgår ikke dato for, hvornår arbejdet er udført, ligesom klageren ikke har underskrevet arbejdssedlerne og dermed godkendt dem. Det fremgår af arbejdssedlerne, at der ikke i alle måneder er udført arbejde i et antal timer, der dækker udbetalingen af 1.000 kr. SKAT har udarbejdet opgørelse over klagerens arbejdstimer og den dertil hørende løn:

SKATs afgørelse

Det er SKATs vurdering, at udbetalingen af for meget løn er begrundet i, at klagerens far, [person1] har bestemmende indflydelse i [virksomhed2] ApS og dermed har haft indflydelse på udbetalingen af for meget løn til klageren. På den baggrund finder SKAT, at klageren ikke er rette indkomstmodtager af den for meget udbetalte løn, hvorfor klagerens indkomst nedsættes med det for meget udbetalte, jf. statsskatteloven §§ 4 og 6.

Der er tale om udbetaling af løn til interesseforbundne parter, da klagerens far har bestemmende indflydelse i selskabet, hvor klageren er ansat. Der stilles således skærpede krav vedrørende dokumentationen for lønudbetalingerne fra [virksomhed2] ApS til klageren.

SKAT har godkendt den løn, der kan dokumenteres ved arbejdssedlerne, og timelønnen, der fremgår af ansættelsesaftalen.

SKAT anser den yderligere ikke dokumenterede udbetaling af løn som et udslag af, at klagerens far har bestemmende indflydelse i selskabet, hvor klageren er ansat. Det er således SKATs vurdering, at den yderligere udbetaling af løn har karakter af lommepenge til klageren, hvorfor beskatning af denne del af udbetalingen skal ske hos klagerens far i hans egenskab af hovedaktionær i selskabet.

Det er endvidere oplyst af selskabet, at selskabet har stillet mobiltelefon, internetforbindelse og computerudstyr til rådighed for privat anvendelse for klageren, hvorfor klagerens indkomst forhøjes med værdi af fri multimedier svarende til 250 kr. pr. måned, jf. ligningsloven § 16, stk. 12.

Klagerens opfattelse

Der er på klagerens vegne nedlagt påstand om, at der ikke skal ske lønreduktion.

Til støtte herfor er det anført, at der er aftalt en fast løn, udgørende 1.000 kr. pr. måned, der fremgår af ansættelseskontrakten. Der er altså tale om en form for funktionæransættelse. Der er angivet et antal timer pr. uge for den enkelte medarbejder. Selskabet sikrer, at der bliver udført arbejde, der svarer til denne løn.

Klageren har sammen med sine to søstre varetaget følgende opgaver:

Det kan ikke accepteres, at SKAT sætter tvivl om, at børnene arbejder i et omfang, der svarer til deres løn.

Selskabet arrangerer seminarer med 50-100 deltagere og der er ofte kort tid til at få alt materiale klar, idet selskabet er afhængigt af eksterne foredragsholdere. Ofte kommer materialet i sidste øjeblik, og selskabet er nødsaget til at sætte børnene i gang med at pakke ringbind. Børnene står altså til rådighed for virksomheden, og bliver tilkaldt med kort varsel. Blot det, at de står til rådighed med dette korte varsel, kræver et tillæg til lønnen. Det svarer til, at en tekniker i et forsyningsselskab får et tillæg for at stå til rådighed uden for normal arbejdstid.

De timer, børnene har arbejdet, er skrevet ned, og der er ingen tvivl om, at alle timer ikke er noteret. Børnene arbejder ofte om aftenen og i weekenden med at pakke ringbind, breve og sætte porto på breve.

SKAT nedgør børnenes indsats i virksomheden og giver dermed os alle et forvrænget billede af det at arbejde og betale skat. Børnene står uforstående overfor situationen, idet de er af den opfattelse, at de virkelig hjælper til med at få virksomheden til at fungere. I dag, hvor deres arbejdsindsats noteres i detaljer, må det erkendes, at deres løn er steget.

Som det fremgår af lønsedler, er der en differentiering mellem børnenes løn, der skyldes det enkelte barns indsats i virksomheden. Hvis der er tale om lommepenge, ville der aldrig blive differentieret. I øvrigt har børnene modtaget lommepenge indtil de blev 18 år. Den yngste får stadig lommepenge. De to øvrige har desuden fritidsarbejde i et supermarked.

Det følger af Den Juridiske Vejledning, afsnit C.B.3.5.2.2 omkring maskeret udbytte i ansættelsesforhold, at et aftalt vederlag mellem interesseforbundne parter, som udgangspunkt må accepteres. Er der derimod udbetalt et vederlag, som er større end det ville have været mellem parterne uden interessesammenfaldet, kan der statueres maskeret udbytte. Dette er ikke tilfældet, idet et vikarbureau skulle have et beløb svarende til minimum 4 timers arbejde pr. tilkald pr. medarbejder til en minimumspris på 130 kr. pr. time og tilkaldetillæg for kort tilkaldevarsel. Derudover kommer de opgaver, der løses i weekenden, således at f.eks. markedsføringsbreve kommer ud mandag morgen med nyhedsinformation om kommende arrangementer.

Beløbet, som selskabet har udbetalt som løn til hovedaktionærens børn, står i forhold til den præstation, børnene har ydet for selskabet.

SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsen

SKAT anser børnenes ansættelsesforhold for et udslag af, at der er tale om nærtstående parter. En fast løn på 1.000 kr. om måneden for ung- og løsarbejdere er ikke normalt, ligesom et tillæg på 100 pct. for weekendarbejde må anses for urealistisk i en ansættelsesaftale vedrørende ungarbejdere mellem uafhængige parter.

SKAT har som udgangspunkt anerkendt timetallet i de fremlagte arbejdssedler, uagtet at disse er udarbejdet af [person2] og ikke af børnene selv, ligesom arbejdssedlerne må anses for mangelfulde (mangler f.eks. dato, tidsrum, godkendelse/underskrift). SKAT har ingen vished for, at der reelt er udført arbejde i det angivne omfang, herunder henset til døtrenes alder med skolegang, fritidsaktiviteter og det forhold, at to af døtrene rent faktisk har andet fritidsarbejde.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af Juridisk Vejledning, afsnit C.C.2.2.2.1, at SKAT er berettiget til at udøve et rimeligt skøn over arten og omfanget af det udførte arbejde, herunder beskære fradragets størrelse i forhold til virksomheden, hvis parterne ikke kan dokumentere eller sandsynliggøre, at arbejdet modsvarer det modtagne vederlag.

For transaktioner mellem selskabet og hovedanpartshaveren og dennes nærmeste gælder der som følge af interessefællesskabet en skærpet bevisbyrde.

Landsskatteretten finder, at det må anses for tilstrækkeligt godtgjort, at klageren har udført det pågældende arbejde for selskabet, og finder ikke, at det modtagne vederlag står i misforhold til det udførte arbejde. Landsskatteretten finder derfor, at lønnen skal beskattes hos klageren.

SKATs afgørelse ændres derfor i overensstemmelse med den af klageren nedlagte påstand.