Kendelse af 21-11-2016 - indlagt i TaxCons database den 25-03-2017

SKAT har anset klageren for efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1, at være fuld skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2005-2011.

Endvidere har SKAT afgjort, at der efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan ske ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2005-2008.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Af SKATs afgørelse fremgår følgende:

”Sagen er startet på grundlag af overførsler fra [person1] til [person2] i perioden 01.01.2005 – 30.06.2009 på i alt 4.917.945 kr., eller godt 1 million kr. årligt.

[person2] får overført følgende beløb fra [person1]:

2005: 1.023.434 kr.

2006: 1.138.223 kr.

2007: 1.151.896 kr.

2008: 1.111.836 kr.

2009: 492.556 kr.

Overførsler til Danmark kommer fra [finans1] i England (primo 2005 – midt i 2009), som formodentlig er [person1]s bankkonto i England.

Det oplyses, at der er tale om lån til underhold for [person2] og de fælles børn. Det forventes, at lånet skal tilbagebetales, når hendes hus på [adresse1], [by1] bliver solgt. Det er sat til salg i 2011.

Dine personlige forhold.

[person1] bliver gift med [person2] den 07.08.1993 og sammen får de 2 børn født i 1992 og 1996. Parret har siden 1990 og frem til 2000 haft fælles bopæl ifølge folkeregistret.

De blev separeret i 2000.

Parret er aldrig blevet skilt. Der er ikke fastsat børnebidrag eller underholdsbidrag.

[by1] Kommune har oplyst, at [person2] den 22.04.03 har oplyst, at hun pr. 01.05.03 flytter sammen med sin eks-mand og derfor ikke længere er enlig forsørger.

Den 29.08.03 indgår [person2] en købsaftale om [adresse1], [by1] til 4.115.000 kr. Ejendommen belånes med 2 realkreditlån for i alt 3,3 mio. kr. [person1] kautionerer for lånene til [finans2].

Fra 2005 og frem har [person1] ifølge vore oplysninger bidraget til løbende underhold for [person2] og de fælles børn.

Parret får sammen endnu 2 børn født den 18.03.05 ([person3]) og den 22.10.06 ([person4]).

[person2] og de 3 mindste børn har flyttet adresse til Schweiz den 01.11.2011, hvor I sammen driver selskabet [virksomhed1] GmbH, den ældste søn har i 2012 også flyttet sin adresse til Schweiz, så hele familien nu er samlet i Schweiz.

Det fremgår af oplysninger om selskabet, at du er dansk statsborger og kommer fra [by1]. ([virksomhed1] GmbH, [...] – Commercial register and company data). (bilag 4). Du har ændret din kontaktadresse til at være selskabets adresse I Schweiz den 30.01.12.

Udrejst til Luxemburg den 28.10.00.

Der foreligger attest fra Luxemburg om bopæl 02.10.2000 – 02.01.2003, hvor han er udrejst til [Argentina].

14.06.12 modtaget fra advokat [person4]: bopælsattest fra Luxemburg – [adresse2]. Det bekræftes, at han er ankommet fra [adresse3], [by1] den 02.10.2000, som var familiens fælles adresse indtil [person1]s flytning til Luxemburg. Afgang til [Argentina] den 02.01.2003.

Det er ikke bekræftet, at han er skattepligtig eller har betalt skat til Luxemburg.

Ophævelse af fuld skattepligt til Danmark 01.08.01 – fortsat begrænset skattepligtig:

Han rejser den 28.10.2000 til Luxemburg, men har ifølge egne oplysninger ingen indkomst dernede i 2000. Han forsøger at få sin skattepligt til Danmark bragt til ophør i 2000, men får afslag, fordi familien bor på adressen frem til 29.06.01, og han fortsat ejer halvdelen af huset på [adresse3], [by1]. Hans familie flytter til [adresse4], [by1] den 29.06.01.

Det oplyses, at han er blevet separeret i 2000, og deres fælles ejendom er sat til salg i forbindelse med flytning til Luxemburg. Familiens blandet benyttede bil i virksomheden bliver solgt i 2001, ligesom det fælles hus bliver solgt. På grundlag heraf ophæves den fulde skattepligt til Danmark den 01.08.2001. jf. brev af 06.02.03 vedrørende indkomståret 2001. Han er fortsat begrænset skattepligtig til Danmark, da han har skibsanparter her.

01.05.07 køber [person1] 2 ejerlejligheder i [adresse5] og [adresse6], [by1] for 1.750.000 og 1.775.000 kr. De belånes med henholdsvis 1.878.000 kr. og 1.898.000 kr. i [finans3].

Begge lejligheder lejes ud til 3. mand, jf. lejekontrakter fra advokaten. Lejen for hver lejlighed udgør 8.000 kr. + vand og varme.

[person1] medregner overskud af virksomhed således:

[person1] overfører ca. 1.000 pund pr. måned til konto i [finans3], Danmark ifølge oplysninger fra banken:

2007 20.601 kr.

2008 111.140 kr.

2009 41.058 kr. (1. halvår)

Hertil kommer ifølge kontoudtog fra [finans3]:

2009 86.989 kr.

2010 141.379 kr.

Skat har ikke kontoudtog for 2011.

England:

[person1] får sin post sendt til adressen [adresse7] [England] indtil en gang i 2011.

[person1] indgår kontrakt med [...] den 1.3.2003 om leje af [adresse7] [England] fra 1.2.2003 til en månedlig husleje på 1.500 Pund og et depositum på 3.000 Pund. (modtaget 12.06.12)

Skat har bedt om dokumentation for betaling af lejen, men har ikke modtaget noget.

Det fremgår af lejekontrakten, at lokalerne ikke må anvendes til ”any type of business or trade” medmindre der er givet særlig tilladelse fra udlejer.

Der er tale om en standardkontrakt, men mange af punkterne er ikke udfyldt. Lejen skal ikke indbetales på en bestemt konto, men på adressen. Underskriften sidst i kontrakten er udateret.

Kontrakten indgås den 01.03.03, altså en måned efter at lejemålet starter.

Svar på spørgsmål om overførslerne til [person2]:

Ifølge brev modtaget 19.03.12 fra advokat [person4] (brev dateret 16.03.11 årstallet anses i stedet for være 2012) er det oplyst, at der ikke er oprettet et formelt lånedokument for de omhandlende lån. Det skyldes, at der er tale om løbende overførsler, der er begrundet i [person2]s økonomiske vanskeligheder, som hun oplevede i 2006, 2007 og 2008. Uanset der er tale om lån har hans klient ikke haft store forventninger om at modtage tilbagebetaling. Han er således vidende om hendes økonomiske situation og råderum, men har desuagtet valgt at udlåne beløbet.

I brev dateret 11.06.12: ”Efter samlivsophævelsen er min klint aldrig blevet formelt skilt fra [person2], hvorfor [person2] aldrig har fået tilkendt underholdsbidrag. Der foreligger ingen aftale om børnebidrag, hustrubidrag eller andre aftaler fastsat af det offentlige. Min klient har ikke genoptaget samlivet med [person2] – de har hver deres adresse og bor hver for sig. De ses dog i sociale sammenhænge, hvilket primært skyldes hensynet til deres fælles børn.”

”Min klient og [person2] har senere indgået privat aftale om at min klient skulle låne [person2] penge til løbende underhold. Det er vist disse lån, der har opstartet nærværende sag. Min klient skal i henhold til aftalen have lånet tilbagebetalt, når [person2] har fået solgt sin faste ejendom i Danmark, og min klient har en forventning om, at lånet bliver tilbagebetalt.”

Ophold i Danmark:

Brev fra Skat 29.07.11:

I brevet anmoder Skat om oplysning og dokumentation for de perioder, hvor [person1] har været i Danmark, eksempelvis flybillet, færgebillet m.v. i perioden 2007 – 2009.

Der modtages brev den 19.03.12 fra advokat [person4], [virksomhed2]. Det oplyses, at klienten ikke er i besiddelse af flybilletter, færgebilletter m.v.

”Vedrørende min klients ophold bemærkes, at min klient har opholdt sig i Danmark i et ganske beskedent omfang i de omhandlede indkomstår, hvilket naturligvis skyldes det faktum, at min klient var bosiddende i England i denne periode.

Min klient anslår – på baggrund af sine egne registreringer og de kontoudtog, der er vedlagt nærværende skrivelse, at han har opholdt sig i Danmark i 2007 i samlet ca. 80 dage.”

”Yderligere anslår min klient at have opholdt sig i Danmark i 2008 i ca. 50 dage og i 2009 i ca. 33 dage.”

Det oplyses også, at klienten ikke (bortset fra udlejningsejendommen) på anden vis har været selvstændig erhvervsdrivende i Danmark, heller ikke i samarbejde med andre personer.

Brev fra Skat 04.04.12:

I brev dateret 04.04.12 beder Skat [person1] om at oplyse om arbejde og ansættelsesforhold i England. Desuden anmodes han om at oplyse om sin tilknytning til [virksomhed3], herunder aftaler, kontrakter m.v.

Kalender for 2005-2010 vedlægges, og der anmodes om udfyldelse med ind- og afrejsetidspunkter fra Danmark.

Han bliver bedt om dokumentere betaling af husleje i England.

Der ønskes oplysninger om lånedokument, genoptagelse af samlivet, fastsættelse af hustrubidrag eller børnebidrag.

Han bliver bedt om at bekræfte, at han har været ejer af mobilnummer [...09].

Den 11.06.12 anføres det af advokaten: ”Der foreligger ingen aftale om børnebidrag, hustrubidrag eller andre aftaler fastsat af det offentlige. Min klient har ikke genoptaget samlivet med [person2] – de har hver deres adresse og bor hver for sig. De ses dog i sociale sammenhænge, hvilket primært skyldes hensynet til deres fælles børn.”

Klienten og [person2] har senere indgået privat aftale om, at klienten skulle låne [person2] penge til løbende underhold. Lånet skal tilbagebetales, når [person2] får solgt sin ejendom i Danmark, og klienten har en forventning om, at løbet bliver tilbagebetalt.

SKAT har spurgt, om [person1] har udført arbejde her i Danmark, korrespondance, e-mails, telefonopkald m.v. Hertil har advokaten svaret: ”Min klient har ikke udført fast arbejde i Danmark, og min klient har aldrig foretaget telefonopkald, mails, brevkorrespondance i Danmark heller. Der er derfor ikke grundlag for at anse min klient for at være tilflyttet Danmark i skattemæssig henseende.”

[person1] ernærer sig ved afholdelse af foredrag og coaching vedrørende forretningsudvikling, og det oplyses, at arbejdet foregår i det meste af Europa.

Med hensyn til mobilnummer [...09] svarer advokaten, at hans klient ikke kan bekræfte at have været ejer af dette telefonnummer. Klienten har aldrig været hverken ejer af det pågældende nummer og har aldrig købt eller oprettet abonnement med det nummer.

Den 11.06.12 oplyses der at have været følgende ophold i Danmark:

2005: 59

2006: 139

2007: 88 (108) ((80))

2008: 70 (85) ((50))

2009: 41 ((33))

2010: 80

Tallene i parentes er oplyst den 28.06.12 efter anmodning om specifikation af hvilke dage, der er tale om. Tallene i dobbelt parentes er oplyst i brev dateret 16.03.12 som ”ca.”

Advokaten anfører, at der ikke er grundlag for at anse hans klient for at have flyttet til Danmark i perioden 2005-2010. Hans ”klient har alene været til stede i Danmark i særdeles begrænset omfang, der på ingen måde nærmer sig 180 dage om året eller i ét sammenhængende ophold på 3 måneder.” ”han har heller ikke udført arbejde i Danmark på en sådan måde, at han skattemæssigt kan anses for at have tilflyttet Danmark af denne grund.”

[person1] har trods flere anmodninger ikke dokumenteret at have selvangivet til udlandet eller betalt skat der.

Korrespondance med skat tidligere år:

Ifølge materiale fra arkivet: Materiale indgået i [by1] Kommune den 16.04.03 med adressen i Luxemburg – [adresse2] (se stavemåde fra myndighederne i Luxemburg: [adresse2]).

Ifølge brev dateret 01.07.03 sender [person1] sin selvangivelse til [by1] Kommune og gør opmærksom på, at han har fået job i [England] og er flyttet dertil fra Luxemburg. Brevet er med hans nye adresse:

[person1], [adresse8], England.

Denne adresse er en hoteladresse i [England] og harmonerer ikke med tidspunkt for indgåelse af lejekontrakt for [adresse7] med virkning fra 01.02.03.

Selvangivelserne for 2003, 2004, 2005 og 2006 er med adressen i [England] på [adresse7] [England], og det er den adresse, som [virksomhed4] har fremsendt materiale til. Vi anser det herefter for godtgjort, at du har haft postadresse på [adresse7].

Der er ikke en logisk datoorden i ovenstående.

Oplysninger fra internettet (bilagene 1 – 5):

Bilag 1: Artikel fra internettet [virksomhed3] marts måned 2003.

