Kendelse af 28-10-2015 - indlagt i TaxCons database den 20-11-2015

Generelle faktiske oplysninger

Klagerens ægtefælle, [person1], ejer alle anparter i selskabet [virksomhed1] ApS, der ejer anparterne i [virksomhed2] ApS. Selskabet driver et kommercielt vidensnetværk, hvor de afholder kurser og seminarer, blandt mere end 175 virksomheder inden for automation og optimering af industriel produktion. Selskabet arbejder med danske og svenske virksomheder for at sikre deres produktivitet og dermed øge deres konkurrenceevne.

I selskabet er [person1] og klageren ansat. Klageren varetager alt det praktiske og administrative opgaver. Også parrets børn er ansat i selskabet.

Virksomheden drives fra kælderetagen i parrets private bolig på adressen [adresse1], [by1]. Der foreligger ikke lejekontrakt mellem selskabet og hovedaktionæren om leje af lokalerne.

Skattefri kørselsgodtgørelse, 2010 og 2011

Faktiske forhold

Selskabet har i indkomståret 2010 udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse til klageren med 23.321 kr.

Selskabet har i indkomståret 2011 udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse til klageren med 32.770 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har konstateret, at der ikke er udarbejdet dokumentation for den skattefrie kørselsgodtgørelse, som klageren har fået udbetalt i 2010 og 2011. Klageren har endvidere overfor SKAT oplyst, at hverken klageren eller klagerens arbejdsgiver er i besiddelse af materiale, der kan sandsynliggøre, at kørslen rent faktisk har fundet sted. På det foreliggende grundlag kan SKAT ikke godkende, at udbetalingen af kørselsgodtgørelsen er sket skattefrit og forhøjer derfor klagerens indkomst med den udbetalte godtgørelse.

Da der intet grundlag er for kørslen, er det ikke muligt at give ligningsmæssigt fradrag for kørslen efter Ligningsloven § 9 C.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af klagerens indkomstgrundlag for 2010 nedsættes med 23.321 kr., og for 2011 nedsættes med 32.770 kr., idet det bestrides, at klageren skal betale skat af udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse.

Til støtte herfor er det anført, at klageren har ført kørselsregnskab. Det udarbejdede kørselsregnskab kan kontrolleres, og det er sket ved, at [person1] efterfølgende har tilføjet nøjagtige adresser.

[person1] har checket, at der har været hentet materiale hos [virksomhed3], [person2] m.fl. Der foretages en intern kontrol af de kørte kilometer.

SKATs udtalelse på baggrund af klagen

Der er ingen dokumentation for klagerens kørsel i indkomstårene 2010 og 2011. Det er derfor SKATs holdning, at der ikke kan ske udbetaling af skattefri godtgørelse, ligesom der heller ikke er fremlagt dokumentation for privat køb af brændstof m.v., hvorfor der ikke er grundlag for et ligningsmæssigt befordringsfradrag.

Landsskatterettens afgørelse

Efter ligningslovens § 9, stk. 5, skal godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for rejse- og befordringsudgifter, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Skatterådet, jf. ligningslovens § 9 B, stk. 4.

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse, § 2, stk. 1, at

Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren/hvervgiveren fører kontrol med antallet af kilometer i lønmodtagerens egen bil eller løn-modtagerens egen motorcykel. (...) Fast månedlig eller årlig befordringsgodtgørelse er aldrig skattefri, men medregnes ved indkomstopgørelsen.

Af bestemmelsens stk. 2 fremgår kravene til bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel. Det fremgår heraf, at

Bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal indeholde:

1)Modtagerens navn, adresse og CPR-nr..

2)Kørslens erhvervsmæssige formål.

3)Dato for kørslen.

4)Kørslens mål med eventuelle delmål.

5)Angivelse af antal kørte kilometer.

6)De anvendte satser.

7)Beregning af befordringsgodtgørelsen.

