Kendelse af 24-04-2014 - indlagt i TaxCons database den 17-05-2014

Skatteankenævnet har ikke imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af tidligere afgørelser og af skatteansættelser for indkomstårene 1995, 1997, 2001, 2002 og 2003.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren har siden 1988 været eneejer af ejendommen [adresse1] i [by1], som er et tofamilieshus. Siden overtagelsen af ejendommen har klageren boet i stuen sammen med sin ægtefælle. Ejendommens første sal har været udlejet til forskellige lejere.

For indkomstårene 1995 og 1997 har SKAT ansat klagerens lejeindtægter skønsmæssigt, fordi klageren ikke havde indleveret selvangivelser. Lejeindtægterne er i begge indkomstår ansat til 25.000 kr. Klagerens ægtefælle er på baggrund af manglende selvangivelse blevet skønsmæssigt ansat af en skattepligtig indtægt vedrørende overskud af virksomhed/udlejningsejendom med 25.000 kr.

I indkomståret 2001 er klagerens skattepligtige lejeindtægter ansat til 68.830 kr. Lejeindtægten er blevet ansat ved årsopgørelse af 10. juni 2003. Det fremgår af årsopgørelsen, at ændringen er gennemført under henvisning til tidligere meddelelse.

Klagerens ægtefælle har den 25. august 2004 indsendt selvangivelser for indkomstårene 2001 og 2002. Han har i begge indkomstårene selvangivet en lejeindtægt på 36.000 kr. i rubrik 37 vedrørende værelsesudlejning eller udlejning af helårsbolig en del af året. Han har ikke været ejer af nogen ejendom i disse år.

Den kommunale skattemyndighed har i brev af 31. august 2004 bedt klagerens ægtefælle om at specificere de selvangivne lejeindtægter, og i brev af 15. oktober 2004 har skattemyndigheden rykket for svar. Skattemyndigheden modtog imidlertid ikke svar.

Ved agterskrivelse af 11. november 2004 har Fælles Ligningscenter for [...] Kommuner varslet en skønsmæssig ansættelse af klagerens skattepligtige indkomst vedrørende overskud af udlejning for indkomståret 2002 med 67.761 kr. Lejeindtægten er skønsmæssigt sat til 6.000 kr. pr. måned. Der er givet fradrag for ejendomsskat med 4.239 kr. Ansættelsesændringen er gennemført ved årsopgørelse af 7. februar 2005. Det fremgår af årsopgørelsen, at klageren ikke havde indleveret selvangivelse.

Den 24. januar 2005 har Fælles Ligningscenter for [...] Kommuner sendt en agterskrivelse til klageren, hvori det er foreslået at ansætte klagerens skattepligtige indkomst vedrørende lejeindtægter for indkomståret 2003 skønsmæssigt til 67.761 kr. Lejeindtægten er opgjort på samme vis som for 2002. Ansættelsesændringen er gennemført ved årsopgørelse af 7. marts 2005.

Klagerens ægtefælle er i 2003 blevet beskattet af lejeindtægter vedrørende sommerhus eller værelsesudlejning med 36.000 kr.

I brev af 15. juli 2005 har klageren anmodet om genoptagelse af indkomstårene 2001 og 2002 med henblik på nedsættelse af sin skattepligtige indkomst vedrørende udlejning. Det er anført i genoptagelsesanmodningen, at lejeindtægterne har været selvangivet af klagerens ægtefælle. SKAT afslog at ændre klagerens skattepligtige indkomst med henvisning til, at klageren var den rette indkomstmodtager, fordi hun ejede ejendommen. SKATs afgørelse blev påklaget til skatteankenævnet, der stadfæstede SKATs afgørelse den 12. september 2007. Ved den samme afgørelse har skatteankenævnet nægtet at imødekomme klagerens anmodning om genoptagelse af indkomstårene 1995 og 1997 med henblik på blandt anden nedsættelse af klagerens skønsmæssigt ansatte lejeindtægter.

Den 20. januar 2010 har klageren anmodet SKAT om at genoptage klagerens skatteansættelser for indkomstårene 1997-2003 med henblik på nedsættelse af skattepligtige lejeindtægter. SKAT har ved afgørelse af 29. marts 2010 nægtet at genoptage klagerens skatteansættelser.

SKAT har den 1. februar 2012 modtaget anmodninger fra klagerens repræsentant om genoptagelse af indkomstårene 1995, 1997 og 2001. Den en 7. februar 2012 har SKAT modtaget anmodninger om genoptagelse af indkomstårene 2002 og 2003. Disse anmodninger ligger til grund for den påklagede afgørelse.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har ikke imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 1995, 1997, 2001, 2002 og 2003.

