Kendelse af 08-04-2015 - indlagt i TaxCons database den 29-05-2015
Skatteankenævnet har givet afslag på anmodning om genoptagelse af SKATs indkomstansættelser
for indkomstårene 2008 og 2009
Landsskatterettenpålægger skatteankenævnet at genoptage ansættelserne.
Klageren har for perioden 1. november 2005 – 31. december 2008 været registeret med virksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1]. I den periode, hvor virksomheden har været momsregistreret, er der indsendt 0-angivelser i moms med undtagelse af oktober kvartal 2006 og januar kvartal 2007, hvor der er negative angivelser på henholdsvis 1.518 kr. og 1.215 kr. I indkomstårene 2008 og 2009 har klageren haft lønindtægter på henholdsvis 42.145 kr. og 20.416 kr.
Der er ikke for indkomstårene 2008 og 2009 indgivet regnskabsoplysninger eller indgivet selvangivelser.
SKAT har opgjort klagerens privatforbrug for 2008 og 2009 til negative beløb eller til henholdsvis
-352.493 kr. og -27.098 kr. SKAT har ved opgørelsen af privatforbrugene bl.a. forudsat, at klageren har været ejer af ejendommen [adresse1], [by1], siden 1. november 2005, og at han har boet på denne adresse siden juni 2007. SKAT har endvidere forudsat, at klageren den 15. november 2007 købte ejendommen [adresse2], [by2], som blev solgt den 11. august 2008 med et tab på 105.000 kr. Der har ikke været registreret personer på adressen i perioden.
Ved rekvirering af kontoudtog har SKAT konstateret overførsler/indtægter og hævninger fra/til navngivne og unavngivne personer samt spilleudbydere. SKAT har endvidere konstateret, at klageren har haft indtægter og udgifter i forbindelse med spil på udenlandske pokersider. På den baggrund anmodede SKAT klageren om at indsende en opgørelse/regnskab pr. år med angivelse af spilleindtægter og udgifter. Samtidigt oplyste SKAT klageren om, hvilke spilleindtægter der er skattepligtige/skattefrie.
Klageren har den 3. maj 2011 bl.a. meddelt SKAT, at han ikke lever af at spille poker, men at han har oddset en del tidligere, og at det udelukkende er sket hos EU licenterede bookmakere. Den 24. maj 2011 har SKAT modtaget en mail fra klageren, hvori er anført en række udbetalinger fra diverse spilleudbydere. Udbetalingerne er opdelt pr. år med angivelse af de enkelte firmaers navne og hjemsteder.
Den 27. maj 2011 fremsendte SKAT forslag til afgørelse af klagerens skatteansættelser fort 2008 og 2009. SKAT foreslog, at klagerens skatteansættelser for 2008 og 2009 blev forhøjet skønsmæssigt henholdsvis 414.383 kr. og 90.331 kr. Som begrundelse for de udøvede skøn var henvist til, at de selvangivne indkomster ikke fandtes tilstrækkelige til at dække klagerens privatforbrug, som af SKAT var opgjort til negative beløb på henholdsvis-352.493 kr. og -27.098 kr. SKAT anså således ikke, at der var sket selvangivelse af den fulde indkomst. SKAT fandt ikke, at kontoudtogene fra pengeinstitutter var retvisende for klagerens indtægter, da han ikke havde indsendt regnskab for sine spilleindtægter, herunder eventuelle indeståender på [finans1], [finans2], [finans3] etc. SKAT anså heller ikke de af klageren ved mail af 24. maj 2011 påførte udbetalinger fra forskellige spilleudbydere for fyldestgørende dokumentation, som kunne lægges til grund for indkomstansættelserne.
Ved afgørelse af 11. juli 2011 traf SKAT endelig afgørelse i overensstemmelse med det fremsendte forslag til afgørelse.
Klageren påklagede afgørelsen til skatteankenævnet, som stadfæstede SKATs afgørelse den 8. marts 2012. Skatteankenævnet henviste bl.a. til, at klageren ikke havde udarbejdet/fremlagt fyldestgørende regnskaber ved pokerspil, spil på oddset m.m., ligesom klageren ikke trods opfordring herom, jf. skattekontrollovens § 6 B, havde indsendt kapitalforklaring. Nævnet tiltrådte endvidere SKATs privatforbrugsberegninger. For så vidt angik de i klagen indsendte oplysninger om optagelse af en række private lån, henviste nævnet til, at disse oplysninger ikke kunne lægges til grund ved privatforbrugsberegningerne og de skønsmæssige forhøjelser i mangel af lånedokumenter eller anden objektivt konstaterbar dokumentation. I mangel af fyldestgørende spilleregnskab fandt Skatteankenævnet det med rette, at SKAT havde anset de skønsmæssige ansættelser som B-indkomst med deraf følgende beregning af arbejdsmarkedsbidrag.