To af Landsskatterettens medlemmer, herunder retsformanden, bemærker:

På baggrund af sagens oplysninger lægges det til grund, at klagerens opgørelse over kørte kilometer har været behæftet med nogen uklarhed både med hensyn til de enkelte destinationer og med hensyn til formålet med kørslen, ligesom ikke er godtgjort, at der alene er tale om erhvervsmæssig kørsel. Selskabet har derfor ikke som arbejdsgiver haft tilstrækkeligt grundlag for i skattemæssig henseende at kunne udøve en effektiv kontrol i forbindelse med godkendelse af kørslerne.

Disse retsmedlemmer tiltræder på denne baggrund, at den kørselsgodtgørelse, som klageren har fået udbetalt i indkomstårene 2010 og 2011, er anset som skattepligtig personlig indkomst.

Et retsmedlem voterer for medhold i overensstemmelse med klagerens påstand.

Landsskatteretten træffer afgørelse efter stemmeflertallet, hvorfor SKATs afgørelse stadfæstes på disse punkter.

Private udgifter afholdt af klagerens arbejdsgiver, 2010

Faktiske oplysninger

Selskabet har afholdt udgift til indkøb af et udendørs sofasæt med 3.500 kr. I henhold til regnskabsbilaget er dette stilet til klageren, og sofasættet leveret til klageren på adressen [adresse1], [by1], den 20. maj 2010. Udgiften er fratrukket i selskabet.

SKATs afgørelse

Det er konstateret, at klagerens arbejdsgiver har betalt et udendørs sofasæt for klageren til en værdi af 3.500 kr. Jf. bilaget er sofasættet leveret til klageren på hendes private adresse den 20. maj 2010. Bilaget er stilet til klageren personligt, hvorfor det betragtes som en privat udgift for klageren.

Det fremgår endvidere af det fremsendte billede, at sofasættet er anvendt på terrassen ved klagerens private bopæl, hvorfor anvendelsen ikke kan betragtes som strengt erhvervsmæssig.

SKAT har derfor forhøjet klagerens indkomst med værdien af sofasættet, 3.500 kr.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af indkomstgrundlaget vedrørende sofasæt nedsættes til 0 kr.

Til støtte herfor er det anført, at det omhandlede sofasæt er indkøbt til virksomheden. Sofasættet står på virksomhedens terrasse i underetagen på [adresse1], [by1]. Sofasættet anvendes af kunder og medarbejdere i pauser, når vejret tillader det. Der er kun adgang fra virksomhedens lejede lokaler til terrassen og sofasættet. SKAT har ved selvsyn set sofasættet udenfor vinduerne på terrassen ved firmaet.

Det er en fejl, at regningen er stilet til klageren. Det er vel ikke fejlen, at fakturaen er stilet til klageren, der gør, at der skal ske beskatning, fordi klageren kunne efterfølgende formelt sælge sofasættet til virksomheden. Klageren vil fremover sikre, at alle fakturaer er stilet til virksomheden.

Privat har ægteparret en stor terrasse ovenpå med egne havemøbler.

Landsskatterettens afgørelse

Klagerens udgift til indkøb af havemøbler må som udgangspunkt anses som en udgift, der har karakter af en privatudgift.

Når henses hertil, og til, at klagerens ægtefælle er hovedanpartshaver i selskabet, der har afholdt udgiften, påhviler det klageren at godtgøre, at udgiften kan henføres til selskabet.

To af Landsskatterettens medlemmer, herunder retsformanden, bemærker:

Havemøbelsættet er placeret på klagerens private bopæl og der foreligger ikke en formel opdeling mellem ejendommens private anvendelse og erhvervsmæssige lokaler. På denne baggrund findes det ikke på grundlag af det anførte godtgjort, at udgiften til møbelsættet kan henføres til virksomheden, og derved selskabet.

Disse retsmedlemmer voterer for stadfæstelse af SKATs afgørelse.

Et retsmedlem voterer for medhold i overensstemmelse med klagerens påstand.

Landsskatteretten træffer afgørelse efter stemmeflertallet, hvorfor SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt.