Kendelse af 29-09-2014 - indlagt i TaxCons database den 14-11-2014

Indkomstårene 2004 og 2009

SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelser som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.

Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.

Faktiske oplysninger

Klageren har for indkomstårene 2004 og 2009 anvendt virksomhedsordningen. Det fremgår at klagerens årsregnskaber for 2004 og 2009, at de finansielle aktiver udgør henholdsvis ca. 56 % og 53 % af kapitalafkastgrundlaget.

Klagerens repræsentant har i mail af 6. december 2012 anført følgende:

”Anmodning om genoptagelse af indkomstårene 2004 og 2009 for [person1], CPR-nr. ...
Somfølge af SKAT’s styresignal af 14. december 2011, som er offentliggjort i SKM2O11.810.SKAT anmodes der hermed om genoptagelse af indkomstårene 2004 og 2009.

I den konkrete sag har den fejlagtige beregnede kapitalafkastprocent medført, at der er blevet beregnet et for stort kapitalafkast.

Nedsættelsen af kapitalafkastsatsen medfører, at kapitalafkastet nedsættes med følgende beløb i 2004 og 2009

For begge indkomstår medfører nedsættelsen af kapitalafkastprocenten, at [person1] anmoder om at opspare yderligere i virksomhedsordningen, således at den del af det nedsatte kapitalafkast som vedrører kapitalafkast af finansielle aktiver, fortsat er det eneste der slutbeskattes i indkomståret. Det resterende kapitalafkast opspares i virksomhedsordningen.

Begrundelsen for dette er, at hvis [person1] havde anvendt den korrekte kapitalafkastprocent ved selvangivelsen i 2004 og 2009, ville [person1] have indkomstdisponeret, således at der var blevet opsparet maksimalt i virksomhedsskatteordningen.

”

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2004 og 2009. SKAT har begrundet afgørelsen således:

”Afgørelse: Vi har ikke ændret din skat

Du har bedt SKAT om at ændre grundlaget for din skat for 2004, 2009.

Din rådgiver har anmodet om ændring af kapitalafkast og overskudsdisponering, som følge af styresignalet SKM2O11.810.SKAT.

SKM2O11.810.SKAT giver alene ret til at ændre i rentekorrektionen/kapitalafkastet. Ændringen i rentekorrektionen/kapitalafkastet giver ikke samtidig adgang til at ændre i størrelsen af opsparet overskud og hensættelse til senere hævning, idet det er særskilt lovreguleret i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1.

Efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1 og ligningsvejledningens afsnit E.G.2.7.4 kan opsparet overskud og hensættelse til senere faktisk hævning kun ændres under forudsætning af, at der sker ændringer i virksomhedens indkomst. Virksomhedens overskud ændres ikke ved ændringen af kapitalafkastet. Der kan derfor ikke ske ændringer i hensættelse til senere faktisk hævning og opsparet overskud.

Din rådgiver har gjort indsigelse til SKATs forslag til afgørelse ved mail af 6. december 2012. Der er ikke enighed om, at ændring af kapitalafkast ikke samtidig giver mulighed for at ændre i overskudsdisponeringen.

SKAT fastholder det oprindelige forslag og sender afgørelse i overensstemmelse hermed.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der skal ske genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2004 og 2009, således at der sker nedsættelse af kapitalafkastet, og at det opsparede overskud i virksomhedsordningen samtidig forøges tilsvarende.

Klagerens repræsentant har i klagen af 12. marts 2013 anført følgende:

”Klage over SKAT’s afgørelse at 12. december 2012 for [person1], [adresse1], [by1], CPR-nr. ...
Der klages hermed over SKAT’s afgørelse at 12. december 2012, vedlagt som bilag 1. Sagen vedrører indkomstårene 2004 og 2009.

Sagen drejer sig om ændring af kapitalafkast samt overskudsdisponering som følge af styresignalet udsendt i SKM2011.810.SKAT.

Principal påstand for indkomstårene 2004 og 2009
Det påstås, at en ændring at kapitalafkastet som følge af styresignalet offentliggjort i SKM2011.810.SKAT, giver adgang til at regulere i overførsel af overskud, jf. virksomhedsskattelovens § 10.

Der påstås derfor om, at beløb for indkomstårene 2004 og 2009, som svarer til de nedsatte kapitalafkast opspares i:

Faktiske forhold
[person1] anvender virksomhedsordningen i de påklagede indkomstår. Ud fra de forhold der var kendte på selvangivelsestidspunktet, var der optimeret ud fra et princip om at opspare mest muligt i virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2.

Begrundelse for påstand
Det er vores opfattelse, at konsekvenserne af at kapitalafkastprocenten er blevet ændret er omfattet at VSL § 10, således at beslutningen om overførsel af overskud kan ændres. Dette begrundes med VSL § 10, stk. 1, 2. pkt., som har følgende ordlyd:

“Virksomhedens skattepligtige overskud med fradrag af kapitalafkast efter § 7, der overføres til den skattepligtige, skal medregnes i den skattepligtiges personlige indkomst i det indkomstår, hvor overskuddet overføres til den skattepligtige.”

