Kendelse af 29-01-2015 - indlagt i TaxCons database den 03-04-2015

Indkomstårene 2000 – 2004, 2008 og 2009

SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelser som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.

Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen

Faktiske oplysninger

Klageren har i en lang årrække anvendt virksomhedsordningen.

Klagerens repræsentant har i brev af 28. september 2012 anført følgende:

”Anmodning om genoptagelse af indkomstårene 2000-2004 og 2008-2009 for [person1], CPR-nr. ... samt ægtefælle [person2], CPR-nr. ....

Som følge af SKAT’s styresignal af 14. december 2011, som er offentliggjort i SKM2011.810.SKAT anmodes der hermed om genoptagelse af indkomstårene 2000-2004 og 2008-2009.

I den konkrete sag har den fejlagtige beregnede kapitalafkastprocent medført, at der er blevet beregnet et for stort kapitalafkast.

Nedsættelsen af kapitalafkastsatsen medfører, at kapitalafkastet nedsættes med følgende beløb i perioden 2000-2004 og 2008-2009.

For indkomståret 2000-2004 og 2008-2009 medfører nedsættelsen af kapitalafkastprocenten, at [person1] og [person2] anmoder om at disponere virksomhedens resultat anderledes, således at det beløb, som kapitalafkastet nedsættes med i stedet opspares i virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2.

Dette begrundes med reglerne i virksomhedsskattelovens § 5 og 10, samt reglerne i personskattelovens § 7, stk. 8 - 11 for beregning og beskatning af positiv kapitalindkomst mellem ægtefæller. Reglerne har medført, at der er blevet beregnet topskat af en del af/hele kapitalafkastet. Som følge af den nu nedsatte kapitalafkastprocent ændres disponeringen af virksomhedens resultat, således at en større del af resultatet beskattes som personlig indkomst og en mindre del som kapitalafkast.

Ud fra de forhold der var kendte på selvangivelsestidspunktet, var der optimeret optimalt i [person1] og [person2]s selvangivelse. Optimeringen blev foretaget ud fra et princip om at tilpasse indkomsten til beløbsgrænsen for topskat. I den konkrete sag hævede man hele kapitalafkastet og herefter hævede man personlig indkomst fra virksomhedens resultat, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1, således at ægtefællernes personlige indkomst var på samme niveau, resten af virksomhedens resultat blev opsparet i virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2.

Nu viser det sig så, at kapitalafkastet har været opgjort forkert, havde man anvendt den korrekte kapitalafkastprocent ved selvangivelsen i perioden, ville [person1] og [person2] have indkomstdisponeret således, at indkomsten blev tilpasset til grænsen for topskat i forhold til det korrekte kapitalafkast.

Vi anmoder derfor om, at et beløb som svarer til det nedsatte kapitalafkast opspares i virksomhedsordningen og dermed ikke konverteres til personlig indkomst.”

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2000 – 2004, 2008 og 2009. Afgørelsen er begrundet således:

”Afgørelse: Vi har ikke ændret din skat

Du har bedt SKAT om at ændre grundlaget for din skat for 2000-2004,2008,2009.

Din rådgiver har anmodet om ændring af kapitalafkast og overskudsdisponering, som følge af styre- signalet SKM2011.810.SKAT.

SKM2011.810.SKAT giver alene ret til at ændre i rentekorrektionen/kapitalafkastet. Ændringen i rentekorrektionen/kapitalafkastet giver ikke samtidig adgang til at ændre i størrelsen af opsparet overskud og hensættelse til senere hævning, idet det er særskilt lovreguleret i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1.

Efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1 og ligningsvejledningens afsnit E.G.2.7.4 kan opsparet overskud og hensættelse til senere faktisk hævning kun ændres under forudsætning af, at der sker ændringer i virksomhedens indkomst, Virksomhedens overskud ændres ikke ved ændringen af kapitalafkastet. Der kan derfor ikke ske ændringer i hensættelse til senere faktisk hævning og opsparet overskud.

