Kendelse af 19-05-2016 - indlagt i TaxCons database den 01-07-2016

Faktiske oplysninger

Klageren er ifølge cpr-registeret udrejst til Tjekkiet den 13. oktober 2006. Han har i 2007 været registreret som fuldt skattepligtig til Danmark, men har ifølge selvangivelsen også haft indtægt fra Tjekkiet på 126.681 kr. Indkomsten fra Tjekkiet er selvangivet til beskatning i Danmark. Det fremgår desuden, at klageren er sambeskattet med sin ægtefælle.

Klagerens ægtefælle har siden 1991 boet på adressen [adresse1], [by1], og klageren har ifølge SKATs registreringer samme kontaktadresse. Klageren har desuden drevet flere virksomheder fra adressen i det påklagede indkomstår, herunder [virksomhed1]/[virksomhed2]/ [virksomhed3] v/[person1]. Virksomheden er registreret med branchekoden 741490 ”Anden virksomhedsrådgivning”.

Klageren har sammen med [person2] været hovedanpartshaver i [virksomhed4] ApS - CVR nr. [...1], som ifølge regnskabet for selskabet drev en tømmerhandel.

Den 1. april 2007 blev aktiviteten i [virksomhed4] A/S solgt til [virksomhed5] A/S ([virksomhed6]), hvorefter der ikke længere er aktivitet i selskabet. Salgssummen for tømmerhandelen har ikke kunnet dække selskabets kreditorer, hvorfor selskabet efterfølgende kom under konkursbehandling.

Kurator for boet er advokatfirmaet [virksomhed7] v/ advokat [person3]. [virksomhed7] er også kurator for [virksomhed8] ApS og [finans1] ApS.

I forbindelse med behandlingen af konkursboet [virksomhed4] ApS indstævnte kurator bl.a. klageren for [byretten] den 29. december 2010. Kurator stævnede klageren i samme stævning på vegne af alle tre selskaber under konkurs.

Klageren ejede i de påklagede indkomstår det tjekkiske selskab [virksomhed9] S.r.o med 90 %. [virksomhed9] S.r.o fremstiller armeringsnet som bl.a. blev solgt til Danmark.

Det fremgår bl.a. af stævningen, at klageren uden noget grundlag herfor har modtaget udbetaling af kr. 2.350.000 fra [finans1] A/S, og at han allerede som følge heraf er forpligtet til at tilbagebetale beløbet til [finans1] A/S. [person2] var registret som hovedanpartshaver i [finans1] ApS.

Det fremgår videre af stævningen, at [finans1] ApS har udbetalt 2.400.000 kr. via bank til [person4] den 24. maj 2007, som er hovedanpartshaver i [virksomhed8] ApS, det tredje selskab som [virksomhed7] er kurator for i denne sag.

Samme dag kvitterer klageren for at have modtaget pengene kontant af [virksomhed8] ApS v/[person4].Af kvitteringen fremgår, at det vedrører det tjekkiske selskab [virksomhed10] S.r.o.

Ifølge advokat [person3] fra [virksomhed7] er det endnu ikke lykkedes den 27. juni 2012 at forkynde stævningen for bl.a. klageren, hvorfor der ikke er sket videre i sagen i [byretten].

Overførsel af beløbet på 2.350.000 kr.

Klageren fik overført 2.350.000 kr. den 4. juni 2007 fra [finans1] ApS til sin private konto i Tjekkiet. Af bankkvitteringen fremgår, at det er til ”dækning af [virksomhed10]”.

Ifølge SKAT har klageren oplyst, at pengene vedrørte en handel mellem [virksomhed10] S.r.o og det danske selskab [virksomhed8] ApS. Der er tale om salg af armeringsnet. Klageren har efterfølgende oplyst, at det ikke er korrekt, at det skulle vedrører [virksomhed10] S.r.o, men derimod [virksomhed9] S.r.o, som klageren ejer 90 % af. Klageren har oplyst til SKAT, at han ifølge eneforhandleraftale, underskrevet af klageren og [person4] (ejer af [virksomhed8] ApS), havde ret til at forhandle på vegne af det tjekkiske selskab [virksomhed10] S.r.o (klageren mener det er [virksomhed9] S.r.o), og at klageren alene var mellemmand i forbindelse med handelen.