Ved ændring af kapitalafkastprocenten ændres det overskud, der overføres til den skattepligtiges personlige indkomst med deraf følgende ansættelsesændring og derfor er ændringen omfattet at VSL § 10, stk. 1, 3. pkt.

Det er vores opfattelse at ansættelsesændringer omfattet at § 10, både omfatter de tilfælde, hvor der sker en ansættelsesændring, dvs., når der sker ændringer i selve virksomhedsoverskuddet, samt de tilfælde, hvor der sker en ændring mellem den del af overskuddet, der beskattes som henholdsvis kapitalindkomst og personlig indkomst.

I en situation som den pågældende, hvor Skatteministeriet har lavet en gennemgående fejl i beregningen af kapitalafkastprocenten gennem mange år, bør ansættelsesændringen være omfattet af VSL § 10. Skatteankenævnet bør anlægge en udvidende fortolkning af bestemmelsen, således at de fejl, som Skalteministeriet har pådraget skatteyderne kan tilrettes, således at skatteyderne holdes skadesløse. En sådan situationen må have været overvejet af Skatteministeriet ved udformningen af lovforslaget vedr. VSL § 10. Konsekvensen bør derfor være, at SKAT i den konkrete situation tortolker bestemmelsen udvidende, således at ansættelsesændringen er omfattet af VSL § 10, stk. 1, og beslutningen om disponering af overskud kan ændres.

Skatteministeriet står i en situation, hvor de har lavet beregningsfejl gennem en meget lang periode. Fejlen, hvis konsekvenser SKAT ikke vil tillade ændret, får den konsekvens, at nogle skatteydere kommer til at betale en skat, som ikke er pålagt ved lov, fordi skatteyderne ville have disponeret anderledes, hvis de havde haft kendskab til den korrekte kapitalafkastsats på selvangivelsestidspunktet. Dermed overtrædes grundlovens § 43, som har følgende indhold:

“Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov”

Det er derfor vores opfattelse, at Skatteankenævnet bør give [person1] medhold i påstanden, således at overskudsdisponeringen ændres for de påklagede indkomstår, jf. VSL § 10. ...”

Landsskatterettens afgørelse

I SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 er det anført, at den forkerte beregning af kapitalafkastsatsen for perioden 2000 - 2006 og 2008 - 2010 indebærer, at der kan ske genoptagelse af ansættelserne efter reglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. Der vil dog kun ske genoptagelse af ansættelserne for de skattepligtige, der er blevet stillet dårligere som følge af den forkerte sats. Tvangshævning af kapitalafkastet som følge af, at der indgår finansielle aktiver i kapitalafkastgrundlaget, er konkret nævnt i styresignalet som et tilfælde, hvor en for høj kapitalafkastsats har bevirket en for høj skatteberegning. Det er endvidere anført, at den skattepligtige kan anmode om omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, hvis en ansættelsesændring har betydning for valget, og de øvrige betingelser efter skatteforvaltningslovens § 30 er opfyldt.

Klagerens opsparingsmuligheder i virksomhedsordningen for indkomstårene 2004 og 2009 har som følge af finansielle aktiver været begrænset, jf. virksomhedsskattelovens § 4. Det ”tvangshævede” kapitalafkast for de pågældende indkomstår skulle imidlertid have været mindre, og klageren kunne således have opsparet yderligere beløb i virksomhedsordningen, såfremt SKAT ikke havde beregnet kapitalafkastsatsen for højt for de pågældende indkomstår.

Ved Landsskatterettens kendelse af 15. oktober 2013, offentliggjort i SKM 2013.767, blev der i en lignende sag givet medhold i, at betingelserne for genoptagelse og omvalg efter skatteforvaltningslovens §§ 26, 27 og 30 var til stede. Ændringer i overskudsdisponering vedrørende hensættelser til senere hævninger m.v. må således anses for omfattet af begrebet ansættelsesændring i henhold til skatteforvaltningslovens § 30.

Betingelserne anses ligeledes for opfyldt i dit tilfælde, idet den forkert opkrævede kapitalafkastsats har været af betydning for klageren og har medført, at for meget af virksomhedens overskud har været tvangshævet og ikke opsparet i virksomhedsordningen.

I overensstemmelse hermed tillades klageren derfor at få genoptaget ansættelserne med hjemmel i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27, stk. 1, nr. 8, således at tvangshævningerne nedsættes som følge af den forkert anvendte kapitalafkastsats. Der gives samtidigt tilladelse til selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, idet omvalget er direkte forbundet med ændringen. Det bemærkes i denne forbindelse, at der alene kan ske omvalg for de tilfælde, hvor der er en dokumenteret, direkte sammenhæng mellem de ønskede ændringer og den for høje kapitalafkastsats, hvilket er tilfældet i nærværende sag, hvor den for høje kapitalafkastsats har medført for høje tvangshævninger i medfør af virksomhedsskattelovens § 4.

SKAT pålægges derfor at genoptage ansættelserne for indkomstårene 2004 og 2009 med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.