Den 12. september 2007 har skatteankenævnet truffet afgørelse om klagerens udlejningsresultat af 1. sal af [adresse1] for indkomstårene 1995, 1997, 2001 og 2002.

Klageren har den 2. februar 2012 anmodet SKAT om genoptagelse af indkomstårene 1995, 1997, 2001 og 2002 vedrørende ansættelsen af udlejningsresultatet.

Da skatteankenævnet har truffet afgørelse i sagen vedrørende disse år, har SKAT ikke kompetence til at behandle anmodningen om genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2, hvorfor sagen skal behandles af skatteankenævnet.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 37 kan skatteankenævnet efter anmodning genoptage en sag, der er påkendt af skatteankenævnet, når der forelægges nævnet nye oplysninger, og det skønnes, at disse nye oplysninger ville have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere.

Skatteankenævnet traf den 12. september 2007 afgørelse i sagen. Afgørelsen kunne inden 3 måneder påklages til Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 42, stk. 1. Anmodningen om genoptagelse den 2. februar 2012 er således sket efter fristen for indgivelse af klage til Landsskatteretten. Sagen kan herefter alene genoptages efter fristreglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27, jf. skatteforvaltningslovens § 37, stk. 1, nr. 1.

Efter skatteforvaltningslovens 26, stk. 2, skal en anmodning om ordinær genoptagelse fremsættes senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. For indkomstårene 1995, 1997, 2001 og 2002 er anmodningen om genoptagelse af 2. februar 2012 således sket efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Skatteankenævnet kan herefter alene genoptage sin afgørelse af 12. september 2007 efter skatteforvaltningslovens § 37, stk. 1, såfremt klager opfylder betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27.

På baggrund af genoptagelsesanmodningen har nævnet ment, at klagerens anmodning om genoptagelse ikke er omfattet af de i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1 – 7, anførte grunde for ekstraordinær genoptagelse.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan der gives tilladelse til ekstraordinær genoptagelse, hvis der foreligger særlige omstændigheder, som f.eks. myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller helt særlige uforudsigelige tilfælde.

Det er nævnets opfattelse, at der ikke er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Således har nævnet ment, at klagerens søns død samt den efterfølgende sorg og økonomiske vanskeligheder ikke kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse. Nævnet har henset til, at den ordinære forældelsesfrist først udløb henholdsvis den 1. maj 1999 (indkomståret 1995), 1. maj 2001 (indkomståret 1997), 1. maj 2005 (indkomståret 2001), 1. maj 2006 (indkomståret 2002) og 1. maj 2007 (indkomståret 2003).

Nævnet har heller ikke anset, at det redegjorte om revisoren kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse. Det fremgår af de fremsendte oplysninger, at revisoren forsvandt i oktober 2009 og i september 2010 blev fundet død. Nævnet har henset til, at den ordinære forældelsesfrist giver en skatteyder 3 år og 4 måneder efter indkomstårets udløb til at ændre en skatteansættelse. Klageren burde derfor have haft tid til at ændre sin indkomst. Det er i øvrigt nævnets opfattelse, at opgørelse af udlejningsresultatet må være forholdsvis enkelt.

Repræsentanten har henvist til Landskatterettens afgørelse SKM2006.412.LSR. I afgørelsen har en skatteyder fået medhold i, at der forelå særlige omstændigheder ved den takserede skatteansættelse samt skatteyderens personlige forhold i forbindelse med et barns svære sygdom. Da der forelå særlige omstændigheder blev klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse imødekommet.

Nævnet har ment, at klagerens forhold ikke er sammenlignelige med forholdene i SKM2006.4l2.LSR. Således har nævnet hæftet sig ved, at Landsskatteretten i SKM2006.412.LSR fandt det sandsynligt, at den foretagne taksation havde medført en åbenbart urimelig skatteansættelse.

Nævnet har anset, at det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at de ansættelser, SKAT har foretaget, er åbenbart forkerte. I mangel af klagerens medvirken til opgørelse af et korrekt resultat, har SKAT opgjort udlejningsresultatet ud fra lejlighedens faciliteter, størrelse og beliggenhed samt fratrukket ejendomsskatter.

Nævnet er i øvrigt enigt med SKAT i, at klageren skal medtage udlejningsresultatet i sin indkomst, da klageren er eneejer af ejendommen.

I øvrigt har nævnet hæftet sig ved, at den genoptagelsesanmodning Landskatteretten skulle tage stilling til i SKM2006.412.LST vedrørte en indleveret selvangivelse i 2005 for indkomståret 2001. Der var altså tale om en genoptagelsesanmodning, der kun lå nogle måneder ud over den ordinære genoptagelsesperiode.

Klagerens genoptagelsesanmodning drejer sig om indkomstår, der er mellem 9 og 16 år gamle. Klager ses i øvrigt ikke at have opgjort udlejningsresultatet.