Der er fremlagt 2 fakturaer fra [virksomhed9] S.r.o til [virksomhed8] ApS, der er udstedt den 11. oktober 2007 og 16. oktober 2007. Begge fakturaer lyder på 74.532 Euro (1.118.000 kr.).

SKAT har udvekslet oplysninger med de tjekkiske skattemyndigheder i forbindelse med en momskontrol af [virksomhed8] ApS.

Det fremgår af disse oplysninger, at de tjekkiske skattemyndigheder har adspurgt [virksomhed10] S.r.o, om de havde modtaget de omtalte pengebeløb på henholdsvis 2.350.000 kr. og 2.400.000 kr., hvilket de benægtede.

Ligeledes har [virksomhed10] S.r.o oplyst, at de ikke har givet klageren prokura til at handle og udstede fakturaer på selskabets vegne.

Der er fremlagt kvittering af 2. oktober 2007, hvoraf følgende fremgår:

”Det skal hermed bekræftes følgende, at der tidligere er betalt kr. 1.200.000 fra [person1] til [virksomhed11] ApS.

Det skal herved bekræftes ved nærværende kvittering, som erstatter tidligere underskrevne delkvitteringer for delbetalinger i perioden 1 juni 2007 og frem til dags dato. Faktura 127 på i alt kr. 2.350.000 er hermed endeligt betalt jævnfør vedlagte bekræftelse.”

Kvitteringen er underskrevet af [person2] og klageren.

Der er fremlagt følgende udtalelse af 4. august 2012 fra [person2]:

”Vedr. modtagne beløb 2006/2007 vedr. [virksomhed11] ApS

Det bekræftes herved at [virksomhed11] ApS har udført div. Projektarbejde for [virksomhed9] bl.a i perioden 2006/2007. Og i den forbindelse har modtaget betaling for denne periode på i alt kr. 3.518.000 via til dels [person1]s indestående i [finans1] på kr. 2.400.000, og i alt 1.118.000 betalt i mindre dele kontant af [person1] over en længere periode i 2007. Ved afslutning af betalingen er der udfærdiget en samlet kvittering som dokumentation for modtagelsen af det fulde beløb.

Det indestående beløb på kr. 2,4 mill er modtaget af [finans1] som betaling fra [virksomhed8] ApS for varer modtaget af [virksomhed9] sro. Beløbet er herefter hævet og formelt udbetalt til [person1] pva [virksomhed9] sro (der er udfærdiget kvittering), herefter anvendes beløbet som betaling til [virksomhed11] ApS for udført arbejde for [virksomhed9] sro. Formelt kvitteres der for modtagelsen af dette via [finans1] som herefter frigør midlerne til [virksomhed11] ApS. Dette er den formelt rigtige måde at gøre det på.

I forbindelse med din henvendelse om dokumentation fra [virksomhed11] ApS sender jeg dig herved følgende bilag:

I regnskaberne fra [virksomhed11] ApS bemærker revisoren, at en ikke uvæsentlig del af selskabets transaktioner er foretaget ved kontante betalinger, ligesom der ikke er foretaget tilstrækkelig bogføring af bankposteringer. Regnskabet betragtes derfor som mangelfuldt.

Udbetaling af beløbet på 2.400.000 kr.

SKAT har fra de tjekkiske myndigheder modtaget underskriftsblad fra [finans1] ApS dateret den 24. maj 2007, samme dag som beløbet på 2.400.000 blev hævet. Det fremgår heraf, at klageren har modtaget 2.400.000 kr. fra [finans1] ApS i kontanter. Underskriftsbladet er underskrevet af klageren på vegne af [virksomhed10] S.r.o.

Der er fremlagt følgende udtalelse af 21. juli 2011 fra [person2]:

”Vedr modtagelse af 2.400.000

Vedr. ... [person1]/[virksomhed9] sro

Det skal hermed bekræftes at jeg i gennem selskabet [finans1] ApS den 24.05.2007 modtog kr. 2.400.000 kontant af [person4]/[virksomhed8] ApS pva [person1]/[virksomhed9] sro.

[person1] havde tidligere udfærdiget en kvittering som var i min varetægt på beløbet, denne kvittering blev udleveret af mig, ved modtagelse af beløbet og udleveret til [person4].

I praksis er pengene blevet stående i [finans1] ApS hvorfra jeg har udstedt en kvittering for modtagelsen af de kr 2.400.000 til [person1]/[virksomhed9] sro.

