Kendelse af 30-09-2014 - indlagt i TaxCons database den 14-11-2014

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2011

Gaveafgift

SKAT har ansat gaveafgift til klageren med 11.462.363 kr.

Landsskatteretten anmoder SKAT om at foretage den nærmere talmæssige opgørelse af gaveafgiften, jf. Landsskatterettens Forretningsorden § 12, stk. 4.

Faktiske oplysninger

Klagerens moder indgav den 30. april 2012 gaveanmeldelse om overdragelse af aktierne i [virksomhed1] A/S til klagerens 2 børn med 25,5 % af aktiekapitalen til klageren og klagerens søster. Gaven blev i gaveanmeldelsen værdiansat til 45.630.530 kr. med en gaveafgift på 11.462.363 kr. til hver af jer.

Klagerens moder erhvervede i forbindelse med udlæg af arv under succession alle aktierne i [virksomhed1] A/S fra klagerens morfader i indkomståret 2004. Aktierne blev på dette tidspunkt værdiansat til formueskattekursen i henhold til Ligningsrådets vejledende beregningsregel.

[virksomhed1] A/S er et holdingselskab, som på gavetidspunktet havde en række helt eller delvist ejede datterselskaber og associerede selskaber. Disse selskaber er [virksomhed2] A/S, [virksomhed3] ApS, [virksomhed4] A/S og [virksomhed5] A/S.

[virksomhed1] A/S havde en ejerandel på 89,32 % i [virksomhed2] A/S.

Det fremgår af e-mails af 8. november 2006, 6. september 2007 og 12. september 2007, at [virksomhed1] A/S og [virksomhed6] Inc ved en befuldmægtiget drøftede salg af [virksomhed2] A/S.

Den 11. november 2008 indgik [virksomhed6] Inc og [virksomhed1] A/S en fortrolighedserklæring i forbindelse med salg af [virksomhed2] A/S.

[virksomhed1] A/S sendte den 8. december 2008 en e-mail til [virksomhed6] Inc, hvoraf det fremgår, at det amerikanske selskab er trådt tilbage for forhandlingerne om køb af [virksomhed2] A/S.

Det fremgår af e-mailkorrespondance af bl.a. 4. august 2009 med bilag, at der har været fornyede forhandlinger mellem [virksomhed1] A/S og [virksomhed6] Inc, om salg af [virksomhed2] A/S.

Det fremgår af aktieoverdragelsesaftalerne, at vor moder den 22. december 2011 overdrog 24,5 % af aktierne i [virksomhed1] A/S til mig og min søster. Klageren ejede derefter 51 % af aktierne i [virksomhed1] A/S.

[virksomhed2] A/S beskæftigede sig med produktion og salg af kvalitetssikringsudstyr. Den 12. marts 2012 blev det i en pressemeddelelse oplyst, at [virksomhed2] A/S var solgt. Den 29. marts 2012 blev der udloddet et udbytte på 15 mio. kr. i selskabet. Prisen på [virksomhed2] A/S blev den 4. april 2012 oplyst til at være 112.000.000 kr.

[virksomhed5] A/S’ formål er ifølge selskabets vedtægter køb og salg af fast ejendom samt al anden virksomhed, der efter bestyrelsens skøn står i forbindelse hermed. Det er i selskabets årsrapport for indkomståret 2011 oplyst, at nettoomsætningen i selskabet omfattede salg af jord, eventuelle optionspræmier samt forpagtningsafgift, mens produktionsomkostningerne omfattede anskaffelsesværdi af jord, byggemodningsomkostninger, omkostninger til rådgivere, handelsomkostninger m.v.

Selskabet havde følgende resultater i henhold til årsrapporterne for indkomstårene 2009 – 2011:

Selskabets aktiver pr. 31. december 2011 var fordelt således i danske kroner:

Egenkapitalen udgjorde 59.985.277 kr.

