Kendelse af 11-02-2016 - indlagt i TaxCons database den 05-03-2016
Klagepunkt | Skatteankenævnets afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2003 Ekstraordinær genoptagelse | Nej | Ja | Nej |
Indkomståret 2004 Ekstraordinær genoptagelse | Nej | Ja | Nej |
Klageren har i perioden 1. maj 1999 til 10. maj 2000 drevet virksomheden [virksomhed1].
I henhold til årsopgørelse nr. 1 for indkomståret 2003 med kørselsdato den 10. januar 2005 er klageren skønsmæssigt ansat således:
Overskud af virksomhed/udlejningsejendom | 100.000 kr. |
I henhold til årsopgørelse nr. 1 for indkomståret 2004 med kørselsdato den 19. september 2005 er klageren skønsmæssigt ansat således:
Honorarer m.v. | 100.000 kr. |
SKAT har den 12. maj 2011 modtaget en mail fra klageren, som de har anset for en anmodning om genoptagelse af de skønsmæssige ansættelser i indkomstårene 2003 og 2004. Af mailen fremgår følgende:
”Jeg har været uden indtægt siden 1998 da [by1] skattevæsen erklærede mit firma konkurs hvorefter jeg har levet på landevejene i europa til 2009 hvor jeg kom til danmark og kom på starthjælp jeg har ikke boet i danmark fra 2002-2009
derfor kan jeg ikke forstå at jeg er blevet pålignet personlig skat eller overskud af virksomhed”
SKAT har oplyst, at klageren for indkomstårene 2001 og 2002 har været registreret med en printselvangivelse. Dette betyder, at systemet automatisk genererer en årsopgørelse ud fra de oplysninger, som SKAT har modtaget fra tredjemand (arbejdsgiver, bank m.v.)
For indkomstårene 2003 og 2004 var klageren registreret med en udvidet selvangivelse, der betyder, at klageren skulle indsende selvangivelser til SKAT.
SKAT modtog ikke klagerens selvangivelser, og de foretog derfor en skønsmæssig ansættelse jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.
Forslag til taksation for indkomståret 2003 blev ikke sendt til høring hos klageren, da SKAT tidligere havde fået et brev adresseret til klageren retur med oplysning om, at klageren var fraflyttet den adresse, som han havde oplyst til CPR-registeret, og de havde ikke kendskab til hans nye adresse.
Forslag til taksation for indkomståret 2004 blev sendt til adressen [adresse1], [by2], Sverige.
Det fremgår af CPR-registeret, at klageren den 21. maj 2002 flyttede til Sverige på adressen [adresse1], [adresse2], [by2], Sverige, samt at han flyttede tilbage til Danmark den 5. maj 2009.
SKAT har oplyst, at de i alle årene fra 2006 til 2009 sendte breve til klageren om, at han havde en restance.
SKAT har videre oplyst, at klageren kontaktede dem den 27. november 2009 for at få oplyst, hvorfor han havde en restance.
Den 30. november 2009 mødte klageren op hos SKAT for at oplyse om, at han ikke kunne betale sin restance.
Den 8. oktober 2010 skrev klageren under på, at han skyldte penge til SKAT.
Den 25. oktober 2010 sendte SKAT et brev til klageren, hvoraf det fremgik, at restancen var på 81.268 kr.
Ligningsafdelingen i [by1] kommune sendte den 18. februar 2003 en anmodning om kontroloplysninger vedrørende klageren til de svenske myndigheder. Af anmodningen fremgår følgende:
”Fra 1/5-1999 til 10/5-2000 drev [person1] virksomheden [virksomhed1] Han gik konkurs den 1/5-2000. Fra 1/8-2000 er virksomhedens navn [virksomhed2], SE-nr. [...1] og drives af skatteyders datter [person2]. Spørgsmålet er, hvem der reelt driver ovenstående virksomhed, idet [person1]s datter ikke kan drive virksomhed sideløbende med sit job her i [by1] Kommune.
Omsætningen i firmaet er så stort, at det er klart [person2] ikke kan have drevet virksomheden sideløbende med sit job.
Det er formentlig [person1] der har udført en stor del af arbejdet.
Ønskede oplysninger:
Vi kan ikke bevise at [person1] reelt driver virksomhed her i landet, og også opholder sig her.
Vi beder om at der hos de svenske myndigheder indhentes oplysninger om [person1]s bopæl- og indkomstforhold.”
SKAT har i afgørelse af 29. august 2011 nægtet ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2003 og 2004 med henvisning til, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke er overholdt. Af afgørelsen fremgår følgende:
”Det er SKATs opfattelse, at det er en fejl fra vores side, at du for indkomstårene 2003 og 2004 står registreret med en udvidet selvangivelse. Der burde derfor ikke være foretaget en skønsmæssig ansættelse af din indkomst for de pågældende indkomstår. Der foreligger således særlige omstændigheder, jf. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, der som udgangspunkt kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse.”
Skatteankenævnet har nægtet ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2003 og 2004.
Som begrundelse for afgørelsen er følgende anført:
”Efter gennemgang af sagen og alle foreliggende oplysninger konstaterer skatteankenævnet, at klager ikke opfylder fristen i skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2 om, at en anmodning om genoptagelse af en skatteansættelse i henhold til lovens § 27 stk. 1 skal ske senest 6 måneder efter, at han har fået kendskab til det forhold, der begrunder fravigelse af fristerne for ordinær genoptagelse i henhold til lovens § 26 stk. 2.