Efterfølgende er disse midler ifølge aftale anvendt til betalinger af div. Fakturaer udstedt af [virksomhed11] ApS til [person1]/[virksomhed9] sro.

På opfordring af [person1]s skal jeg yderligere bekræfte at jeg fra Skat eller fra Kurator [person3] som er kurator for [virksomhed4] A/S med flere, ikke er blevet kontaktet frem til dags dato omkring bekræftelse af ovenstående.

Såfremt yderligere oplysninger ønskes står jeg til Deres rådighed med hvad jeg måtte ligge inde med af kopier af bogføring mv. Mht originale bilag må jeg henvise til Kurator [person5], [by2] Jeg har dog kopi af bogføringen og vil kunne anvise bilagsnumre mv, ligesom jeg i et vist omfang har scannede kopier af nogle af de omhandlende fakturaer.”

Som det fremgår af ovenstående er der foretaget en kontant hævning i [finans1] ApS

på 2.400.000 kr. af [person4].

Beløbet er samme dag overleveret til klageren ifølge [person4]. Han har oplyst, at klageren var med i banken for at hæve beløbet, og at pengene relaterer sig til [virksomhed10] S.r.o i Tjekkiet i forbindelse med, at [virksomhed8] ApS har købt et parti armeringsnet.

Klageren oplyste på mødet den 28. marts 2011 med SKAT, at han intet havde med beløbet at gøre, og at han ikke havde modtaget pengene. Dette ville han dog ikke skrive under på.

Der er fremlagt en kvittering af 2. oktober 2007, der er underskrevet og kvitteret af [person2], [finans1] ApS. Af kvitteringen fremgår følgende:

”Der er i dag Tirsdag den 2/10 2007 betalt kontant stort Dkr. 2.400.000,00

Skriver 2 millioner og fire hundrede tusinde 0/00 Danske kroner.

Betaling til deponeringskonto til sikkerhedsstillelse vedr. indgået kontrakt med [virksomhed8] ApS [adresse2], [by3]. Vedr. [x1].

…

Betaling Fra:

[virksomhed10] S.r.o.

[adresse3]

[by4]

Cz Republic

Cvr. Nr. [...2]”

SKAT har udvekslet oplysninger med de tjekkiske skattemyndigheder i forbindelse med en momskontrol af [virksomhed8] ApS.

Det fremgår af disse oplysninger, at de tjekkiske skattemyndigheder har adspurgt [virksomhed10] S.r.o, om de havde modtaget de omtalte pengebeløb på henholdsvis 2.350.000 kr. og 2.400.000 kr., hvilket de har benægtet.

Ligeledes har [virksomhed10] S.r.o oplyst, at de ikke har givet klageren prokura til at handle og udstede fakturaer på selskabets vegne. Ved behandlingen af sagen i Skatteankestyrelsen har repræsentanten fremsendt en ny erklæring fra [virksomhed10] S.r.o, hvor ejeren erklærer, at det er beklageligt, at SKAT har misforstået hans tidligere besvarelse. Salget er rettelig sket fra [virksomhed9] S.r.o og ikke [virksomhed10] S.r.o.

Skatteankenævnets afgørelse

Følgende fremgår af Skatteankenævnets afgørelse af 17. december 2012:

”…

Litra B Skattepligtsforhold

Nævnet konstaterer, at [person1] ifølge årsopgørelsen er registreret som værende fuldt skattepligtig til Danmark for 2007.

Ligeledes konstaterer nævnet, at han har selvangivet indkomst optjent i Tjekkiet til Danmark for såvel indkomståret 2007, 2008 som 2009.

Nævnet lægger også vægt på, at ægtefællen [person6] har været tilmeldt adressen [adresse1], [by1]

Nævnet finder, at [person1] er skattepligtig til Danmark efter reglerne i kildeskattelovens § 1 for indkomståret 2007.

Litra Ændring af indkomstansættelsen

Det fremgår af skattekontrollovens § 3, stk. 4 sammenholdt med § 5, stk. 3, at den skattepligtige har pligt til at dokumentere de forhold, som denne ønsker lagt til grund for indkomstopgørelsen.

(1) Overførsel af beløbet på 2.350.000 kr.