Klageren har ved mail af 30. marts 2012 anmodet skatteankenævnet om at gentage ansættelsen af 8. marts 2012. Som begrundelse for genoptagelsesanmodningen er bl.a. henvist til, at nævnet har overset udarbejdede vedhæftede regnskaber/dokumentationer ved afgørelsen og i sagsfremstillingen.
Skatteankenævnet har ved afgørelse af 13. december 2013 givet afslag på genoptagelse af nævnets afgørelse af 8. marts 2012. Afgørelsen af 13. december 2013 er påklaget til Landsskatteretten.
Skatteankenævnet har ikke fundet, at der ved klagen af 30. marts 2012 eller ved klagerens møde med nævnet den 11. december 2012 er fremkommet nye oplysninger, som er relevante for bedømmelsen af et af de tidligere behandlede klagepunkter, og som ikke tidligere er indgået i sagsbehandlingen. Nævnet har derfor ikke fundet grundlag for at genoptage den tidligere skatteankenævnssag, jf. skattestyrelseslovens § 37.
Nævnet har henvist til, at de genfremsendte opgørelser har været sendt til SKAT til udtalelse, hvorfor de er indgået i nævnets tidligere behandling af sagen. Det fremgår ikke af nævnets afgørelse, at der ikke har været fremsendt dokumentation, men alene at ”Afslutningsvis skal bemærkes, at da der ikke er fremsendt fyldestgørende spilleregnskab, finder Skatteankenævnet, at det er med rette, at SKAT har anset den skønsmæssige ansættelse som B-indkomst med deraf følgende beregning af arbejdsmarkedsbidrag”.
Nævnet har således ikke anset det indsendte materiale for at være fyldestgørende og for at kunne lægges til grund som dokumentation af spilleindtægter og udgifter.
Klageren har nedlagt påstand om genoptagelse af nævnets ansættelse og nedsættelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2008 og 2009 med de tillagte forhøjelser.
Klageren har henvist til, at han ikke søger sympati, men retfærdighed. Han har endvidere henvist til, at sagen er simpel, men at den har udviklet sig til et mareridt for ham.
Som årsag til den negative kapitalindkomst for 2008 har klageren henvist til, at han og hans kæreste købte en lejlighed i 2007 på [adresse2] i [...]. Klageren og kæresten gik imidlertid fra hinanden, og klageren lod sin kæreste slippe for købsaftalen for at skåne hende og deres nyfødte søn. Derfor stod klageren alene med to lejligheder til en værdi på over 4 mio. kr. På dette tidspunkt var der finanskrise og lejligheden var svær at afsætte og blev først solgt i august 2008 med store tab til følge. På grund af klagerens økonomiske trængte situation i 2007 og 2008 fik han et 10 % lån i ejendommen på [adresse2] hos [finans4], hvilket lån selvsagt blev en dyr ”fornøjelse”.
Ud over et tab på 105.000 kr. på selve lejlighedens købesum/salgssum kostede lånet på lejligheden 250.000 kr. hos [finans4], der blev betalt som et engangsbeløb. Da klageren var ved at kvæles i regninger og sit kuldsejlede privatliv, fik han økonomisk hjælp fra sin familie og sine venner i form af privatlån til at dække de 250.000 kr. Klageren ”overlevede” dette år og kom videre i sit liv ved at låne penge af – og spise hos familie og venner.
Klageren har yderligere henvist til, at SKAT i sit privatforbrug for 2008 har kalkuleret med, at han har brugt omkostninger ved salg af [adresse2] på 50.000 kr. Lejligheden blev solgt uden ejendomsmægler, hvorfor tallet under alle omstændigheder skal nedjusteres med dette beløb. Derudover har SKAT lavet en behovsanalyse for 2008 på 63.486 kr., hvori er medregnet børnepenge og forbrug af mad, tøj m.v. Klageren har henvist til, at han ikke betalte børnepenge og forsikringer dette år. Klageren levede således under kummerlige forhold, hvorfor han mener, at dette tal skal nedjusteres med 20.000 kr. Den aktuelle skønsmæssige fastsatte indkomst for 2008 på 414.383 kr. er således nærmere 325.897 kr.