Artiklen handler om opnåelse af [x1] i 2002. Artiklen beskriver, hvordan interessen for [virksomhed3] er opstået, og at konceptet startede i Danmark i september 1998. [person1] sagde sit job som pensionschef i [finans4] op og blev selvstændig. ”I dag arbejder vi begge fuldtid med vores forretning og har en livsstil, vi kun havde drømt om. Vi holder ferie de ca. 13 uger om året, vores børn har ferie, og langt de fleste dage når de kommer hjem fra skole, er vi hjemme. Vi har et herligt og aktivt familieliv”

Artiklen er holdt i formen ”vi” og afsluttet med [person2] og [person1].

Bilag 2: Artikel fra internettet [virksomhed3] fra 2009

Artiklen er på engelsk og handler om, at [person2] og [person1] har opnået ”[x2]” i 2009 i [by2], Danmark. De startede med at invitere folk og følge op herpå, holdt forretningspræsentation, business træning og træning af produktpræsentation. Efter 3 1/2 år var de blevet [x1]. ”Then we took some time off to spend with our family. Together, we had two more children, bought a new house, and so on. We created the life that we had originally set out to build.”

Herefter fortsatte inspirationen fra [person5] (medlem af [x3]), som viste produktet Galvanic Spa, og for 18 måneder siden blev de “[x2]”. (i januar 2009).

Der er billeder på [x3].com hjemmesiden, hvor [person2] og [person1] står sammen med en anden dame og holder det danske flag.

Bilag 3: Det fremgår, at [person1] enten alene eller sammen med den danske leder [person6] har produceret flere videoer, som kan downloades på flere forskellige sprog. Periode 2010 – 2012.

Bilag 4: [virksomhed5] ([x3],com): [person1] er knyttet til [...@...com] og [...09]. Der er oplysninger om ”[by1], Forretningspræsentation mm. (January 11, 2010..”

Desuden fremgår telefonnummeret af hjemmeside fra webbyen, opdateret 17.11.06 fra hans søn [person7], som spiller fodbold i [by1]: [person7]s telefonnummer [...], [person2] [...] og [person1] [...], desuden er der henvist til følgende mailadresser: [...@...com] og [...@...dk]

På hjemmesiden [...] under [virksomhed1] GmbH er oplyst, at [person1] er dansk statsborger fra [by1].

Bilag 5: I flere tilfælde fremgår det for perioden 2008 – 2012, at [person1] er deltager i forskellige Live Meetings rundt omkring i Danmark. Der kan blandt andet nævnes:

13.11.08 [person1] og [person8], [virksomhed3] lokalerne [adresse9], [by2], præsentation.

16.03.09, [by3], [person1].

19.08.09, [person1] m.fl., [...], [by3], Kick-off møde.

04.02.10 [person1], [adresse9], [by2], Kom godt i gang med din forretning.

25.06.11, Business Basis Seminar, [adresse10]b, [by4], heri deltager [person1] sammen med en del andre ledere.

14.09.11 [person1] forretningspræsentation, opstartstræning [adresse11] 24, [by2].

29.11.11 [person1] m.fl. Medborgerhuset, [by3], Executivemøde – for LOI; kvalificerede og Executives.

12.03.12 [person6] og [person1] fortæller hvordan man sætter nye i gang med forretningen. Henvist til relaterede videoer.

Dette er nogle af eksemplerne fra internettet.

Opgørelse af ophold i Danmark:

Bilag 6: Oplysninger om ophold i Danmark fra [person1]. Disse oplysninger er sammenholdt med oplysninger om hævninger på kreditkort og hævninger på konti i [finans5].

Der er oplysninger om ophold i 2005 i alt 60 dage, hertil kommer antal dage med hævninger i Danmark på kreditkort eller [finans5] 92 dage. Hertil lægges perioder, hvor det er overvejende sandsynligt, at der er ophold i Danmark, men hvor der ikke nødvendigvis er hævninger, der er tale om 79 dage. Tilsammen giver det ophold i Danmark i 2005 på i alt 231 dage.

For året 2006 har [person1] oplyst at have opholdt sig i Danmark i 139 dage. Hertil kommer antal dage med hævninger på kreditkort eller [finans5] 82, perioder med overvejende sandsynligt ophold i Danmark 96 dage, eller i alt 317 dage.

Kalender med samlet oversigt over antal dage med ophold i Danmark i 2005 og 2006.

Oplysning fra [by1] Kommune:

Bilag 7: [by1] Kommune har oplyst, at [person2] den 22.04.03 har oplyst, at hun pr. 01.05.03 flytter sammen med sin eks-mand og derfor ikke længere er enlig forsørger. Hun er derfor ikke længere berettiget til børnebidrag.

De to yngste børn er født:

[person3] 18.03.05

[person4] 22.10.06

I forvejen har de børnene [person7] 10.10.92 og [person9] 12.11.96.

[person1] flytter ikke sin folkeregisteradresse til Danmark.

Opgørelse over indkomster m.v.:

Bilag 8: Oplysninger om kreditkort fra Luxemburg anvendt til hævninger i Danmark for perioden december 2004 – ultimo 2006. Der er hævet i alt 481.538 kr. i Danmark. Der er 92 dage med hævninger i 2005 og 82 dage med hævninger i 2006 ud over de ophold, som [person1] selv har oplyst. Vi har konstateret, at hævningerne foregår i [by1] og omegn.

Bilag 9: Overførsler til [person2] på grundlag af oplysninger fra bank og kontoudtog.

Bilag 10: Overførsler til [finans3] konto [...79] vedrørende 2 ejerlejligheder, på grundlag af oplysninger fra bank og kontoudtog.

Bilag 11: Samlet oversigt over overførsler og likviditetsunderskud for 2011 for [finans3]konti.

Øvrige oplysninger:

Den 18.09.06 køber [person1] en VW Multivan årgang 2005, mens [person2] står som bruger. Bilen er afmeldt igen den 20.04.11.

Bilag 12 Oplysninger fra HM Revenue & Customs, [England]:

Skat har bedt om oplysninger om, hvordan [person1] er beskattet i England i perioden 2003 – 2011.

Oplysninger er modtaget i brev dateret 14.09.12.

”He is unknown to the UK tax authorities and has not filed any UK tax returns.”

“We hold no information to show [person1] is listed as a director or shareholder of any other UK companies.”

Han har haft et selskab, [virksomhed6] Ltd. i England i perioden 29.07.97 – 09.05.00.

Det oplyses om adressen [adresse7], London, W10 4JG, at [...] siden 2000 har ejet ejendommen, et rækkehus og er tilmeldt på adressen. Hun har bedt om en lejefritagelse for værelser i skatteårene 05.04.2003 – 05.04.2005. Dette er kun muligt, hvis der er tale om et møbleret værelse eller hvis den årlige leje er under 4.250 £.”

SKATs afgørelse

Af SKATs afgørelse fremgår følgende:

”SKATs ændringer

2005:

2006:

2007:

2008:

2009:

2010:

2011:

...

”Skattepligt:

Ifølge Kildeskattelovens § 1 stk. 1 er der fuld skattepligt for personer, der har bopæl i Danmark.

Ifølge juridisk vejledning afsnit C.F.1.2.1. fremgår: ”Ved afgørelsen af, om betingelsen om bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om personen ved at etablere husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet.”

Ifølge Kildeskattelovens § 7 stk. 1 indtræder skattepligten dog først, når der er bopæl og personen tager ophold her. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold på grund af ferie og lignende. Et uafbrudt ophold her i landet på mere end 3 måneder eller et samlet ophold inden for 1 år på i alt mere end 180 dage er ikke omfattet af et kortvarigt ophold.

Ifølge juridisk vejledning afsnit C.F.1.2.2. fremgår: ” Ophold under de 3 måneder, eller 180 dage, udløser efter praksis ikke skattepligt for personer, hvis ophold i landet har et overvejende feriemæssigt præg. Det er dog en betingelse, at opholdet her ikke er nødvendiggjort af en regelmæssig (løbende) personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv, f.eks. deltagelse i eller tilsyn med ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet.

Dette lægges til grund, hvor der er tale om personer, der anses for bosiddende i et andet land på grund af bopæl, familie, arbejde eller statsborgerskab. Her vil opholdene i Danmark naturligt have karakter af "ferie eller lignende."

Skattepligten kan indtræde i særlige situationer, når den pågældende ikke har bopæl i eller anden fast tilknytning til et andet land, og derfor opholder sig her i landet i det omfang den erhvervsmæssige beskæftigelse (f.eks. som pilot, sømand, sælger, kunstner m.v.) levner praktisk mulighed for det. På den måde er der ikke tale om ferieophold eller lignende i Danmark.”

Ifølge praksis tillades sporadisk besvarelse af mails eller telefonopkald eller deltagelse i enkeltstående møder. Det vil sige, at enkeltstående opgaver kan håndteres uden at opholdet mister sin feriemæssige karakter.

Bopæl:

I princippet er rådighed over en helårsbolig en nødvendig og tilstrækkelig betingelse for at statuere bopæl i Danmark.

Skat mener, at du har bopæl i Danmark. Det er vores opfattelse, at du har bolig til rådighed hos [person2] og jeres fælles børn, og du ved at etablere husstand og med dine og [person2]s andre foranstaltninger har tilkendegivet, at du har til hensigt at have hjemsted her.

Den opfattelse har vi fået på grund af følgende forhold:

Din hustru og jeres fælles børn har hele tiden efter din fraflytning til Luxemburg haft bolig til rådighed i Danmark.

I køber en større bolig i 2003, hvor du kautionerer for lån. Ejendommen [adresse1], [by1] er anskaffet af [person2] 29.08.03 med overtagelse den 01.02.04 for 4.115.000 kr. Den er anskaffet efter, at hun har meddelt [by1] Kommune, at hun flytter sammen med dig. Der er optaget kreditforeningslån på ca. 3,3 mio. kr., og du har kautioneret for lånet, ligesom du løbende har bidraget til hendes og jeres fælles børns underhold. Det bemærkes, at [person2] ikke selv har haft tilstrækkelig indkomst til at betale ydelser på lån, betale andre faste udgifter samt til at leve for uden din hjælp.

Hun og børnene er tilmeldt på adressen her i Danmark, børnene går i skole, daginstitution m.v. her. I får i 2005 og 2006 yderligere 2 børn sammen.

Det fremgår ikke af dine kontoudtog og hævninger på kreditkort, at du betaler husleje eller for ophold i Danmark. Det formodes derfor, at du har bopæl på [adresse1], når du opholder dig her i Danmark.

Din adresse i [England] lægges ikke til grund for bopæl i England. Dette bygges på oplysningerne fra de engelske skattemyndigheder, HM Revenue & Customs om: ”He is unknown to the UK tax authorities and has not filed any UK tax returns.”. Oplysningen sammenholdes med den lejekontrakt, du har fremsendt, hvor huslejen på 1.500 £ pr. måned overstiger langt den grænse, hvor hun skal medregne lejeindtægten, og i øvrigt er hun selv tilmeldt på adressen, som er et rækkehus.

I 2007 køber du 2 nyopførte ejerlejligheder tæt på din hustrus bopæl. Lejlighederne er lejet ud til 3. mand. Du anser det for en pensionsopsparing. Det indikerer ifølge Skat også fortsat en vis tilknytning til Danmark i forbindelse med administration, kontakt til lejere og varetagelse af praktiske ting i forbindelse med udlejning.

Du anses for at have bopælsmulighed i Danmark allerede fra 2003. Din hustru oplyser den 22.04.03, at hun flytter sammen med sin eks-mand pr. 01.05.03, jf. bilag 7. Hun er herefter ikke længere berettiget til børnetilskud. Der er således ingen realitet i separationen fra 2003 og frem efter.

I årene 2002 – 2003 har [person2] en forholdsvis lav indkomst, i 2004 og 2005 medregnes en udenlandsk indkomst på 360.000 kr. årligt og herefter har hun slet ingen indkomst. Det er ikke naturligt, at fraseparerede ægtefæller bidrager til hinandens underhold, medmindre bidrag fastsættes af det offentlige.

I får yderligere 2 børn sammen i marts 2005 og oktober 2006.

Du har ikke dokumenteret at have fast bopæl i eller anden fast tilknytning til et andet land. Det engelske skattevæsen har oplyst, at du ikke er skattepligtig der, du har heller ikke et selskab, der er registreret i England (bilag 12).

Det fremgår af hjemmesider vedrørende arbejdet for [virksomhed3] organisationen, at I er fælles om denne virksomhed, (bilag 1 og 2). Artiklerne fremstår også som om, du lever her i Danmark og er hjemme både, når dine børn har ferie fra skolen, men også at I er hjemme næsten dagligt, når de kommer fra skole.

Du står anført som kontaktperson med mail adresse og et dansk mobilnummer (bilag 4) i forbindelse med din søns fritidsinteresse ([person7]) – fodbold i [by1]. Det danske mobilnummer [...] er også tilknyttet hjemmesiden [...com]. og der henvises til [adresse1], [by1].