Nævnet lægger til grund, at [person1] ifølge bankoverførsel fra [finans2] har modtaget 2.350.000 kr. fra [finans1] ApS den 4. juni 2007. Det fremgår afbilaget, at modtager er [person1], og at beløbet er indsat på dennes konto i Tjekkiet.

Nævnet finder ikke, at [person1] har dokumenteret, at betalingen i henhold til de to fakturaer udstedt den 16. oktober 2007 og med forfald den 16. oktober 2007 af [virksomhed9] sro til [virksomhed8] ApS, relaterer sig til overførslen af 2.350.000 kr. fra [finans1] ApS til [person1] den 4. juni 2007

Nævnet finder heller ikke, at [person1] har dokumenteret, at han har betalt 1.200.000 kr. til [virksomhed11] A/S. Ligeledes har [person1] ikke dokumenteret eller sandsynliggjort sammenhængen mellem overførslen på 2.350.000 kr. fra [finans1] ApS den 4. juni 2007 og den efterfølgende betaling af 1.200.000 kr. til [virksomhed11] A/S.

Da [person1] ikke har opfyldt sin dokumentationspligt i henhold til reglerne i skattekontrolloven § 3, stk. 4 og § 5, stk. 3, finder nævnet, at det er med rette, at SKAT har forhøjet indkomsten med 2.350.000 kr. og beskattet beløbet, jf. statsskattelovens § 4.

(2) Udbetaling af beløbet på 2.400.000 kr.

Det fremgår af bankkvittering, at der er hævet 2.400.000 kr. kontant på [finans1] ApS konto i [finans2] den 24. maj 2007.

Nævnet konstaterer, at [person1] den 24. maj har skrevet under på, at han har modtaget 2.400.000 kr. på vegne af [virksomhed10] sro. Beløbet er udbetalt af [virksomhed8] ApS ved [person4].

[person1] har ikke fremlagt dokumentation for, at beløbet på 2.400.000 kr. efterfølgende er tilbagebetalt til [finans1] ApS i form af bankoverførsel.

Da [person1] ikke har opfyldt sin dokumentationspligt i henhold til reglerne i skattekontrolloven § 3, stk. 4 og § 5, stk. 3, finder nævnet, at det er med rette, at SKAT har forhøjet indkomsten med 2.400.000 kr. og beskattet beløbet, jf. statsskattelovens § 4.”

Klagerens opfattelse

Ved klage af 15. april 2013 har klagerens repræsentant anført følgende:

”…

På vegne af vores ovennævnte klient [person1] ([person1]) påklages herved [Skatteankenævnets] kendelse for indkomståret 2007. Der henvises til indsendt foreløbig klage og overført klagegebyr 800 kr.

Påstand

Indkomsten påstås nedsat til den selvangivne indkomst.

Faktiske omstændigheder

Indledning

Der synes at være særlig anledning til i denne sag at få redegjort for det faktiske forløb og omstændighederne omkring betalinger til vores klient.

SKAT har i behandlingen af sagen udfærdiget referater fra møde med [person1], som [person1] har gjort indsigelser overfor. SKAT’s referat er desuagtet er indskrevet i sagen uændret. Der er samtidigt adviseret en ansvarssag, hvorfor der også på den baggrund kan stilles spørgsmålstegn overfor fremgangsmåden til fremskaffelse af [person1]’s udtalelse til sagen.

Hertil kommer, at SKAT’s beskrivelse af sagens omstændigheder i væsentlig grad synes båret af oplysninger fra kurator advokat [person3]s fremstilling af nogle selskabsforhold for det efterfølgende konkursramte [finans1] ApS. Disse kan næppe i alle henseender betegnes som objektive kendsgerninger. Derimod er der tale om partsindlæg fra involverede boer, som synes båret af kurators ikke ubetydelige, personlige økonomiske interesse i udfaldet af de af ham førte sager for at skaffe dækning af boomkostninger.

Der ses ikke at være sket selvstændig sagsbehandling til oplysning af sagen, herunder verificere de oplysninger, som [person1] har afgivet.

SKAT påstår, at [person1] har modtaget to beløb på henholdsvis 2.350.000,- kr og 2.400.000,- kr. som anses for skattepligtig indtægt for ham i medfør af statsskattelovens § 4. Synspunktet er stadfæstet af ankenævnet.