Det fremgår af praksis, som denne er gengivet i SKATs juridiske vejledning 2012, afsnit A.A.8.2.3.10., at det påhviler skatteyderen at dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 er opfyldt. Nævnet har ikke fundet det dokumenteret eller sandsynliggjort, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er opfyldt.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, kan en ekstraordinær skatteansættelse kun foretages hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning fra den skattepligtige dispenserer fra fristen, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Det er nævnets opfattelse, at klageren ikke opfylder denne betingelse for de påklagede indkomstår. Nævnet har henset til, at genoptagelsesanmodningen drejer sig om meget gamle år.

Klageren har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at 6-månedersfristen er overholdt, da der ikke foreligger oplysninger om, hvornår klageren er kommet til kundskab om de forhold, der skal begrunde en genoptagelse af skatteansættelserne.

Der er heller ikke fremlagt oplysninger om særlige omstændigheder, som kan medføre dispensation fra 6-månedersfristen.

For så vidt angår indkomstårene 1995 og 1997 er det i øvrigt nævnets opfattelse at indkomstårene under alle omstændigheder er forældet efter de formueretslige forældelsesregler. Efter de formueretslige forældelsesregler er der en 10-årig forældelsesfrist. Der henvises til skatteforvaltningslovens § 34 a samt den juridiske vejledning 2012 afsnit A.A.8.2.3.2.

På baggrund heraf finder nævnet samlet set ikke, at klageren opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, for at få ekstraordinær genoptagelse.

Da klageren ikke opfylder betingelserne for at få ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, har klageren ikke overholdt fristen for fremsættelse af anmodningen om genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 37, stk. 1, nr. 1, jf. § 26, stk. 2.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at hendes skatteansættelser for indkomstårene 1995, 1997, 2001, 2002 og 2003 skal genoptages. Der henvises til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Indkomstårene skal genoptages med henblik på, at klagerens skattepligtige indkomst vedrørende udlejningsvirksomhed nedsættes til 0 kr. i indkomstårene 1995, 1997, 2001, 2002 og 2003.

Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er opfyldt, idet fristoverskridelsen skyldes særlige omstændigheder.

Klageren og hendes ægtefælle har ikke været passive til trods for traumatiske oplevelser i privatlivet. På det tidspunkt, hvor de har været stabile og ønsket at få ryddet op, har de kontaktet repræsentanten, og der er anmodet om ekstraordinær genoptagelse. Fristreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, må derfor tilsidesættes.

Skatteankenævnet har blandt andet begrundet afslaget med, at nævnet den 12. september 2007 har truffet afgørelse vedrørende de samme forhold for indkomstårene 1995, 1997, 2001 og 2002. Skatteankenævnet har også anført, at indkomstårene 1995 og 1997 er forældet efter 10-års fristen i skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4.

Der er imidlertid ikke tale om en overskridelse af skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4, idet fristen skal regnes fra indkomståret 2006. Det skyldes, at der i indkomståret 2006 er sket en afbrydelse af forældelsesfristen ved anmodning om genoptagelse af de pågældende indkomstår.

Klageren har anmodet om ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 1995 og 1997 i indkomståret 2006. Dette må betragtes som et retsligt skridt med henblik på at erhverve anden bindende afgørelse fra myndigheden. Der er således tale om en afbrydelse af forældelsen efter forældelseslovens § 16, stk. 1, hvilket medfører, at 10-årsfristen i skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4, skal regnes fra indkomståret 2006. Fristen udløber derfor først i 2016.

Det er urimeligt at fastholde de skønsmæssigt ansatte lejeindtægter, idet de fraviger fra de reelle lejeindtægter, og da de faktiske lejeindtægter er selvangivet af ægtefællen.

Klagerens skattepligtige indkomst er samlet forhøjet med 254.352 kr. i de indkomstår, der ønskes genoptager. Det taler for en genoptagelse af skatteansættelserne. En skatteansættelse har væsentlig betydning for den skattepligtige, såfremt ændringen udgør mere end 5.000 kr. Forhøjelsen udgør derfor et væsentligt beløb. På baggrund af skatteansættelserne har klageren fået en stor gæld, hvilket understreger væsentligheden af de fejlagtige skatteansættelser.

Klageren har haft en særlig traumatiseret episode i sit liv, der efterfølgende har gjort det ualmindelig svært for hende at overskue livet.

Der er henvist til følgende omstændigheder.

• Dødsfald og langvarig sorg

• Depression

• Revisors forsvinden

• Økonomisk stress

Repræsentanten har henvist til SKM2006.412.LSR.