Du er ejer af en dansk indregistreret bil i perioden 18.09.06 -20.04.11, som [person2] står som bruger af.

Samlet set fremstår I som en kernefamilie, der lever et fælles og helt naturligt liv i Danmark det meste af tiden, hvorfor separationen ikke tillægges nogen betydning.

Konklusionen er, at du således med din gøren og laden har tilkendegivet, at du har bopæl her i landet og har til hensigt at have hjemsted her.

Du opfylder således betingelserne for at være fuldt skattepligtig her i landet, jf. kildeskattelovens § 1 stk. 1.

Ophold i Danmark:

Ifølge praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder, ikke for ”kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende”, jf. skd. 1972.21.139. Ved beregning af opholdets varighed her i landet medregnes ethvert påbegyndt døgn som et fuldt døgn. I øvrigt lægges der ved afgørelsen vægt på den pågældendes øvrige tilknytning til landet.

De nævnte 3 måneder, respektive 180 dage, betragtes som et maksimum for ophold, uden at skattepligten indtræder på grund af bopæl her. Dette maksimumsophold accepteres i almindelighed, når der er tale om personer, hvis ophold her har et (overvejende) feriemæssigt præg, og således ikke er nødvendiggjort af en regelmæssig (løbende) personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv, f.eks. hyppig deltagelse i eller tilsyn med ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet. Det foran nævnte lægges i hvert fald til grund, hvor der er tale om personer, der i øvrigt har bopæl i og anden fast tilknytning (nær familie, indtægtsgivende hverv, statsborgerskab etc.) til et andet land, således at opholdene i Danmark med rette kan siges at have karakter af "ferie eller lignende" fra det pågældende land.

Skat har udarbejdet nedenstående opgørelse med antal dage med ophold i Danmark i 2005 og 2006:

Opgørelserne er lavet på grundlag af [person1]s egne opgørelser, hertil er lagt de dage, hvor der herudover er hævet på creditcards mest i [by1] og omegn eller i [finans5]. Endelig tillægges mellemliggende dage, hvor det anses for overvejende sandsynligt, at der har været ophold i Danmark, det kan være weekender, helligdage eller hvor der kun er en enkelt dag eller få dage mellem hævninger.

Det fremgår, at der i 2005 er i alt 152 dage med konkrete hævninger, mens der i 2006 er 221 dage med konkrete hævninger. Hertil lægges antal dage med sandsynlige ophold i Danmark, 79 dage i 2005 og 96 dage i 2006, hermed er der 231 dage med ophold i Danmark i 2005 og 317 dage i 2006.

Der henvises til en kalender oversigt i bilag 6, hvoraf det samlede ophold i 2005 og 2006 fremgår.

Dine ophold i Danmark i 2005 og 2006 har langt oversteget 180 dage indenfor en 12 måneders periode, hvis man medregner sandsynlige dage med ophold i Danmark. Det vil sige, at der efter praksis som det mindste vil indtræde fuld skattepligt i 2005 jævnfør kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 jævnfør kildeskattelovens § 7, stk. 1.

Hvis vi ikke medregner de dage, hvor det blot er sandsynligt, at du har opholdt dig i Danmark så vil du stadig have mange og lange ophold i Danmark. Alene i 2006 er der 221 dage med konkrete hævninger.

Dette sammenholdt med at

Det fører til den konklusion, at dine ophold i Danmark ikke har karakter af at være ferie eller lignende fra ”et andet land”, men derimod alene er udtryk for, at du rent faktisk har taget ophold her i landet som følge af, at du bor her.

Erhverv:

Praksis er ret restriktiv med hensyn til, hvad der kan betragtes som ”ferie eller lignende”, idet alle former for arbejde som udgangspunkt anses for uforeneligt med ferie eller lignende. Se SKM2011.673, SKM2011.699 og SKM2012.311.

Skattepligten indtræder, hvis den pågældende indretter sig efter at skulle arbejde under længere ophold, fordi længden af opholdet sammenholdt med den arbejdsmæssige aktivitet fører til, at opholdet her i landet ikke længere kan anses for et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende.

Hvis opholdets længde overstiger, hvad der normalt anses for ferie, og den pågældende samtidig under sit ophold står til rådighed for sit arbejde, og som følge heraf udfører arbejdsrelaterede opgaver, kan opholdet ikke længere anses for et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende.

Du sender årligt godt 1 mio. kr. [person2]. Beløbet skulle ifølge dine oplysninger være lån til familiens underhold. Du må således have en indkomst af en anseelig størrelse.

[virksomhed3] er en pyramide konstruktion, der genererer indkomst fra de underliggende lag. Du sidder i et af de øverste lag i pyramiden, hvilket er ensbetydende med, at der genereres indkomst til dig, uden at du behøver at være direkte involveret.

Desuden kan du have modtaget særskilt honorering fra diverse foredrag m.v. både i Danmark og udlandet.

Selvom der automatisk genereres indkomst til dig uden, du nødvendigvis behøver at være direkte involveret, er det dog Skat´s opfattelse, at du nødvendigvis må udføre en eller anden form for arbejde, når du er i Danmark. Her tænkes bl.a. på foredrag, coaching, besvarelse af telefonopkald, besvarelse af mails, produktion af videomateriale m.v.

Årsagen er, at vi har kunnet konstatere, at du og [person2] er blevet [x2] i Danmark i januar 2009, og at du har holdt møder og coaching i Danmark i 2008, 2009 og 2010 (bilag 4). Vi har ikke kunnet gå længere tilbage i den offentlige kalender for [x3], men vi kan ikke se, hvorfor dine erhvervsmæssige forhold skulle være anderledes i 2005 til 2007. (se eksempler i bilag 5. Det har ikke været muligt at gå længere tilbage på kalenderen fra juni/juli måned 2012, da der for bl.a. Skat er blevet lukket for adgang. Der er nu kun adgang for medlemmer med et password.)

Det anses derfor ikke muligt, at du kan undgå at beskæftige dig med din virksomhed grundet det store antal dage, du opholder dig i Danmark, jf. ovenstående.

Skat har den 09.08.12 spurgt om, hvad dine ophold i Danmark er begrundet i, samt bedt om dokumentation og redegørelse for arbejde udført i Danmark samt indtægter heraf. Der er også spurgt til erhvervsmæssige aktiviteter i England, selvangivelser til England m.v.

Du har jf. brev dateret 29.08.12 fra advokat ikke ønsket at besvare spørgsmålene i brevet af 09.08.12.

Indkomstopgørelse:

Skat har bedt dig om oplysninger omkring dine indkomstforhold i udlandet, herunder til England samt bedt dig om dokumentation for betalt skat i udlandet flere gange. Du har ikke dokumenteret dine indkomstforhold, og du har ikke dokumenteret at have betalt skat i udlandet.

Senest har du jf. brev fra din advokat dateret 29.08.12 afvist at besvare Skat´s brev dateret 09.08.12 om oplysninger.

Vi må derfor fastsætte din indkomst skønsmæssigt. Skønnet foretages med udgangspunkt i de beløb, du har overført til Danmark eller anvendt / hævet i Danmark.

Der er foretaget overførsler fra [finans1] i England til [person2]. Der er formentlig tale om din personlige konto, og ikke løn eller honorar fra din arbejdsgiver. I de fleste år er der tale om månedlige overførsler med faste beløb og ind imellem også ”ekstra” overførsler. De fleste overførsler er i GBP, men enkelte er også foretaget i Dkr.

Desuden overføres til dækning af underskud i udlejningsvirksomheden 1.000 GBP til konto i [finans3]. Der er også tale om forholdsvis faste overførsler og i enkelte tilfælde overføres et større beløb.

Kreditkort oplysninger dækker almindeligt forekommende private udgifter, herunder brændstofudgifter og færge, ligesom der er en del kontante hævninger. Langt de fleste hævninger er i [by1] og omegn.

Skat har indkaldt dokumentation, men har ikke modtaget dokumentation for at du har betalt leje i England.

Skat har fået oplyst, at du ikke betaler skat eller ejer et selskab i England, hvortil du har oplyst din adresse. Vi har også fået oplyst, at [...], som ejer et rækkehus på [adresse7] har været fritaget for at medregne leje i perioden 05.04.03 – 05.04.05, forudsat der er tale om et møbleret værelse eller at lejen ikke overstiger 4.250 £ pr. år. Du har fremsendt en lejekontrakt med en månedlig husleje på 1.500 £. Skat lægger ikke din bopæl i England til grund.

Konklusion:

Efter en samlet vurdering anser vi dig for fuldt skattepligtig til Danmark jævnfør kildeskattelovens § 1, stk. 1 nr. 1 for indtrådt senest 1. januar 2005, jf. kildeskattelovens § 7. stk1. Det har den konsekvens, at du skal medregne hele din globalindkomst til Danmark, jf. statsskattelovens § 4 stk.1.

Årsagen hertil er, at du siden 2003 har haft bolig til rådighed hos [person2]. Du har ikke kunnet dokumentere bopæl eller anden fast tilknytning til et andet land, og du har haft mange og lange ophold i Danmark. Det fører til den konklusion, at dine ophold i Danmark ikke har været af feriemæssig karakter, alene af den årsag at du ikke har opholdt dig i Danmark på ferie fra et andet land, men derimod har opholdt dig her, fordi du bor her.

Når der tillige henses til det antal dage, du har opholdt dig i Danmark, finder vi det overvejende sandsynligt, at du i et eller andet omfang har udført erhvervsmæssigt arbejde, når du var i Danmark.

Du har ikke ønsket at afgive oplysninger om dine erhvervsmæssige aktiviteter i Danmark, og vi har ikke oplysninger om disse for indkomstårene 2005 til 2007, men vi er bekendt med, at du genererer indkomst, som et af de øverste led i en pyramidekonstruktion, og det vil sige, at du generer indkomst uanset, hvor du befinder dig så længe dine underliggende niveauer i pyramiden er aktive. Disse indkomster er skattepligtige i Danmark, jf. statsskattelovens § 4, når du anses for fuldt skattepligtig her, ligesom også indkomster optjent udenfor Danmark vil være skattepligtige her i landet.

Du har formentlig taget fuldt ophold allerede fra 2003, men af procesøkonomiske årsager anser vi dog først skattepligten for indtrådt fra 01.01.2005.

Grunden til at vi sætter skattepligten til det tidspunkt er, at vi har oplysninger om overførsler og ophold i Danmark fra det tidspunkt.

Skat har valgt som minimum at anse overførslerne til Danmark som din skattepligtige personlige indkomst, selvom det ikke kan udelukkes, at indkomsten i virkeligheden er langt større.

På bilag 8, 9, 10 og 11 er der foretaget en opgørelse over overførsler for indkomstårene 2005 – 2011:

Du har ikke dokumenteret, at arbejdet er udført i udlandet, eller at du har betalt skat der, vi anser dig derfor ikke for berettiget til nogen form for lempelse (ligningslovens § 33).

Skat anser det for groft uagtsomt eller med fortsæt, at du ikke har været ladet dig registrere som fuldt skattepligtig til Danmark og derfor ikke har medregnet din globalindkomst til Danmark, se nedenfor under frister.

[person2] og de 3 mindste børn har flyttet adresse til Schweiz den 01.11.2011, hvor I sammen driver selskabet [virksomhed1] GmbH, efterfølgende har den ældste søn også flyttet sin adresse til Schweiz i 2012, så hele familien er samlet i Schweiz.

Det fremgår af oplysninger om selskabet, at du er dansk statsborger og kommer fra [by1]. ([virksomhed1] GmbH, [...] – Commercial register and company data, jf. bilag 4).”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt følgende påstand:

”Klagers skatteansættelse for indkomståret 2005 nedsættes med kr. 1.279.531

Klagers skatteansættelse for indkomståret 2006 nedsættes med kr. 1.376.604

Klagers skatteansættelse for indkomståret 2007 nedsættes med kr. 1.173.415

Klagers skatteansættelse for indkomståret 2008 nedsættes med kr. 1.212.579

Klagers skatteansættelse for indkomståret 2009 nedsættes med kr. 1.104.511

Klagers skatteansættelse for indkomståret 2010 nedsættes med kr. 1.316.243

Klagers skatteansættelse for indkomståret 2011 nedsættes med kr. 387.972”

Til støtte for påstanden er der i klagen gjort følgende gældende:

”Det er klagers hovedanbringende, at klager ikke har været fuldt skattepligtig til Danmark i de omhandlede indkomstår, hvorfor de af SKAT opgjorte indkomster ikke er skattepligtige til Danmark.

...

1.2 Den juridiske betydning for ”tilflytter-situationen”

Følgende fremgår af Skattedirektør [...]s afgørelse vedrørende [person10];

Der ses ikke at foreligge praksis, hvor der er statueret fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jævnfør § 7, stk. 1, med ophold her i landet af en varighed på mindre end 3 måneder, eller samlede ophold på under i alt 180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder, hvis ikke der har været erhvervsmæssig beskæftigelse under opholdet i Danmark. Betydningen af den personlige tilknytning til Danmark, som at ægtefælle og børn bor her i landet, ses ikke i nogen afgørelser at være udslagsgivende, hvor der statueres fuld skattepligt til Danmark”.