Klageren har anført, at SKAT har ønsket redegørelser for følgende forhold:
1. Spilleregnskaber for udenlandske bookmakere, opdele regnskaber i EU/ikke EU-baserede bookmakere samt dokumentere, hvilke sites, der er skattefrie
2. Navngivne/unavngivne personers overførsler til diverse konti
3. Firmaet [virksomhed1]
4. konklusion
Klageren har i den forbindelse opdelt de enkelte kategorier i fire udarbejdede mails med tilhørende bilag benævnt henholdsvis [...]2372-1, [...]2372-2, [...]237-3 og [...]2372-4.
I [...]2372-1 har klageren udarbejdet en opgørelse over indsættelser/hævninger på henholdsvis Visa/[finans5], MasterCard/[finans5] samt [finans1] og opgjort et samlet overskud i 2008 på 22.986 kr. fordelt på skattefrie- og skattepligtige sites. Overskuddet på skattefrie sites er opgjort til 26.806 kr. og underskuddet til 3.820 kr. på skattepligtige sites. For 2009 er overskuddet opgjort til 138.094 kr. (rettelig 137.095kr.) fordelt med 111.559 kr. på skattefrie sites samt overskud på 25.536 kr. på skattepligtige sites. Der er vedlagt en liste over skattefrie sites, links samt tilhørsland.
I [...]2372-2 har klageren opdelt overførsler fra personer til konti i diverse kategorier, herunder [virksomhed1], personlige overførsler via [finans1] og til [finans5] og redegjort for diverse overførsler. Endvidere er fremlagt 5 gældsbreve vedrørende optagne private lån hos familiemedlemmer og en ven i 2008 på i alt 188.100 kr., der kan specificeres således:
Dato | Beløb | Långiver |
15. januar 2008 | 33.100 kr. | [person1] (bror) |
12. august 2008 | 25.000 kr. | [person2] (søster) |
7. oktober 2008 | 30.000 kr. | [person1] (bror) |
7. oktober 2008 | 75.000 | [person3] (ven) |
8. oktober 2008 | 25.000 kr. | [person1] (bror) |
Klageren er ikke påbegyndt tilbagebetaling af lånene til familiemedlemmerne, mens lånet fra klagerens ven er tilbagebetalt i 2014 over 3 gange. Tilbagebetalingen er ifølge klageren sket kontant.
I [...]2372-3 er vedlagt et regnskab for 2008 vedrørende klagerens rådgivningsvirksomhed [virksomhed1], hvor overskuddet er opgjort til 15.808 kr.
På baggrund af det fremlagte materiale har klageren konkluderet, at ”indtægterne” for 2008 i alt kan opgøres til 312.029 kr. eller således:
Lønindkomst | 42.145 kr. |
[virksomhed1] | 15.808 kr. |
Bookmakere | 22.986 kr. |
Privatlån | 188.100 kr. |
Private overførsler til min bankkonto | 42.990 kr. |
I alt | 312.029 kr. |
Der er henvist til, at dette tal ikke ligger langt fra det skøn, som SKAT burde have opgjort til 325.897 kr., jf. ovenfor. Klageren har herefter konkluderet, at han således kun skal beskattes af de 15.808 kr.
For indkomståret 2009 har klageren opgjort sin samlede indtægt til 158.684 kr., fordelt med en lønindkomst på 21.589 kr. og indtægt fra bookmakere til 137.095 kr. Klageren finder ikke, at SKATs skøn på 90.331 kr. harmonerer godt med de opgjorte indtægter. Samlet set er klageren af den opfattelse, at han i 2009 udelukkende skal beskatte af de skattepligtige indtægter fra bookmakere på 25.536 kr.
Klagerens repræsentant, som efterfølgende er indtrådt i klagesagen, har gjort gældende, at SKATs sagsfremstilling ikke har angivet et tydeligt hjemmelskrav, hvorfor ansættelsen bør kendes ugyldig.
Såfremt sagen ikke anses for ugyldig, gøres gældende, at der ved det udøvede for 2008 ikke er taget hensyn til, at klageren i dette år har lånt i alt 188.100 kr. fra familiemedlemmer samt en ven, jf. ovenfor. Endvidere er henvist til, at skønnet skal reduceres med 40.100 kr., idet der ikke ved klagerens salg af ejendommen [adresse2] 2, har medvirket ejendomsmægler. SKAT har i den forbindelse forudsat en ugift på 50.000 kr.
Samlet gøres gældende, at det skønnede beløb for 2008 skal nedsættes med 275.296 kr., jf. udtalelse fra statsaut. revisor af 14. september 2014 og indkomst- og formueopgørelse udarbejdet af klageren.
Landsskatterettens afgørelse og begrundelse
En skriftlig afgørelse skal være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen giver den pågældende part fuldt medhold. Dette fremgår af forvaltningslovens § 22.