Selskabet var den 31. december 2011 registreret som ejer af fire grundstykker, der pr. 1. oktober 2010 ved den offentlige vurdering var ansat til i danske kroner:

SKAT traf den 27. juli 2012 afgørelse i sagen.

Klageren har oplyst, at der hvilede økonomiske forpligtelser på [virksomhed5] A/S på ca. 23,5 mio. kr. til fremtidige tilslutninger af vej og kloak.

SKATs afgørelse

Den skattemæssige værdi af aktierne i [virksomhed1] A/S er ikke beregnet korrekt, hvorfor der blev ansat en forhøjet gaveafgift.

Der er herved lagt vægt på, at der er taget udgangspunkt i årsrapporterne for indkomstårene 2008 – 2010 ved klagerens beregning af den skattemæssige værdi af aktierne, mens det er årsrapporterne for indkomstårene 2009 – 2011, som skal danne grundlag for beregningerne; at [virksomhed2] A/S skal værdiansættes ud fra salgssummen ved salget af selskabet til [virksomhed6] Inc.; at værdien af [virksomhed5] A/S efter vor opfattelse skal medtages til 90 % af den skattemæssige værdi beregnet som et ejendomsselskab, men er i opgørelsen beregnet på grundlag af Ligningsrådets retningslinjer for beregning af en overdragelseskurs som et almindeligt driftsselskab; og at udbytte fra [virksomhed2] A/S skal tillægges værdien af [virksomhed1] A/S.

SKATs udtalelse

Afgørelsen er indstillet stadfæstet.

Retskrav på anvendelse af formueskattekursen

Cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 er udfyldningsregler til boafgiftslovens § 27, stk. 1, hvoraf fremgår, at en gaves værdi skal ansættes til handelsværdien på overdragelsestidspunktet. Dette princip er videreført i cirkulæret, hvoraf det af punkt 17 fremgår, at unoterede aktier skal værdiansættes til deres handelsværdi.

Det fremgår af det omhandlede cirkulære, at såfremt der ikke kan fremskaffes oplysninger om handelsværdien ud fra stedfundne omsætninger, eller omsætningerne har fundet sted under forhold, som bevirker, at den anvendte overdragelseskurs er uegnet som udtryk for handelsværdien, kan der i stedet anvendes den beregningsmetode, som Ligningsrådet (nu Skatterådet) har fastsat for beregning af formueskattekursen. Principperne bag denne beregning af unoterede aktier er anført i SKM2011.745.

Det er ikke formålet med cirkulæret, at aktier skal kunne overdrages til en særlig gunstig værdi som led i et generationsskifte. Dette er tillige i overensstemmelse til dødsboskatteloven, at aktierne i gavesammenhæng skal værdiansættes til værdien i handel og vandel på det afgørende tidspunkt for afgiftsberegning, jf. cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, samt at en overdragelseskurs efter de af Ligningsrådets fastsatte retningslinjer for beregning af skattekursen, bortset fra ekstreme tilfælde, ikke vil tilsidesat af SKAT.

Det, som Højesteret i U.1977.539 ligger vægt på, er, at Ligningsrådets anvisninger har resulteret i handelsværdien. Princippet om handelsværdien er fastholdt af Højesteret i TfS 1987, 203, ligesom det er fastholdt af Ligningsrådet i TfS 2004, 266.

Formueskattekursen kan således anvendes inden for gavekredsen med undtagelse af 1), hvis der har fundet en faktisk omsætning af aktierne eller anparterne sted på almindelige skattemæssige vilkår, og 2) hvis anvendelsen af formueskattekursen har medført en værdiansættelse, der er ekstremt forskellig fra handelsværdien. Det er således den realistiske handelsværdi, som er styrende for retskilde- og kriterieanvendelsen.

Bemærkninger til beregningen af formueskattekursen

Kursberegningen skal tage udgangspunkt i tallene fra det endelige regnskab for indkomståret 2011.