...

SKAT har således i forbindelse med denne afgørelse gennemgået praksis og fundet, at begrebet ”centrum for livsinteresser” ikke har relevans for afgørelsen af, hvorvidt en skatteyder bliver fuldt skattepligtig efter KSL § 7.

Det er således ikke af juridisk relevans for afgørelsen af nærværende sag, at [person1] og [person2] efter samlivsophævelsen og separationen ikke er blevet skilt, ligesom det ikke har juridisk relevans for afgørelsen af nærværende sag, at [person2] bor i Danmark med parrets fælles børn, og at [person2] har haft egen bopæl i Danmark i de omhandlede indkomstår.

Afgørende er således alene, hvorvidt [person1] er tilflyttet Danmark som følge af mængden af ophold i Danmark og det eventuelle erhvervsmæssige arbejde, [person1] måtte have udført, når han har været til stede i Danmark, jf. nedenfor.

2. Erhvervelse af bopæl

Det følger af Den Juridiske Vejledning afsnit C.F.1.2.1.;

”I praksis vil skattepligten efter bopælskriteriet være afhængig af, om personen har rådighed over en helårsbolig her i landet. Udgangspunktet er, at en sådan rådighed vil være en nødvendig og samtidig en tilstrækkelig betingelse for at statuere bopæl.”

Det gøres gældende, at denne formulering er i strid med gældende praksis. Det gøres således gældende, at det ikke er en tilstrækkelig betingelse for at statuere fuld skattepligt til Danmark, jf. KSL § 7, at skatteyder har rådighed over bopæl i Danmark.

Dette følger i øvrigt både af Den Juridiske Vejledning 1.2.2., hvoraf fremgår;

”Ægtefællerne skal hver især opfylde betingelserne for indtræden af skattepligt efter KSL § 7, stk. 1”

”Hvis personens ophold Danmark ikke overstiger de 3 måneder/180 dage indtræder skattepligten heller ikke for den pågældende person, selvom boligen benyttes som helårsbeboelse for ægtefællen. Hvis ægtefællen har erhvervet bolig her i landet, og den ene ægtefælle tager ophold her og dermed bliver fuldt skattepligtig, fører det ikke i sig selv til, at skattepligten også indtræder for den anden ægtefælle”.

Det bemærkes yderligere, at [person1] ikke har erhvervet fast bolig i Danmark.

Det forhold, at [person1]´s ægtefælle selv har haft rådighed over helårsbolig i Danmark medfører ikke, at [person1] også anses for at have rådighed over helårsbolig i Danmark med den konsekvens, at han som følge heraf bliver skattepligtig til Danmark.

Dette fremgår også direkte af afgørelsen vedrørende [person10], hvor dennes ægtefælle erhvervede fast ejendom/bopæl i Danmark og tog ophold med parrest fælles børn i denne ejendom – uden at dette i sig selv medførte skattepligt for [person10].

Det gøres på den baggrund gældende, at [person1] ikke har erhvervet bopæl i Danmark og ej heller har haft rådighed over bopæl i Danmark med den følge, at der alene som følge heraf skulle indtræde fuld skattepligt.

3. Er der taget ophold?

3.1. Betydningen af ægtefællens tilstedeværelse i Danmark

Det gøres overordnet set glædende, at det ved vurderingen af, om klager har taget ophold i Danmark i 2005 – eller på et senere tidspunkt – ikke har nogen betydning, at [person2] havde fast bopæl i Danmark i 2005.

Helt overordnet har [person1] og [person2] ikke anset sig for at være ”gift” i traditionel forstand, idet samlivet blev ophævet i forbindelse med [person1]s fraflytning i 2000.

Yderligere følger det af Den Juridiske Vejledning afsnit C.F.1, at ægtefæller hver for sig skal opfylde betingelserne for indtræden af skattepligt i medfør af KSL § 7. Det følger videre, at selvom den ene ægtefælle måtte erhverve bopæl og tage ophold i Danmark, og dermed blive fuldt skattepligtig, så fører dette forhold i sig selv ikke til, at der indtræder fuld skattepligt for den anden ægtefælle.

Det har således ingen betydning for afgørelsen af, hvorvidt [person1] har taget ophold i Danmark, at [person2] har været fuldt skattepligtig til Danmark.

Relevant er det i stedet at se på antallet af dage, hvor [person1] har opholdt sig i Danmark i de omhandlede indkomstår.

...

Som bilag 3 fremlægges opgørelse udarbejdet skønsmæssigt af [person1]. Det bemærkes, at opgørelsen er udarbejdet til oplysning af det samlede ophold i Danmark og er udarbejdet på SKAT´s foranledning. Opgørelsen er således alene ment til at illustrere det samlede ophold i en måned/år, og er således ikke udtryk for, at de korrekte datoer er anført.

Med andre ord er de opholdstidspunkter, som [person1] har angivet, behæftet med en væsentlig usikkerhed, hvilket skyldes det forhold, at der er tale om en rekonstruktion af nogle tidsmæssige omstændigheder, der var 7 år gamle. Endelig var det afgørende ikke at fastslå de konkrete datoer, men derimod at give SKAT et overblik over, hvor mange dage om måneden, [person1] efter egen hukommelse kunne erindre, at han havde opholdt sig i Danmark i de omhandlede indkomstår.

Som bilag 4 fremlægges SKAT´s kalender over klagers påståede ophold i 2005 og 2006. Det bemærkes, at der tilsyneladende ikke er udarbejdet nogen kalender vedrørende de efterfølgende indkomstår.

Det fremgår af kalenderen, at SKAT´s registreringer bygger på 4 parametre; 1) de oplysninger, [person1] har afgivet i bilag 4, 2) kreditkortoplysninger, 3) bankoplysninger, og 4) ”sandsynligt ophold”

De oplysninger, [person1] har afgivet i bilag 4 dækker over de samme opholdstidspunkter, som SKAT har beskrevet under kategorierne 2) og 3). Imidlertid er de angivne perioder for det samme ophold ikke de samme, hvilket skyldes, at [person1] som ovenfor nævnt alene har udfærdiget sin første opgørelse skønsmæssigt baseret mest på hukommelsen og med det primære formål at oplyse SKAT om omfanget af dage i Danmark og ikke på hvilke datoer, disse besøg i Danmark har været foretaget.

Dette har imidlertid resulteret i, at de samme antal dage tælles med to gange; først som de dage, [person1] selv har angivet (benævnt E) og bagefter som værende dage, som SKAT har fundet frem til via kreditkortoplysninger (benævnt K).

Der er imidlertid tale om den samme mængde dage, som dog som følge af ovenstående fejl ved angivelsen af datoer nu tæller med dobbelt.

...

Det fremgår af SKAT´s optælling i bilag 4, at der på baggrund af kreditkortoplysningerne og bankoplysningerne er grundlag for at anse [person1] for at have opholdt sig i Danmark i følgende mængde;

Januar 2005: 9 dage

Februar 2005: 7 dage

Marts 2005: 13 dage

April 2005: 13 dage

Maj 2005: 14 dage

Juni 2005: 11 dage

Juli 2005: 7 dage

August 2005: 13 dage

September 2005: 11 dage

Oktober 2005: 6 dage

November 2005: 10 dage

December 2005: 7 dage

I alt har [person1] ifølge kreditkortoplysninger og bankoplysninger opholdt sig i Danmark i 120 dage i 2005.

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at medregne de dage, der er beskrevet med ”E” og som beror på [person1]s egne oplysninger, da disse er de samme dage, som fremgår under rubrik ”K” og ”B”.

Det gøres ligeledes gældende, at der ikke er grundlag for at medtælle de dage, som SKAT blot anser for ”sandsynligt ophold”, jf. rubrik ”S”.

Denne mængde af ophold er ikke tilstrækkeligt til at statuere fuld skattepligt med henvisning til det antal dage, som KSL § 7 og praksis tillader for ophold i Danmark.

...

For 2006 ser regnestykket således ud (hvis man igen lægger SKAT´s opgørelse til grund, men dog fratrækker de dobbelte dage i rubrik ”E” og de dage, som SKAT blot anser for ”sandsynligt ophold”):

Januar 2006: 11 dage

Februar 2006: 10 dage

Marts 2006: 13 dage

April 2006: 10 dage

Maj 2006: 12 dage

Juni 2006: 12 dage

Juli 2006: 9 dage

August 2006: 15 dage

September 2006: 14 dage

Oktober 2006: 13 dage

November 2006: 17 dage

December 2006: 12 dage

Dette giver i alt 148 opholdsdage i Danmark i 2006.

Denne mængde af ophold er ikke tilstrækkeligt til at statuere fuld skattepligt med henvisning til det antal dage, som KSL § 7 og praksis tillader for ophold i Danmark.

4. De erhvervsmæssige forhold

Ophold under de 180 dage eller ubrudt ophold under 3 måneder udløser ikke skattepligt, såfremt opholdet har et ”overvejende feriemæssigt præg”. Som anført af SKAT accepteres det, at en person i mindre omfang udfører enkeltstående arbejdsopgaver uden at det kortvarige ophold derved mister sit præg af ferie eller lignende.

Således fremgår det af Den juridiske Vejledning;

”Skattepligten indtræder, hvis den pågældende indretter sig efter at skulle arbejde under længere ophold, fordi længden af opholdet sammenholdt med den arbejdsmæssige aktivitet fører til, at opholdet her i landet ikke længere anses for et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende.”

...

[person1] har selv kunnet strukturere sin arbejdsindsats, herunder har han selv kunnet planlægge, hvor meget, han har villet arbejde og hvornår dette skulle ske. Baggrunden herfor er den naturlige, at [person1] har været 100 % provisionsaflønnet. Arbejdet har således kunnet stå på i perioder, hvor han har arbejdet meget, mens han i andre perioder har valgt at arbejde mindre.

Denne arbejdsmetode har medført, at [person1] har haft mulighed for at opholde sig i Danmark i det beskrevne omfang, uden at det i disse perioder har været nødvendigt for ham at arbejde for organisationen.

Yderligere har [person1] medvirket til at reklamere for organisationen [virksomhed3].

...

[person1] har alene opholdt sig i Danmark i det omfang, det er beskrevet ovenfor under pkt. 3.2.

Som følge af aflønningsformen i [virksomhed3] og som følge af den vide mulighed for selv at strukturere og planlægge sin arbejdsdag og arbejdsmængde, har det været muligt for [person1] at opholde sig i Danmark i de ovenfor angivne perioder uden at arbejde.

SKAT har fremlagt bilag 5 til kendelsen, der efter SKAT´s opfattelse illustrerer, at [person1] har udført arbejde i Danmark. Det skal hertil blot bemærkes, at selv hvis man skulle være enig med SKAT i denne betragtning, så fremgår der alene oplysninger vedrørende indkomståret 2008 og fremefter. Der foreligger således intet i bilag 5 vedrørende indkomstårene 2005 – 2007...

Vedrørende omfanget af erhvervsudøvelsen bemærkes, at der alene er tale om 1 dag i 2008, 2 dage i 2009, 1 dag i 2010 og 4 dage i 2011.

Ifølge fast praksis – og afgørelsen fremlagt som bilag 2 – er dette langt fra tilstrækkeligt til at statuere skattepligt til Danmark.

Det gøres på den baggrund gældende, at det i Danmark udførte arbejde ikke er tilstrækkeligt til at anse [person1] for fuldt skattepligtig til Danmark i de omhandlede indkomstår.

...

5. Øvrige forhold

SKAT har i kendelsen anført en lang række andre forhold, som skulle støtte SKAT´s opfattelse af fuld skattepligt.

SKAT har blandt andet påpeget følgende momenter;

1. Ejerskab til dansk indregistreret bil

2. [person1] har kautioneret for [person2]s køb af hus

3. Manglende betaling for hotel, når [person1] befandt sig i Danmark

4. Underhold af [person2]

Det gøres helt overordnet set gældende, at disse momenter er ligegyldige for vurderingen af, om [person1] måtte være fuldt skattepligtig til Danmark i de omhandlede indkomstår.

Således fremgår det af Den Juridiske Vejledning afsnit C.F.1.2.1 (jf. SKAT´s kendelse p. 13);

”Mere sekundære momenter, der afspejler en tilknytning til Danmark, f.eks. ejerskab til en her i landet indregistreret bil, medlemskab af foreninger og lignende, tillægges ikke selvstændig betydning, men kan indgå i en samlet bedømmelse.”

Som det ses af citatet, tillægges ingen af disse momenter selvstændig betydning. Momenter kan tillægges en ”akkumulerende” betydning i tilfælde af, at skatteyder anses for at have bopæl til rådighed i Danmark. Momenter tillægges således ingen betydning for spørgsmålet om, i hvilket omfang skatteyder faktisk har opholdt sig i Danmark.