Skatteyders opfattelse af de faktiske forhold

I det ene tilfælde er der enighed om, at der er bankoverført et beløb på 2.350.000, kr. fra [finans1] ApS til, i første omgang, [person1]’s personlige bankkonto i Tjekkiet på. Der er imidlertid ikke enighed med SKAT om baggrunden herfor, jfr. nedenfor.

I det andet tilfælde er der overført 2.400.000,- kr. kontant til [finans1] ApS fra en uafhængig tredjemand, [person4] ([person4]). Som følge af en forlods udstedt kvittering for beløbet af [person1] i anledning af en garantiordning for levering af glasfibernet og fordi [person4] har overført beløbet i kontanter til selskabet, er beløbet af SKAT i stedet anset som en indtægt for [person1].

Dette sker til trods for, at der foreligger en erklæring fra [finans1] ApS ApS’ ejer [person2] ([person2]) om, at beløbet er modtaget af ham på vegne af [finans1] ApS. Beløbet indgår som en del af en garantiordning oprettet for salget af glasfibernettene, jfr. nedenfor kommentarer til bilag D.

kommentarer til bilag D.

[person2] oplyser videre, at beløbet løbende er anvendt til betaling af arbejde udført af [virksomhed11] ApS vedrørende ejendomsudvikling og markedsføring for [virksomhed9] s.r.o på sidstnævnte selskabs tjekkiske ejendomme. [virksomhed11] ApS er ligeledes et selskab ejet af [person2]. [virksomhed9] s.r.o. er et af [person1] 90 % ejet tjekkisk selskab.

Det er dokumenteret ved [virksomhed11] ApS’ aflagte, reviderede regnskaber for 2006 og 2007, bilag K+L, at der har været faktureret en omsætning med [virksomhed9] s.r.o. Beløbet udgør for de nævnte år 3.518.000 kr. ifølge brev af 4/8 2012 fra [person2], bilag H. Der er dog kun medsendt fakturaer for 3.402.000,-. I bogføringen er der tilsyneladende også fejlagtigt beregnet udgående moms af én af disse fakturaer, se tillige bilag K.

Dette påvirker imidlertid ikke det beløb, der faktisk er faktureret til [virksomhed9] s.r.o. og er til gode. Der vedlægges endvidere de bogføringsbilag fra [virksomhed9] s.r.o. vedrørende [virksomhed11] ApS som leverandørudgift, der umiddelbart har været tilgængelige, bilag K. Der vedlægges endvidere ”Contract on providing presentation, marketing..” indgået mellem [virksomhed11] ApS og [virksomhed9] s.r.o samt tegnings-, og matrikelmateriale. Der forefindes yderligere betydeligt tegningsmateriale, som dog ikke medsendes i første omgang men kan eventuelt rekvireres. Materialet dokumenterer det samarbejdsforhold, som har eksisteret mellem [virksomhed11] ApS og [virksomhed9] s.r.o. Bilag G+M

I nærværende sag indgår forskellige selskaber, hvorom der oversigtmæssigt kan henvises til bilag A.

Supplerende kan endvidere anføres følgende.

Selskabet [virksomhed10] s.r.o. er Tjekkisk selskab, der er ejet og ledet af [person7]. Dette selskab har en gros solgt byggematerialer til Danmark, herunder bl.a. glasfibernet til byggemarkedet [virksomhed4] A/S. Denne handelskontakt er fremkommet via [person1] og hans forbindelse til [virksomhed4] A/S fra en kort periode som medejer gennem holdingselskabet [virksomhed12] ApS.

[virksomhed10] indgår en eneforhandlerkontrakt af 15/1 2007 (bilag B) med selskabet [virksomhed8] ApS, der ejes og ledes af [person4], hvori der gives eneforhandling til det nordiske område af glasfibernet til armering ved bygningsarbejder. Nettet har tidligere været solgt under navnet [virksomhed13] men sælges fremover under navnet under [x1].

Selskabet [virksomhed9] s.r.o. er et tjekkisk selskab, der primært ejes af [person1] (90%) og af den ansatte direktør [person7] (10%). Da salget til Danmark af glasfiber primært sker til [person1]’s forbindelser i Danmark indtræder [virksomhed9] i eneforhandlingsaftalen (bilag C), bl.a. fordi nettet vil kunne indkøbes fra andre kanaler i Tjekkiet udenom [virksomhed10] s.r.o.