Udgangspunktet for at fastsætte en handelsværdi er stedfundne omsætninger. Det fremgår ikke af cirkulæret, hvor tæt den tidsmæssige tilknytning mellem gaveoverdragelsen og handlen med den uafhængige part skal være.

Det er SKATs opfattelse, at såfremt et selskab indleder forhandlinger med en potentiel uafhængig køber inden gaveoverdragelsen, skal en gave værdiansættes til den købspris, som forhandlingerne resulterede i. Dette gælder også, selv om overtagelsesforhandlingerne først er afsluttet efter det tidspunkt, hvor aktierne formelt er overtaget som en gave. I det øjeblik konkret forhandlinger om en aktieoverdragelse indledes, vil parterne fremlægge deres bud på en overtagelseskurs, der efter en forhandlingsproces vil resultere i en handelspris. Selv om forhandlingerne med den uafhængige køber endnu ikke er afsluttede på gavetidspunktet, vil den pris, som der er nået frem til, også antages at være udtryk for handelsprisen på gavetidspunktet i henhold til boafgiftslovens § 27, stk. 1; også i et tilfælde hvor forhandlingerne først er endeligt afsluttet efter gavetidspunktet.

I henhold til cirkulærets regler vil der have fundet en omsætning sted, hvilket vil afskære parterne fra at anvende cirkulærets regler, selv om handlen er foretaget efter gavetidspunktet.

Udgangspunktet for anvendelsen af cirkulærets regler er stedfundne omsætninger. Det fremgår ikke af cirkulæret, hvor tæt den tidsmæssige tilknytning mellem gaveoverdragelsen og handlen med den uafhængige part skal være.

Værdiansættelse af [virksomhed2] A/S

Selskabets værdi er ansat til 112 mio. kr.

Selskabet er solgt den 2. april 2012 for 112 mio. kr., hvilket er så tæt på den 22. december 2011, at TfS 2008, 1012 kan anvendes som præjudikat. Landsskatterettens ikke-offentliggjorte kendelse af 8. juni 2007 med j.nr. 2-2-1943-0369 kan ikke anvendes som præjudikat i denne sag, da sagen vedrører ejendomsvurderinger.

Der er hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, til at korrigere værdiansættelsen inden for 3 måneder efter indsendelsen af gaveanmeldelsen. Det er ikke dokumenteret, at der er en så stor usikkerhed om betaling af beløbet, som kan begrunde en nedsættelse, idet fordringen er forrentet og bl.a. derfor ikke kan betragtes som nødlidende, jf. SKM2011.571.

Der er ikke enighed om den værdi på 22.200.000 kr., som klagerens revisor er nået frem til. Det skyldes for det første, at et underskud i henhold til praksis ikke kan reduceres med beregnet skat. For det andet skal udgifter til indretning af lejede lokaler ikke medregnes til formuen i henhold til en tidligere Landsskatteretsafgørelse. For det tredje skal et beløb til hensat udbyttet fratrækkes i formuen. Tilgodehavende udbytte skal til gengæld medtages i formuen som et tilgodehavende hos moderselskabet.

Værdiansættelse af [virksomhed5] A/S

Uanset om selskabet er et finansieringsselskab eller et ejendomsselskab skal dets værdi være mindst 90 % af den indre værdi, jf. SKM2011.745.SKAT.

Med hensyn til fradrag for vej- og kloaktilslutningsbidrag er der efter praksis fradrag i egenkapitalen for aktuel kloak- og vejgæld, men ikke for forventede udgifter, der ikke er aktualiserede, jf. Statsskattedirektoratets vejledning om selskabsskat m.v.af 30. november 1983, punkt 5.1.1.6.

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at gaveafgiften skal ansættes på grundlag af en gaveafgiftspligtig værdi af de omhandlede aktier på 96.825.240 kr., således klageren og klagerens søster har modtaget aktier til en værdi på 48.412.620 kr. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at handelsværdien skal ansættes ud fra et skøn, som er væsentligt lavere end den handelspris, der blev realiseret for aktierne ca. 3 måneder efter gaveoverdragelsen.