En begrundelse for en afgørelse skal henvise til de retsregler, som er anvendt ved afgørelsen. Hvis afgørelsen indeholder et administrativt skøn, skal begrundelsen også angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Dette fremgår af forvaltningslovens § 24.
De oplysninger omkring sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, skal desuden fremgå af begrundelsen.
Tilsidesættelse af sagsbehandlingsregler, herunder manglende begrundelse, vil i visse tilfælde kunne medføre, at afgørelsen må anses for ugyldig. For at en sagsbehandlingsfejl kan medføre ugyldighed, skal fejlen dog være væsentlig.
Såvel SKATs som skatteankenævnets afgørelser indeholder en henvisning til de respektive sagsfremstillinger som begrundelse for afgørelserne. I sagsfremstillingerne er der således lovhenvisninger samt henvisninger til praksis på området. Sagsfremstillingerne indeholder endvidere de hovedhensyn der har været bestemmende for skønsudøvelsen.
Kravene i forvaltningslovens §§ 22- 24 anses på denne baggrund for at være opfyldt, og der anses i øvrigt ikke, når henses til det beskrevne sagsforløb, grundlag for at anse SKATs eller skatteankenævnets afgørelser for ugyldige.
Af dagældende skatteforvaltningslovs § 37 (lovbekendtgørelse nr. 175 af 23. februar 2011 med senere ændringer), fremgår følgende:
”Skatteankenævnet kan efter anmodning fra en part genoptage en sag, der er påkendt eller afvist af skatteankenævnet, når der forelægges nævnet oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og det skønnes, at de nye oplysninger ville have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere. De nye oplysninger skal forelægges nævnet inden for en af følgende frister:
1) Fristen efter § 26, stk. 2, jf. § 27, for fremsættelse af en anmodning om genoptagelse.
2) Fristen efter § 42, stk. 1, for indgivelse af klage over skatteankenævnets afgørelse til Landsskatteretten eller inden Landsskatterettens behandling af sagen er afsluttet.
3) Fristen efter § 48, stk. 3, for indbringelse af sagen for landsretten, eller inden landsrettens behandling af sagen er afsluttet.
4) Fristen for indbringelse af landsrettens dom for Højesteret, eller inden Højesterets behandling af sagen er afsluttet.
Stk. 2.Skatteankenævnet kan imødekomme en anmodning om genoptagelse, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis ganske særlige omstændigheder taler derfor.”
Reglerne i dagældende skatteforvaltningslovs kapitel 16 om klage til Landsskatteretten gælder også for genoptagelsessager.
Hvis klagen vedrører et afslag på en anmodning om genoptagelse af en afgørelse, og Landsskatteretten finder, at genoptagelse burde have fundet sted, skal Landsskatteretten pålægge den pågældende myndighed at genoptage skatteansættelsen, jf. Landsskatterettens forretningsorden § 17, stk. 4.
Det fremgår af forarbejderne til dagældende skatteforvaltningslovs § 37, at bestemmelsen har samme indhold som den tidligere bestemmelse i skattestyrelseslovens § 22. Det er bl.a. anført i forarbejderne til skattestyrelseslovens § 22, at et skatteankenævn kan genoptage egne afgørelser efter anmodning fra en skatteyder, når nævnet forelægges nye oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og nævnet skønner, at de nye oplysninger ville have medført et væsentligt ændret udfald af sagen, hvis de havde foreligget tidligere.
Klageren har i forbindelse med sagens behandling i Landskatteretten dels fremlagt gældsbreve/lånedokumenter, hvoraf fremgår, at klageren i 2008 har optaget lån på i alt 188.100 kr. hos familiemedlemmer/ven samt fremlagt kontoudtog fra [finans5], der viser bankoverførsel af beløb til klagerens bankkonto fra familiemedlemmer på i alt 113.100 kr. samt kontant indbetaling den 7. oktober 2008 på 75.000 kr.
Ved beregningen af privatforbruget for indkomståret 2008 er endvidere forudsat, at klageren har afholdt skønnede udgifter på 50.000 kr. ved salg af ejendommen [adresse2]. Klageren har oplyst, at han ikke i 2008 har haft udgifter til ejendomsmægler ved salget af ejendommen [adresse2]. Denne oplysning har ifølge klageren også tidligere været fremført overfor skatteankenævnet.
På baggrund heraf pålægges skatteankenævnet at genoptage klagerens afgørelser for indkomstårene
2008 og 2009 med henblik på en fornyet vurdering af privatforbrugsberegningerne.