...

Baggrunden for disse subsidiære momenter er i øvrigt, at [person1] har valgt at underholde [person2] som følge af gensidig u-udtalt overenskomst.

[person1] er ikke blevet pålagt børnebidrag, hustrubidrag eller lignende i forbindelse med separationen, men har i stedet foretaget det forsvarlige valg at give/låne penge til [person2] til det løbende underhold. Baggrunden herfor har været delvist almindelig anstændighed og delvist stærke personlige årsager, herunder det forhold, at de på tidpunktet for [person1] flytning til udlandet havde to børn sammen, som [person1] i sagens natur gerne ville medvirke til – under betingelserne – at give den bedst mulige opvækst.”

SKATs høringssvar i forbindelse med klagesagens behandling i Skatteankestyrelsen

SKAT har anført følgende:

”Faktiske forhold

Der er den 09.08.12 fremsendt en materialeindkaldelse med forskellige spørgsmål. Dette brev har [person1] ikke ønsket at besvare jf. brev af 29.08.12 fra advokat [person4].

I dette brev spørges der bl.a. til kontoudtog for udenlandske konti, oplysninger om hvad ophold i Danmark er begrundet i, redegørelse for hvor [person1] har boet under ophold i Danmark, ansættelsesaftaler/ kontrakter med [virksomhed3] og deres samarbejdspartnere, redegørelse og dokumentation for arbejde udført i Danmark.

Desuden spørges til hvad arbejde i England består i, selvstændig virksomhed, selskaber m.v. Dokumentation for, hvordan erhvervsmæssige aktiviteter drives i England, jf. at det fremgår af den tilsendte lejekontrakt, at der ikke må drives erhverv fra ejendommen. Dokumentation for opsigelse af lejemål, dokumentation for registreret adresse i England og hvilke perioder, han har opholdt sig der, dokumentation for selvangivelser og årsopgørelser fra England, er han resident eller nonresident.

Desuden er der stillet enkelte andre spørgsmål. [person1] har via sin advokat meddelt, at han ikke ønsker at besvare henvendelsen.

Supplerende bemærkninger til afsnit 1.1. Baggrunden i klagen:

Der henvises til artikel fra marts 2003 fundet på nettet (bilag 1 i bilagssamlingen) ”[person1] og [person2] [x1] Achieved in 2002 [by2], Denmark”.

Her er omtalt starten på [virksomhed3]. Interessen for [virksomhed3] startede i 1997, hvor parret var henholdsvis 29 og 31 år gamle. Det anføres: ” I september 1998 åbner [virksomhed3], og der kunne vi først rigtig få gang i forretningen. 6 måneder senere forlod [person1] sit job som pensionschef i [finans6] ([finans4]) og har siden arbejdet fuldtid med forretningen. I dag arbejder vi begge fuldtid med vores forretning og har en livsstil, vi kun havde drømt om. Vi holder ferie de ca. 13 uger om året, hvor vores børn har ferie, og langt de fleste dage når de kommer hjem fra skole er vi hjemme. Vi har et herligt og aktivt familieliv, hvor vi har mulighed for at være noget for hinanden, samt præge vores børn i den retning vi ønsker. Desuden har vi den mulighed at hele familien kan tage derhen i verden på ferie, vi skulle ønske. Børnenes ønsker såvel som vores ønsker.

Vi var 5 år om at blive [x1]. ”

I 2009 blev [person2] og [person1] [x2], [by2] Denmark, jf. bilag 2. Det er toppen af [virksomhed3]s successkala.

[person1] har forsøgt at få sin skattepligt til Danmark bragt til ophør i 2000, men det sker først 01.08.01, hvor familiens bolig er solgt, og virksomhedens blandet benyttede bil sælges også her. Han oplyser overfor skat, at han ikke har nogen indkomst i 2000 (side 4 i afgørelsen).

Kommentar til ”enlig forsørger”: Bilag 7 i bilagsmappen omhandler journal udarbejdet af [person11], [by1] kommune den 23.04.2003. Bilaget er sendt af [person12]. Ansatte ved kommunen har notatpligt, og SKAT ser ingen grund til ikke at tro på den fremsendte journal.

Advokaten anfører på intet tidspunkt, at samlivet er ophørt.

Supplerende bemærkninger til Pkt. 3.2. Opgørelse af opholdsdage i klagen:

Der er ikke udarbejdet kalender for 2007 og frem, da SKAT har vurderet, at fuld skattepligt til Danmark er indtrådt i 2005. Det kan ikke afvises, at skattepligten er indtrådt allerede fra indkomståret 2003, men dette er ikke lagt til grund i sagen. (se afsnit 1.4. i afgørelsen).

På side 8 i klagen omtales opgørelsen af dage, og der henvises til bilag 4, det må være bilag 3 vedlagt klagen, der refereres til.

[person1] er blevet bedt om at oplyse antale dage i Danmark, jf. brev af 04.04.12, hvor SKAT har bedt [person1] om at udfylde kalendere med hvilke dage, han er indrejst og udrejst af Danmark. Han har afleveret en opgørelse over, de dage, han har været i Danmark, jf. bilag 6 (E - egne oplysninger) modtaget 02.07.12.

Det er SKAT´s opfattelse, at E (egne oplysninger) også skal medtages i opgørelsen over opholdsdage i Danmark. Det er også SKAT´s opfattelse, at disse dage ikke tæller med dobbelt, jf. kalenderen, hvor der er flere bogstaver på samme dato, men kun talt med én gang. Der er også i flere tilfælde tale om dage med hævninger på bank eller kreditkort, hvor [person1] ikke har registreret at have været i Danmark.

SKAT har desuden medtaget dage, hvor vi finder det overvejende sandsynligt, at der har været ophold i Danmark.

2005:

Advokaten har i marts 2005 opgjort antal dage med kreditkortoplysninger og bankoplysninger til 13. SKAT mener, det er 12 dage.

Den 18.03.05 bliver hans søn [person3] født, det fremgår af kalenderen bilag 6, at han er i Danmark i en periode op til fødslen og umiddelbart efter, hvilket er meget naturligt, men han har ikke oplyst at være i Danmark den 18.03.05.

Desuden har SKAT valgt at medtage hovedsagelig weekender og helligdage, hvor der er ophold både før og efter.

For at anskueliggøre dette har SKAT udarbejdet vedlagte kalender (bilag 13). Herpå er de gule markeringer dage, som er oplyst af [person1], men hvor der også er hævninger på bank eller med kreditkort (disse markeringer er sat på højkant i forlængelse af de røde streger, mens dage, hvor der ikke er hævninger er sat vandret). De tæller ikke med i opgørelsen, men for at anskueliggøre, at der ikke er datoer, der tæller med dobbelt.

Der kan herefter opstilles følgende oversigt:

Det fremgår af ovenstående, at der i alt er 153 dage, som er dokumenteret ved hævninger i bank eller anvendelse af kreditkort samt egne oplysninger. Hertil kommer dage, hvor det anses for sandsynligt, at der er ophold i Danmark – 78 dage. Der er ofte tale om weekender, evt. lidt forlænget samt helligdage (påske, pinse).

Det kan ikke udelukkes, at der har været ophold i Danmark, selvom der ikke er hævet penge.

2006:

Der er ikke anført K under 25.01. og 26.01., hvorfor der er 13 dage i januar 2006 med bank – og kreditkortoplysninger.

Den 22.10.06 bliver hans søn [person4] født, det fremgår af kalenderen bilag 6, at han er i Danmark i en periode op til fødslen og umiddelbart efter, hvilket er meget naturligt, men han har ikke oplyst, at han er her i Danmark.

Der kan herefter opstilles følgende oversigt (se bilag 13):

Der er ingen ændringer i egne antal oplyste dage i Danmark i 2005 og 2006 i forhold til, at SKAT senere beder om oplysning om, hvilke konkrete dage, der er tale om. (jf. side 7 i afgørelsen).

Det fremgår af ovenstående, at der i alt er 221 dage, som er dokumenteret ved hævninger i bank eller anvendelse af kreditkort samt egne oplysninger. Hertil kommer dage, hvor det anses for sandsynligt, at der er ophold i Danmark – 95 dage. Der er ofte tale om weekender eller få dage mellem hævninger. Der er tale om mange og lange ophold i Danmark.

Der kan godt være ophold i Danmark, uden der er hævet penge.

Kommentarer til Pkt. 4 Erhvervsmæssige forhold:

Det oplyses i klagen, at som antydet af SKAT har [person1]s arbejde hovedsageligt bestået i at netværke og skabe kontakt til kunder. Han har medvirket til at opbygge disse netværk af sælgere, der efterfølgende har foretaget salg til de pågældende kunder.

”Det bemærkes blot for god ordens skyld, at der ikke er tale om en ”pyramide-kontruktion”, således om SKAT beskriver. Organisationen [virksomhed3] og de ansatte lever alle af salg til kunder af kosmetidkprodukter, og der sælges således produkter til slutbrugere på ganske almindelige vilkår.

Forskellen til pyramidespil og andre lignende – ulovlige – strukturer er således, at [virksomhed3] har reel afsætning af produkter og reel omsætning. Det forhold, at der mellem de forskellige handelsled i [virksomhed3] afregnes provision for formidling af salg er ganske sædvanligt og gør ikke [virksomhed3] – strukturen ulovlig eller dubiøs.”

Det er SKAT´s opfattelse, at der er tale om Multi-Level Management, hvor kendetegnet er, at der opbygges et net af forhandlere, der sælger varer og erhverver nye forhandlere. Der er tale om flere led, som hver især genererer omsætning til led ovenover. SKAT har ikke hverken udtalt sig om, eller antydet, at der er tale om ulovlig virksomhed for [virksomhed3]s vedkommende.

...

SKATs vurdering af klagen

SKAT har tillagt følgende forhold betydning:

[person2] anskaffer en villa til 4.115.000 kr. den 29.08.03. Ejendommen belånes med realkreditlån for 3,3 mio. kr. og [person1] kautionerer. [person2] er på dagpenge i 2003 og er således afhængig af tilførsel af yderligere beløb for at få økonomien til at hænge sammen. Der er således bopæl til rådighed i Danmark. (afgørelsen side 3 - 4).

Parret får endnu 2 børn sammen i 2005 og 2006 (side 4 i afgørelsen).

Der overføres løbende beløb til underhold af [person2] og deres fælles børn. Der er ændret forklaring undervejs fra lån, der forventes at blive tilbagebetalt, når huset bliver solgt til, at overførslerne dækker underhold, der ikke forventes at blive tilbagebetalt. (afgørelsen side 5 – 6 og bilag 9 og 10 i bilagsmappen).

Der er ikke indgået nogen låneaftaler med [person1].

SKAT anser det ikke for sædvanligt, at der efter samlivsophævelse og separaion overføres væsentlige beløb fra den ene part til den anden, uden at der foreligger skriftlige aftaler herom.

Oplysning fra [by1] Kommune om, at [person2] har oplyst, at hun flytter sammen med sin mand pr. 01.05.03 og derfor ikke længere er berettiget til børnetilskud. (bilag 7 i bilagsmapper + følgeskrivelse fra [by1] Kommune).

Det fremgår af bilag 1 og 2 i bilagsmappen, at der er tale om et fælles projekt for [virksomhed3], både i artiklen om opnåelse af [x1], Danmark i 2002 og [x2], Danmark i 2009.

I artiklerne fra 2003 og 2009 optræder [person2] og [person1] som en velfungerende familie sammen med deres børn.

Separationen er ikke tillagt betydning i årene 2005 og frem (side 22 i afgørelsen).

Advokaten anfører på intet tidspunkt, at samlivet er ophørt og nævner ikke, at de sammen får yderligere 2 børn sammen.

Antallet af dage med ophold i Danmark opgøres på grundlag af de af SKAT opgjorte med både hævninger på banken og ved anvendelse af kreditkort, egne oplysninger om ophold i Danmark og dage, hvor det er sandsynligt, at der er ophold her, se opgørelse ovenfor og kalendere samt bilag 6 i bilagsmappen. Se også afgørelsen side 6 og frem.

[person1] ejer en bil indregistreret i Danmark, [person2] er bruger. Den er indregistreret i perioden 18.09.06 – 20.04.11. Der er tale om en VW Multivan årgang 2005.

Der holdes foredrag og coaching i Danmark. Der er tale om eksempler i bilagsmappen bilag 5, ikke en udtømmende liste. Det har ikke været muligt at gå længere tilbage end 2008. Desuden er hjemmesiden blevet lukket, så det nu kræver password for at komme ind. Dette er sket i den periode, hvor SKAT har bedt om oplysninger til sagen.

Der er produceret videoer m.v. sammen med [person6], som stod for den danske afdeling (bilagsmappen bilag 3).

Telefonnummer, der kan kontaktes (bilag 4 i bilagsmappen) for sønnens ([person7]) fodholdhold, er oplyst til [...]. Hvis der skal ringes til udlandet skal der +0045 foran, dette er ikke anført.