I eneforhandlingsaftalen indgår en krav om en mindstebetaling og erstatning jf. aftalens §§ 19 og 21.

Der er endvidere lavet et tillæg til eneforhandlingsaftalen (bilag D), hvor selskabet [finans1] ApS ejet af [person2] skal være depositar for et garantibeløb, der skal dække produktansvaret for [x1].

Garantibeløbet udgør kr. 2.400.000,- og hidrører fra den betaling fra [virksomhed8] ApS, der ellers skulle have tilflydt leverandøren af nettene, [virksomhed9] s.r.o., i medfør af eneforhandlingskontrakten. Beløbet kunne ifølge tillægget anvendes af [finans1] ApS til etablering af en forsikringsdækning, hvilket formentlig ikke sker fordi formidlingskæden for nettene kollapser i forbindelse med de involverede selskabers konkurser. Beløbet, som må anses at tilhøre [virksomhed9] s.r.o. ud fra kontraktsgrundlaget, bliver senere i stedet anvendt til betaling af udviklingsomkostninger på tjekkiske ejendomme ejet af [virksomhed9] s.r.o., som udføres af selskabet [virksomhed11] ApS. Der henvises til brev af 21/7 2011 fra [person2] til SKAT, [by5], på vegne af [finans1] ApS, bilag E

[person1] har modtaget kr. 2.350.000,- overført til [person1]’s tjekkiske bankkonto dem 4/6 2007. Det anføres på bankbilaget som allerede er dokumenteret i sagen, at overførsel sker ”Til dækning af [virksomhed10] s.r.o.” som er en ikke særlig præcis gengivelse af det faktiske grundlag og som formentlig skyldes, at eneforhandleraftalen om [x1] oprindeligt var indgået med [virksomhed10] s.r.o som leverandør. Mere præcist burde overførslen derfor have angivet, at beløbet var til dækning af [virksomhed9] mellemværende.

Det er dog forståeligt, at fejlen sker henset til den oprindelige eneforhandling var indgået med [virksomhed10] s.r.o.

Eneforhandleraftalen er, som nævnt, overdraget til [virksomhed9] s.r.o. Leveringen af net foregik fra dette selskab til Danmark, som det fremgår af allerede i sagen dokumenterede fakturaer fra [virksomhed9] s.r.o på i alt 149.064 Euro, ca. 1.118.000 kr. Dette beløb godskrives [virksomhed9] til udligning af fakturaerne på ovennævnte beløb.

Heri ligger formentlig forklaringen på, at SKAT’s forespørgsel via det tjekkiske skattevæsen til [virksomhed10] s.r.o om, hvorvidt dette selskab har modtaget penge på fakturaer udstedt af selskabet giver et negativt svar. [person7], som er direktør både i [virksomhed9] s.r.o. og i [virksomhed10] s.r.o., bekræfter dette forløb i erklæring til brug for denne sag af 2/10 2012. Erklæringen vedlægges som bilag F.

Det beløb på 2.350.000 kr., som [person1] således modtager for [virksomhed9] s.r.o. anvendes til betaling af leverede varer samt til udvikling af [virksomhed9]’s tjekkiske ejendomme. [person1] indbetaler senere, den 7/11 2007, til [virksomhed9] s.r.o.’ bankkonto et beløb på 810.000,- CZK svarende til ca. 225.000,- DKK. Bankudtog vedlægges som bilag J.

Der er indbetalt et beløb på kr. 2.400.000,- hos [finans1] ApS til garantiordningen. Dette beløb anses af parterne for at være en del af den mindstebetaling, der skal ske efter eneforhandlerkontrakten. Denne kontrakt er [virksomhed9] s.r.o jo indtrådt i som leverandør, og beløbet må derfor anses at tilhøre [virksomhed9] s.r.o, og navnlig ikke [person1].

[finans1] ApS var ejet og ledet af [person2], hvilket også gælder selskabet [virksomhed11] ApS. [virksomhed11] ApS udfører udviklingsarbejde på [virksomhed9] s.r.o.’s tjekkiske ejendomme og har meget bekvemt kunnet overføre de sikrede midler efter leverancekæden kollapsede til dækning af udviklingsarbejdet. Der vedlægges aftale af 7/4 2007 om udviklings- og projekteringsarbejde på 3 ejendomme mellem [virksomhed11] ApS og [virksomhed9] s.r.o., bilag G. De aftalte opgaver er formentligt ikke i fuldt omfang udført og faktureret på nuværende tidspunkt på grund af [virksomhed11] ApS’ konkurs. Der henvises til ovennævnte bemærkning om bilag H.

