Kendelse af 04-12-2014 - indlagt i TaxCons database den 14-02-2015

Indkomstårene 2000, 2001, 2002, 2004, 2005, 2008 og 2010

SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelser som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.

Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.

Faktiske oplysninger

Klageren driver selvstændig landbrugsvirksomhed og anvender virksomhedsordningen.

I SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 er det oplyst, at kapitalafkastsatsen for perioden 2000 - 2006 og 2008 - 2010 har været urigtigt opgjort, hvilket indebærer, at der kan ske genoptagelse af ansættelserne efter reglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26, 27 og 30.

På den baggrund anmodede klagerens revisor den 1. oktober 2012 om ekstraordinær genoptagelse, således at klagerens opsparing i virksomhedsordningen blev forøget med beløb svarende til nedsættelsen af kapitalafkastet, beregnet efter den korrekte sats. Klagerens repræsentant har fremlagt opgørelser over ændring af overskudsdisponeringen for de pågældende indkomstår.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2000, 2001, 2002, 2004, 2005, 2008 og 2010.

Det er opfattelsen, at SKM2011.810.SKAT alene giver ret til at ændre i kapitalafkastet. Ændringen i kapitalafkastet giver ikke samtidig adgang til at ændre i størrelsen af opsparet overskud og hensættelse til senere hævning, idet det er særskilt lovreguleret i virksomhedslovens § 10, stk. 1.

Efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1 og ligningsvejledningens afsnit E.G.2.7.4 kan opsparet overskud og hensættelse til senere faktisk hævning kun ændres under forudsætning af, at der sker ændringer i virksomhedens indkomst. Virksomhedens overskud ændres ikke ved ændringen af kapitalafkastet. Der kan derfor ikke ske ændringer i hensættelse til senere faktisk hævning og opsparet overskud.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der skal ske genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2000, 2001, 2002, 2004, 2005, 2008 og 2010 således, at der sker nedsættelse af kapitalafkastet, og at det opsparede overskud i virksomhedsordningen enten forøges tilsvarende eller – for nogle år – konverteres til personlig indkomst.

SKATs forkerte beregning af kapitalafkastsatsen indebærer, at nogle skatteydere kommer til at betale en skat, som ikke er pålagt ved lov, fordi skatteyderne ville have disponeret anderledes, hvis de havde haft kendskab til den korrekte kapitalafkastsats på selvangivelsestidspunktet.

Klageren har hvert år disponeret opsparingen i virksomhedsordningen, så ægtefællernes personlige indkomst var på samme niveau og resten af virksomhedens resultat blev opsparet i virksomhedsordningen, jf. SVO § 10, stk. 2.

Ud fra de forhold, der var kendte på selvangivelsestidspunktet, var overskudsfordelingen som hovedregel optimeret ud fra et princip om at tilpasse indkomsten, således at ægtefællernes personlige indkomst var på samme niveau, mens resten af virksomhedens resultat blev sparet op i virksomheden, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2.

Ved ændring af kapitalafkastsatsen ændres det overskud, der overføres til den skattepligtiges personlige indkomst med deraf følgende ansættelsesændring, og derfor er ændringen omfattet af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1, 3. pkt.

I en situation som den pågældende, hvor Skatteministeriet har lavet en gennemgående fejl i beregningen af kapitalafkastsatsen igennem mange år, bør ansættelsesændringen være omfattet af virksomhedsskattelovens § 10.

Den for høje kapitalafkastsats har medført en for høj beskatning og har derved været til ulempe for klageren. Der er derfor grundlag for en genoptagelse.

Landsskatterettens afgørelse

I SKATs styresignal, offentliggjort i SKM 2011.810,er det anført, at den forkerte beregning af kapitalafkastsatsen for perioden 2000 - 2010 indebærer, at der kan ske genoptagelse af ansættelserne efter reglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. Der vil dog kun ske genoptagelse af ansættelserne for de skattepligtige, der er blevet stillet dårligere som følge af den forkerte sats. Det er endvidere anført, at den skattepligtige kan anmode om omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, hvis en ansættelsesændring har betydning for valget, og de øvrige betingelser efter skatteforvaltningslovens § 30 er opfyldt.

Klagerens indkomstdisponering i virksomhedsordningen har været påvirket af den for højt fastsatte kapitalafkastsats. De i selvangivelserne opgjorte kapitalafkast har således været for høje. Den for høje kapitalafkastsats har bevirket, at klageren og hans ægtefælle har betalt mere i skat i de omhandlede år, end hvis klageren havde overskudsdisponeret i virksomhedsordningen med udgangspunkt i et lavere kapitalafkast. Klageren ønsker en genoptagelse og ændring af overskudsdisponeringen for indkomstårene 2000, 2001, 2002, 2004, 2005 og 2010 således, at den personlige indkomst for alle årene nedsættes, og at opsparet indkomst i virksomhedsordningen øges tilsvarende. For indkomståret 2008 ønskes nedsættelsen af kapitalafkastet udlignet med en tilsvarende forøgelse af den personlige indkomst.

Ved Landsskatterettens afgørelse af 9. juni 2014, offentliggjort i SKM2014.730.LSR, blev der i en sag, hvor overskudsdisponeringen i virksomhedsordningen var påvirket af den for højt fastsatte kapitalafkastsats, og som en direkte konsekvens havde medført utilsigtet beskatning af ægtefællerne, givet medhold i, at betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, og § 27, stk. 1, nr. 8, og omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, var til stede. Ændringer i overskudsdisponering vedrørende hensættelser til senere hævninger m.v. må således anses for omfattet af begrebet ansættelsesændring i henhold til skatteforvaltningslovens § 30.

I overensstemmelse med SKM 2014.730.LSR er klageren berettiget til at få genoptaget ansættelserne med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, og § 27, stk. 1, nr. 8. Klageren er endvidere berettiget til selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens 30, idet omvalget er direkte forbundet med ændringen. Der kan således ske ændringer i overskudsdisponering vedrørende hensættelser til senere hævninger, men de faktiske hævninger i de omhandlede indkomstår kan ikke ændres. Der kan i øvrigt ikke ske ændring af kapitalafkastgrundlagene. Det bemærkes i denne forbindelse, at der alene kan ske omvalg for de tilfælde, hvor der er en dokumenteret, direkte sammenhæng mellem de ønskede ændringer og den for høje kapitalafkastsats.

SKAT pålægges derfor at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2000, 2001, 2002, 2004, 2005, 2008 og 2010.