Antallet af dage med ophold her i Danmark sammenholdt med den forholdsvis store indtjening indikerer, at der ikke er tale om ophold i Danmark på grund af ferie eller lignende. Dette underbygges ligeledes af, at der holdes diverse foredrag og coaching i Danmark. Artiklerne under bilag 1 og bilag 2 refererer netop til ”[by2] Denmark”.

Det er oplyst, at der er tale om provisionsløn, altså en løn, som er afhængig af omsætningens størrelse. Der er gået forholdsvis få år, inden [person1] når op på højeste niveau – [x2]. Det er SKAT´s opfattelse, at der nødvendigvis må være udført arbejde her i Danmark.

SKAT har indhentet oplysninger fra England om, at [person1] ikke er skattepligtig der. Desuden er det oplyst, at ejer af den ejendom, hvor han har tilmeldt sig, har bedt om fritagelse for beskatning af leje, et forhold der kræver, at huslejen er under 4.250 £ årligt. (bilag 12 i bilagsmappen). [person1] har fremsendt en lejekontrakt med en månedlig husleje på 1.500 £, og betaling af husleje foregår ikke på en bankkonto og er ikke dokumenteret. (afgørelsen side 5).

Det fremgår ikke af lejekontrakten, hvor mange kvm. af boligen, der lejes.

[person1] har således ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at han reelt har bolig til rådighed i England.

Dette har han kunnet sandsynliggøre ved eksempelvis at fremsende de ønskede kontoudtog fra udenlandske banker, der dokumenterer, at han hæver til husleje og daglige fornødenheder i de perioder, han er i England.

I brev dateret 29.07.11 har SKAT bedt om oplysning of dokumentation for de perioder, hvor [person1] har været i Danmark, eksempelvis flybillet, færgebillet m.v. i perioden 2007 – 2009.

Det fremgår ikke af hævninger i banken eller på kreditkortoplysningerne helt tilbage til 2004 og frem, at der hæves penge til betaling af broafgift, tunnelkørsel mellem Frankrig og England, togbilletter eller flybilletter til England, til dokumentation af, at [person1] er rejst fra Danmark til England.

[person1] har ikke dokumenteret skattepligt til et andet land.

[person1] har ikke dokumenteret, at han er på ferie i Danmark fra et andet land med fast bopæl og fra et andet land, hvortil han er skattepligtig.

[person1] køber 2 ejerlejligheder i [by1] i 2007 tæt på [person2]s bopæl. Disse er lejet ud. (afgørelsen side 4).

Hele familien er efterfølgende flyttet til Schweiz, hvor [person1] og [person2] har stiftet et selskab. Villaen i Danmark er solgt i 2012.

SKAT har lagt en samlet vurdering af flere forhold til grund for at statuere fuld skattepligt til Danmark.

[person1] har ved sin gøren og laden tilkendegivet, at han har bopæl her i Danmark og har til hensigt at have hjemsted her. Han har ikke dokumenteret at være skattepligtig til England eller et andet land, og han har ikke dokumenteret, at han er bosiddende i et andet land eller har anden fast tilknytning til et andet land. Han har ikke dokumenteret ikke at have arbejdet i Danmark.

Det er SKAT´s opfattelse, at hans mange og lange ophold i Danmark ikke har karakter af at være ferie eller lignende fra ”et andet land”, men derimod er udtryk for, at han rent faktisk har taget ophold her i landet som følge af, at han bor her.

Hvis der er bolig til rådighed i Danmark og der regelmæssigt udøves erhvervsmæssige aktiviteter her i landet, udgør det et tilstrækkeligt grundlag for at anse skattepligten for indtrådt i henhold til kildeskattelovens § 7 skt. 1. Dette sammenholdt med, at opholdene her i landet ikke har et overvejende feriemæssigt præg gør, at det medfører skattepligtens indtræden, når der er bolig til rådighed.

SKAT er her i juli 2013 blevet opmærksom på nogle yderligere artikeler på internettet.

Artikel fra august 2005 Multi-levet marketing indeholder afsnittet Topdistributøren: [...] er køb, ikke salg. ”For [person1] har udviklet sin butik til at være en af de helt store i [virksomhed3]s regi. Ikke kun han selv, men også hustruen [person2] lever af virksomheden i dag. ” Vi har omkring 30.000 mennesker i vores netværk i dag. En stor del i Danmark, naturligvis, men også rigtigt mange i både England og Tyskland,” fortæller han.”

”[virksomhed3] har i dag 50 mennesker ansat på det danske hovedkontor på [adresse9] i [by2].”

[person13] skriver bl.a. den 26.04.2007: ”Iværksætteren bragte ”helt tilbage” i efteråret 2005 en artikel med overskriften ”Multi Level Marketing – familiens sorte får?”

”Samtidig et fornuftigt interview med af danmarks største networkere, [person1] fra [virksomhed3].”

Artikel fra 04.09.2011 skrevet af [person8] fra [virksomhed8] omtaler også [person1] og [virksomhed3].

Wrote in message den 04.10.03 af [person14]: omtaler både [person8], der tjener 250.000 kr. om måneden på [virksomhed3] og [person1], der tjener godt 300.000 kr. om måneden på [virksomhed3].

Det er SKAT´s opfattelse at disse artikler er med til at sandsynliggøre, at [person1] sammen med sin hustru arbejder aktivt i Danmark og sandsynligvis har gjort det helt tilbage til 2003.

Bemærkninger til bilag 2 indsendt af advokaten til klagen:

”Der ses ikke at foreligge praksis, hvor der er statueret fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1 stk. 1 nr. 1., jævnfør § 7 stk. 1, med ophold her i landet af en varighed på mindre end 3 måneder, eller samlede ophold på under i alt 180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder, hvis ikke der har været erhvervsmæssig beskæftigelse under opholdet i Danmark. Betydningen af den personlige tilknytning til Danmark, som at ægtefælle og børn bor her i landet, ses ikke i nogen afgørelser at være udslagsgivende, hvor der statueres fuld skattepligt til Danmark.”

Det er SKAT´s opfattelse, at sagen omtalt i bilag 2 adskiller sig fra denne sag ved, at personen i bilag 2 har bopæl i udlandet og er skattepligtig til et andet land. [person1] har netop ikke dokumenteret at være skattepligtig til et andet land og ej heller dokumenteret at have bopæl der, jf. at han ikke har dokumenteret at have betalt husleje der, eller ved fremsendelse af kontoudtog har dokumenteret, at han rent faktisk opholder sig i England.

Der er i sagen under bilag 2 tale om, at der ikke er udført arbejde i Danmark i perioden 2007 – 2008, og at der i 2009 er tale om ét enkelt møde i Danmark af en varighed af ca. 3 kvarter, og rejsen blev betalt af arbejdsgiver. Dette er sammenholdt med, at der er ophold under 180 dage i Danmark.

I [person1]s tilfælde er det SKAT´sopfattelse, at der ikke i overvejende grad er tale om ferie i Danmark, men at der er tale om ophold, der er nødvendiggort af en regelmæssig (løbende) personlig varetagelse af indtægsgivende erhverv, f.eks coaching, netværksmøder og foredrag i Danmark.

SKAT ser afgørelsen i bilag 2 således, at betingelsen for at statuere fuld skattepligt til Danmark er, at der er arbejdet her i ikke uvæsentligt omfang eller at der er ophold her i Danmark i mere end 180 dage indenfor 12 måneder eller ophold i sammenhæng på over 3 måneder.

SKAT mener, at der både er ophold her i Danmark, der overstiger 180 dage i både 2005 og 2006 og, at der er aktiviteter, der specifikt er rettet mod Danmark for at opnå titlen [x1], Danmark i 2002 og [x2], Danmark i 2009.

SKAT indstiller, at ansættelsen fastholdes i sin helhed.”

Klagerens bemærkninger til SKATs høringssvar i klagesagen

Klageren har anført følgende:

”Det må lægges til grund, at sagen skal behandles efter KSL § 7 som en såkaldt “tilflyttersag”. Således er der enighed i sagen om, at [person1] fraflyttede Danmark i skattemæssig henseende i 2001 og således ikke har været skattepligtig til Danmark i årene 2002, 2003 og 2004, jf. udtalelsens side 2.

Det fremgår da også af den påklagede kendelse p. 24 under “Konklusion”, at SKAT træffer afgørelsen om genindtræden af skattepligt for klager i medfør af KSL § 7.

Der synes således at være enighed om dette forhold.

SKAT anfører i høringssvaret, at det i klagen ikke anføres, at samlivet skulle være ophørt. Dette er ikke korrekt, idet det fremgår (både af tidligere korrespondance med SKAT og) af klageskrivelsen p. 3 nederst, at [person1] flyttede til udlandet, og at samlivet derved naturligvis er ophørt.

I udtalelses side 11, 3. afsnit skriver SKAT, at der skulle være skiftet forklaring, idet det først skulle være forklaret, at der var tale om et lån, der skal tilbagebetales, når huset sælges, mens det senere skulle være blevet forklaret, at overførslerne dækker underhold.

Dette er ikke korrekt.

[person1] har hele tiden forklaret, at pengene blev overført som et lån til [person2] med henblik på, at hun kunne anvende pengene til hendes eget underhold. [person1] har forklaret, at han ikke længere har tiltro til, at [person2] kan tilbagebetale pengene, hvilket skyldes, at [person2] skulle tilbagebetale pengene, når hun fik solgt huset.

Da [person1] påbegyndte udbetalingen at lånene, var huset meget værd, og det blev på et tidspunkt vurderet til 8,5 mio. kr., hvorfor [person1] ikke ar i tvivl om, at han nok skulle få penge tilbage.

Da [person1] i 2012 oplyste til SKAT, at han ikke længere havde tiltro til, at han kunne få lånet tilbagebetalt, skyldtes dette, at huset grundet finanskrisen ikke kunne sælges, og at huset i øvrigt var faldet gevaldigt i pris fra de forventede 8,5 mio. kr. til en salgssum på 4,5 mio. kr.

Dette ændrer imidlertid ikke på, at der stedse har været tale om et lån, og at både [person1] og [person2] stedse har forklaret, at der er tale om et lån.

[person1] har arbejdet næsten udelukkende i Holland, Polen og Spanien. Dette faktum er også baggrunden for, at [person1] fik huslejenedsættelse på sit lejemål i England, idet hans arbejdsmæssige rejseaktivitet i rundt om i England, og i Holland, Polen og Spanien gjorde, at han ikke opholdt sig hele tiden i lejemålet.

Om dette måtte være forklaringen på, at udlejer ikke har ladet sig beskatte at lejeindtægten, kan klager ikke svare på. Det ses ikke at være undersøgt, om klagers udlejer i England er blevet skattemæssigt forhøjet som følge af at have modtaget lejeindtægter fra klager, men det kan objektivt konstateres, at udlejer insisterede på at modtage lejebetaling i kontanter.

Hvor stort at beløb, udlejer herefter har valgt at informere de engelske skattemyndigheder om - eller hvilken dokumentation hun i øvrigt måtte have tilsendt de engelske skattemyndigheder - er ikke klager bekendt.

Vedrørende udøvelse af erhvervsmæssig aktivitet i Danmark, gøres det gældende, at [person1] har udøvet sin erhvervsmæssige aktivitet udenfor Danmark.

Som bilag 3 har SKAT fremlagt en række udskrifter, der dokumenteret, at [person1] har medvirket i en række videoer. Dette dokumentere imidlertid ikke, at der har været erhvervsmæssig udøvelse i Danmark, og det bemærkes i samme forbindelse, at SKAT’s materiale alene viser videoer fra 2010 og fremefter.

Vedrørende bilag 2-4 bemærkes, at [person2] ikke er og aldrig har udført arbejde for [virksomhed3] siden hun blev separeret fra [person1]. Det var netop i forbindelse med separationen, at det blev aftalt, at [person1] skulle vedblive at arbejde i [virksomhed3] (med deraf følgende indtjeningspotentiale) mens han til gengæld skulle låne [person2] penge til hendes løbende underhold.

Når det af bilag 2 og 3 fremgår, at [person2] har været med i [virksomhed3], er dette alene i reklamemæssigt øjemed for at illustrere den perfekte familie og at få [virksomhed3] til at fremstå som en attraktiv virksomhed.

Det er således alene [person1], der har udført arbejde i dette regi.

SKAT har i udtalelsen refereret til en række yderligere artikler, som klager ikke har modtaget kopi af, og som klager derfor ikke kan kommentere. At det referat, SKAT har lavet af artiklerne, kan det dog udledes, at artiklerne ikke dokumenterer eller blot sandsynliggør, at arbejdet har været udført i Danmark.

Endelig bemærkes, at det fremgår af bilag 2 p. 5, at [person1] er [x2] i England...”

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens kontormødereferat

Klageren har anført følgende:

”Skatteankestyrelsen spurgte på mødet til [person2]s engagement i[virksomhed3]. Det kan - i overensstemmelse med det tidligere oplyste - oplyses, at [person2] og [person1] ved separationen blev enige om, at [person1] fortsatte med "ydernummeret" i [virksomhed3] og at han således kunne drive virksomheden alene efter separationen og fraflytningen.