Til støtte for de nedlagte påstande er bl.a. gjort gældende, at det er anerkendt, at formueskattekursen skal beregnes på grundlag af årsrapporterne/beregningerne for indkomstårene 2009 – 2011.

Aktierne i [virksomhed2] A/S skal værdiansættes til formueskattekursen beregnet på grundlag af Ligningsrådets retningslinjer for beregning af formueskattekursen for et almindeligt driftsselskab, hvilket vil sige i henhold til reglerne om halvdelskurs. Alternativt må aktierne ved gaveafgiftsberegningen værdiansættes til en skønsmæssigt fastsat handelsværdi, der er væsentligt lavere end den handelsværdi, der blev realiseret for aktierne ca. 3 måneder efter gaveoverdragelsen.

Aktierne i [virksomhed5] A/S skal tilsvarende indgå ved gaveafgiftsberegningen til formueskattekursen beregnet på grundlag af Ligningsrådets retningslinjer for beregning af formueskattekursen for et almindeligt driftsselskab, hvilket vil sige i henhold til reglerne om halvdelskurs.

På grundlag heraf er der foretaget nye beregninger af formueskattekursen og den gaveafgiftspligtige værdi.

Aktieoverdragelser til personer kan ske inden for gaveafgiftskredsen og kan foretages til den beregnede skattekurs, hvis der ikke har fundet en sådan retvisende omsætning sted af aktier i det pågældende selskab, at der heri er et sikkert grundlag for at fastslå en handelsværdi. Dette fremgår af Skatteministeriets cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 (værdiansættelsescirkulæret) og TSS-cirkulære 2000-9. Cirkulærerne skaber en retsbeskyttelse for borgerne både på det formelle og materielle plan. For overdragelser mellem interesseforbundne parter skal værdiansættelsen af aktier altså enten ske i henhold til 2000-cirkulæret eller 1982-cirkulæret, hvorfor værdiansættelse ikke kan ske i henhold til et friere skøn uafhængigt af cirkulærerne, men skal ske i respekt for de i cirkulærerne gældende regler, jf. Ligningsrådets afgørelse af 18. marts 2003, offentliggjort i SKM2004.104, U.1977.539 og TfS 1987, 203.

Aktierne i [virksomhed2] A/S skal indgå i beregningen af den gaveafgiftspligtige værdi med formueskattekursen, der skal beregnes ud fra reglerne om halvdelskurs, som gælder for driftsaktive datterselskaber. Det fremgår af reglerne i cirkulæret, at der er et retskrav på at kunne anvende formueskattekursen, hvis der ikke er gennemført retvisende handler med aktierne, før familieoverdragelsen er gennemført. Før overdragelsen til mig og min søster er der alene foretaget mindre aktieoverdragelser til medarbejderne (medarbejderaktier) ud fra de deri gældende skematiske regler. Selskabet har i øvrigt forgæves været forsøgt solgt gennem mere end 5 år inden gaveoverdragelsen.

TfS 2008, 1012 LSR er ikke anvendelig som præjudikat i denne sag, idet der i den pågældende sag kun gik 9 dage mellem familieoverdragelsen og salget af datterselskabet. Der blev den 6. februar 2012 indgået eksklusivaftale om salg af aktierne i [virksomhed2] A/S, og der blev den 6. april 2012 foretaget endeligt salg af aktierne i [virksomhed2] til en salgssum på 112 mio. kr. Der er således gået ca. 3 måneder fra salget af aktierne til mig og min søster og det koncerneksterne salg af datterselskabet. Her til kommer, at køberen af [virksomhed2] A/S, som er det amerikanske selskab [virksomhed6] Inc., har vist interesse for et erhverve aktierne i selskabet i flere omgange i perioden 2006 – 2009, uden at det førte til salg af datterselskabet. Der har tillige været drøftelser med andre mulige købere af det omhandlede selskab (bl.a. et dansk børsnoteret selskab), uden at det førte til salg af selskabet. Denne retsopfattelse er i overensstemmelse med Landsskatterettens kendelse af 8. juni 2007 med j.nr. 2-2-1943-0269.