Skatteankenævnet er enig med SKAT i, at klager i hvert fald fra november 2009 må være klar over, at hans skatterestancer skyldes de skønsmæssige ansættelser for indkomstårene 2003 og 2004.
Anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne modtages i SKAT den 12/5 2011, hvorfor denne i hvert fald er modtaget mindst 1 år for sent. Det er tillige ankenævnets opfattelse, at
det er klagers manglende oplysninger om hans opholds- og bopælsforhold, som bevirker, at han ikke tidligere har modtaget oplysninger om de skønsmæssige ansættelser for 2003 og 2004.
Det fremgår således af brev af 18/2 2003 fra ligningsafdelingen i [by1] kommune til Skatteministeriet, at man derfra forgæves har forsøgt at få oplysninger hos klager om hans bopæls- og indkomstforhold. Ligeledes fremgår det, at ligningsafdelingen har haft en begrundet formodning om, at klager drev selvstændig virksomhed i Danmark, uanset at han har meldt fraflytning til en campingplads i Sverige.
I mangel af oplysninger fra klager har ligningsafdelingen således været berettiget til, at registrere klager med en udvidet selvangivelse og efterfølgende foretage skønsmæssige ansættelser for 2003 og 2004.
En skattepligtig person fritages ikke for at oplyse om sine indtægtsforhold, uanset om der modtages en erklæringsselvangivelse eller en udvidet selvangivelse eller uanset om der ingen selvangivelse modtages.
(...)
Det er nævnets opfattelse, at uanset at klager ved en fejl ingen selvangivelse/årsopgørelse modtager eller fejlagtigt modtager en udvidet selvangivelse, så er han forpligtet til at selvangive sine indkomster og fradrag, også uanset at disse udgør kr. 0, hvorefter SKAT bliver i stand til at registrere ham korrekt i deres systemer.
Det er ankenævnets opfattelse, at de skønsmæssige ansættelser for 2003 og 2004 ikke er åbenbart for højt ansat i forhold til de oplysninger, der var til rådighed for SKAT på ansættelsestidspunktet. Et beløb på 100.000 kr. til dækning af klagers privatforbrug for 1 år må anses for et absolut minimumsbeløb.
(...)”
Klageren har fremsat påstand om, at der skal ske ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2003 og 2004.
Til støtte for påstanden har klageren anført følgende:
”Da jeg har været uden indtægt siden år 2000 efter mit firma blev erklæret konkurs og frem til år2009 kan jeg ikke se at jeg skylder skat 81,268,00 kr
det er en underlig fremstilling at jeg ikke kan leve for under 100.000 i år 2003 og100,000 i år 2004 kan jeg godt leve for 0 år 2001-2002----samt 2006-2006-2007-2008-2009
det er lige så utroligt at skat har sendt rykkere til en ukendt adresse i årene 2006 til 2009
jeg forstår heller ikke at skatteankenævnet på trods af at skat indrømmer at man ikke skulle havde sendt en udvidet selvangivelse
de har erkendt at det er en fejl men stadig fastholder sit krav
skatteankenævnet har efter min mening haft mere travlt med at prøve at finde et eller andet de kunne hænge mig op på end at behandle klagen over skat
hele denne afgørelse bygger på formodninger og tro hvilket er uakseptabelt
jeg kan ikke se at der er en sag da den udvidede selvangivelse ikke skulle sendt til mig”
En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremsætte anmodning herom. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.
Klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2003 og 2004 blev indgivet den 12. maj 2011. Anmodningen er således fremsat efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, som udløb henholdsvis den 1. maj 2007 og 1. maj 2008.
Spørgsmålet er derfor, om klageren er berettiget til at få genoptaget skatteansættelserne ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27.
Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, indeholder en række objektive grunde til ekstraordinær genoptagelse. Klageren opfylder ikke betingelserne for genoptagelse efter disse bestemmelser.
I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan der ske ekstraordinær genoptagelse efter anmodning fra den skattepligtige, hvis der foreligger særlige omstændigheder.
Landsskatteretten anser det for tilstrækkelig godtgjort, at der foreligger særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at det ikke er påvist, at klageren har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i de omhandlede indkomstår, og det er således en fejl, at han har været registreret med en udvidet selvangivelse. Det fremgår endvidere af SKATs afgørelse af 29. august 2011, at SKAT har erkendt, at klageren ved en fejl er blevet skønsmæssigt ansat i indkomstårene 2003 og 2004.
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at en ansættelse kun kan foretages i de i § 27, stk. 1, nævnte tilfælde, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om de forhold, der begrunder fravigelse af fristen i lovens § 26. Det er oplyst, at klageren den 27. november 2009 har kontaktet SKAT for at få oplyst, hvorfor han havde en restance. Det må antages, at klageren senest på dette tidspunkt har fået kendskab til den skønsmæssige ansættelse. 6-måneders fristen var derfor overskredet, da genoptagelsesanmodningen blev indgivet den 12. maj 2011.
Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt., kan skatteforvaltningen behandle en anmodning om genoptagelse, som er modtaget efter udløbet af fristen i § 27, stk. 2, 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler for det. Der er ikke fremkommet oplysninger om særlige forhold, der begrunder, hvorfor anmodningen først fremsættes i maj 2011. Der er således ikke grundlag for at se bort fra fristoverskridelsen.
Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.