Landsskatterettens afgørelse

Skatteankenævnet kan efter anmodning fra en part genoptage en sag, der er påkendt eller afvist af skatteankenævnet, når der forelægges nævnet oplysninger, som ikke tidligere har været fremme i sagen, og det skønnes, at de nye oplysninger ville have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 37. De nye oplysninger skal forelægges nævnet inden for en af fristerne i skatteforvaltningslovens § 37, stk. 1, nr. 1-4. Efter skatteforvaltningslovens § 37, stk. 1, nr. 1, kan oplysningerne fremlægges inden udløbet af fristen for en anmodning om genoptagelse efter skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27.

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, at der kan foretages ekstraordinær skatteansættelse, hvis told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Bestemmelsen finder anvendelse i situationer, hvor SKAT har begået ansvarspådragende fejl, og i situationer, hvor SKAT har begået en fejl, der ikke er af ansvarspådragende karakter, men som har været årsag til en materielt urigtig ansættelse, som det efter en konkret vurdering må anses for urimeligt at opretholde. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan ikke medføre tilladelse til genoptagelse i tilfælde, hvor baggrunden for anmodningen er, at den skattepligtige fejlagtigt har glemt eller overset et fradrag. Det samme gælder, hvis den skattepligtige fejlagtigt har selvangivet et for stort beløb.

Det er den skattepligtige, der skal løfte bevisbyrden for at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er opfyldt.

Anmodningerne, som ligger til grund for den påklagede afgørelse, er sendt til SKAT i februar 2012. Der er således anmodet om genoptagelse efter udløbet af de ordinære genoptagelsesfrister for de indkomstår, som ønskes genoptaget, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Klagerens skattepligtige lejeindtægter i 1995 og 1997 er blevet skønsmæssigt ansat til 25.000 kr., fordi klageren ikke havde indleveret selvangivelser. Der er for indkomstårene 1995 og 1997 også skønsmæssigt blevet ansat overskud af virksomhed/udlejning med 25.000 kr., idet han heller ikke havde indleveret selvangivelser.

SKAT har skønsmæssigt fastsat lejeindtægter for klageren for indkomstårene 2001-2003. For indkomstårene 2001-2002 har klagerens ægtefælle selvangivet lejeindtægter ved sommerhus/værelsesudlejning, som han ikke har specificeret over for SKAT, selvom han er blevet opfordret hertil. Klagerens ægtefælle er endvidere blevet beskattet af lejeindtægter i 2002.

Det forhold, at klageren i 1995 og 1997 er blevet skønsmæssigt ansat af en lejeindtægt, samtidig med at klagerens ægtefælle er blevet skønsmæssigt ansat af overskud af virksomhed/lejeindtægt, godtgør ikke i sig selv, at både klageren og hendes ægtefælle er blevet beskattet af den samme indtægt.

Klageren har været eneejer af [adresse1] i de indkomstår, hvor hun er blevet skønsmæssigt ansat af lejeindtægter. Til trods for, at klagerens ægtefælle er blevet opfordret til det af skattemyndigheden, har han ikke specificeret de lejeindtægter, han har selvangivet i indkomstårene 2001 og 2002. Henset hertil kan skattemyndigheden ikke anses for at have begået en fejl ved at ansætte en skønsmæssig lejeindtægt for klageren i de indkomstår, hvor klagerens ægtefælle er blevet beskattet af lejeindtægter vedrørende sommerhus- eller værelsesudlejning.

Det er ikke dokumenteret, at de skønsmæssige ansættelser vedrørende klageren er urimelige eller foretaget på et åbenbart forkert grundlag. Det er heller ikke dokumenteret, at skattemyndigheden har begået andre fejl i forbindelse med de skønsmæssige ansættelser.

Det er endvidere ikke dokumenteret, at SKAT eller skatteankenævnet har begået fejl, som kan begrunde ekstraordinær genoptagelse, i forbindelse med behandlingen af anmodningen om ordinær genoptagelse, som er sendt til SKAT den 15. juli 2005.

De oplyste forhold omkring klagerens søn og klagerens revisor kan endvidere ikke i sig selv begrunde en ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Det samme gælder de øvrige oplysninger vedrørende klagerens personlige forhold.

Der foreligger således ikke særlige omstændigheder, der kan begrunde genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Skatteankenævnet har tidligere truffet afgørelse vedrørende genoptagelse af indkomstårene 1995, 1997, 2001 og 2002 for de samme forhold. For disse indkomstår er anmodning om genoptagelse fremsat efter udløbet af fristerne i skatteforvaltningslovens § 37, stk. 1, idet anmodningerne er fremsat efter udløbet af fristen for genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27, og da anmodningerne ikke er fremsat inden for nogen af fristerne i § 37, stk. 1, nr. 2-3.

Indkomståret 2003 kan ikke genoptages ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, idet der ikke foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en genoptagelse.

Landsskatteretten stadfæster herefter skatteankenævnets afgørelse.