[virksomhed2] A/S har ikke hjemtaget skattefri udbytter fra sine udenlandske datterselskaber i de pågældende år, hvorfor der ikke er reguleret herfor ved beregningen af indtjeningsevnen. Udgifter til indretning af lejede lokaler skal ikke medregnes til den skattemæssige indre værdi, hvorfor værdien på 393.000 kr. skal udgå af den skattemæssige indre værdi. Ud fra en samlet skattemæssig indre værdi på 39, 1 mio. kr. har reguleringen alene marginal betydning for beregningen af formueskattekursen, og det er derfor valgt at undlade korrektion herfor. Den skattemæssige indre værdi fraregnet den skattemæssige saldoværdi af indretning af lejede lokaler udgør herefter 38, 7 mio. kr.

Den beregnede formueskattekurs for [virksomhed2] A/S udgør således fortsat 89,3195 % af 22.200.000 kr.

Hvis denne beregning mod forventning skulle fraviges, må værdiansættelsen i givet fald ske til en væsentlig lavere værdi end de ansatte 112 mio. kr., der er værdien af hele aktiekapitalen i det omhandlede datterselskab. Årsagen hertil er, at 1/3 af salgssummen er afdraget med et såkaldt Vendor Loan, der er forrentet med 3,46 % og afdraget over 4 år med halvårlige afdrag. Den eneste sikkerhed, der er for lånet, er aktierne i datterselskabet. Tilgodehavendet er således usikret. På det grundlag kan værdien af aktierne i [virksomhed2] A/S maksimalt ansættes til halvdelen af den omhandlede salgspris eller 56 mio. kr., hvoraf [virksomhed1] A/S’ ejerandel udgjorde 89,3195 %.

Aktierne i [virksomhed5] A/S er ikke omfattet af 90 pct.-reglen med henvisning til, at selskabets primære besiddelse er grunde, jf. SKM2010.849.SKAT. Selskabet, der er stiftet i 1989, har alene til formål at drive næringspligtige aktiviteter med køb, udstykning og salg af grunde til bolig- og erhvervsformål. Der er fremlagt dokumentation herfor i form af kopier af selskabets årsrapporter for indkomstårene 2002 – 2011 sammen med en oversigt over selskabets udvikling i de omhandlede år. Desuden er der som dokumentation vedlagt en oversigt over gennemførte jordsalg i selskabets levetid og med restbeholdningen af jord den 16. maj 2001 samt eksempler på markedsføring af selskabets aktiviteter.

Aktivitetsniveauet inden for det erhvervsmæssige område har været lav i indkomstårene 2009 og 2011, hvilket skyldtes krisen på boligmarkedet, som begyndte i indkomståret 2008. Der er vedlagt en artikel fra [...] fra de 11. april 2011, som har belyst krisen på ejendomsmarkedet. Der er vedlagt lokalplan nr. 221 fra den 11. maj 2009, der har bekræftet selskabets fremtidige udgifter til bidrag til byggemodning, ligesom betalingsvedtægten for [virksomhed7] er vedlagt, hvilke betalingsforpligtelser beløb sig til 18.820 kr. ekskl. moms.

[virksomhed5] A/S har som sit vedtægtsmæssige formål at udøve næringsvirksomhed med køb og salg af fast ejendom (ubebyggede grunde). Selskabet har rent faktisk også udøvet næringsvirksomheden, hvilket er dokumenteret. Selskabet har ligeledes løbende afsøgt muligheden for at erhverve mere jord, hvilket er dokumenteret. Selskabet har i sin udbyttepolitik netop taget hensyn til selskabets fremtidige finansielle forpligtelser til vej- og kloakbidrag og mulighederne for at erhverve mere jord, hvilket tillige er dokumenteret. Selskabet har via markedsføring, annoncering m.v. løbende bekræftet næringsvirksomheden.