Det bemærkes endvidere, at [person1] har oplyst, at [virksomhed9] s.r.o’s anskaffelse af de tjekkiske ejendomme i væsentlig grad er sket ved lån fra [person1] til selskabet, således at der er en væsentlig mellemregning i [person1]’s favør, jfr. udskrifter fra [virksomhed9] s.r.o’s regnskab, bilag i. SKAT’s kunne i stedet for den foreliggende forhøjelse have foretaget en korrektion mellemregning.

Retlige synspunkter og anbringender

Essensen af det beskrevne faktiske forløb er den, at de omfattede beløb, som [person1] har modtaget eller kvitteret for, retteligt tilkommer og er anvendt til fordel for [virksomhed9] s.r.o. Dels sker det, som betaling af tilgodehavende for leverede varer og dels til dækning af udviklings- og forbedringsomkostninger på samme selskabs formueaktiver betalt i samarbejdet med [virksomhed11] ApS, nemlig de beskrevne tjekkiske ejendommen i bilag G.

Der er rejst sager og udtaget stævninger, bl.a. overfor [person1], af kurator [person3] til omstødelse af de udbetalte beløb fra de omfattede boer.

Konsekvensen af disse sager, hvis der gives konkursboerne medhold, vil være, at der ikke er erhvervet endelig ret til disse beløb. Dette betyder, at der ikke vil være skatteretligt grundlag for retserhvervelsen og dermed for beskatning hos modtagerne.

Modsat vil sagerne, hvis der ikke gives konkursboerne medhold, bevirke, at de indgåede kontrakter må lægges til grund og beskatningen må placeres hos de kontrakt-partnere, som fremgår og derfor ikke hos [person1].

SKAT har endvidere ikke fundet anledning til at genoptage momsansættelserne for de konkursramte selskaber, der optræder i nærværende sag med støtte i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 eller nr. 4 som det fremgår af landsskatterettens afgørelse af 24/1 2012 (j.nr. 11-01793), hvorfor det må forudsættes, at der ikke ligger noget ansvarspådragende i forløbet. I samme sag fremgår også, at SKAT har foretaget kontrol af leveringen af [x1] og har konstateret, at leveringen faktisk har fundet sted.

Det forhold, at [person1] har fået udbetalt et beløb, som han har kvitteret for, når han samtidig er direktør i [virksomhed9] s.r.o. og i øvrigt anvender beløbet til fordel for [virksomhed9] s.r.o., kan efter vores opfattelse ikke føre til beskatning for [person1]. Det følger af sagens natur, at det nødvendigvis altid må være en eller flere fysiske personer, der under-skriver på vegne af et selskab. Hvis dette i sig selv skulle medføre beskatning af den underskrivende person, er der tale om et meget vidtgående synspunkt, som ikke ellers er set anvendt i praksis.

Betænkes det samtidigt, at [person1] har haft et større tilgodehavende hos [virksomhed9] s.r.o., ville han under alle omstændigheder være berettiget til at modtage et beløb, som hidrørte fra selskabet uden skattemæssige konsekvenser. Dette ville også gælde såfremt, der var opstået et aktionærlån, måske bortset fra en korrigerende rente.

Selv for det tilfælde, hvor SKAT måtte anse beløbet hævet af [person1] til eget forbrug, er den mest nærliggende korrektion, at hævningen udlignes på [person1]’s tilgodehavende i [virksomhed9] s.r.o. uden beskatning til følge,

Der synes endvidere at kunne rejses spørgsmål om [person1]’s skattemæssige tilhørsforhold, idet [person1] må anses for at have skattemæssig bopæl og dermed hjemsted både i Danmark og Tjekkiet. Spørgsmålet er herefter, hvor [person1] må anses for at have centrum for sine livsinteresser. SKAT ses ikke at have behandlet dette spørgsmål, hvilket må være en væsentlig sagsbehandlingsfejl, når skatteyder selv i sin egen klage har anført problemstillingen. Vi er umiddelbart ikke gået ind denne problemstilling, allerede fordi vi ikke anser [person1] for skattepligtig af det anførte beløb. Det forbeholdes dog at vende tilbage til spørgsmålet.