Efter dette tidspunkt har [person2] ikke haft nogen aktiv rolle i [virksomhed3].

SKAT har fremlagt en artikel fra 2003, hvor [person2] og [person1] fremstår som et perfekt glansbillede af et lykkeligt ægtepar. Artiklen er skrevet i ”vi” form, hvilket kan efterlade det indtryk, at parret var sammen og var fælles om at drive virksomheden.

[virksomhed3] er et amerikansk koncept og artiklen er en reklame for konceptet. Artiklen dækker ikke over virkelighedens verden, og [person2]s rolle kan sammenlignes med, at Lars Lykke Rasmussen til repræsentative formål også tager hans hustru med. Dette gør i sagens natur ikke Lars Lykke Rasmussens hustru til aktiv politiker.

Der var som sagt tale om en amerikansk reklame, der skulle medføre, at flere ville interessere sig for [virksomhed3] konceptet. Reklamen kunne derfor dårligt beskrive, at [person1] var separeret fra [person2] og reklamen kunne dårligt beskrive, at [person1] boede i [England] hos en kvindelig tidligere [virksomhed3] kollega...

Det foreligger ikke dokumentation for betaling af leje til den kvindelige tidligere [virksomhed3]-kollega.

...

Der er enighed om, at spørgsmålet om klagers skattepligt skal afgøres efter KSL § 7. Det er således afgørende at finde ud af, i hvilket omfang SKAT har dokumenteret at klager har opholdt sig i Danmark og i hvilket omfang klager måtte have udført erhvervsmæssigt arbejde, når han har opholdt sig i Danmark.

Det bemærkes, at det er SKAT, der har bevisbyrden for, at klager har opholdt sig i Danmark i et omfang, der statuerer fuld skattepligt - herunder er det SKAT, der har bevisbyrden for, at klager har udført erhvervsmæssigt arbejde i Danmark, såfremt antallet af opholdsdage ikke i sig selv medfører fuld skattepligt.

SKAT har fremlagt en mængde materiale til bevis herfor, jf. kendelsens side 7 ff. Jeg vil i det følgende kommentere dette materiale. Derefter vil jeg opgøre, i hvilket omfang SKAT måtte have påvist ophold hhv. erhvervsmæssig aktivitet i Danmark.

...

Vedrørende dokumentationen i SKAT’s kendelse

SKAT har i kendelsen p. 7f. beskrevet en række bilag, der er fremlagt for at illustrere omfanget af klagers ophold i Danmark.

Det skal erindres, at SKAT har anset klager for at være fuldt skattepligtig fra 1. januar 2005. SKAT skal således påvise, at klagers forhold i 2005 kan medføre fuld skattepligt.

Bilag 1 - artikel fra 2003

Artiklen er som nævnt fra 2003. Artiklen siger således intet om klagers ophold i 2005, hvor SKAT påstår, at fuld skattepligt indtræder. Allerede af denne grund er bilaget ikke relevant for vurderingen af, om der er indtrådt fuld skattepligt til Danmark i 2005.

Artiklen er i øvrigt ikke illustrativ for klagers privatliv, jf. beskrivelsen på forrige side.

Bilag 2 - artikel fra 2009

Der henvises i det hele til ovenstående artikel fra 2003.

Bilag 3 - videoer produceret i 2010

Det er korrekt, at [person1] har medvirket i en række erhvervsmæssige videoer produceret i 2010-2012.

Dette illustrerer imidlertid intet om, hvor [person1] har opholdt sig i 2005 eller 2006, 5 år før produktionen af videoen.

Videoerne synes således ganske irrelevante for afgørelsen af sagen.

...

Bilag 4 - udskrifter

Disse udskrifter relaterer sig til 2010, hvilket på ingen måde er illustrativt for, hvor klager har opholdt sig i 2005 og 2006.

Bilaget synes således irrelevant for sagens afgørelse.

Bilag 5 – deltagelse i møder i Danmark

Bilaget illustrerer, at [person1] har arbejdet i Danmark to gange i 2009 og et antal gange i de efterfølgende 3 år.

Bilaget illustrerer intet om, hvor [person1] har opholdt sig i 2005 eller 2006.

Bilaget synes således irrelevant for sagens afgørelse.

Vedrørende ophold i Danmark

I henhold til KSL § 7 skal klager enten have opholdt sig i Danmark i et uafbrudt ophold på mere end 3 måneder eller samlet have opholdt sig i mere end 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder. Hvis skatteyder har opholdt sig i Danmark i et omfang større end dette, vil han blive fuldt skattepligtig allerede af denne grund, og det vil ikke være relevant at drøfte, hvorvidt skatteyder har arbejdet mens han har opholdt sig i Danmark.

Klager har på intet tidspunkt opholdt sig i Danmark i mere end 3 måneders ubrudt ophold. Dette har SKAT da heller ikke gjort gældende. Tilbage står derfor alene spørgsmålet om, hvorvidt klager har opholdt sig i Danmark i mere end 180 dage inden for en 12 måneders periode.

Det er SKAT, der har bevisbyrden for, at [person1] har opholdt sig i Danmark i dette omfang.

Denne bevisbyrde er ikke løftet.

...

Klager har i forbindelse med sagens opstart lavet en skønsmæssig oversigt over ophold i Danmark (denne er fremlagt som sagens bilag 3). Da denne blev fremsendt til SKAT blev det tydeligt gjort klart, at der var tale om en skønsmæssig oversigt, der var baseret på hukommelsen og som alene var blevet udarbejdet for at give en indikation på omfanget af klagers ophold i Danmark.

Uanset disse tydelige forbehold, har SKAT valgt at behandle opgørelsen som om den repræsenterer fakta, og SKAT medtæller i deres opgørelser (herunder den som bilag 4 fremlagte opgørelse) derfor konsekvent de dage, som fremgår af denne skønsmæssige oversigt.

...

SKAT har i høringssvaret opstillet en revideret opgørelse over de dage, som SKAT nu lægger til grund, at klager har opholdt sig i Danmark. Opgørelsen er i al væsentlighed den samme som den oprindelige opgørelse.

Opgørelsen bygger på 1) dage markeret med rødt, hvor det af bankkonto eller kreditkort kan udledes, at klager skulle have været i Danmark, 2) dage markeret med gult, hvor klager efter sine egne oplysninger skulle have været i Danmark, og 3) dage markeret med blåt, hvor SKAT finder det sandsynligt, at klager skulle have opholdt sig i Danmark.

Jeg skal i det følgende adressere hver af de tre kategorier:

1) Dage markeret med rødt - baseret på bank eller kreditkortoplysninger

SKAT har medtaget disse dage som følge af, at SKAT via bankoplysninger eller kreditkortoplysninger mener at kunne udlede, at klager skulle have opholdt sig i Danmark.

Det bemærkes, at det er klager selv, der frivilligt har sendt disse oplysninger til SKAT.

Jeg har gennemgået de kreditkortudskrifter, som SKAT har anvendt og de udskrifter af min klients bankkonto. Det kan konstateres, at opgørelsen er fejlbehæftet og således ikke retvisende. Dette kan muligvis også forklare, hvorfor det antal, SKAT har optalt i kendelsen ikke stemmer overens med det antal dage, SKAT i høringssvaret mener, at klager har opholdt sig i Danmark som følge af bankoplysningerne.

Det kan således konstateres, at SKAT selv ændrer antallet af opholdsdage m.v. alene ved at gennemgå det samme bilagsmateriale igen.

Som eksempel på fejlregistrering kan nævnes, at SKAT anfører, at der er brugt enten bank eller kreditkort den 25. januar. Dette er imidlertid ikke tilfældet ifølge det materiale, klager er i besiddelse af.

Yderligere kan der henvises til, at SKAT har medtaget en opholdsdag den 30. marts, hvilket skyldes, at der på klagers konto er hævet 84 Euro. Man hæver ikke Euro til brug for ophold i Danmark. Hævningen er foretaget i et EU-land, hvor der anvendes Euro. Denne dato skal således heller ikke indgå i antallet af opholdsdage.

Endelig bemærkes, at det ikke fremgår af SKAT’s opgørelse, hvilke af de omhandlede køb, der kan være foretaget over internettet. Eksempelvis har klager købt flybillet med [virksomhed7], hvilket naturligt kan være foregået over internettet og således være foregået fra udlandet. Af kreditkortoplysningerne eller bankoplysningerne vil det imidlertid altid fremgå hvor modtageren af beløbet bor - det er dette, SKAT benævner "forretningsby".

Når SKAT har konstateret, at der er angivet [by5] ud for købet af flybillet hos [virksomhed7], så har man samtidig taget dette til indtægt for, at klager har fysisk været i [by5] og købe flybilletten. Men eftersom modtageren af beløbet altid anføres med sit hjemsted, er dette ikke nødvendigvis en korrekt konklusion. Man kan således helt generelt ikke se af SKAT' s opgørelse, om der er tale om internetkøb eller ej.

...

2) Dage markeret med gult – baseret på klagers eget overordnede skøn

Som der tidligere er redegjort for, har klager oprindeligt lavet en skønsmæssig opgørelse over opholdet i Danmark. Dette var i forbindelse med SKAT’s materieindkaldelser, og opgørelsen blev lavet for at give SKAT et indtryk at mængden af ophold i Danmark.

De datoer, som klager har redegjort for (og som er markeret med gult) er i et stort omfang datoer, som SKAT ikke har kunnet verificere vha. bank- eller kreditkortoplysninger, og dette skyldes formentlig, at klager ikke har været i landet i de perioder, der er markeret med gult.

De dage, der er markeret med gult (uden også at være markeret med rødt) skal således ikke medtælles, da disse dage i meget stort omfang dækker over andre dage, som faktisk er markeret med rødt.

Et eksempel herpå er 22-26. februar, hvor SKAT mener at have dokumenteret ophold i 3 dage, og hvor klager har oplyst at han mente at have opholdt sig i Danmark i 4 dage. De 4 dage, som klager mente var hans ophold i Danmark dækker naturligvis over de dage, hvor han har været her, og det kan (med udskrifter fra bankkonto og kreditkort) vises, at klager har været her 22., 23., og 24. februar.

De 4 opholdsdage, som klager tidligere har skønnet, er således 22.-25. februar.

Imidlertid medfører SKAT’s måde at opgøre opholdsdage på, at der "opstår" 5 dages ophold. Heraf kan ses, at de med gult markedede dage reelt dækker over dage, som i forvejen er markeret med rødt.

SKAT’s opgørelsesmetode medfører således, at der ”opstår” ekstra opholdsdage nemlig i alt 5 uanset at SKAT kun har dokumenteret de 3 og uanset at klager har opgjort antallet til 4.

De med gult markerede datoer kan således ikke tillægges vægt.

3) Dage markeret med blåt - hvor SKAT finder ophold "sandsynligt"

Det er SKAT, der har bevisbyrden for omfanget af klagers ophold i Danmark.

De med blåt markerede datoer er datoer, hvor der ikke foreligger nogen form for dokumentation for ophold i Danmark.

SKAT har blot henvist til, at man finder det "sandsynligt", at klager har været i Danmark i de pågældende dage. Dette er ikke tilstrækkeligt til at løfte bevisbyrden for ophold på de pågældende dage.

Hvis dette måtte være tilstrækkeligt bevis, så gøres det hermed gældende, at klager finder det sandsynligt, at han ikke har opholdt sig i Danmark på de pågældende dage. Hermed vil bevisbyrden (der dog ikke påhviler klager) ligeledes være løftet!

De med blåt markerede datoer kan ikke tillægges vægt.

Konklusion vedrørende ophold i Danmark

Det gøres overordnet gældende, at antallet af opholdsdage maksimalt kan udgøre de dage, som SKAT har markeret med rødt i det omhandlede bilag.

Det er klagers opfattelse, at der kan stilles spørgsmålstegn også ved dette antal, da det underliggende bilagsmateriale ikke i alle fald støtter, at klager har opholdt sig i Danmark på de pågældende dage.

Klager vil imidlertid af ressourcemæssige årsager ikke forholde sig dybdegående til samtlige transaktioner, som SKAT har medregnet og markeret med rødt. Dette skyldes for det første en ressourcemæssig prioritering og for det andet, at antallet af dage markeret med rødt ifølge SKAT's egen optælling udgør 120 dage i 2005 og 150 dage i 2006.

Klager har således ikke opholdt sig 3 måneder uafbrudt i Danmark, og klager har ikke opholdt sig i Danmark i mere end 180 dage på en 12 måneders periode.

Klager kan derfor ikke blive skattepligtig til Danmark alene som følge af antallet af (påståede) opholdsdage.

SKAT synes også implicit enig heri, idet SKAT jo selv adresserer klagers erhvervsmæssige forhold til støtte for skattepligten. Klagers erhvervsmæssige aktivitet i Danmark i opholds-dagene er jo alene relevant, hvis klager ikke allerede som følge af antallet af opholdsdage er fuldt skattepligtig til Danmark.