Dette må således dokumentere selskabets erhvervsmæssige aktivitet som næringspligtigt selskab.

De finansielle aktiver, der ligger ud over de øremærkede forpligtelser til vejbidrag og kloakbidrag, er selskabets konsoliderede kapital til at kunne købe yderligere jord. SKAT har ikke korrekt forstået, at dokumentation for udgifter til kloak og vej alene er medtaget for at påvise, at selskabet ikke er et ejendomsselskab eller finansielt selskab. Senest har selskabet ført seriøse forhandlinger med andre om køb af jord.

Der er således ikke grundlag for at anse selskabet for et ejendomsselskab/hvilende holdingselskab, der skal beregne formueskattekursen i henhold til reglerne om 90 pct.-selskaber.

Denne dokumentation må godtgøre, at selskabet har været erhvervsmæssigt drevet.

Præjudikatværdien af TfS 2010, 290 må anses for begrænset til et snævert område inden for formueskattekursreglerne.

Landsskatterettens afgørelse

En gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen, jf. boafgiftslovens § 27, stk. 1, 1. pkt. (lovbekendtgørelse nr. 1159 af 4. oktober 2007 med senere ændringer).

Såfremt SKAT finder, at en værdiansættelse af en gave ikke svarer til handelsværdien på tidspunktet for gavens modtagelse, kan SKAT ændre værdiansættelsen inden 3 måneder efter anmeldelsens modtagelse, jf. boafgiftslovens § 27, stk. 2. SKAT har den 27. juli 2012 inden for fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2, ændret værdiansættelsen af gaven.

Det fremgår af cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning, pkt. A og pkt. 17, 2. afsnit, at de aktiver, der omfattes af skatte- og afgiftsberegningen, normalt ansættes til deres værdi i handel og vandel på det tidspunkt, der er afgørende for afgiftsberegningen, ligesom værdiansættelsen for unoterede aktier skal ske efter aktiernes handelsværdi. I det tilfælde, hvor der ikke kan skaffes oplysninger om handelsværdien ud fra stedfundne omsætninger, eller omsætningerne har fundet sted under forhold, som bevirker, at den anvendte overdragelseskurs er uegnet som udtryk for handelsværdien, vil en kurs udregnet efter de af Ligningsrådet fastsatte retningslinjer for formueskattekursen kunne anvendes ved værdiansættelsen.

Der er senest fastsat nærmere retningslinjer for formueskattekursberegningen af unoterede aktier i Ligningsvejledningen for 1996, afsnit A.H.3.1.1, idet formueskatten blev afskaffet med virkning fra indkomståret 1997.

Vestre Landsret har i sin dom af 24. marts 2010, offentliggjort i SKM2010.290.VLR, inden for cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, pkt. 17, 2. afsnit, lagt afgørende vægt på den reelle handelsværdi af selskaberne.

De på tidspunktet for gavens modtagelse relevante kapitaliseringsfaktorer til brug for beregning af formueskattekursen fremgår af SKATs meddelelse af 10. november 2011, offentliggjort i SKM2011.745.SKAT, hvilke kapitaliseringsfaktorer i henhold til meddelelsen er i overensstemmelse med Ligningsvejledningen for 1996, afsnit A.H.3.1.1, og kan fraviges i særlige tilfælde, jf. SKM2011.745.SKAT, punkt G.

Værdien af aktierne i holdingselskabet og datterselskaberne kan i henhold til praksis ansættes ud fra formueskattekursreglerne i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, da omsætningen af aktierne forud for gaveoverdragelsen den 22. december 2011 er uegnede som udtryk for handelsværdien, bl.a. fordi aktierne senest i indkomståret 2004 er erhvervet af klagerens moder fra klagerens morfader under reglerne om succession.