Din rådgiver har gjort indsigelse til SKATs forslag til afgørelse ved brev af 6. december 2012. Der er ikke enighed om, at ændring af kapitalafkast ikke samtidig giver mulighed for at ændre i overskudsdisponeringen.

SKAT fastholder det oprindelige forslag og sender afgørelse i overensstemmelse hermed.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der skal ske genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2000 – 2004, 2008 og 2009, således at der sker nedsættelse af kapitalafkastet, og at det opsparede overskud i virksomhedsordningen samtidig forøges tilsvarende. Repræsentanten har henvist til en analog sag, SKM2013.767.

Repræsentanten har i brev af 12. marts 2013 anført følgende:

”Klage over SKAT’s afgørelse af 12. december 2012 for [person1], [adresse1], [by1], CPR-nr. ...

Der klages hermed over SKAT’s afgørelse af 12. december 2012, vedlagt som bilag 1. Sagen vedrører indkomstårene 2000-2004,2008 og 2009.

Sagen drejer sig om ændring af kapitalafkast samt overskudsdisponering som følge af styresignalet udsendt i SKM2011.810.SKAT.

Principal påstand for indkomstårene 2000-2004, 2008 og 2009

Det påstås, at en ændring af kapitalafkastet som følge af styresignalet offentliggjort i SKM2011.810.SKAT, giver adgang til at regulere i overførsel af overskud, jf. virksomhedsskattelovens § 10.

Der anmodes derfor om at beløb for indkomstårene 2000-2004, 2008 og 2009, som svarer til de nedsatte kapitalafkast enten opspares i virksomhedsordningen og dermed ikke konverteres til personlig indkomst eller i nogle år konverteres til personlig indkomst:

Faktiske forhold

[person1] anvender virksomhedsordningen i de påklagede indkomstår. Ud fra de forhold der var kendte på selvangivelsestidspunktet, var der optimeret ud fra et princip om at tilpasse indkomsten, således at ægtefællernes personlige indkomst var på samme niveau, resten at virksomhedens resultat blev opsparet i virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2.

Begrundelse for påstand

Det er vores opfattelse, at konsekvenserne af at kapitalafkastprocenten er blevet ændret er omfattet at VSL § 10, således at beslutningen om overførsel at overskud kan ændres. Dette begrundes med VSL § 10, stk. 1, 2. pkt., som har følgende ordlyd:

“Virksomhedens skattepligtige overskud med fradrag at kapitalafkast efter § 7, der overføres til den skattepligtige, skal medregnes i den skattepligtiges personlige indkomst i det indkomstår, hvor overskuddet overføres til den skattepligtige.

Ved ændring at kapitalafkastprocenten ændres det overskud, der overføres til den skattepligtiges personlige indkomst med deraf følgende ansættelsesændring og derfor er ændringen omfattet at VSL § 10, stk. 1, 3. pkt.

Det er vores opfattelse at ansættelsesændringer omfattet af § 10, både omfatter de tilfælde, hvor der sker en ansættelsesændring, dvs. når der sker ændringer i selve virksomhedsoverskuddet, samt de tilfælde, hvor der sker en ændring mellem den del at overskuddet, der beskattes som henholdsvis kapitalindkomst og personlig indkomst.