Sammenfatter man beløbene, er der faktureret til [virksomhed9] s.r.o og indtægtsført i [virksomhed11] ApS, Kr. 3.402.000,-, af [virksomhed9] s.r.o er der faktureret til [virksomhed8] et beløb svarende til ca. kr 1.118.000,- for faktisk leverede net, og endelig er der indbetalt af [person1] til [virksomhed9] s.r.o’s bankkonto et beløb, svarende til ca. 225.000 kr.

Dette svarer til, at der i alt er godskrevet beløb eller ydelser for i alt 4.745.000,- kr., hvilket stort set er det beløb, som SKAT har påstået [person1]’s indkomst forhøjet. Forskellen på 5.000,- kr. kan formentligt henføres til valutareguleringer.

Selv om det angivne faktiske forløb på nogle punkter måske kan anses for usædvanligt, giver dette i sig selv ikke grundlag for eller hjemmel til at fravige basale, skatteretlige principper for indkomsterhvervelse. Dette gælder ikke med mindre styrke, når den skattemæssige behandling af sagen hos SKAT er mangelfuld og i øvrigt synes at have forfulgt mål, der er skatteretten uvedkommende.

Sammenfattende kan følgende anføres til støtte for påstanden

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligt

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark. Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Ved afgørelsen af, om betingelsen for bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om den pågældende ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet. Det fremgår af kapitel 1 i cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven.

Der er således tale om et bredt tilknytningskriterium, hvor der lægges vægt på både objektive og subjektive kriterier.

Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at vedkommende på tidspunktet for fraflytningen til udlandet ikke længere er omfattet af fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af Højesterets dom af 6. april 2001, offentliggjort i SKM2001.388.HR.

Det lægges til grund, at klagerens ægtefælle har opretholdt den fælles bolig i Danmark efter, at klageren er udrejst til Tjekkiet. Klageren har desuden selvangivet sig som fuldt skattepligtig til Danmark i det påklagede indkomst. Der ses ikke at være fremlagt dokumentation på, at klageren har været fuldt skattepligtig til Tjekkiet og har haft skattemæssigt hjemsted der i det påklagede indkomstår.

Landsskatteretten anser herefter klageren for at være fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2007.

Landsskatteretten stadfæster Skatteankenævnets afgørelse på dette punkt.

Indkomstansættelsen

Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1.

Indkomsten på 2.350.000 kr.:

Det lægges til grund, at klageren den 4. juni 2007 fik overført 2.350.000 kr. til sin private bankkonto i Tjekkiet fra [finans1] ApS den 4. juni 2007.

Det anses ikke for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at overførslen relaterer sig til betaling af et beløb på 1.200.000 kr. fra [virksomhed9] S.r.o. til [virksomhed11] ApS for konsulenthonorar. Landsskatteretten finder det heller ikke dokumenteret, at betalingen af 2 fakturaer på i alt 1.118.000 kr. med forfald i oktober 2007 fra [virksomhed8] ApS til [virksomhed9] S.r.o. relaterer sig til overførslen på 2.350.000 kr. fra [finans1] ApS til klageren den 4. juni 2007. Der foreligger ikke dokumentation for pengestrømmen.

Hævningen og overførslen anses herefter at være tilgået klageren som skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Landsskatteretten stadfæster således Skatteankenævnets afgørelse på dette punkt.

Indkomsten på 2.400.000 kr.:

Det lægges til grund, at klageren den 24. maj har skrevet under på, at han har modtaget 2.400.000 kr. på vegne af [virksomhed10] S.r.o. Beløbet er hævet på [finans1] ApS konto i [finans2] ligeledes den 24. maj 2007, jf. bankkvittering.

Det anses ikke for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at beløbet efterfølgende – den 2. oktober 2007 – skulle være tilbagebetalt til [finans1] ApS af klageren. Landsskatteretten finder det ligeledes ikke dokumenteret, at beløbet i sidste ende skulle være tilgået [virksomhed11] ApS som betaling for udført konsulenthonorar i forbindelse med [virksomhed9] S.r.o.’s ejendomme i Tjekkiet. Der foreligger ikke dokumentation for pengestrømmen.

Hævningen og overførslen anses herefter at være tilgået klageren som skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Landsskatteretten stadfæster således Skatteankenævnets afgørelse på dette punkt.