Det fremgår af Landsskatterettens kendelse af 17. juni 2008, offentliggjort i SKM2008.596.LSR, at et salg af et datterselskab 9 dage efter overdragelsen af aktierne i holdingselskabet medførte, at salgssummen af dette datterselskab i overensstemmelse med cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 skulle indgå ved værdiansættelsen af holdingselskabet, idet parterne på gaveoverdragelsestidspunktet således var bekendt med handelsværdien af aktierne i datterselskabet.

For så vidt angår værdien af aktierne i [virksomhed2] A/S kan det lægges til grund, at selskabet senest den 12. marts 2012 var solgt, og at handelsværdien for selskabet derfor for klageren senest på denne dato var bekendt.

Henset til de igangværende forhandlinger må handelsværdien af [virksomhed2] A/S på gaveoverdragelsestidspunktet den 22. december 2011 skønsmæssigt værdiansættes i overensstemmelse med den opnåede salgspris ca. 3 måneder senere og indgå ved fastsættelse af værdien af aktierne i [virksomhed1] A/S med denne værdi.

Udbetalte, forfaldne udbytter på 15 mio. kr. den 29. marts 2012 er relevante for værdiansættelsen af [virksomhed2] A/S, da det efter omstændighederne lægges til grund, at aktieudbyttet ikke er tilfaldet [virksomhed6] Inc, men [virksomhed1] A/S. Dette må således have været en del af [virksomhed6] Incs forudsætninger ved aftaleindgåelsen og dermed en del af overvejelserne ved fastsættelsen af salgsprisen den 12. marts 2012.

Værdien af aktierne i [virksomhed2] A/S ved gaveoverdragelsen den 22. december 2011 må derfor skønsmæssigt ansættes til 127 mio. kr.

For så vidt angår [virksomhed5] A/S har dette selskab i henhold til sine vedtægter som formål at købe og sælge fast ejendom samt al anden virksomhed, der efter bestyrelsens skøn står i forbindelse hermed. Selskabet har i sin årsrapport for indkomståret 2011 oplyst, at nettoomsætningen i selskabet omfattede salg af jord, eventuelle optionspræmier samt forpagtningsafgift, mens produktionsomkostningerne omfattede anskaffelsesværdi af jord, byggemodningsomkostninger, omkostninger til rådgivere, handelsomkostninger m.v., ligesom selskabet i perioden 2009 – 2011 havde en omsætning på henholdsvis 49.293 kr., 14.489.839 kr. og 324.555 kr. og finansielle indtægter på henholdsvis 3.942.185 kr., 1.268.817 kr. og 2.081.903 kr. ud fra en af selskabets revisor vurderet ejendomsportefølje på 10.152.842 kr. og en af selskabets revisor vurderet værdipapirsportefølje på 48.592.606 kr. pr. 31. december 2011.

Selskabets reelle hovedaktivitet må bl.a. derfor anses for at være ejendomshandel og ikke ejendomsbesiddelse, ligesom selskabets biaktiviteter i form af ejendomsbesiddelse og ejerskab til værdipapirer ikke kan godtgøre, jf. Skatteministeriets meddelelse af 9. januar 1998, offentliggjort i TfS 1998, 137, at selskabet er et ejendomsselskab eller et såkaldt 90-pct.-selskab i den forstand, som er anført i SKM2011.745.SKAT.

[virksomhed5] A/S’ værdi skal derfor ansættes i overensstemmelse med de for selskaber normalt gældende retningslinjer i SKM2011.745.SKAT.

SKAT anmodes om at foretage den nærmere talmæssige opgørelse af værdien af [virksomhed5] A/S, jf. Landsskatterettens Forretningsordens § 12, stk. 4 (bekendtgørelse nr. 1428 af 13. december 2013).

SKATs afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.