I en situation som den pågældende, hvor Skatteministeriet har lavet en gennemgående fejl i beregningen at kapitalafkastprocenten gennem mange år, bør ansættelsesændringen være omfattet at VSL § 10. Skatteankenævnet bør anlægge en udvidende fortolkning af bestemmelsen, således at de fejl, som Skatteministeriet har pådraget skatteyderne kan tilrettes, således at skatteyderne holdes skadesløse. En sådan situationen må have været overvejet af Skatteministeriet ved udformningen af lovforslaget vedr. VSL § 10. Konsekvensen bør derfor være, at SKAT i den konkrete situation tortolker bestemmelsen udvidende, således at ansættelsesændringen er omfattet af VSL § 10, stk. 1, og beslutningen om disponering af overskud kan ændres,

Skatteministeriet står i en situation, hvor de har lavet beregningsfejl gennem en meget lang periode. Fejlen, hvis konsekvenser SKAT ikke vil tillade ændret, får den konsekvens, at nogle skatteydere kommer til at betale en skat, som ikke er pålagt ved lov, fordi skatteyderne ville have disponeret anderledes, hvis de havde haft kendskab til den korrekte kapitalafkastsats på selvangivelsestidspunktet. Dermed overtrædes grundlovens § 43, som har følgende indhold:

“Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov”

Det er derfor vores opfattelse, at Skatteankenævnet bør give [person1] medhold i påstanden, således at overskudsdisponeringen ændres for de påklagede indkomstår, jf. VSL § 10...”

Landsskatterettens afgørelse

I SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 er det anført, at den forkerte beregning af kapitalafkastsatsen for perioden 2000 - 2010 indebærer, at der kan ske genoptagelse af ansættelserne efter reglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. Der vil dog kun ske genoptagelse af ansættelserne for de skattepligtige, der er blevet stillet dårligere som følge af den forkerte sats. Det er endvidere anført, at den skattepligtige kan anmode om omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, hvis en ansættelsesændring har betydning for valget, og de øvrige betingelser efter skatteforvaltningslovens § 30 er opfyldt.

Ved Landsskatterettens kendelse af 15. oktober 2013, offentliggjort i SKM 2013.767, blev der i en sag vedrørende tvangshævninger som følge af finansielle aktiver, givet medhold i, at betingelserne for genoptagelse og omvalg efter skatteforvaltningslovens § 26, 27 og 30 var til stede. Ændringer i overskudsdisponering vedrørende hensættelser til senere hævninger m.v. må således anses for omfattet af begrebet ansættelsesændring i henhold til skatteforvaltningslovens § 30. SKAT har på baggrund heraf udstedt nyt styresignal, offentliggjort i SKM 2014.502.

Ved Landsskatterettens kendelse af 9. juli 2014, offentliggjort i SKM 2014.730, blev der ligeledes givet tilladelse til ændret overskudsdisponering således, at kapitalindkomst og personlig indkomst for ægtefællerne kunne afpasses til topskattegrænsen.

Betingelserne for genoptagelse må anses for opfyldt i klagerens tilfælde, idet den forkert opkrævede kapitalafkastsats har været af betydning for klageren og har medført, at for meget af virksomhedens overskud har været tvangshævet og ikke opsparet i virksomhedsordningen. Klageren kunne endvidere, hvis han havde været bekendt med den korrekte kapitalafkastsats, da indkomstdisponeringen blev foretaget, foretaget indkomstdisponeringen for 2000 – 2004, 2008 og 2009 således, at den personlige indkomst var bedre afpasset til topskattegrænsen.

I overensstemmelse med SKM 2014.730 er klageren berettiget til at få genoptaget ansættelsen med hjemmel i skatteforvaltningslovens §§ 26, stk. 2 og 27, stk. 1, nr. 8. Klageren er endvidere berettiget til selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, idet omvalget er direkte forbundet med ændringen. Der kan således ske ændringer i overskudsdisponering vedrørende hensættelser til senere hævninger, men de faktiske hævninger i de omhandlede indkomstår kan ikke ændres. Der kan i øvrigt ikke ske ændring af kapitalafkastgrundlagene. Det bemærkes i denne forbindelse, at der alene kan ske omvalg for de tilfælde, hvor der er en dokumenteret, direkte sammenhæng mellem de ønskede ændringer og den for høje kapitalafkastsats.

SKAT pålægges derfor at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2000 – 2004, 2008 og 2009.