Eftersom antallet af opholdsdage ikke overstiger det "tilladte" og eftersom antallet af opholdsdage i sig selv ikke medfører fuld skattepligt for klager, bliver det relevant at se på, i hvilket omfang, klager har udført erhvervsmæssig aktivitet mens han har befundet sig i Danmark.

Dette vil blive behandlet umiddelbart nedenfor.

Vedrørende arbejde udført under ophold i Danmark

Det er SKAT, der skal bevise, at klager har udført arbejde i Danmark på dedage, hvor SKAT påstår, at klager har opholdt sig i Danmark.

Der er enighed mellem klager og SKAT om, at klagers væsentligste aktivitet er at oparbejde og udvikle netværk med henblik på distribution og salg. Dette er arbejde, som kan udføres fra en computer og en telefon uden tilknytning til noget fast geografisk sted. Der er således intet i klagers arbejdsform der tilsiger, at han har haft nødvendigt at arbejde, når han har befundet sig i Danmark.

Der er også enighed om, at klager er provisionslønnet. Klager har således selv mulighed for at planlægge sit arbejde - herunder hvor og hvornår arbejdet skal udføres. Klager har ikke nogen formel chef, og han er ikke underlagt nogen bestemt arbejdstid eller arbejdsomfang. Disse forhold har gjort, at der heller ikke er noget i klagers aflønningsform som tilsiger, at han har haft nødvendigt at arbejde, når han har befundet sig i Danmark.

Klagers aflønningsstruktur støtter derimod, at klager ikke har arbejdet i Danmark.

Således beskriver SKAT i høringssvarets side 4 (korrekt), at klagers løn kommer fra "flere led, som hver især genererer omsætning til led ovenover”

Ligesom SKAT i den påklagede kendelse p. 22 konkluderer, at

"[virksomhed3] er en pyramide konstruktion, der genererer indkomst fra de underliggende lag. Du sidder i et af de øverste lag i pyramiden, hvilket er ensbetydende med, at der genereres indkomst til dig, uden at du behøver være direkte involveret".

Klagers indkomst er således uafhængig af, om der reelt udføres arbejde i et givent omfang, idet klager bliver aflønnet af den omsætning, der genereres af led under ham. Eller med andre ord har det været muligt for klager at opretholde en stor indkomst som følge af disse underliggende leds omsætning - og klager har således kunnet have en stor indtjening uanset at der har været perioder, hvor han reelt ikke har arbejdet så meget, som han måske har gjort tidligere.

Disse forhold støtter således, at klager har kunnet have en stor indtjening selvom han ikke har arbejdet, mens han fysisk var været i Danmark.

...

Det bemærkes, at SKAT alene har fremlagt dokumentation for, at klager har arbejdet i Danmark i 2008 og fremefter, og det alene i det omfang, der er skitseret i kendelsens side 8. Det vil sige, at SKAT har dokumenteret, at klager har arbejdet i Danmark i

2008: 1 dag

2009: 2 dage

2010: 1 dag

2011: 3 dage

2012: 1 dag

Dette er ikke tilstrækkeligt til at statuere fuld skattepligt for disse indkomstår.

Og dette er slet ikke tilstrækkeligt til at statuere fuld skattepligt for indkomståret 2005!

Det kan konkluderes, at SKAT ikke har fremlagt nogen som helst form for dokumentation for, at klager har arbejdet i Danmark i 2005. SKAT 's argumentation omkring arbejde udført i Danmark i 2005 er fuldstændig udokumenteret, hvilket SKAT’s egen begrundelse i kendelsen da også direkte viser, idet man alene henviser til, at klagers indtjening

"Antallet af dage med ophold her i Danmark sammenholdt med den forholdsvis store indtjening indikerer, at der ikke er tale om ophold i Danmark på grund af ferie eller lignende"

SKAT’s begrundelse bygger således udelukkende på indikationer.

Og konklusionen på disse indikationer er i øvrigt i direkte modstrid med det faktum, at SKAT selv erklærer sig enig i, at klagers indtjening kommer automatisk fra de underliggende lag i "pyramiden". Dette faktum viser jo netop, at klager ikke har haft nødvendigt at arbejde for at kunne generere den store indtjening - og dermed er der ikke grundlag for netop at bruge den store indtjening som argument for, at der skulle have været erhvervsmæssig aktivitet i Danmark.

Forudsætningen for "indikationen" er således også forkert - både ifølge klagers opfattelse og ifølge SKAT 's egen beskrivelse af indtjeningsgrundlaget.

...

Vedrørende grov uagtsomhed, jf. SKFVL § 27 stk. 1, nr. 5

SKAT har fundet, at klager har handlet groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet sig som værende fuldt skattepligtig for 2005 og fremefter.

Det bestrides, at der skulle foreligge et groft uagtsomt forhold. Der er derfor ikke grundlag for at foretage en ændring af skatteansættelsen for 2005- 2008.

Som beskrevet af SKAT i kendelsens p. 26 forudsætter anvendelsen af SKFVL § 27 stk. 1 nr. 5, at der foreligger et strafbart forhold. Anvendelsen af bestemmelsen forudsætter således, at klager vidste eller burde have vidst, at han var skattepligtig til Danmark i 2005 og fremefter.

Dette bestrides.

Der er som tidligere nævnt tale om en tilflyttersag. Spørgsmålet om anvendelsen af bestemmelsen skal således foretages ud fra, om [person1] vidste eller burde have vidst, at de faktiske forhold (som der heller ikke er enighed om) ville medføre fuld skattepligt. Med andre ord forudsætter anvendelsen af bestemmelsen, at [person1] kendte til praksis vedrørende KSL § 7 og deraf kunne udlede, at han ville være fuldt skattepligtig.

Vedrørende de faktiske omstændigheder

Klager har alene været i Danmark i et omfang, der er mindre end hvad SKAT går ud fra.

Klager har ikke arbejdet i Danmark i det omfang, han har befundet sig i Danmark.

Det bemærkes i den forbindelse, at det er fuldstændigt udokumenteret, at klager har udført arbejde i Danmark i 2005-2008, som er de relevante år for anvendelsen af KSL § 7.

Det må derfor ved vurderingen af anvendelsesområdet for SKFVL § 27 stk. 1 nr. 5 lægges til grund, at klager ikke har udført arbejde i Danmark i de omhandlede indkomstår.

Der har derfor heller ikke været grundlag for at [person1] skulle anse sig for fuldt skattepligtig. Han kan derfor ikke have handlet forsætligt, og han kan ikke have handlet groft uagtsomt ved at undlade at selvangive sig i en situation, hvor han ikke var forpligtet til at selvangive sig.

Der kan definitorisk ikke være et groft uagtsomt forhold i et tilfælde, hvor der ikke er udført arbejde i Danmark, og hvor SKAT ikke har dokumenteret, at klagers fulde skattepligt er indtrådt alene som følge af omfanget af ophold, og hvor SKAT ikke har dokumenteret, at der i 2005 har været udført arbejde i Danmark.

...

Vedrørende praksis efter KSL § 7

Praksis efter KSL § 7 er alene relevant, såfremt der måtte foreligge dokumentation for, at klager har udført erhvervsmæssigt arbejde i Danmark, idet der ikke er grundlag for at anse klager for at have opholdt sig i Danmark i et omfang, der i sig selv skulle kunne begrunde skattepligt.

Praksis efter KSL § 7 har længe været tvivlsom og rækkevidden af bestemmelsen og den bagvedliggende praksis har ikke været éntydig.

Klager har således ikke kunnet konkludere noget ud fra denne praksis.

Det bemærkes, at det først er for 2008, at SKAT har dokumenteret, at klager har udført arbejde i Danmark. 2008 er det eneste indkomstår, der er omfattet af anvendelsen af SKFVL § 27 stk. 1., nr. 5.

Klager har arbejdet 1 enkelt dag i Danmark i 2008.

På baggrund af praksis vedrørende KSL § 7 gøres det gældende, at 1 dags arbejde ikke er tilstrækkeligt til at statuere fuld skattepligt. Der er således intet materielt grundlag for at foretage den omhandlede ændring af skatteansættelsen for 2008, hvorfor der i sagens natur heller ikke kan være handlet groft uagtsomt.

Videre gøres det gældende, at selvom det (uvist hvordan og på hvilket grundlag) på et senere tidspunkt måtte blive lagt til grund, at klager skule have arbejdet i Danmark i et større omfang, så er dette (på nuværende tidspunkt uvisse) omfang ikke af en sådan karakter, at det på baggrund af daværende praksis efter KSL § 7 måtte have stået klager klart, at praksis ville medføre fuld skattepligt. Dette synspunkt kan i realiteten først behandles yderligere, når klager har fået besked om, i hvilket konkret omfang SKAT eller Skatteankestyrelsen mener, at klager skulle have udført arbejde i Danmark i 2008 - dvs. når det står klager klart, hvor mange dage i 2008 man måtte finde, at han har arbejdet i Danmark.

Det er jo netop først på dette tidspunkt, man kan vurdere, om det har været groft uagtsomt, at klager ikke indså han var fuldt skattepligtig - således vil vurderingen af den grove uagtsomhed naturligvis afhænge af, om man måtte anse klager for at have arbejdet i Danmark i 10 dage eller i 100 dage.

På nuværende tidspunkt må klager dog blot tage udgangspunkt i det af SKAT fremlagte dokumentation. Det fremgår af denne, at klager har arbejdet i Danmark en enkelt dag i 2008, hvorfor der hverken er grundlag for den materielle ændring af skatteansættelsen eller for at anse klager for at have handlet groft uagtsomt eller forsætligt.

Der kan derfor ikke foreligge grov uagtsomhed, jf. SKFVL § 27 stk. 1., nr. 5, hvorfor der vedrørende (2005, 2006, 2007 og) 2008 ikke kan foretages en ekstraordinær genoptagelse.”

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligt

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark. Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Ved afgørelsen af, om betingelsen for bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om den pågældende ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet. Det fremgår af kapitel 1 i cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven.

Der er således tale om et bredt tilknytningskriterium, hvor der lægges vægt på både objektive og subjektive kriterier.

For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder den fulde skattepligt i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, først, når den pågældende tager ophold her i landet. Det fremgår af kildeskattelovens § 7, stk. 1, 1. pkt. Kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende anses ikke for ophold i Danmark. Det fremgår af kildeskattelovens § 7, stk. 1, 2. pkt.

Efter praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder, ikke for “kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende”. Se skd. 1972.21.139.

Ophold under de 3 måneder, eller 180 dage, udløser efter praksis ikke skattepligt for personer, medmindre der udføres erhvervsmæssige aktiviteter her i landet.

Der henvises til Den juridiske vejledning, afsnit C.F.1.2.2., som gengivet i SKATs styresignal af 9. oktober 2013, offentliggjort i SKM2013.715.SKAT.

Landsskatteretten finder, at klageren i hvert fald fra indkomståret 2005 må anses for at have haft bolig til rådighed i Danmark. Der er lagt vægt på, at klageren og [person2] fik to børn sammen i henholdsvis 2005 og 2006, og at klageren og [person2] optrådte som samlevende i artikler fra henholdsvis 2002, 2005 og 2009. Endvidere er der lagt vægt på, at klageren regelmæssigt overførte relativt store pengebeløb til [person2] og kautionerede for hendes ejendomsfinansiering i 2003.

På baggrund af sagens oplysninger, herunder det oplyste om klagerens ophold i Danmark og de registrerede betalinger og hævninger på klagerens konti i Danmark, sammenholdt med det forhold, at klageren ikke har dokumenteret at have haft bopæl i eller betalt skat i et andet land, finder Landsskatteretten det af SKAT tilstrækkeligt godtgjort, at klagerens samlede ophold i Danmark i 2005 har udgjort mere end 180 dage.

Da klageren fra den 1. januar 2005 til den 31. december 2005 opholdte sig i Danmark i mere end 180 dage, er klageren fuld skattepligtig i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1, 1. pkt.

Klagerens fulde skattepligt til Danmark indtræder fra begyndelsen af det ophold, som begrunder skattepligten.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse på dette punkt.

Formalitet

Der kan ske ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for et indkomstår efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, såfremt den skattepligtige eller tredjemand forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Klageren anses for at være fuld skattepligtig til Danmark fra den 1. januar 2005.

Klageren selvangav ikke sine indtægter som fuld skattepligtig, ligesom han ikke oplyste SKAT om sine ophold i Danmark.

Endvidere må klageren anses for at have været bekendt med boligens betydning for sin skattepligt, idet han i 2000 og 2001 fik behandlet dette spørgsmål ved skattemyndighederne i forbindelse med sin fraflytning til Luxembourg.

Landsskatteretten finder, at klageren fra 2005 burde have selvangivet sine indtægter som fuld skattepligtig, hvorfor han handlede mindst groft uagtsomt ved at undlade dette.

Landsskatteretten stadfæster derfor også SKATs afgørelse på dette punkt.